MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

• det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
• det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
• Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.