/0 Kommentarer/i , /af ,

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Podcasten bliver til, når byen sover

Mens de fleste sover, sidder jeg ved mikrofonen. Kirkeklokker, trafik og en gøende hund sætter nemlig grænser for, hvornår der kan optages episoder til podcasten. Nu er sæson 3 af Danske Slægtsforskeres podcast færdig, og jeg fortæller lidt om arbejdet bag kulisserne, testlytternes betydning og hvordan jeg bruger ChatGPT som hjælper.

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Jeg bor i lejlighed lige overfor Hvidovres middelalderkirke, Hvidovrevej ligger for mine fødder og naboen holder af og til en gøende hund.

Det betyder samlet set, at det bedste tidspunkt at optage episoderne til Danske Slægtsforskeres podcast er om natten. Jeg begynder ved 22-tiden for at opnå et rimeligt resultat.

Det nye optageudstyr opfanger de mest utrolige lyde. Tydeligst er kirkeklokkerne, der indvarsler begravelser kl. 10:55 og 12:55 – og der ringes ud ca. 25 minutter efter.

Det er gået op for mig hvor ofte, der bores i min ejendom, selvom det ikke er beton og slagbor.

Trampede en flue på skrivebordet, kunne det sikkert også høres i de færdige episoder.

Dagene bruger jeg på manuskripterne, som er ligeglade med begravelserne.

Sæson 3

Jeg er færdig med sæson 3, der vil dreje sig om gratis programmer, der gør din slægtsforskning lettere. Du vil kunne høre nedenstående episoder torsdage i ulige uger, og jeg glæder mig til at introducere de fem programmer, der hver for sig løser et enkelt problem.

Målet er ikke, at du skal blive ekspert i programmet. Målet er, at du skal få lyst til at prøve det. Kan du ikke lide det, findes delete-knappen på de fleste tastaturer, eller blandt programmets filer findes en fil, der hedder noget med uninstall.

Når du begynder at lytte til de forskellige episoder, vil du muligvis opdage, at der er en vis progression i sæsonen forstået på den måde, at de omhandlede programmer bliver sværere og sværere. Everything er klart det letteste, mens GIMP afskrækker mange med alle sine menuer, funktioner og knapper hid og did.

Uge 33 – Introduktion til sæson 3: 13. august
Uge 35 – Episode 1: 27. august: Everything
Uge 37 – Episode 2: 10. september: Notepad++
Uge 39 – Episode 3: 24. september: PhotoScape X
Uge 41 – Episode 4: 8. oktober: ChatGPT
Uge 43 – Episode 5: 22. oktober: GIMP
Uge 45 – Tak for denne gang: 5. november

Som altid er episoderne ret korte med den længste på 10:27 minutter. Det er med vilje, jeg holder dem korte, fordi jeg tror, det er bedre at lytte et par gange (og måske vende tilbage en anden dag), end at føre lytterne ind i en lang tankerække, det alligvel kan være næsten umuligt at fastholde, når man måske vasker op eller går tur samtidig. Forskningen viser, at de fleste lytter samtidig med, at de gør noget andet.

Testlytternes indsats

Jeg har fire faste testlyttere, som på hver deres måde (forhåbentlig) gør episoderne til at holde ud at høre på.

  • Når jeg selv læser andres tekster, finder jeg altid 25 detaljer, de bør se på. Jeg er overbevist om, at de finder mig irriterende.
  • Når testlytterne lytter mine episoder igennem, sker noget lignende. Især en af dem er fantastisk til at fange manglende ord og manglende information. Det er jeg meget taknemmelig for. Selv tænker jeg fx kun sjældent over, om et program har danske eller engelske menutekster, men det er naturligvis en vigtig information til lytteren, om programmet er på engelsk.

ChatGPTs indsats

Når jeg har et manus klar, sender jeg det gennem ChatGPT og beder programmet tjekke strukturen. Jeg er imponeret over dets evne til at bytte rundt på sætninger og afsnit, hvilket bevirker, at lytteren kan få en bedre oplevelse af den enkelte episode.

