, ,

Voxmeter er useriøs

Voxmeter er useriøs

Meld dig aldrig til Voxmeter

Voxmeter er useriøs

For en uges tid siden blev jeg ringet op af en medarbejder fra Voxmeter. Vedkommende spurgte, om jeg ville deltage i deres panel. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det hed noget med forbruger; men det var i hvert fald ikke om politik.

Jeg sagde “Ja”, for hvem vil ikke gerne høres? Når man kæfter op, er det rart at blive hørt. Og jeg kæfter jo en del op.

Syv eksempler

Det blev imidlertid en kort fornøjelse. De syv eksempler herunder fortæller hvorfor:

  1. “Hvilke 3 aviser vil du helst læse?”. Der mangler en svarmulighed: “Vil ikke læse aviser” eller lignende. Var nødt til at svare “Ved ikke”, men jeg ved ganske udmærket, at jeg ikke vil læse aviser.
  2. Tilsvarende problem med “Hvilke 3 ugeblade vil du helst læse?”. Jeg vil på ingen måde læse ugeblade.
  3. “Hvilke 3 magasiner vil du helst læse?” Her mangler svarmulighed “Ingen”, og man er nødt til at angive noget for at komme videre. Derfor valgte jeg bare et eller andet, der startede med bogstavet “A” – det var vist noget med “Antik”. Det angav jeg alle de tre gange, man var nødt til at skrive et eller andet for at komme videre.
  4. “Har du behov for at drøfte nogen af nedenstående emner med Skjern Bank inden for den nærmeste fremtid?” Måtte svare “Ved ikke”, da der ikke findes svarmulighed “Nej” på første skærmbillede med det spørgsmål.
  5. “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, var den fuldt ud forståelig om emnet?” Der manglede svarmulighed “Husker ikke” eller lignende, da det er flere år siden, jeg har kommunikeret med banken. Måtte derfor svare “Ved ikke”.
  6. Det samme gælder: “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, opfattede du den som positiv eller negativ?”
  7. “Hvordan passer Skjern Banks åbningstider i forhold til dit behov?” Her burde man kunne svare “Ligegyldigt” eller lignende, når man ikke har behov for at kommunikere med banken i dens åbningstid og klarer sig selv elektronisk.

Jeg spilder min tid

Mine svar kan derfor ikke bruges til noget som helst, og jeg spilder min tid. Jeg ved selvfølgelig ikke, i hvilket omfang de kan sortere dem fra maskinelt. Hvis mine svar indgår, fordrejer de virkeligheden. Jeg har givet dem en enkelt stjerne på Trustpilot. Man kan desværre ikke give færre.

Herudover var deres tekster fyldt med stavefejl, og det bør ikke forekomme et sted som Voxmeter. Et er at private vrøvler, men professionelle med tegnedrengen i orden har råd til en korrekturlæser.

Cookiereglerne bliver ikke overholdt. Det er uforståeligt.

De har heller ikke styr på cookiereglerne.

De angiver nederst på siden: “På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.” Det er simpelthen ikke i orden.

Et er at private ikke har styr på reglerne. Et andet er en virksomhed, der ikke har formået at sætte sig ind i de regler, der den 25. maj i år har femårs fødselsdag. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der fine læse-let-vejledninger, så enhver bør kunne finde ud af det. Kan Voxmeter ikke læse indenad, har de formentlig råd til at rådføre sig med en, der har forstand på det.

Voxmeter er useriøs


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

Peter Qvortrup Geislings portræt af Ritt

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling

I aftes så jeg Peter Qvortrup Geislings 58 minutter lange, fine portrætudsendelse med titlen “Ritt”. Der var tid til at fortælle historien om en smuk ældre kvinde. Portrættet er fra 2019. Ritt døde af kræften i lørdags kun 81 år gammel. Vi har mistet endnu et koryfæ. Det er som om, vi er inde i en stime.

Ritt, der faktisk var døbt “Jytte Ritt Bjerregaard”, var en fascinerende kvinde, fordi hun var en fighter, der ikke stak op for bollemælk. Inden nogen falder over mig på grund af “… en skrap kælling” gør jeg opmærksom på, at det er hendes egne ord.

