/2 Kommentarer/i , /af ,

Anders Agger altså

Anders Agger altså

Hvem kan? Anders Agger kan

Anders Agger altså

I denne uge motionerede jeg tårekanalerne to gange til Anders Aggers tremåneders ophold på “Strandbakkehuset” i Rønde, som er et af de to børne- og ungehospices, der findes i Danmark. Afsnit et var ikke så slemt, men både afsnit to og tre var rørende. Første afsnit blev vist på DR1 onsdag den 24. maj klokken 21:25; de næste afsnit vises de kommende to onsdage samme tid. I et anfald af selvvalgt masochisme streamede jeg dem.

Grænsen mellem liv og død er udflydende. Forældre regner på, hvor længe de mon kan få lov at beholde deres barn, inden dødens favntag ligger på lur. Storesøster slår stolt vejrmøller, så Anders kan se, hvor dygtig, hun er. De taler om, hvorfor flaget af og til er på halv stang; hun ved, de er på “Strandbakkehuset”, fordi lillesøster “har lidt ondt i hovedet nogle gange”. Det er en børnevenlig omtale af en aggressiv hjernetumor.

En far sidder ude på gangen og græder over at høre alt det, han ved, de skal miste lige om lidt. En mor ringer i god tid til bedemanden, så hun er sikker på, at alt er på plads, når … Til den tid vil hun ikke magte at stå for sit barns begravelse.

Det er ubegribeligt, hvordan man som forældre kommer over det, der for de fleste er unævneligt. Min mormor sagde altid “De gamle skal dø; de unge kan dø”. Jeg bryder mig ikke om talemåden, der, selvom det selvfølgelig er sandt, er for følelseskold til mig.

Anders Agger har tid

Jeg kender ingen som Anders Agger, der har så god tid til at stille de svære spørgsmål og selvfølgelig også har tid til at høre svaret. Også når det gør ondt på seeren. DR har mange fine udsendelser, hvis man kan finde dem for bar “Bag en kage, Dans en dans eller Tab 30 kilo” osv., og Anders’ rangerer højt på min liste sammen med Mette Frisk fra “Forsvundne arvinger”. Mette Frisk forstår også at stille de små spørgsmål men at få de store svar.

Jeg har set mange udsendelser fra serien, der hedder “Indefra“, og det er kvalitet hver gang. Den høje, langlemmede fyr, der kunne trænge til at blive klippet, forstår at lave TV. Jeg kender mange – også yngre – der vældig godt kan lide “Indefra”.

I sidste uge så jeg Anders Agger i “Tvangsfjernet”. Han var i tre dage helt tæt på Jørgen og Belinda Nielsen, der ifølge de sociale myndigheder ikke var i stand til at tage sig af deres kommende barn. Derfor skulle barnet tvangsfjernes ved fødslen. De to mennesker udstillede til fulde deres manglende forældrekompetencer. Jeg sad og blev mere og mere enig med de sociale myndigheder.

“Sømanden & Juristen – historier fra et hospice”

I eftermiddag vil jeg sætte mig og se “Sømanden & Juristen – historier fra et hospice”, der også var en seersucces, da den blev sendt første gang i 2011. Den vil ligge på DR til 2025.

Anders Agger var i seks uger været frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande og fortalte om den 53-årige sømand, Per Flindt, der havde levet et hårdt liv, og om den 65-årige jurist, Søren Brøndsted, der insisterede på fortsat at arbejde, selv om han var hospicepatient. Det var hans måde at holde døden på afstand på.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Ser du månen, Daniel

Ser du månen, Daniel

Puk Damsgårds bog ligger til grund

Ser du månen, Daniel

Jeg lader bare tankerne løbe …

Jeg har tegnet et billigt abonnement på “Nordisk Film+”, hvor man kan se “Det største udvalg af danske film inkl. alle klassikerne fra Dansk Filmskat samlet i én streamingtjeneste.”. Det koster kun 49 kr. om måneden og rammer langt mere min smag end fx det amerikanske Netflix. Amerikanske serier siger mig ikke meget, og der er alt for mange afsnit. Der er ingen binding hos Nordisk Film. Man kan sige op, når man vil.