Der er meget AI ikke kan, men bruger man det til det, jeg vil kalde “styrede opgaver” – eller spørgsmål med kun ét svar – er robotterne til stor hjælp. Eksempelvis renser ChatGPT 8.000 linjer HTML-kode for mig på sekundet, og den husker, hvordan jeg vil have de færdige sider til at se ud. Det har vi nemlig fået forhandlet os frem til.

Selvfølgelig kan man stille spørgsmålet “Kan du finde en dejlig kageopskrift?” Og ja det kan den da, men det er jo et temmelig tåbeligt spørgsmål, da der er mange meninger om, hvad dejlige kager er. Selv hader jeg fx citronmåner. Det får nogle til at mene, at AI ikke kan noget. Prøv lige igen …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg har blokeret for SMS’er

Jeg bestemmer, hvor beskederne kommer

Jeg har blokeret for SMS’er

Jeg har bedt YouSee spærre for alle SMS-beskeder på mit abonnement. Ikke fordi jeg hader teknologi, men fordi jeg foretrækker orden og struktur. Når beskeder ligger spredt på SMS, Messenger, Facebook og mail, bliver det sværere at finde det, jeg skal bruge. Jeg vil hellere samle informationerne få steder og bruge gode søgeværktøjer, når jeg mangler noget.

Nu har jeg bedt YouSee spærre for alle SMS’er – ikke kun de indholdstakserede.

Jeg havde haft gang i min ven ChatGPT, inden jeg ringede op, men robotten kom til kort. Den svarede dog, at jeg skulle sige følgende til medarbejderen hos YouSee:

Kan I lægge en netværksspærring på mit abonnement, så jeg ikke kan modtage SMS-beskeder?

Medarbejderen lød noget overrasket og spurgte, hvorfor jeg ville spærre for SMS.

Mit svar var simpelt: “Jeg får alligevel aldrig noget at vide, jeg ikke vidste i forvejen”.

Jeg ved da godt, at jeg skal til frisør, tandlæge osv. Det står jo i min kalender. Og jeg har ikke brug for, at hverken Andel Energi eller YouSee sender mig både en SMS og en email om, at min regning er blevet betalt. Det vidste jeg også godt i forvejen, og jeg forventede det ligefrem, eftersom regningerne er tilmeldt Betalingsservice.

  • Jeg kunne aldrig selv drømmer om at sende en SMS.
  • Jeg har bare bøvlet med at slette dem.

Viser det sig, at der er uoverstigelige problemer med ikke at kunne modtage SMS’er, må jeg jo ophæve spærringen igen.

De mange forskellige platforme

Jeg har ganske enkelt vanskeligt ved at overskue de mange forskellige platforme, hvor jeg i dag kan modtage meddelelser om et eller andet. Jeg holder indbakken (mail) ren og overskuelig, så der kan jeg finde det, jeg behøver. Men det er umuligt at huske alt det andet. Hvor var det nu, jeg modtog en meddelelse? Var det på SMS, Messenger, Facebook eller …?

Det minder mig om mennesker, der fx af og til gemmer et eller andet sted i skyen og nogle gange på PC’en. Hvor skal de så lede?

Struktur på PC’en

Jeg gemmer vigtige dokumenter på min PC, hvorfra der dagligt tages automatisk backup efter 3-2-1-princippet (lyt evt. til denne episode i Danske Slægtsforskeres podcast).

3-2-1-princippet stammer fra finansverdenen og drejer sig om risikospredning. “Man skal ikke lægge alle sine æg i samme kurv” betyder oprindeligt, at man ikke skal investere alle sin penge i en bestemt type aktier, fx ikke alle sparepengene i Novo-aktier. Man skal købe aktierne hos mange forskellige firmaer..

Min PC er ryddelig og med en struktur, jeg nemt kan finde rundt i. Allernederst i denne artikel har du et billede, der stammer fra Dokumenter > Genealogi. Inde i mapperne er der yderligere mapper, så jeg på under 30 sekunder nemt finder det, jeg skal bruge.

Søgemaskiner på PC’en

Kan jeg alligevel ikke finde et eller andet, bruger jeg programmet “Everything”. Programmet er gratis og genialt. Det søger med lynets hast på filnavne og den slags.