Kirkebogen ved fødsel/dåb i Sankt Matthæus Sogn på Vesterbro

Om hendes fødsel/dåb fremgår følgende af kirkebogen (hvor det er lidt svært at blive klog på, hvad der hører til hvilket barn og hvad der menes med anmærkningerne.). Dette link fører til kirkebogen.

Københavns Amt, Sokkelund Herred, Sankt Matthæus Sogn, 1934-1944, KM, Fødte – opslag: 205 af 306 opslag:

Nr. 53. 19 Maj 1941. Enghaveplads 1. x) Jytte Ritt Olsen (Olsen er streget ud og erstattet af Bjerregaard). Snedker Gudmund Marius Nielsen Olsen (Olsen er streget ud og erstattet af Bjerregaard) 23; Hustru Rita Marie _ærslev 20, Godsbanegade 14. 7 September 1941. O. Højland(?) i Absalonskirken. Anmærkninger: Jm.Fru Berner. Fra Olsen til Bjerregaard i henh. til Kirkeministeriets resolution af 10/8-59 SF. 1873. Udtrådt af folkekirken 25.05.86 ved anm. fra Stenløse sogn, Odense.

Jeg identificerede mig lidt med hende

Da jeg så udsendelsen, kunne jeg huske, at jeg for årevis siden identificerede mig lidt med hende, fordi også hun var som en korkprop, man trækker ned under vandoverfladen; når man slipper den, farer den straks op til overfladen igen. Sådan ser jeg Ritt og sådan ser jeg mig selv. Modgang gør stærk.

Psykologen har altid sagt, at jeg tilhører en generation, der lærte at gøre sig umage. Det var specielt at høre Ritt bruge det samme ord om sig selv efter  barndommen på Vesterbro i København. Også hun blev student fra Staten Kursus til Studentereksamen.

Jeg har også altid godt kunnet lide Peter Qvortrup Geisling, selvom hans indbyggede inderlighed i stemmeføringen kan virke irriterende. På den anden side set har jeg på fornemmelsen, at han rent faktisk er inderlig og at han mener det, når han stiller omsorgsfulde spørgsmål. I portrættet får han på en fin måde spurgt Ritt, om hun er bange for døden. Det var hun ikke. Også jeg måtte tørre en tåre der.

Portrættet var fyldt med historie

Der er flere årsager til at se portrættet:

  • Mennesket Ritt Bjerregaard (1941 – 2023) er selvfølgelig den første.
  • Underlægningsmusikken var musik fra min ungdom. Jeg lagde mærke til både Anne Linnet og (vist) Janis Ian. Jeg kan stadig ordene.
    • A propos: Jeg havde i aftes mine søde nye, unge naboer (ikke dem der snakker) inde til en kort “Tour de chambre”. De var ved at falde i svime, da de så mine ca. 300 CD’er. Kvinden er født i 1993, så for hende er musik noget, man streamer. Jeg følte mig som noget, man finder på arkivet.
  • Herudover var portrættet fyldt med historie fra det politiske liv i Danmark. Ritt blev undervisningsminister første gang i 1973, og det er det første, jeg husker hende for. I 1973 var jeg 10 år. Hun tilbragte samlet mere end 40 år i politik. Der var mange skønne gamle klip, men det er lidt mærkeligt at se, hvor gammel jeg selv er blevet.
  • Tidligere har jeg ikke været klar over, hvor meget hun har betydet for kvinders muligheder i politik. Det fremgår med al tydelighed af portrættet. Veninden Christine Antorini sagde det så fint “Vi står på skuldrene af Ritt”. Selv Pia Kjærsgaard havde noget positivt at sige, hvilket er en sjældenhed.
  • Danmarks Radio kan godt, når de vil – og her er det tydeligt, at de ville.

Ritt bør få en begravelse, der er mindst på linje med Lise Nørgaards.

Efterskrift

Der findes et medie, der hedder KøbenhavnLiv (hvor journalisten ikke kan skrive), der fortæller om en flok unge mennesker fra Ungdomshuset på Dortheavej, som fejrer Ritt Bjerregaards død. Det kan man f***** ikke. Jeg er rystet! Læs evt. artiklen, eller hvad man skal kalde den, her, hvis du har nerver af stål.

Ritt Bjerregaard var en skrap kælling


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg hader Messenger, SMS mv.

Jeg hader Messenger, SMS mv.

Moderne kommunikation med en gammel autist

Jeg hader Messenger, SMS mv.

