/2 Kommentarer/i , /af ,

Emojis en masse ødelægger en tekst

Emojis en masse ødelægger en tekst

Kommunikation på nettet

Emojis en masse ødelægger en tekst

Jeg faldt over dette indlæg og ville faktisk gerne have læst det, men jeg opgav på forhånd på grund af de mange flag, der er drysset ud over hele teksten.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Jeg skrev til forfatteren, at det ødelagde hans tekst, fordi den blev ulæselig. Han var uenig. En læser fortalte mig derefter, at “nej, i en klar tekst, er det godt, med den slags figurer, de tydligt gøre en seriøs tekst, som fanger, både øjet og hjernen, og føre læseren videre, så se det som et lærerigt punktum”.

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 15 – 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”. Det handler denne artikel om.

Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” ved eksempelvis at lade øjet få ro til at koncentrere sig om teksten. Det lærte jeg således for længe siden, og jeg vil påstå, at jeg ved lidt om det. Jeg synes selv, jeg er bedre vidende end bedrevidende, men det kan der selvfølgelig være delte meninger om.

Læsbarhed er mange ting

1) Der er adskillige metoder til at “hjælpe hjernen”. For det første skal man ikke drysse alt muligt skrammel ud over sin tekst, idet den ødelægges af det. Eksemplet på billedet herover er helt ekstremt.

2) En anden måde er at lave tilpas mange afsnit. Et afsnit skal ifølge Jørgen Farum Jensen aldrig være mere end 3 – 4 linjer langt/”højt”. Og afsnitsinddelingen skal tilføje “luft” mellem afsnittene. Det vil sige, at følgende ikke er tilstrækkeligt:

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”.
Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” og lade øjet få hvile: …

Herover mangler “luft” mellem de to afsnit, og det er forhåbentlig tydeligt, at det var lidt bedre, som jeg gjorde det i min oprindelige tekst.

Hvis dit tekstbehandlingsprogram eller dit tema til hjemmesiden ikke af sig selv indsætter “luft”, når du trykker Enter, skal du bare CTRL og Enter to to gange. Man kunne også kalde det for CTRL og TNL, hvor TNL står for tvungen ny linje. Det kan være, du skal bruge Shift og TNL to gange. Det er lidt forskelligt, så prøv dig frem.

Hvis du eksempelvis skriver en tekst på Facebook, bevirker en gang Enter, at du offentliggør dit indhold. Det er ofte ikke meningen. Derfor skaber du også her “luft” ved at bruge tastekombinationen to gange.

Her er et ekstremt eksempel på en tekst, hvor forfatteren nok ikke kender tricket. Øjet får ingen hvile, og teksten er komplet ulæselig, hvilket er synd, da der er mange fine informationer om Nicolaj Friderich Severin Grundtvig:

Emojis en masse ødelægger en tekst

3) En tredje måde at hjælpe hjerne og øjne er at lade billeder på en side være lige brede. Det er selvfølgelig ikke altid, det kan lade sig gøre, men kan det, så gør det!

4) Man bør oplyse brugeren om, hvad der vil ske, når de klikker på et link. Det gør man ved at tilføje en title-tekst til linket.

Har man eksempelvis et SEO-plugin som Rank Math Pro, er det uendeligt nemt. Billedet herunder stammer fra GladTekniks hjemmeside, hvor Rank Math Pro er installeret. Det fremgår, at der er et felt kaldet “Linktitel”, hvor man oplyser brugeren om, hvad der sker, når de klikker på linket.

Det er også et eksempel på, at jeg ikke kunne gøre billedet lige så bredt som de øvrige på siden. Men sådan er det bare, for boksen er simpelthen ikke bredere.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Har man ikke et sådant plugin, er det lidt mere bøvlet. Jeg har ikke et sådant plug-in, så jeg må ind i fanen, WordPress kalder “Kode”, og selv skrive “title=”Her kommer min hjælpetekst”. Det kan fx være title=”Se mit slægtskab med digter og præst Grundtvig”. Holder du musen over linket højere oppe, vil du se denne tekst poppe op. Du får at vide, hvad der vil ske, hvis du trykker på linket.

I realiteten burde jeg også skrive, at linket åbner i et nyt vindue, men det bliver trods alt for meget af det gode. Jeg håber, alle mine mere end 7.000 links åbner i et nyt vindue, da jeg selv hader at blive ført væk fra den side, hvor jeg oprindeligt var.