En anden fantastisk gratis søgemaskine på PC’en er programmet “Anytxt Searcher”, der nemt søger på ord inde i tekster.

Man skal selvfølgelige lige give programmet til at indeksere måske tusindvis af filer og måske millioner af ord. Det går lynhurtigt.

Derefter er det helt fantastisk. Her har jeg eksempelvis søgt på frasen “Anders And”, som søgemaskinen på få sekunder finder i fem dokumenter.

  • Når jeg holder musen over et dokument, får jeg i venstre kolonne at vide, hvad der helt præcist står inde i dokumentet.
  • Det samme gælder højre side, men her får jeg hele konteksten vist. Se billedet herunder, hvor der står “Anders And” i linje 158.
  • Endnu genialere 🙂  end Everything, fordi jeg ikke behøver åbne dokumentet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger – og ikke via SMS. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Grænser for AI?

AI: ingen mirakelmaskine

Grænser for AI?

Kunstig intelligens kan være et stærkt værktøj, men den er hverken fejlfri eller selvtænkende. Begejstringen for AI bør derfor ledsages af sund skepsis, for teknologien kan kun levere gode svar, hvis spørgsmålene er gode – og hvis mennesker kontrollerer resultatet.

I 1972 udgav Romklubben “Grænser for vækst”, der var en videnskabelig rapport om den globale udvikling i bl.a. befolkningstal, produktion af fødevarer, forbrug af naturressourcer samt forurening.

Måske burde vi her 54 år senere skrive en rapport, der passende kunne kaldes “Grænser for AI?”

AI kan meget, og hvor man end sig vender hen, promoveres AI som løsningen på snart sagt alverdens problemer. Men er AI en boble, der på et tidspunkt vil eksplodere? Hvis svaret er “Ja”, hvornår vil det så ske?

Genstart havde 1. december 2025 en meget spændende og vigtig episode, de kaldte “Frygten for en AI-boble“:

Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet ‘boble’. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau.

Som man råber i skoven, får man svar

AI svarer på de spørgsmål, man stiller – ikke andet, for den kan jo altså ikke tænke selv, selvom nogle synes at tro det.

Stiller man dumme spørgsmål, får man dumme svar. “Kan du finde en opskrift på en dejlig kage?” Ja sikkert – men hvem bestemmer over den gode smag?

Og man skal være på vagt, for får den lov, hallucinerer den. Det kan nærmest oversættes til, at den “digter”. Spørg bare hos Berlingske Tidende.

Jeg er selv glad for ChatGPT, som jeg bruger meget. Robotten hjælper mig glad og gerne med opgaver, hvor der er et – og kun et – svar. Et eksempel er programmering. Jeg kan ikke skrive ret meget kode, men det kan robotten, og det er et eksempel på, at der ofte kun er et svar: Enten virker hjemmesiden, eller også gør den ikke.

Et andet område, hvor jeg er glad for robottens hjælp, er strukturering af tekster. Det gør den meget bedre end mig.

En cirkulær problemstilling

Nederst i alle ChatGPTs svar står der noget med meget småt, som mange (bevidst?) overser:

ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.

Det er umådelig vigtigt. Det kræver ofte en faglig indsigt at finde fejlen/fejlene – men har man den fornødne faglige indsigt, er der jo ikke grund til at bede robotten om hjælp. Det er det, jeg anser for en cirkulær problemstilling.

Et eksempel er gotisk skriftlæsning, hvor mange er glade for hjælp fra AI, men hvor den cirkulære problemstilling kan klippes ud i vådt bølgepap:

  • Hvis jeg ikke kan læse gotisk: hvordan kontrollerer jeg så den transskriberede tekst?
  • Hvis jeg omvendt kan læse gotisk: hvorfor beder jeg så om robottens bistand?

Med hensyn til netop gotisk skriftlæsning er der i virkeligheden kun en vej frem, og det er at sætte sig ned og lære det selv. Og det tager sin tid, og det er slidsomt, eftersom det kun er nullermænd og lommeuld, der kommer af sig selv.

