,

Rammer mine artikler dine interesser?

Rammer mine artikler dine interesser?

Spørgeskema om dine interesser

Rammer mine artikler dine interesser?

Jeg vil så gerne have, du bliver lidt længere … Har vi mon sammenfaldende interesser?

Jeg skriver primært for min egen skyld, fordi jeg elsker ord, men selvfølgelig vil jeg også gerne have læsere, for jeg elsker også dialogen med mine læsere. Den gør mig klogere og gør forhåbentlig ikke dig dummere.

Det er jo heller ikke gratis at have en hjemmeside, og der går megen tid (skøn) med at holde den vedlige. Man skal sørge for sikkerhed, hastighed, opdateringer af alt muligt osv. En hjemmeside passer ganske enkelt ikke sig selv. Når man har en hjemmeside, er der altid opgaver at løse.

I efteråret 2023 havde jeg også en spørgeskemaundersøgelse kørende. Du kan fx se resultatet her. Et af de vigtigste resultater for mig var, at lige knapt halvdelen (47 pct.) af mine læsere på det tidspunkt også selv slægtsforskede.

Hvem er du?

Jeg fik i dag privat respons på artiklen om “Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen”, hvor en læser skrev til mig i en mail: “Artiklen er kun interessant for dem, der i forvejen har sat sig nogenlunde ind i regeringens forklaringer”. Det har vedkommende ret i, men det ved jeg jo reelt intet om.

Det fik mig til at udforme dette nye spørgeskema, fordi det vil være interessant at vide, hvad der interesserer også den anden halvdel af mine læsere, som jeg har tilfredsstillende mange af. I løbet af de løbende seneste 24 timer har der altid været ca. 100 besøgende. Det er fint nok for mig, selvom et ukendt antal er såkaldte bots.

Jeg vil simpelthen gerne vide noget mere om dig! Måske kan jeg skrive mere om noget, der interesserer dig? Jeg lover ikke noget, men det kunne jo være.

  • Alle spørgsmålene er krævede felter, der skal besvares med enten “Ja” eller “Nej”
  • nummer 17 og 18 er ikke spørgsmål og er dermed ikke krævede felter
  • alt er fuldkommen anonymt. Spørgeskemaet er åbent indtil den 31. maj kl. 23:59.

GDPR og såd’n

Skemaet overholder naturligvis GDPR. Du skal give samtykke til, at din IP-adresse gemmes og at der sættes cookies (ellers kan jeg desværre ikke få det til at fungere, og jeg har lige mistet to svar på den konto – øv).


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Backup er vejen frem

Backup er vejen frem

Af og til tænker jeg mig ikke nok om

Backup er vejen frem

Jeg har opdateret min TNG-side, som er siden, hvor jeg viser slægtsdata, hundredvis af gange. Det sidder virkelig på rygmarven, og der er intet svært  ved det.

  • Data udlæses ved hjælp af en eksport fra slægtsprogrammet Legacy til GEDCOM-formatet (et internationalt anerkendt format for alle slægtsforskningsprogrammer)
  • Data indlæses ved hjælp af en import i The Next Generation of Sitebuilding (TNG) .

Det er alt sammen logik for perlehøns og letbegavede gymnasieelever. 

I forbindelse med oprydningen i slægtsdata sletter jeg af og til personer i Legacy, fordi de virkelig ikke har noget med mig at gøre. Men de skulle jo også gerne forsvinde fra TNG. Når de først er inde i databasen, forsvinder de ikke bare at sig selv. Man er nødt at få dem til at forsvinde på en anden måde. Eksempelvis har en tip tip oldefars søster Maren Olesdatter og Niels Christensen ikke længere børn i Legacy. Så skal de selvfølgelig heller ikke længere have børn i TNG. 

Den rigtige måde er at tømme de relevante tabeller via redskaberne i cPanel i det, der hedder phpMyAdmin, og så indlæse en ny fil fra Legacy, for på en måde at “begynde forfra”. Jeg var imidlertid for hurtig og slettede tabellerne i TNG. Fjols. Det skulle jeg aldrig har gjort.

Tjek på databaserne – filerne …?

En installation består typisk af to ting:

  • En database
  • En samling filer

Jeg tager backup af databasen hver nat kl 02:00 sammen med WordPress-siden og den kunne jeg let fiske ud, men eftersom problemet ikke var selve databasen men en funktion i TNG, måtte jeg have fat i Webhotellet. Jeg bruger cHosting, de gør det godt. Eksempelvis fik jeg svar på dagens supportspørgsmål på gennemsnitligt fire minutter. Webhotellet havde filerne. Det havde jeg ikke selv.

“Vi” gendannede først test-siden for at se, om det var vejen at gå, og herefter live-siden. Nu spiller det igen bortset fra et par småting.

