, , ,

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

Enhver slægtsforsker har egne metoder

Pres det hele ud af kirkebogen

Der findes ikke et “slægtsforskningspoliti” og det er kun godt. Vi har sikkert alle fundet frem til det, der fungerer godt for os i vores respektive program. Jeg ved ikke, hvor mange slægtsforskere, der findes i Danmark (for nu ikke at tale om i hele verden), men Facebookgruppen “Slægtsforskning” har i skrivende stund knapt 25.000 medlemmer, så det er måske ikke helt tosset at gætte på, at der er mindst 50.000 slægtsforskere her i landet? Så der er sikkert også 50.000 metoder og meninger om, hvad der bedst?

Formålet med denne post er at give tips, der er nyttige, hvis du vil lave en TNG-side.

Jeg vil fortælle om noget af alt det, jeg kan se, jeg burde have gjort for 18 år siden, og som jeg nu forsøger at rette op på, uagtet det er en lidt umulig opgave. Mit “perfektions-gen” bevirker, at jeg gerne vil rydde op i alting og være helt stringent mht. alle personerne i mit program (som er Legacy Pro version 9).

Der er ingen grund til, at du gentager mine fejl.

Jeg fik ganske vist at vide, at jeg skulle skrive alt ned. Alligevel kan jeg nu se, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Havde jeg dog bare lyttet/forstået det bedre. Og havde jeg bare vidst, at jeg en dag ville lave en TNG-side. Et eksempel er, at jeg sidder med ca. 700 billeder; men jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Hvem har været så søde, rare og venlige at dele arvesølvet med mig?

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at data stammer fra en tid, hvor jeg kun havde lørdage fra 9 – 16 (plus sommerferier og afspadseringsdage) på Landsarkivet på Jagtvej/i Viborg, og der skulle jeg skynde mig. Det var noget stressende og man skulle være velforberedt for at få mest muligt ud af de sølle syv timer. Nu har vi Arkivalier Online, massevis af indtastede folketællinger, fotograferede og indtastede gravsten mv. tilgængelige døgnet rundt, så virkeligheden er blevet en helt anden. Hurra for det.

TNG kan ikke vise noget, du ikke har skrevet i dit program. Det turde være en selvfølge. Hvis du er stringent, kan der komme mange data ud af blot en enkelt inskription. Tag enhver oplysning, der kan blive til et lille stykke data og tast den ind. Med årene bliver det fantastisk og det giver dig en fantastisk, veldokumenteret hjemmeside.

Eksempler – bemærk mit hjertebarn: der er kilder på alt (det med fed skrift):

Bruger du http://ao.salldata.dk, er det uhyre nemt at generere “nydelige” kildehenvisninger: marker linjen, så den bliver blå, tryk CTRL C (for kopiér), åbn en teksteditor (“Notepad++” er fantastisk, gratis og “husker”, så man ikke behøver skrive fx “husmand” 500 gange, men kan bare vælge ordet på en liste, så længe du er i det samme dokument), tryk CTRL V (for sæt ind), så har du fx: “Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: af 39 opslag” Det eneste, der mangler, er 6-tallet foran ordet “af”, men det er lige til at klare at sætte ind selv, og disse kildehenvisninger bliver så flotte i TNG.

Jeg laver hele afskriften i Notepad++ og kopierer den herefter ind i Legacy. Nogle vil synes, det er besværligt, men det er en vane.

Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: 6 af 39 opslag
Nr. 6. 1832 7de Octbr. Tonnes Jensen Møller. 8 Octbr – 18de Novb. Parcel. Jens Møller; Hstr. Anne Rasmussen, Lgtved Mark. Faddere: Pig. Inger Marie Hansd. af Hjerting; Jfr. J.M. Thaÿsen og Bødker Poul Christensen af Lgtved.