Til gengæld er glæden noget større, når man begynder selv at kunne læse og forstå de gamle tekster, end hvis man får dem serveret på et sølvfad af en eller anden form for kunstig intelligens, hvis hallucinationer man ikke er i stand til at gennemskue.

Sætter man AI i gang med at transskribere store mængder kilder, har det dog en fordel: de bliver til klartekst, hvorved de bliver søgbare. Men hvad nu hvis det er forkert? Sidder der et hold – eller tusind – censorer, som validerer robottens arbejde?

Billedet herunder stammer fra Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag 26 af 175. 

Link til kilden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

Insiderviden om podcast

En podcast bliver ikke god af tilfældigheder. Den kræver hjerteblod, erfaring – og en klar idé. Her får du et kig bag kulissen på Danske Slægtsforskeres podcast og en anderledes vej ind i værtsrollen.

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

En forrygende podcast er altid lavet ud fra hjerteblod. Man skal kunne mærke, at folkene bag brænder for det emne, den omhandler – ellers hopper lytterne hurtigt af igen.

Jeg læser og hører mange artikler om, hvordan man laver en podcast, for der er mange, der leverer gode tips. På min vej gennem junglen fandt jeg denne: “Sådan laver man en podcast – 10 trin for begyndere”. Desværre er artiklen udateret, men vurderet ud fra sammenhængen er den formentlig fra 2020-2022.

1 – Det hele begynder med en super god idé

Når man læser deres afsnit, virker det lidt som: “Jeg hedder Gurli. Nu vil jeg lave en podcast. Gad vide hvilket indhold den skal have; hvad kan jeg mon finde på?”

Sådan gjorde jeg altså ikke.

Jeg har et emne, jeg brænder for: “Datakvalitet i slægtsforskning”, for jeg elsker data i tabeller, og jeg har efterhånden en del erfaring med slægtsforskning. Jeg vil utrolig gerne skubbe emnet “datakvalitet” meget længere ud over rampen, end jeg kan med artikler på min hjemmeside.

Så jeg kontaktede den tidligere vært på Danske Slægtsforskeres podcast. Foreningen besvarede lynhurtigt min henvendelse og fortalte, at “stillingen er ledig”, og at de gerne ville bakke min idé op. Det er derfor, jeg kalder det “ad bagdøren”. Jeg gjorde det stik modsatte af det, artiklen foreslår.

Klik på billedet fører dig til podcasten.

Artiklens ti bud

1 – Det hele begynder med en super god idé

2 – Find en god titel til din podcast

3 – Gør dig klart hvem målgruppen er

4 – Fokusér på dit sprog

5 – Opbyg en passende struktur

6 – Jingle eller start lige på og hårdt

7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen

8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr

9 – Lydeffekter kan betyde en hel del

10 – Distribuering af din podcast

Kommentarer til nogle af de ti bud

I 1. bud “Det hele begynder med en super god idé” skriver de blandt andet “Vælg et emne, du alligevel bruger tid på hver eneste dag.” Det kan jeg skrive under på 🙂

Hvis man bare plukker ned fra hylden og vælger et tilfældigt emne, er der jo ikke tale om hjerteblod. Hvis hjerteblodet mangler, hører lytterne det nemt, og de keder sig hurtigt.

Jeg tror herudover, at man som vært hurtigt løber tør for stof. Selv kunne jeg tale om data og datakvalitet i ugevis …

“2 – Find en god titel til din podcast” havde jeg ingen problemer med, for den var givet på forhånd.

Jeg har foreslået nogle ændringer til teksten, der introducerer podcasten (se billedet herover). Den bør omformuleres lidt, så den favner bredere og rummer flere aspekter af slægtsforskningen.

Danske Slægtsforskeres podcast er en podcast om alle aspekter af slægtsforskning.

Episoderne rummer alt fra slægtsforskerens værktøjskasse til livshistorier til datakvalitet.

Du kommer i kontakt med din vært ved at klikke på “Send en fanmail”, der vises i hver episode.

“3 – Gør dig klart hvem målgruppen er”

En podcast, som henvender sig til dem, der ikke er helt unge mere, er måske bedst tjent med et mere roligt tempo.

