/2 Kommentarer/i , /af ,

Fortidens hemmeligheder på TV

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvilken historie har vi?

Dagens topbillede er to arbejderboliger på Brede Klædefabrik: Boston og New York i 1905

Fortidens hemmeligheder på TV

Jeg så et afsnit af »Fortidens Hemmeligheder«. Jeg valgte afsnittet med Rosa. Hun blev blandt andet præsenteret for en ca. 300 år gammel formoder fra en grønlandsk fangerkultur. Hun syntes, kvinden så stærk ud, og noget af den styrke genkendte hun i sig selv, og derfor blev hun meget berørt. Den slags siger mig ikke ret meget. På den anden side må jeg jo erkende, at der er personer i min slægt, jeg føler en stærkere samhørighed med end andre. Tager jeg en tur »på Brede«, er det som at komme hjem, eftersom det var der, min oldefar indrejste til i 1890, og både min farfar og min far er født der, og det er adskillige andre i slægten også.

I TV-serien generede det mig, at man havde farvelagt de gamle billeder. Jeg er klar over, at farvelægning af gamle fotos er noget, der breder sig; eksempelvis kan man også købe det hos MyHeritage. Jeg synes, det nærmer sig vandalisme at farvelægge de gamle billeder, og at man ændrer på historien. Men det er da rigtigt, at personerne bliver mere levende og bliver andet end data fra en kirkebog og en folketælling.

DNA-slægtsforskning breder sig også, og det siger mig heller ikke noget. Jeg synes ikke, det er “rigtig slægtsforskning”. For mig er “rigtig slægtsforskning”, det man kan finde i de nedskrevne dokumenter. Men jeg er klar over, at det nok er et lidt for konservativt syn på slægtsforskningen.

Eksempelvis gik Hans Hedtoft ned i 1959 på vej fra Grønland til Syddanmark med alle de vigtigste dokumenter, som man mente, vi havde bedre muligheder for at passe godt på her. Og så går skibet fanme ned på vejen … Men hvad med alle de menneskers historie? Er de så ikke virkelige? Jo selvfølgelig er de det.

Og hvad med alle vores formødre, der næsten ikke er skrevet noget om, med mindre det var fordi, de druknede de tre små døtre i voldgraven og blev dømt for det? Har de kvinder ikke eksisteret? Jo selvfølgelig og de havde jo også en historie. Avisartiklen herunder har jeg kopieret fra Lene Rüsz’ hjemmeside.

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvorfor valgte jeg ikke i stedet oldemor at skrive 200 ord om? Tjah det eneste jeg ved om hende er jo sådan set, at hun fødte 10 børn.

Skudsmålsbøger

Formødrene kan man næsten kun finde noget om i skudsmålsbøgerne. Der findes nogle få eksempler på skudsmålsbøger på Genealogisk Forlag.

Bøgerne blev indført i 1832 …

Man kunne blive straffet, hvis man mistede sin bog. Under en ansættelse opbevarede husbonden skudsmålsbogen, og dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide.

Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921, samtidig med at husbondens revselsesret blev afskaffet.

(Kilde: på »Skriv om din slægt« side 148)

Fortidens hemmeligheder på TV »Forbrydelsens ansigt«

Jeg gik jo ind på Genealogisk Forlags side og besluttede at købe »Forbrydelsens ansigt«. Den udkom i maj 2013, og nu fås 2. udgaven fra 2016. Jeg glæder mig til at bladre i en rigtig bog med hardcover.

I bogen møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund.

Hvis jeg var »rigtig« forsker

  1. Indsamle empiri
  2. Analysere data
  3. Formidle resultaterne

Hvis jeg var ung igen og stod foran Københavns Universitet med et kandidatbevis i hånden, ville jeg være forsker. Jeg forestiller mig, at arbejdet foregår i de tre nævnte faser. Jeg ser kun de lyserøde side og overser bevidst, at der også skal undervises 120 unge studerende i et auditorium flere gange om ugen, at transporttiden til SDU er så lang, når man bor i København, at man må gå i seng kl 21 hver aften, fordi man skal op kl. 5, at artiklerne skal skrives på engelsk, og at man i det hele taget knokler røven ud af bukserne. Som forsker er der mindst lige så meget »interessetid«, som der er for en ambitiøs medarbejder i centraladministrationen.

ad a) Som slægtsforsker har jeg indsamlet enormt meget materiale, og jeg er næsten ved at drukne i det. Jeg tror, jeg har styr på det, men sikker er jeg ikke. Og hvad skal der ske med det, når jeg dør?