Det er svært at få folk til at forstå, at jeg ikke bruger Messenger, SMS mv.

Og jeg kan godt forstå dem, eftersom det kan være praktisk, da man ikke behøver at kende en e-mailadresse på forhånd. Det er imidlertid uhyre let at finde mig med Google og derpå er det også meget let at finde min e-mailadresse. Herudover har jeg en hel kontaktside til formålet. Så det kan ikke være så svært. Og nej, det er ikke langsomt at kommunikere med mig via e-mail, for jeg henter e-mails fra serveren hvert andet minut.

Jeg kan slet ikke følge med, og jeg får stresssymptomer af det tempo, andre mennesker kan putte ind i Messenger, SMS mv. De sender ofte adskillige beskeder afsted, mens jeg kun er i gang med at svare på besked # 1. Så ved jeg ikke, om jeg skal følge trop eller samle op. Jeg vælger typisk det sidste, da jeg synes, det er uoverskueligt med 25 små beskeder af 1½ linje, hvor jeg ikke ved, hvad der hører sammen, i stedet for en lang besked.

Jeg forsøger således på at “opdrage” lidt på dem, der skriver til mig ad de veje – men det virker ikke særlig godt. Det erkender jeg blankt.

Folk gør sig ikke umage med en besked på Messenger, SMS mv.

Hvis jeg ikke kender folk, forekommer det mig umådelig uhøfligt bare at skrive indholdet uden i det mindste at starte med “Hej” eller lignende og slutte med “Venlig hilsen” eller lignende.

Typisk vil folk gerne have et eller andet fra mig, som kræver min tid: et svar, support eller lignende. Så er det mindste, man kan gøre, vel at skrive dels en starthilsen, dels en sluthilsen? I dag kommunikerede jeg med en kvinde, der i hvert fald var i bedsteforældrealderen (mindst jævnaldrende med mig selv). Hun skrev glad og gerne derudad uden hverken “Hej” eller “Venlig hilsen”. Det provokerer mig altså. Jeg forsøgte mig med at gøre præcis det modsatte i minimum fem omgange. Det hjalp ikke. Jeg ved ikke, om jeg gider hjælpe hende.

Det forekommer mig også at være udtryk for manglende umage at skrive en besked i 25 dele. Hvis man vil mig noget, og det er altid fint, jeg hjælper altid gerne, hvis der er noget, jeg har forstand på, men så forventer jeg sådan set, at man på forhånd har gjort sig klart, hvad man vil og samler det i en mail.

Det sker, jeg åbner Messenger på min iPad/iPhone; det er ikke ret tit, så der kan jeg opleve, at der ligger en syv dage gammel besked via Messenger, som ikke vises, hvis jeg anvender Messenger på min PC. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, og jeg gider heller ikke undersøge det. Forleden spurgte en eller anden, hvordan jeg var i familie med XYZ. Det kunne han selv have fundet ud af ved at trykke på knappen “Slægtskab”, der vises ved alle personer på min TNG-side. Jeg gider ikke besvare grundløse og/eller dumme henvendelser.

For fremtiden reagerer jeg ganske enkelt ikke

Af alle disse årsager har jeg besluttet, at jeg for fremtiden ikke reagerer på hverken Messenger, SMS eller lignende tjenester. “Du er ikke alene” jfr. Sebastian, hvis du ikke får svar. Nu må jeg desværre bare tage hårdere metoder i brug, da min generelle opfordring om at sende en e-mail eller ringe, ikke synes at have haft effekt. Endnu engang: vil du mig noget, så send en e-mail eller ring, så hjælper jeg altid gerne med det, jeg evt. måtte vide noget om.

Jeg kan simpelthen ikke processere alle de “små ting” inde i min hjerne. Jeg føler mig i alarmberedskab, og det vil jeg ikke.

Andre autister forstår mig uden videre

Det var så rart, da jeg i dag kommunikerede med en eller flere, der også har Aspergers syndrom. Så snart jeg havde skrevet det om stresssymptomerne, forstod de uden videre, hvad jeg mente; og så var der ikke mere palaver om, hvorvidt det var i orden at overgå til e-mails. Det var virkelig dejligt ikke at skulle starte med Adam og Eva endnu en gang.

Jeg skal hjælpe dem med noget med sprog, som jeg jo synes er så sjovt. Jeg glæder mig allerede.