Tusindadskillere som punktummet i de 7.000 er i øvrigt også en måde at hjælpe hjernen og øjet. Man bør altid bruge dem, for det er nemmere og hurtige at dechifrere 7.000 end 7000.

Sådan tilgår brugerne internetsider

Angående det med “højden” på afsnittene er jeg klar over, at det i sidste ende afhænger af skærmstørrelsen. Der er stor forskel på, om jeg læser teksten på min (vidunderlige) 43″ skærm eller min telefon. Hvad løsningen på dette problem er, ved jeg ikke, men man er nødt til at tage det alvorligt, og det er jeg ikke selv god nok til!

Nu til dags anvender langt de fleste telefonen til at  gå på nettet. Allerede i 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viste, at de fleste bruger telefonen. Det er helt sikkert kun blevet “værre” siden dengang.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Af den omtalte “Nyt” fra Danmarks Statistik fremgår, at “De ældre internetbrugere holder fast i pc’en”. Således skiftede jeg pludselig segment helt tilbage i 2017, hvor jeg kun var ca. 54 år, idet jeg aldrig bruger min telefon til at browse med.

Jeg er fuldkommen forældet, idet jeg synes, en telefon er til at tale i. Jeg begriber heller ikke, at der er så mange, der taler til telefonen, så jeg kan overhøre halve samtaler. Telefonsamtaler hører da privatlivet til.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Jeg elsker serien “Rejseholdet” på DR´s “Gensyn”

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DRs "Gensyn"

Rejseholdet er godt TV

Jeg elsker serien “Rejseholdet” på DR’s “Gensyn”

Der ligger mange fine ting på DR´s “Gensyn”. Jeg ser meget lidt TV men har alligevel kastet mig over “Rejseholdet”, og da jeg så 1. afsnit i sæson 1, gik det op for mig, at jeg faktisk kunne alle replikkerne udenad. Altså må jeg have set det en del gange.

Følgende er hentet hos Danmarks Radio:

La Cour, gerningsstedet. Fischer, forhøringer. Alle rapporter til Gaby. IP? – Resten

“Dette hørte man ofte Ingrid Dahl sige.

Serien ‘Rejseholdet’ fra DR er en dansk krimiserie, der blev sendt fra 2000 til 2004. Den handler om en specialenhed inden for politiet, der rejser rundt i Danmark for at efterforske alvorlige forbrydelser – især drab. Serien er inspireret af det virkelige Rejseholdet, en enhed i dansk politi, der bistår lokale politikredse med efterforskning af komplekse sager.

Hovedpersonen er Ingrid Dahl, der som nyudnævnt leder af Rejseholdet skal navigere i en mandsdomineret verden og samtidig håndtere sit privatliv. Holdet består af forskellige specialister, bl.a. den karismatiske kriminalassistent La Cour, der har en særlig evne til at forstå gerningsmænds motiver, den hårdkogte og direkte Fischer, den erfarne IP, samt en række andre karakterer.

Serien er kendt for sin realistiske skildring af politiefterforskning, komplekse karakterer og en stærk blanding af spænding og drama. Mange af episoderne er baseret på virkelige kriminalsager. Rejseholdet blev en stor succes i Danmark og vandt bl.a. en International Emmy Award i 2002.”

En 25 år gammel serie kan stadig bringe følelser frem

 

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DRs "Gensyn"

I hvert fald i 1. afsnit ser man på computerne, at der er gået 25 år. Det er de oldgamle små skærme med en enorm dybde og enorme rammer omkring selve skærmen. Sådan en har jeg også haft engang, men det er længe siden.

Charlotte Fich i rollen som Ingrid er det udtrykte billede på en kvinde, der både er følsom og ambitiøs. Oftest fremstilles disse egenskaber som hinandens modsætninger, men ikke her. Hun rummer det hele, og hun er en fremragende teamleder. Tårerne triller, når hendes kæreste Søren bliver syg og dør, og man derefter følger hendes fortvivlelse og savn. Det er virkelig velspillet.

Jeg er vild med Thomas La Cour (Lars Brygman), der har overnaturlige evner. Det er fantastisk at se, hvordan han forestiller sig, at gerningsmanden (for det er typisk en mand) har tænkt og har opført sig. Når La Cour på den måde sætter sig i gerningsmandens sted, er holdet tæt på at opklare forbrydelsen, eller i hvert fald kan de indkalde en mistænkt til afhøring, fordi de forstår ham.

Mads Mikkelsen i rollen som Fischer er et markant medlem af holdet. Hans til tider rå fremgangsmåde er på kanten af det lovlige, men han skaber mange resultater til holdet. Når man ser ham i denne serie, forstår man, at han har haft en karriere i USA. De har vist også et ret råt politikorps.