Ser du månen, Daniel

I aftes så jeg “Ser du månen, Daniel” om en ung dansk fotografs 13 måneder lange ophold hos Islamisk Stat/ISIS. Titlen hentyder til, at Daniels mor regner med, at den tilfangetagne Daniel ser den samme måne som hende. Det er ikke svært at forestille sig den smerte, hun har været i, al den tid de pårørende i Danmark ingen vished havde.

Jeg var ikke fri for at tørre øjnene i slutningen, hvor Daniel kommer tilbage til Danmark og scenerne, hvor han “læser op” af det afskedsbrev, han har memoreret fra cellekammeraten James Foley, der får halsen skåret over af undermenneskerne.

Daniel kommer tilbage til Danmark til trods for, at den danske regering ikke forhandler med terrorister. Det lykkes hans familie at samle de ca. 15 millioner kr., der køber ham fri.

15 millioner kr. lukt ned i Islamisk Stats modbydelige lommer. Selvfølgelig vidste jeg på forhånd, at ISIS er folk, man skal holde sig fra – men at se filmen gjorde et stort indtryk.

Jeg kan godt lide Puk Damsgård – hun er af Danmarks Radios dygtigste journalister. Til samme kategori henregner jeg Matilde Kimer, som jeg glæder mig til at se retur i Ukraine.

Jeg kendte ikke på forhånd bogen, men havde hørt om titlen. Puk Damsgård skuffer på ingen måde. Det gør en af hovedrolleindehaverne, Anders W. Berthelsen, heller ikke. Ham kan jeg også godt lide. Min smag er nok “old school”, men sådan må det være. Jeg holder meget af, når der er tid til at fortælle historien.

I aften skal jeg formentlig se

Der ligger mange skønne (gamle) film på “Nordisk Film+”. Jeg tror, jeg vil se “Drengene fra Sankt Petri”, der ganske vist er 31 år gammel, og som jeg engang så i biografen; men pyt med det – jeg kan alligevel ikke huske den.

En anden mulighed er “Under sandet”, som jeg har set tidligere i nyere historisk tid, og virkelig kunne lide. Filmen er et dansk-tysk krigsdrama fra 2015, der er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet. Filmen er inspireret af autentiske hændelser og fortæller historien om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder.

Hvem har taget de unge til fange? Danskerne? Vores rolle har muligvis ikke udelukkende været den smukkeste båret af ren altruisme. Vi bryster os af at have sejlet 6.000 jøder til Sverige, og det er selvfølgelig både smukt, fint og fantastisk. Nogle satte deres eget liv på spil for at redde jødiske medborgere, men det var ikke kun for deres blå øjnes skyld. Det kostede kassen.

Det kognitive bøvl

I årevis har jeg haft bøvl med de kognitive processer. “Kognition” betyder tænkning. Det har drejet sig om koncentration, overblik og hukommelse. Det skal dog siges, at hovedproblemet, der var hukommelsen, er blevet ca. 500 gange bedre siden 2014/15. Jeg har lyttet til nogle af lydfilerne med psykologen og mig. Det var slemt dengang. Jeg kunne ikke huske fra næse til mund. Det er heldigvis en saga blot, og skal – meget a propos – bare glemmes og skylles ud med badevandet.

I aftes fandt jeg ud af noget positivt: Når jeg slog de danske undertekster fra og bare lyttede til de engelske replikker, gik det meget bedre, end hvis jeg både skulle se billederne og læse underteksterne. Så det er vejen frem. Det glædede mig meget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

De tidlige TV Aviser er reducerede med 33 pct.

De tidlige TV Aviser er reducerede med 33 pct.

Danmarks Radio mener, 15 minutter er længe

De tidlige TV Aviser er reducerede med 33 pct.

Indgangsbønnen: Dette er primært “brok”, så du kan frit overveje, om du vil læse videre.

Der findes en enkelt mulighed for at komme i kontakt med et levende væsen hos Danmarks Radio (resten er dele af hjemmesiden, hvor man fx ikke kan præsentere et link). Han hedder Jesper Termansen eller “Læsernes og seernes redaktør” med e-mailadressen: [email protected]

Han har den særlige kvalitet, at man faktisk får et svar inden for rimelig tid, hvis man skriver til ham. Svaret er typisk et, han har indhentet fra den pågældende redaktion – så han er bare mellemmand, men det gør ikke noget. Han er et levende væsen. Det er det vigtigste.