 

, ,

Links til materiale bag betalingsmure

Links til materiale bag betalingsmure

Jeg er træt af betalingsmure

Om links til materiale bag betalingsmure

Links er et effektivt signal til Google om, at her er læseværdigt indhold og er en reklame for en hjemmeside. Det gør jeg selvfølgelig også selv. Realiteten er bare, at mange linker til indhold, der er gemt bag betalingsmure. Det har aldrig nogensinde været idéen bag internettet – som ikke er det samme som World Wide Web – at vi skulle betale for at se, hvad der gemmer sig bag et link. Links skal være til alle.

Da Sir Tim Berners-Lee opfandt internettet i starten af 90’erne, var det for at sikre, at store datamængder ikke skulle befinde sig i et hjem på harddisk, der har en begrænset og ukendt levetid. Data skulle fordeles på store servere mange steder, og de skulle kunne tilgås af alle, der ejede en computer.

Dengang var der ikke noget, der hed hverken tablet eller smartphone. Man skulle bruge en computer. Det er svært at forestille sig i dag, hvor antallet af brugere nærmer sig de fem milliarder og hvor alt inkl. kattelemmen, vaskemaskinen og lyset i badet styres af noget netværksbaseret.

Hvem husker ikke tiden, hvor der skulle ringes op med et modem, der stod og sagde “ring, ring”, indtil man kom igennem. Jeg kan huske, at omkring 2004, hvor jeg begyndte at slægtsforske, kunne man godt droppe at bruge nettet fra kl. 20 og frem, for der ledte alle de andre nørder også efter deres aner, og det var billigere efter kl. 20.

Det er længe siden, jeg holdt op med at klikke på links til Politiken, Berlingske m.fl. De fører nemlig altid til ca. 100 ord, og vil jeg læse resten, må jeg til lommerne. Og det vil jeg ikke, for jeg vil aldrig nogensinde få læst alt det, jeg betaler for i dyre domme. Jeg har prøvet.

Min pointe: Journalister skal ikke arbejde gratis

Selvfølgelig skal journalister ikke arbejde gratis, og selvfølgelig skal aviserne overleve, selvom papir-aviserne måske vil uddø. Duften af tryksværte til morgenægget om søndagen vil måske være en saga blot om få år.

Da jeg for kort tid siden skrev noget på Facebook om det tilgængelighedsproblem, som betalingsmurene udgør, fik jeg en journalist på nakken, fordi han troede, jeg mente, han skulle arbejde gratis. Det gør jeg selvfølgelig ikke. Hans påstand var, at et link til en artikel bag en betalingsmur er erstatningen for den fysiske avis på dørmåtten, og det kan der være noget om.

Min pointe er bare, at fx privatpersoners klummer, gratis kronikker (nogle aviser betaler for kronikker), læserbreve og hvad det ellers hedder, som ikke har kostet avisen en krone, ikke burde ligge bag betalingsmure. Privatpersonerne har arbejdet gratis og kunne opnå en større udbredelse af deres budskaber, hvis de ikke lå bag betalingsmure. Hvorfor skal aviserne tjene på andres gratis arbejde?

Det kræver ikke meget teknisk snilde at lave en åben og en lukket del af Politiken, Berlingske, Zetland og alle de andre steder, hvor privatpersoner kan komme til orde. Aviserne m.fl. har selvfølgelig udgifterne til serverplads, webhotel, tidsforbruget for den, der skal lægge materialet på nettet osv., men mon ikke de klarer det, og serverpladsen og webhotellet har de jo alligevel til det journalistiske indhold, som udgør langt størstedelen af avisen.

Flere tager en omvej på informationsmotorvejen

Adskillige flittige skribenter, der leverer indhold til aviserne, har taget konsekvensen og gør eget indhold tilgængeligt på egne hjemmesider, samtidig med at en avis publicerer det. Jeg kan ikke lige komme i tanke om eksempler, men de er utallige.

Det kan undre, at aviserne accepterer det, da antallet af klik på deres sider uvilkårligt må falde. På den anden side set har skribenten ophavsretten til eget materiale og kan gøre med det, hvad han/hun vil, så længe avisen har fået det gratis. Har de betalt for indholdet, foreligger en kontrakt, og i den kan de selvfølgelig opstille vilkår om, hvor og hvornår indholdet må publiceres.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.