Jeg er vild med Facebook

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med Facebook og tilbringer lang tid på platformen hver dag. Jeg henter meget information og er godt informeret om politik mv., fordi jeg følger diverse partier og politikere. Og jeg prøver at følge med i, hvad der foregår i Region Hovedstadens Psykiatri.

Fx har jeg her til aften deltaget i et utrolig spændende webinar med titlen ‘Mig og min medicin’, der havde deltagelse af bl.a. overlæge og professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup. Det var annonceret og indkaldt via Facebook midt i en coronatid.

På nogle punkter kan vi råbe hurra for den pokkers corona. Uden Facebook ville jeg ikke have vidst, det foregik, det ville aldrig være foregået uden corona, og havde jeg bare fået en mail om at skulle bevæge mig ind til byen, havde jeg ikke lettet måsen og kommet afsted.

Facebook er ikke bare Facebook

Jeg er kritisk – endda meget kritisk – overfor Facebook. Der er så ufatteligt meget skrammel der, at man tror, det er løgn. Det er bestemt ikke altid dem, der stod forrest i køen til studenterhuerne, der ytrer sig der. Man skal have sin kildekritiske sans i brug hele tiden.

På den måde kan man sige, at det er et ‘underlødigt medie’.

Forfalder man udelukkende til etiketten ‘underlødigt medie’, har man bare overset, at Facebook ikke bare er Facebook, men består af det, man selv som bruger har sammensat.

Jeg har fx de ‘venner’, jeg selv vælger, eller som vælger mig. Jeg har sådan ca. kun 40 tilbage efter en oprydning i dag. Jeg har fjernet alle dem, der alligevel aldrig bidrager med et eller andet til min profil – bare engang imellem. Det kan fx være et like, en kommentar, en selvstændig post eller lignende. Dem gider jeg ikke dele noget med. For mig er det ikke et succeskriterie at have en masse ‘venner’.

Jeg følger en række politisk partier, så jeg har en ret god fornemmelse af, hvad der rører sig på Christiansborg. Fx følger jeg Sofie Carsten Nielsen fra De radikale, Zenia Stampe/De radikale, Peder Hvelplund og Pernille Skipper fra Enhedslisten/Enhedslisten og selvfølgelig statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet og læser deres opslag med interesse, for det er parti- og værdipolitik fra hestens egen mule. Så ved jeg, hvad de tænker, og det kan jeg godt lide. Jeg undlader for det meste at læse kommentarerne til deres opslag, da jeg slet ikke kan holde ud at se, hvordan de bliver svinet til af deres læsere. Det er utroligt, hvad folk tillader sig at skrive til vores demokratisk valgte politikere.

Jeg følger såmænd også Dansk Folkeparti og en side, der hedder ‘Dit overblik’ fra samme parti. Så har jeg også styr på, hvad også de tænker, omend jeg aldrig kunne finde på at kommentere på deres opslag. Vi ville jo alligevel aldrig blive enige, og debatten ville ikke pege fremad. Det ser jeg ingen grund til at rode mig ud i, men jeg sætter stor pris på at leve i et demokrati, hvor jeg kunne tage debatten, hvis jeg ville. Det er der mange stater, der kunne lære af.

Hjælpsomheden

Jeg er med i forskellige grupper, der drejer sig om IT – primært WordPress, som er det system, min hjemmeside kører i, og også forskellige andre nørdede tech-fællesskaber.

Deltagerne spørger og spørger, og det mest fascinerende er, at de også får et svar! En af grupperne har ca. 20.000 medlemmer, og der er altid nogen, der har en løsning, et link eller en guideline til et problem. Deltageren stiller sit spørgsmål efter at have brugt timer eller dage med Google. Tyve minutter efter har han/hun et svar. Det er fantastisk, og så er det lærerigt at læse med over skulderen. Jeg har virkelig lært meget af at læse med der.

Helt generelt er det min oplevelse – vurderet ud fra de grupper/sider jeg deltager i – at folk er uhyre hjælpsomme på alle mulige måder. Der er ikke kun idioter på Facebook. Der er faktisk mange hjælpsomme mennesker. Lad os holde fast i det!

Almindelig udveksling

Jeg deltager også i en gruppe for mennesker med Aspergers Syndrom. Jeg har vist aldrig stillet et spørgsmål eller svaret på en kommentar i den gruppe, men det giver mig noget at læse, hvad de andre deltagere skriver om.

Gamle venner

Facebook er genialt til at støve gamle kontakter op.

• Jeg er fx blevet rigtige venner med en tidligere kollega fra for 15 år tilbage. Vi har også etableret et dejligt venskab i den virkelige verden.
• Jeg er fx blevet Facebook-venner med to, jeg har boet på kollegie med for 30 år siden. Jeg kan godt lide at følge lidt med i, hvad de går og laver. En af dem er så sød at like en del af mine poster. Altså har vi et interessefællesskab.

Det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden Facebook eller et tilsvarende medie, der havde det meste af verden blandt sine brugere.

Den tvivlsomme del af Facebook

Der er ingen tvivl om, at Facebook via sine algoritmer også udøver censur, og det er ikke videre attråværdigt. Fx har jeg de seneste dage læst en del om en skribent (Torben Sangild), der havde skrevet mindre flatterende om QAnon (en vanvittig gruppe af Trump-tilhængere), som fik sin konto deaktiveret af tech-giganten uden appelmulighed. Kun fordi han ikke er hvem-som-helst, og fordi han har stærke kræfter, der kunne hjælpe ham, blev hans konto atter aktiveret.

Det er ikke rimeligt, men Facebook er en privatkapitalistisk, annoncebaseret og gratis virksomhed, hvor man ikke kan komme og påberåbe sig sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Det er der mange, der tror, men sådan er det ikke! Grundlovens § 77 handler om statens overgreb overfor borgerne og ikke andet. Man kan ikke komme til Facebook og påberåbe sig grundloven, så man skal tænke sig om, inden man poster det allermest kritiske på denne platform med omkring tre milliarder brugere!