Problemet ville ikke være selve filerne, for de ville kunne hives ned fra udviklerens side. Problemet ville heller ikke være tabellerne i databaserne, for de ville nemt kunne gendannes. Gerne via en ny GEDCOM-fil

Problemet ville være de ca. 3.200 stedkoder, der alle har to GPS-koder samt koblingen mellem billeder og personer. Den slags må der mennesker til. Det er ikke data, der uden videre kan fyldes i en tabel. Og en ting er sikker: Jeg geokoder aldrig mere over 3.000 steder. Det var et hestearbejde en sommer for et par år siden. Et tilsvarende arbejde ville det være at koble billeder og personer.

Alt synes nu at være plads.

Det var “a lesson learned”

Jeg har altid masser af backups af TNG-databasen, men jeg har aldrig tænkt over fx en ugentlig download af alle filerne. Det er nu lagt ind som en tilbagevendende opgave sammen med en tilbagevendende opgave med at opdatere testsiden.

At være bange for tab af data er nemlig slet ikke rart – men heldigvis har ræven flere udgange …


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Overtrædelser af lov om ophavsret

Overtrædelser af lov om ophavsret

Det koster 4.500 kr. pr. gang

Overtrædelser af lov om ophavsret

Jeg har fået en over snuden et par gange, fordi jeg har overtrådt lov om ophavsret. Det formastelige var, at jeg har brugt billeder af (typisk) ministre og andre kendte personer, hvor en fotograf har ophavsretten til billedet. Det må man selvfølgelig ikke, så der vanker en afgift på ca. 4.500 kr. pr. billede. Selvom man betaler, får man ikke rettigheden til billedet. Det skal under alle omstændigheder slettes. Og man får ingen advarsel først.

Jeg fik firmaet, der hjælper rettighedshaverne med at scanne nettet (hvordan de så end bærer sig ad med det?) til at undlade at scanne min side i seks måneder, så jeg kunne få tid til at rydde op. Firmaet hedder Copyrightagent.com.

Og det har jeg så endelig fået gjort i dag, hvor det lykkedes at finde en indstilling i mediebiblioteket, hvor det var nemt at se, hvilke billeder der muligvis indeholdt en overtrædelse af lov om ophavsret. De seks måneder er ved at være gået, så det var på tide at komme i gang. Der røg lige 134 billeder ud af de i alt 2.188 billeder, som det jo altså tog nogle timer at gå igennem. Herudover har jeg slettet samtlige billeder fra min kopi-side, så jeg ikke skal gennem opgaven en gang mere. Næste kloning (kopiering) vil sørge for, at de tilbageværende lovlige billeder vil blive overført.

Jeg er glad for endelig at have fået det gjort, og jeg håber inderligt, at jeg har fanget alle de ulovlige billeder. Fra nu af kommer der ikke flere ulovlige billeder. Det er for dyrt!

Kunne firmaet have hjulpet?

Jeg har faktisk haft spurgt firmaet, om ikke de kunne hjælpe med en scanning, når de nu er så gode til det, men det ville de ikke. Det er selvfølgelig forståeligt nok, da det ville kunne reducere rettighedshavernes indtjening, men alligevel … Lidt konduite fra firmaets side ville have været passende.

Løsningen er Pixabay

Der findes en meget fin billeddatabase ved navn Pixabay. Her ligger tonsvis af billeder, man kan bruge lovligt og gratis. Har man lyst og råd, findes der også en samling af billeder, men kan betale sig fra at bruge. Jeg synes nu, de gratis er helt fine til mit formål, som bare er illustrativt.

ChatGPT kan også bruges til at skabe lovlige billeder

Jeg har valgt at betale for ChatGPT ($ 20 pr. måned), og så kan man få tjenesten til at generere billeder. Det var jeg ikke klar over, så jeg startede med følgende spørgsmål: “Når jeg nu har ChatGPT4, kan du så lave et billede til mig?”

ChatGPT: “Selvfølgelig, jeg kan skabe et billede for dig! Beskriv venligst, hvad du gerne vil have billedet skal indeholde eller forestille.”

“Det lyder dejligt. Jeg vil gerne bede om et billede, der forestiller nogle paragraftegn §§ på en baggrund med efterårsfarver.”

Og så fik jeg top-billedet leveret i min browser; det skulle bare tilpasses i størrelsen. Næste gang vil jeg bede om den korrekte størrelse på 665 px * 530 px fra starten. Det kan sikkert sagtens lade sig gøre.

Det er altså fascinerende, hvad ChatGPT kan bidrage med. For alle de penge jeg sparer til Copyrightagent, kan jeg nemt finansiere ChatGPT.