Så har jeg ramt noget, måske ligefrem “en åre”, for her er tale om et ret roligt tempo? Jeg gætter på, at de fleste af foreningens lyttere er over 50 – men konkret viden har jeg ikke.

“Man kommer først frem til den rette præsentation af emner, når man har øvet sig i adskillige timer. Indholdet bliver kun bedre med erfaringen.”

Det er fuldkommen rigtigt. Episode 1 brugte jeg mange timer på, og jeg forsøgte nok 35 gange. Jeg læste heldigvis et sted, at det er normalt, at episode 1 tager ti gange så lang tid som de følgende episoder. Det er en læreproces, og dem elsker jeg lige så højt som data.

Jeg har lyttet til mange af de podcasts, jeg selv holder af, for at aflure dem tips og tricks.

  • Et af dem er, at de åbner munden, når de taler.
  • Udlandskorrespondent Matilde Kimer på DR1 står heller ikke og mumler ned i mikrofonen.

Et andet er, at selv de professionelle bliver bedre undervejs.

Nogle journalister spiser nogle stavelser, og jeg irriteres over ord som fx “Socialmokratiet” og “orginisioner”

“5 – Opbyg en passende struktur“.

Jeg er ikke sikker på, om jeg har helt fat i “Indledning – hoveddel – afslutning”, og jeg tror, mine episoder er lidt for korte, for man skal som vært være vidende om, at lytterne meget ofte også foretager sig noget andet end at lytte, når de lytter.

De går tur, laver mad, kører bil osv.

Artiklen skriver blandt andet

Pas også på med helt korte podcasts, da man gerne skal kunne nå en cykeltur af en vis længde med din stemme i ørene.

Mine episoder er ikke længere end 12-14 minutter, da de er videnstunge og rummer et læringselement, så man kan vist kun nå ned til stationen.

“7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen“.

På den ene side kunne jeg tænke mig at have gæster i “studiet”, men det er ikke lykkedes mig at finde nogen, der ville være naturlige deltagere og på den anden side, foretrækker jeg, at alt er planlagt ned til mindste detalje, og at jeg bare skal koncentrere mig om at levere de mest centrale pointer på en måde, lytterne bryder sig om.

“8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr“.

Lige netop af dette punkt kan man aflæse, at artiklen formentlig er nogle år gammel. Foreningens podcast optages bare på min iPad Pro 13” (M4), og selvom et udvalg eller formanden havde accepteret mit budget på 2.900 kr., foreslog jeg selv, at vi sparede de penge. Teknologien har simpelthen overhalet artiklen. Nutidens mikrofoner er af en langt højere kvalitet, og ingen har indtil videre brokket sig over lyden – tværtimod.

Testlyttere er også datakvalitet!

Det undrer mig, at artiklen ikke nævner testlyttere med et eneste ord.

Efterhånden har jeg selv fået sammensat et panel af fire skarpe testlyttere. Og de er guld værd. Jeg sætter den tid, de bruger på at lytte og den tid, de bruger på at skrive kommentarer, meget højt. De hører alt fra kirkeklokker og boremaskiner, til tiltaleformer, til for korte eller for lange pauser osv.

Ingen af foreningens episoder udkommer uden at være lyttet igennem og kommenteret af de fire testlyttere og måske en eller to af de løst tilknyttede testlyttere. Det er også en form for datakvalitet.

En rejse

Når lytterne har kæmpet sig gennem de første 6 episoder i denne sæson (2. sæson), har de været på en “rejse”, der opsummeres i episode 7.

“Rejsen” består i at:

  • se slægtsforskningen som en database
  • arbejde bevidst med datakvalitet
  • forstå hvad der sker ved GEDCOM-eksport
  • bruge data til at analysere og se på mønstre
  • tage ansvar for backup. Nabohuset brændte ned til grunden sidste år, så det sker. Nogle måtte have et IT-firma til at redde data, da PC’en crashede
  • styre strukturen
  • lave arkivhenvisninger, der holder over tid

🎯 Kort sagt:
Lytterne går fra at samle data til at styre data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.