Navnet Rejse-holdet er rigtig godt, for uanset at de er vidt forskellige personligheder, så er de et team, hvor der er brug for alles kompetencer; ingen kan undværes.

Jeg elsker serien "Rejseholdet" på DR´s "Gensyn"

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Fortidens hemmeligheder på TV

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvilken historie har vi?

Dagens topbillede er to arbejderboliger på Brede Klædefabrik: Boston og New York i 1905

Fortidens hemmeligheder på TV

Jeg så et afsnit af »Fortidens Hemmeligheder«. Jeg valgte afsnittet med Rosa. Hun blev blandt andet præsenteret for en ca. 300 år gammel formoder fra en grønlandsk fangerkultur. Hun syntes, kvinden så stærk ud, og noget af den styrke genkendte hun i sig selv, og derfor blev hun meget berørt. Den slags siger mig ikke ret meget. På den anden side må jeg jo erkende, at der er personer i min slægt, jeg føler en stærkere samhørighed med end andre. Tager jeg en tur »på Brede«, er det som at komme hjem, eftersom det var der, min oldefar indrejste til i 1890, og både min farfar og min far er født der, og det er adskillige andre i slægten også.

I TV-serien generede det mig, at man havde farvelagt de gamle billeder. Jeg er klar over, at farvelægning af gamle fotos er noget, der breder sig; eksempelvis kan man også købe det hos MyHeritage. Jeg synes, det nærmer sig vandalisme at farvelægge de gamle billeder, og at man ændrer på historien. Men det er da rigtigt, at personerne bliver mere levende og bliver andet end data fra en kirkebog og en folketælling.

DNA-slægtsforskning breder sig også, og det siger mig heller ikke noget. Jeg synes ikke, det er “rigtig slægtsforskning”. For mig er “rigtig slægtsforskning”, det man kan finde i de nedskrevne dokumenter. Men jeg er klar over, at det nok er et lidt for konservativt syn på slægtsforskningen.

Eksempelvis gik Hans Hedtoft ned i 1959 på vej fra Grønland til Syddanmark med alle de vigtigste dokumenter, som man mente, vi havde bedre muligheder for at passe godt på her. Og så går skibet fanme ned på vejen … Men hvad med alle de menneskers historie? Er de så ikke virkelige? Jo selvfølgelig er de det.

Og hvad med alle vores formødre, der næsten ikke er skrevet noget om, med mindre det var fordi, de druknede de tre små døtre i voldgraven og blev dømt for det? Har de kvinder ikke eksisteret? Jo selvfølgelig og de havde jo også en historie. Avisartiklen herunder har jeg kopieret fra Lene Rüsz’ hjemmeside.

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvorfor valgte jeg ikke i stedet oldemor at skrive 200 ord om? Tjah det eneste jeg ved om hende er jo sådan set, at hun fødte 10 børn.

Skudsmålsbøger

Formødrene kan man næsten kun finde noget om i skudsmålsbøgerne. Der findes nogle få eksempler på skudsmålsbøger på Genealogisk Forlag.

Bøgerne blev indført i 1832 …

Man kunne blive straffet, hvis man mistede sin bog. Under en ansættelse opbevarede husbonden skudsmålsbogen, og dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide.

Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921, samtidig med at husbondens revselsesret blev afskaffet.

(Kilde: på »Skriv om din slægt« side 148)

Fortidens hemmeligheder på TV »Forbrydelsens ansigt«

Jeg gik jo ind på Genealogisk Forlags side og besluttede at købe »Forbrydelsens ansigt«. Den udkom i maj 2013, og nu fås 2. udgaven fra 2016. Jeg glæder mig til at bladre i en rigtig bog med hardcover.

I bogen møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund.