Overtrædelser af lov om ophavsret


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

“Tech” kan altså noget

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Introduktion

Teknologi har ændret vores liv på mange måder, herunder den måde vi arbejder på. Fra digitale værktøjer til fjernarbejde har teknologi revolutioneret arbejdsmetoderne og gjort det muligt for os at arbejde mere effektivt og produktivt end nogensinde før. Men hvordan påvirker teknologien vores arbejde, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

Fjernarbejde

Teknologien har gjort det muligt for mange at arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret. Det har ført til større fleksibilitet og mere work-life balance. Men det har også udfordret traditionelle hierarkier og kommunikationskanaler, og det kan være vanskeligt at opretholde teamånden i en fjernarbejdsopsætning.

Jeg har stort set afsluttet et projekt, hvor jeg har hjulpet GladTeknik lidt med deres hjemmeside. Jeg har udnyttet min personlige #Superkraft, som er, at jeg ser alle detaljer. Det er helt almindeligt for mennesker med Aspergers syndrom.

Det sjove er, at selvom jeg aldrig har mødt de mennesker, der arbejder hos GladTeknik, føler jeg mig alligevel lidt som en del af teamet. Det er også deres oplevelse, at jeg hører lidt til – og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Det betyder faktisk ikke noget, at vi kun kommunikerer pr. e-mail og holder et telefonmøde en gang ugentligt.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Det gælder både, når jeg selv skal lære men også, når jeg skal lære fra mig. Der har været meget af begge former i projektet. Vi er blevet klogere i fællesskab. Og det endda på distancen.

Jeg har skrevet et par guides, der mangler at blive testet. Det kan de kun selv gøre, og mangler der noget, skal jeg rette dem til. Når jeg skriver guides, starter jeg altid helt fra bunden og gennemfører alle trin for forhåbentligt at få det hele med. Men man kan ikke vide det, før en anden har testet dem.

Kunstig intelligens og automatisering

“Artificial intelligence” (AI), det vil sige kunstig intelligens, og automatisering har allerede ændret visse brancher, og det forventes at fortsætte med at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Mens nogle job kan blive overflødige, vil nye job opstå, og teknologien kan hjælpe med at optimere og automatisere rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere komplekse og kreative opgaver.

Cloud computing og digitalt samarbejde – hvordan bevarer jeg overblikket?

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme gør det muligt for teams at arbejde sammen på tværs af geografiske placeringer og samarbejde i realtid. Det kan føre til større effektivitet og produktivitet, men det kan også skabe problemer med hensyn til sikkerhed og databeskyttelse.

Jeg har svært ved “Cloud computing”, som nærmest er at samarbejde i “skyen”. I det nævnte projekt ville de gerne samarbejde i fx Google Sheets (Googles svar på mit kære Excel).

Jeg kan naturligvis sagtens se, at det er smart ikke at sidde og sende filer til hinanden, men jeg har svært ved det. Det skyldes, at jeg mister overblikket over:

  1. Hvad er status?
  2. Hvad har vi allerede gjort?
  3. Hvad er næste skridt?
  4. Har vi fremdrift?

Jeg er mere tryg, når jeg kan arbejde i filsystemet på min PC. Her har jeg ejerskabet til alt, hvad der foregår, og ingen kan overskrive det, jeg skriver. Med et lidt mindre flatterende udtryk kunne man kalde det, at jeg har “magten over filerne”.

Unge mennesker tænker formentlig helt anderledes og er mere vant til, at alt nu til dags kan “deles”. I min generation, og i min tid på arbejdsmarkedet, skulle der altid kunne placeres et entydigt ansvar for fejl og mangler, og det var nok sværere, hvis alle kunne sidde og ændre i den samme Excelfil.

Personlig teknologi

Smartphones, tablets og andre personlige enheder har gjort det nemmere at arbejde på farten og at holde sig forbundet. Men det kan også føre til en tendens til konstant tilgængelighed og arbejdsrelateret stress.

Jeg er glad for de herlige enheder, der er kommet ind i min hverdag. Men tænker jeg tilbage på mit arbejdsliv, er jeg glad for, at de ikke var opfundet dengang. Et er, at jeg ofte gik meget sent hjem, hvilket du blandt andet kan høre om i denne podcast, et andet er, at jeg ville have besvaret e-mails, hvis jeg vågnede midt om natten.

Det havde ikke været sundt for mig. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en dårlig cocktail.

Konklusion

Teknologien har forandret arbejdsmetoderne i stigende grad, og det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Mens teknologien har ført til større effektivitet og produktivitet, er det også vigtigt at overveje de problemer, der kan følge med. Det er op til os selv at navigere i disse forandringer og udnytte teknologiens muligheder til at skabe en mere effektiv og tilfredsstillende arbejdsplads.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.