ad b) Data er kun i et vist omfang analyseret. Et praktisk eksempel: farfar og alle hans ni søskende havde ikke fødehjemstedsret i Kongens Lyngby Kommune. Jeg har aldrig tænkt over det før men bare bevidstløst skrevet det af fra kirkebogens anmærkningsrubrik. Nu tog jeg fat i »Find din slægt – og gør den levende«, som jeg synes enhver slægtsforsker bør eje. Den er min bibel. Af side 249 fremgår det, at børnene ikke ville kunne få fattighjælp, hvis det skulle blive nødvendigt, fordi oldefar ikke havde dansk indfødsret. Det fik han først, da han havde været her i 30 år. Man skal have fødehjemstavnsret (som bogen konsekvent kalder det) for at få fattighjælp af kommunen.

ad c) Jeg formidler resultaterne via min hjemmeside, men det kunne utvivlsomt gøres bedre, så jeg kunne nå ud til en bredere kreds. Jeg kan se, mine resultater bliver bevidstløst kopieret. Flere af de husmænd jeg har gjort til gårdmænd gentages andre steder. Men kopierer man mine data, må man selv sikre, at de er korrekte.

Fortidens hemmeligheder på TV

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

White month på Facebook

White month på Facebook

På afvænning

White month på Facebook

Jeg har tidligere været meget begejstret for Facebook. Det har været et rart sted at møde nye mennesker og at slappe af mellem andre gøremål. Det har også været en god måde at være sikker på, at jeg ved, hvad der foregår i verden, og hvad jeg bør sætte mig nærmere ind i.

Efterhånden synes jeg, at:

  1. der er for mange links til indhold, jeg alligevel ikke kan se (betalingsmurene)
  2. der er for meget indhold, der ikke interesserer mig, og som jeg ikke har forstand på (kunst, litteratur, musik osv.)
  3. der er for mange “pseudodebatter”, fordi ingen er interesserede i en reel meningsudveksling eller at blive klogere på et andet synspunkt end deres eget
  4. der er for mange, der kommunikerer vha. figurer, jeg ikke kender betydningen af
  5. der er for mange vittigheder, jeg ikke forstår, selv om jeg prøver ihærdigt
  6. der er for mange faremomenter i form af kriminelle bastarder, så man hele tiden skal passe på ikke at falde i en eller anden fælde. Det var ikke det, der var Mark Elliot Zuckerbergs idé med platformen. Faktisk synes jeg, det er trist, at hans geniale idé efterhånden er fuldkommen ødelagt
  7. jeg bruger for meget tid på Facebook, og det er tid, der er helt uproduktiv
  8. jeg bruger for meget tid på at “slukke for stories” og undgå andre elementer, der hopper og danser. Jeg må have slukket for minimum 450 “stories”
  9. der er for mange stavefjel
  10. der er for mange irritationsmomenter (som dog lige nu kan skyldes mit rygestop)

Når jeg kan holde op med at drikke alkohol (21. marts 2024), og når jeg kan kolde op med at ryge (21. august 2024), kan jeg måske også holde mig fra Facebook? Jeg agter at prøve bare i en måned.

Dukker jeg op igen, gik det ikke. Jeg savnede det for meget, og så er den potte ude.

Taber jeg læsere?

Jeg elsker mine egne skriverier forstået på den måde, at jeg elsker skriveprocessen; men dybest set skriver jeg også for at blive læst. Jeg bruger Facebook til at “reklamere” for mine artikler, og de er ikke bag betalingsmur, da jeg selv finansierer siden.

  • Min bekymring er, at jeg taber læsere
  • Mit håb er:
    • At folk selv finder ud af at kigge ind på siden
    • At folk tilmelder sig nyhedsbrevet, der udkommer én eneste gang om ugen (mandag morgen kl. 06:00) med links til ugens artikler

Findes der et alternativ til Facebook? Er der et andet sted, jeg kan reklamere for mine artikler – og som har mere end syv brugere?

Jeg kender ganske udmærket LinkedIn, men de har en anden profil, og jeg opfatter platformen som et professionelt netværk. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i /af

Danmarks Radios sære prioriteringer

Danmarks Radios sære prioriteringer

Landstrænerens afgang gik forud for globalt IT-nedbrud

Danmarks Radios sære prioriteringer

Noget så inderligt ligegyldigt, som at landsholdstræneren trækker sig, fyldte de første 12 minutter af TV Avisen kl. 12:00. Det havde Danmarks Radio prioriteret højere end de 10 minutter om det globale IT-nedbrud hos Microsoft, der påvirker lufthavne i hele verden.

Gad vide hvordan det kan være?