Hvis jeg var »rigtig« forsker

  1. Indsamle empiri
  2. Analysere data
  3. Formidle resultaterne

Hvis jeg var ung igen og stod foran Københavns Universitet med et kandidatbevis i hånden, ville jeg være forsker. Jeg forestiller mig, at arbejdet foregår i de tre nævnte faser. Jeg ser kun de lyserøde side og overser bevidst, at der også skal undervises 120 unge studerende i et auditorium flere gange om ugen, at transporttiden til SDU er så lang, når man bor i København, at man må gå i seng kl 21 hver aften, fordi man skal op kl. 5, at artiklerne skal skrives på engelsk, og at man i det hele taget knokler røven ud af bukserne. Som forsker er der mindst lige så meget »interessetid«, som der er for en ambitiøs medarbejder i centraladministrationen.

ad a) Som slægtsforsker har jeg indsamlet enormt meget materiale, og jeg er næsten ved at drukne i det. Jeg tror, jeg har styr på det, men sikker er jeg ikke. Og hvad skal der ske med det, når jeg dør?

ad b) Data er kun i et vist omfang analyseret. Et praktisk eksempel: farfar og alle hans ni søskende havde ikke fødehjemstedsret i Kongens Lyngby Kommune. Jeg har aldrig tænkt over det før men bare bevidstløst skrevet det af fra kirkebogens anmærkningsrubrik. Nu tog jeg fat i »Find din slægt – og gør den levende«, som jeg synes enhver slægtsforsker bør eje. Den er min bibel. Af side 249 fremgår det, at børnene ikke ville kunne få fattighjælp, hvis det skulle blive nødvendigt, fordi oldefar ikke havde dansk indfødsret. Det fik han først, da han havde været her i 30 år. Man skal have fødehjemstavnsret (som bogen konsekvent kalder det) for at få fattighjælp af kommunen.

ad c) Jeg formidler resultaterne via min hjemmeside, men det kunne utvivlsomt gøres bedre, så jeg kunne nå ud til en bredere kreds. Jeg kan se, mine resultater bliver bevidstløst kopieret. Flere af de husmænd jeg har gjort til gårdmænd gentages andre steder. Men kopierer man mine data, må man selv sikre, at de er korrekte.

Fortidens hemmeligheder på TV

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

White month på Facebook

White month på Facebook

På afvænning

White month på Facebook

Jeg har tidligere været meget begejstret for Facebook. Det har været et rart sted at møde nye mennesker og at slappe af mellem andre gøremål. Det har også været en god måde at være sikker på, at jeg ved, hvad der foregår i verden, og hvad jeg bør sætte mig nærmere ind i.

Efterhånden synes jeg, at:

  1. der er for mange links til indhold, jeg alligevel ikke kan se (betalingsmurene)
  2. der er for meget indhold, der ikke interesserer mig, og som jeg ikke har forstand på (kunst, litteratur, musik osv.)
  3. der er for mange “pseudodebatter”, fordi ingen er interesserede i en reel meningsudveksling eller at blive klogere på et andet synspunkt end deres eget
  4. der er for mange, der kommunikerer vha. figurer, jeg ikke kender betydningen af
  5. der er for mange vittigheder, jeg ikke forstår, selv om jeg prøver ihærdigt
  6. der er for mange faremomenter i form af kriminelle bastarder, så man hele tiden skal passe på ikke at falde i en eller anden fælde. Det var ikke det, der var Mark Elliot Zuckerbergs idé med platformen. Faktisk synes jeg, det er trist, at hans geniale idé efterhånden er fuldkommen ødelagt
  7. jeg bruger for meget tid på Facebook, og det er tid, der er helt uproduktiv
  8. jeg bruger for meget tid på at “slukke for stories” og undgå andre elementer, der hopper og danser. Jeg må have slukket for minimum 450 “stories”
  9. der er for mange stavefjel
  10. der er for mange irritationsmomenter (som dog lige nu kan skyldes mit rygestop)

Når jeg kan holde op med at drikke alkohol (21. marts 2024), og når jeg kan kolde op med at ryge (21. august 2024), kan jeg måske også holde mig fra Facebook? Jeg agter at prøve bare i en måned.

Dukker jeg op igen, gik det ikke. Jeg savnede det for meget, og så er den potte ude.

Taber jeg læsere?

Jeg elsker mine egne skriverier forstået på den måde, at jeg elsker skriveprocessen; men dybest set skriver jeg også for at blive læst. Jeg bruger Facebook til at “reklamere” for mine artikler, og de er ikke bag betalingsmur, da jeg selv finansierer siden.

  • Min bekymring er, at jeg taber læsere
  • Mit håb er:
    • At folk selv finder ud af at kigge ind på siden
    • At folk tilmelder sig nyhedsbrevet, der udkommer én eneste gang om ugen (mandag morgen kl. 06:00) med links til ugens artikler

Findes der et alternativ til Facebook? Er der et andet sted, jeg kan reklamere for mine artikler – og som har mere end syv brugere?

Jeg kender ganske udmærket LinkedIn, men de har en anden profil, og jeg opfatter platformen som et professionelt netværk. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.