Den 30. januar skrev jeg følgende til ham

Kære Jesper Termansen

Kan du hjælpe med svar på følgende:

  1. Hvorfor har I reduceret de tidlige TV Aviser med 33 pct.?
    • TV Avisen kl. 07:00 (hverdage) og kl. 08:00 (weekenddage) er reduceret fra 15 minutter til 10 minutter? (hvor en del af tiden i øvrigt spildes med den vejrudsigt, man kan slå op på dmi.dk).
  2. Lige p.t. bliver der mindre og mindre af relevans at se på DR. Hvorfor kan I ikke lide jeres brugere mere?
    • Mere og mere show, mere og mere “Vind eller forsvind”, mere og mere sport, mindre og mindre, der kunne gøre jeres brugere klogere.

Jeg prøver at stå tidligt op og at have en (nogenlunde) sund døgnrytme; det er godt mod manier. Vækkeuret er sat til 06:59 hhv. 07:59, så jeg kan se dagens første TV Avis siddende under min elskede kugledyne. Det er dejligt. Jeg kan godt lide at vide, hvad der sker i verden. Herefter føler jeg mig “klædt på” til at lave morgenkaffe og gå i gang med dagen.

Den 2. februar fik jeg følgende svar fra Danmarks Radio

Kære Hanne B. Stegemüller.

Tak for dine spørsgsmål.

Vi vurderer, at behovet for en lang udsendelse fra TV Avisen vokser i løbet af dagen, og de færreste brugere har tid til at se en lang TV Avis om morgenen. Vi har samtidig med forkortelsen af morgenudsendelsen udvidet om eftermiddagen, og helt generelt har vi det seneste år sendt flere TV Aviser (både i antal og minutter) end nogensinde før siden oprindelse i 1965, så postulatet om, at vi erstatter nyheder med shows, kan jeg blankt afvise.

Jeg håber, du stadig har lyst til at følge med i DR’s nyhedsdækning.

Mvh.
Morten Tvegaard
Redaktionschef, TV Avisen

Min replik samme dag

Kære Morten Tvegaard

Tak for svaret.

Dette behøver du ikke svare på men bare tænke over:

  1. At anse en TV Avis på 15 minutter for “lang” cementerer blot mit indtryk af, at I ikke har har videre stor tillid til seerne/brugerne.
  2. Hvis man tænder om morgenen, er det jo egl. ret ligegyldigt, at der er en længere udsendelse senere.

Vejrudsigter

Det er min opfattelse, at vejrudsigter generelt fylder alt for meget hos Danmarks Radio (jeg kender ikke konkurrenterne, da jeg lever reklamefrit). I morgenudsendelserne gætter jeg på, at de varer et par minutter ud af de ti – altså ca. 20 pct.

Jeg ser altid TV Avisen 18:30, men skynder mig at slukke, når de præsenterer reklamen for følelsespornoen aka “Aftenshowet”. Forleden aften ville jeg dog gerne se Özlem Cekic udtale sig om jordskælvet i Tyrkiet, og så måtte jeg jo vente til vejrudsigten var “gået over”. Der gik det op for mig, at vejrudsigten vel varer 8-10 minutter og nærmest er en udsendelse i sig selv. Den burde skemalægges for sig, så man kunne tage stilling til, om man vil se den eller ej.

Hvis man ønsker at vide, hvordan vejret bliver, findes den glimrende dmi.dk, og hvis man vil vide, hvordan vejret er, kan man kigge ud af vinduet.

Hvordan kan 15 minutter anses som værende “længe”/”lang”?

Da vi betalte licensen særskilt, gjorde jeg det altid med glæde, fordi jeg syntes, Danmarks Radios udvidede min verden og sendte kvalitet. Nu ved jeg snart ikke rigtig længere.

Det er over min fatteevne, at man kan anse en TV Avis på 15 minutter som “lang”. Når man gør det, har man meget ringe tillid til sine seere. Tror man ikke, de kan rumme en udsendelse, der – inkl. vejrudsigt – varer 15 minutter? Det er at undervurdere og se ned på brugerne.