Danmarks Radios sære prioriteringer

Min første tanke, da jeg så den banebrydende, gule nyhed om IT-nedbruddet, var, at så fik myndighederne alligevel ret i, at Putin fik ram på os, og at pokkers også, at jeg ikke har købt tre dåser tun, noget tomatsovs-pulver og vand på flaske. Jeg er for gammel til, at det kan betale sig at købe jodtabletter.

Jeg vil ikke være i stand til at klare mig i 72 timer, for jeg tror ikke på det. Det virker langt ude. På den anden side så er der vel en årsag til, at “nogen” kunne ramme gasrørledningerne i Østersøen i 2022.

For et års tid siden var det fremme, at man ikke har styr på beskyttelsesrummene: hvor mange har vi, hvor ligger de, hvad er deres tilstand, er de fyldt med gamle regnskaber, eller kan de rumme mennesker osv.? Det kan selvfølgelig være, at man er ligeglad med dem, idet de er ligegyldige i en evt. angrebskrig, der vil foregår med atomvåben fremfor med konventionelle våben.

Som barn var jeg på besøg i et beskyttelsesrum i Brande. Det var fyldt med grøn mug på væggene og lugtede dårligt. Jeg besluttede hurtigt, at sådan et ville jeg aldrig frekventere.

Vejrudsigten er blevet en udsendelse i sig selv

I aftes lagde jeg mærke til, at vejrudsigten fylder næsten lige så meget som selve TV Avisen:

Danmarks Radios sære prioriteringer

Der bliver brugt i alt 35 minutter på TV Avisen og vejrudsigten. Selve TV Avisen fylder 20 minutter, svarende til 57 pct. af de 35 minutter, mens vejudsigten fylder næsten lige så meget nemlig 15 minutter svarende til 43 pct. af tiden.

Gad vide hvordan det kan være?

Det er selvfølgelig dejligt at vide, hvordan vejret vil blive, men der findes efterhånden så mange vejrtjenester/-platforme/-apps, at der ikke er grund til også at fylde nyhedstimen med en vejrudsigt. Og herudover er der gode muligheder for at kigge ud ad vinduet for på den måde at få en fornemmelse for, hvordan vejret vil blive.

Som oftest rammer meteorologerne ganske godt. Når min vejrapp fortæller, at det vil regne kl. 20:00, starter regnevejret som oftest 20:02. Sidste uge ramte de dog noget ved siden af, da det lovede regnevejr – nærmest en hundredeårshændelse – udeblev.

Sommerens samtaleemne

Denne sommer synes det store emne at være vejret. Personligt er jeg ligeglad, men det er selvfølgelig også uendeligt nemt at være ligeglad, når man har fri hver dag. Det var noget andet, da jeg var på arbejdsmarkedet, og de 3-4 ugers sommerferie var dem, der skulle “bære” hele året. Gik turen ikke til varmere himmelstrøg, var det som om, ferien var spildt.

Jeg har brugt uendeligt mange uger i solen på græske strande. Det var som om, det kun havde været en god ferie, hvis jeg kom velstegt hjem på kontoret. Måske har det noget med alderen at gøre, men jeg trives ikke længere godt i mere end 20 grader.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Jeg bryder mig ikke om motion

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Det har aldrig sagt mig noget at bruge min krop. Jeg synes, det er spild af tid, og jeg vil langt hellere bruge min hjerne. Det er sjovt. Men eftersom jeg langsomt og umærkeligt er ved at blive småfed, må jeg gøre en indsats og omlægge nogle vaner.

Min aversion mod at bruge min krop kan måske spores til min sære barndom og dårlige oplevelser med gymnastik. Jeg blev altid valgt til sidst i rundbold, og det lykkedes mig aldrig at komme over i højdespring.

Men 50 år gamle traumer må pakkes af vejen, hvis jeg ikke skal dø af fedt om hjertet, få type 2-diabetes og alle mulige andre ubekvemme livsstilssygdomme. Nu har kroppen tålmodigt slæbt rundt på mig i 60 år, uden jeg har skænket den en tanke. Det er som om, den ikke har noget med mig at gøre.

Jeg er blevet kropsdoven

Jeg er blevet kropsdoven og har i flere år haft dårlig samvittighed overfor min krop. Da jeg i januar/februar i år konsulterede flere læger i forbindelse med den frosne skulder, krympede jeg mig, når de spurgte “Dyrker du motion?” og jeg svarede “Nej”. De tænkte sikkert deres, mens jeg var flov. De var høflige nok til ikke at kommentere mit ikke-eksisterende aktivitetsniveau.

Nuvel der var engang, jeg havde en (af mig) håndbygget kulfiberracercykel stående i stuen. På den kørte jeg Sjælland rundt nogle gange. På Amagerkollegiet havde jeg en racercykel hængende i loftet over sengen, og Amager Rundt var en tilbagevendende begivenhed ligesom turen fra Amager til Münstersvej på Frederiksberg blev gentaget hver morgen og eftermiddag. I 10. klasse gik jeg Bornholm Rundt. Engang var jeg medlem af Dansk Vandrelaug og vandrede rent faktisk. Jeg har besteget Kilimanjaro samt vandret i Bayern og Østrig med tyske venner.

Jeg elskede at bevæge mig ved egen kraft og fascineredes af, hvor langt jeg kunne komme ved bare at sætte den ene fod foran den anden.

Men det er alt sammen historie. Det er dejlige minder, men de reducerer ikke den aktuelle mængde af fedt om organerne (det viscerale fedt) og andre steder.

Realistiske mål eller lovbefalede mål?

Man må sætte realistiske mål. At man bør gå 10.000 skridt om dagen, kan jeg ikke bruge til noget. “Burde” motiverer ikke mig. Jeg har aftalt med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at jeg indledningsvist går ca. 5.000 skridt om dagen. Jeg glæder mig til temperaturen stiger i næste uge.

Det svarer til ca. 60 minutter, og dem kan jeg lige finde i mit til tider travle seniorliv, der er fyldt med artikler, slægtsforskning, transskription af kilder fra Stadtarchiv i Frankfurt, data i tabeller, jagten på børnehjemmets ansatte og anbragte, madlavning i lidt nyt grej fra “Le Creuset”, planlægning af rejsen til Frankfurt an der Oder og andre skønne ting.

Når de 5.000 skridt er blevet en smal sag, må jeg sætte dem op til 5.500 osv. På den måde må jeg vel tabe mig. Jeg har tabt 1,9 kilo på 14 dage, jeg er i gang, og alle de herlige data er placeret i et Excelark. Det sjoveste var dataene.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Min kontaktperson siger, at én ting er vægttab. En anden ting er sundhed, som kan opnås ved fitness eller lignende styrketræning et par gange om ugen. Jeg forstår, hvad hun mener, men jeg skulle betales godt for at komme et sted med høj pumpende musik, maskiner og en masse smarte mennesker.

Jeg har lovet at tænke over det, til vi ses igen. Det er blevet ved tanken. Der findes noget i Hvidovre, der kaldes Seniormotion men … det er vist ikke lige mig. Så gammel er jeg altså endnu ikke.

Podcasts er som at læse avis, mens jeg går

Mens jeg går halvdelen af det lovbefalede antal skridt, lytter jeg til podcasts. Det gør, at det er langt mindre kedeligt. Det er næsten som at læse avis samtidig. Jeg får lov at bruge hjernen, og ubehaget ved motionen er mindre.

I dag hørte jeg fx

  • “Coop er ikke OK” i Genstart på DR Lyd, der var en glimrende gennemgang af andelsbevægelsen og dens snarlige død, selvom Pernille Skipper nu er formand for bestyrelsen
    • Jeg husker tydeligt, da det hed FDB, som ud over dagligvarer også solgte FDB-møbler, og vi klistrede dividendemærker ind i små hæfter, der kunne indløses en gang om året.
  • “Squat-butt eller balder af stål” i Klog på sprog fra den 23. februar.
    • De skriver bl.a. sådan om udsendelsen: “Den, der ranker sig, slanker sig  (… ) Vi bevæger os for at vedligeholde vore kroppe, men sproget i fittness-centeret har løftet sig et par armstræk fra klassisk spring-over-buk-gymnastik.”
    • De havde en glimrende gennemgang af, hvordan legemsøvelsernes ord har invaderet dagligdagens sprog. Fx at:
      • stå på mål for noget
      • tackle en problemstilling
      • score
      • skyde sagen til hjørne
      • være et hestehoved foran
      • få bolden over på egen banehalvdel
      • kaste håndklædet i ringen
      • sænke overliggeren
      • hæve barren
      • osv.

Antal skridt i april 2024

Herunder har jeg indsat et billede fra telefonen af appen “StepsApp” af antal skridt i april.

Det fremgår, at jeg (torsdag) den 25. april gik 5.746 skridt, at målet var 5.000, at jeg forbrændte 178 kcal., at jeg gik 4,1 km., og at jeg brugte 56 minutter på det.

Når cirklen er helt grøn har jeg nået målet, som jeg den 23. april satte ned til 5.000 skridt fra 6.500. Det er sjovest, når man når målet.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.