Mit gæt er, at der vil ske følgende:

  1. Færre og færre vil tænde for de tidlige TV Aviser, da de næsten ikke har plads til journalistisk indhold.
  2. I løbet af kort tid vil ledelsen dernæst vurdere, at det nok er bedre helt at nedlægge programmerne, da der alligevel ikke er nogen seere.

Og argumentet om, at man bare kan tænde senere, holder ikke i hverken by-, lands- eller Højesteret. Man kunne jo have ærinder så som arbejde.

Danmarks Radio slagter langsomt sig selv. Det er lidt synd for dem.

Og de er uendeligt ligeglade med deres seere. Således fik jeg (selvfølgelig) aldrig svar på dette åbne brev til deres ledelse.

 

De tidlige TV Aviser er reducerede med 33 pct.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Voxmeter er useriøs

Voxmeter er useriøs

Meld dig aldrig til Voxmeter

Voxmeter er useriøs

For en uges tid siden blev jeg ringet op af en medarbejder fra Voxmeter. Vedkommende spurgte, om jeg ville deltage i deres panel. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det hed noget med forbruger; men det var i hvert fald ikke om politik.

Jeg sagde “Ja”, for hvem vil ikke gerne høres? Når man kæfter op, er det rart at blive hørt. Og jeg kæfter jo en del op.

Syv eksempler

Det blev imidlertid en kort fornøjelse. De syv eksempler herunder fortæller hvorfor:

  1. “Hvilke 3 aviser vil du helst læse?”. Der mangler en svarmulighed: “Vil ikke læse aviser” eller lignende. Var nødt til at svare “Ved ikke”, men jeg ved ganske udmærket, at jeg ikke vil læse aviser.
  2. Tilsvarende problem med “Hvilke 3 ugeblade vil du helst læse?”. Jeg vil på ingen måde læse ugeblade.
  3. “Hvilke 3 magasiner vil du helst læse?” Her mangler svarmulighed “Ingen”, og man er nødt til at angive noget for at komme videre. Derfor valgte jeg bare et eller andet, der startede med bogstavet “A” – det var vist noget med “Antik”. Det angav jeg alle de tre gange, man var nødt til at skrive et eller andet for at komme videre.
  4. “Har du behov for at drøfte nogen af nedenstående emner med Skjern Bank inden for den nærmeste fremtid?” Måtte svare “Ved ikke”, da der ikke findes svarmulighed “Nej” på første skærmbillede med det spørgsmål.
  5. “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, var den fuldt ud forståelig om emnet?” Der manglede svarmulighed “Husker ikke” eller lignende, da det er flere år siden, jeg har kommunikeret med banken. Måtte derfor svare “Ved ikke”.
  6. Det samme gælder: “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, opfattede du den som positiv eller negativ?”
  7. “Hvordan passer Skjern Banks åbningstider i forhold til dit behov?” Her burde man kunne svare “Ligegyldigt” eller lignende, når man ikke har behov for at kommunikere med banken i dens åbningstid og klarer sig selv elektronisk.

Jeg spilder min tid

Mine svar kan derfor ikke bruges til noget som helst, og jeg spilder min tid. Jeg ved selvfølgelig ikke, i hvilket omfang de kan sortere dem fra maskinelt. Hvis mine svar indgår, fordrejer de virkeligheden. Jeg har givet dem en enkelt stjerne på Trustpilot. Man kan desværre ikke give færre.

Herudover var deres tekster fyldt med stavefejl, og det bør ikke forekomme et sted som Voxmeter. Et er at private vrøvler, men professionelle med tegnedrengen i orden har råd til en korrekturlæser.

Cookiereglerne bliver ikke overholdt. Det er uforståeligt.

De har heller ikke styr på cookiereglerne.

De angiver nederst på siden: “På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.” Det er simpelthen ikke i orden.

Et er at private ikke har styr på reglerne. Et andet er en virksomhed, der ikke har formået at sætte sig ind i de regler, der den 25. maj i år har femårs fødselsdag. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der fine læse-let-vejledninger, så enhver bør kunne finde ud af det. Kan Voxmeter ikke læse indenad, har de formentlig råd til at rådføre sig med en, der har forstand på det.

Voxmeter er useriøs

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.