Ribe amt, Malt, Føvling, 1835-1849, KM , Fødte piger – opslag: 2 af 31 opslag
Nr. 9. 1836 April 24. Mariane Sörensen. Mai 23. April 29. Datter af Gmd. Sören Albrechtsen og Ane Terkelsdatter i Stenderup. Faddere: Hans Frederichsen, Henrich Pedersen, Mads Bendexen og Peder Jepsen i Stenderup.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1912-1919, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 171 opslag
Nr. 10. Enkemand, Gaardmand Kristian Andersen af Bøvl, født i Dejbjerg den 21 April 1863 af Forældrene Husmand Henrik Andersen og Hustru Johanne Kristensen. 1ste Gang Enkemand efter Johanne Andersen, der døde i Bøvl den 2den Maj 1911. Enke Marie Katrine Frederikke Møller af Lille Kærgaard i Kirkeby, Sønder Omme Sogn, født den 24 Maj 1865 i Langetved i Skrave Sogn i Sønderjylland af Forældrene Arbejdsmand Tonnes Jensen Møller og Hustru Mariane Sørensen. 1ste Gang Enke efter Gaardmand af Hvelplund Stephan Christian Christensen, der døde paa Give Sygehus 27/2 1906. Forlovere: Gaardmand og Indremissionær Knud Kristensen af Kirkeby og Snedker Martinus Christensen af Sønder Felding. Tillysninger: 19 og 26 Oktober og 2 November. Vielsen: 1913 21 December Sønder Omme Sogn. Sognepræsten i Kirken.

Her er et eksempel på, hvor nydeligt det kan blive i TNG, hvis man registrerer tillysningerne.

Vejle amt, Nørvang, Give, 1900-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 182 af 230 opslag
Nr. 3, 1906 27 Februar, Give Sygehus, Give Sogn, Nørvang Herred. Sønder Omme Kirkegaard, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred 5 Marts 1906. Steffen Kristian Kristensen. Gaardmand i Hvelplundgaard i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred (sidst fælles Bopæl). Søn af Gaardejer Skovbjerg Kristensen og Hustru Bodil Kirstine Kristensen af Debelmose i Borris Sogn, født sammesteds. Efterlevende Hustru Marie Kathrine Frederikke Møller. 45 Aar. Sognepræst Mouridsen af Sønder Omme.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1879-1891, KM , Viede – opslag: 9 af 15 opslag
Nr. 2. 1888. Ungkarl Stephan Christian Christensen af Hvelplundgaard, 26 Aar. Pige Marie Katrine Frederikke Møller af Hvelplundgaard, 22 Aar. Forlovere: Gaardmand Tonnes Jensen Møller af Hvelplundgaard og Gaardmand Klavs Andersen af Bøvl. 16 Marts. I Kirken efter fuldført Tillysning. Indskrevne d. 18 Febr 1888.

Altid kildetro ved inskriptioner – men ikke i det der bliver til datafelter, mm. det er et navn

Jeg skriver nu til dags alt det, præsten, eller en anden, skrev. Og jeg gør det bogstavret – og uden fortolkninger – i det omfang, jeg overhovedet kan læse det. Kan jeg ikke læse det, sætter jeg tre “underscores”: ___.

Det gælder også, selvom der står noget sludder og vrøvl! Her er et eksempel i Give Sogns kirkebog 1906, hvor præsten roder rundt i faderen og fødestedet. Moderen er underligt nok korrekt. Det betyder også, at jeg medtager stavefejl som fx følgende, hvor præsten (eller degnen?) ikke kunne stave til “fælles”:

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 130 af 167 opslag
Nr. 5. 1892 17 April, Bøvl (St. Kærgaard), S. Omme Sogn, Nørvang Herred. S. Omme Kirkegaard, S. Omme Sogn, Nørvang Herred 1892 23 April. Jeppe Kristian Andersen. Gaardmand af St. Kærgaard Bøvl i S. Omme Sogn, Nørvang Herred. Født i Bøvl d. 29 Januar 1841 af Forældrene Anders Clausen og Hustru Mariane Jeppesdatter af Bøvl. Ægteviet 2den Gang d. 11 Oktober 1877 til Madsine Larsen. Sidste fælleds Bopæl var Store Kærgaard i Bøvl. 51 Aar. Sognepræst E. K. Thyssen.

“At juice” kirkebogen eller en anden kilde

Ud af ovenstående kommer blandt andet data om:

  1. Pres det hele ud af kirkebogenSelvfølgelig navn (og folk hedder det, de kaldtes ved dåben, mm. de har taget navneforandring eller senere er adopterede og antager stedfaderens efternavn i medfør af Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab). Det betyder også, at
    1. kvinder ikke indføres med deres giftenavn men med deres fødenavn og
    2. kaldes barnet “Christensen” ved dåben, selvom faderen hedder “Kristensen”, så skriver jeg “Christensen”, selvom det kan være forkert. Men igen: Ingen fortolkninger og det fås ikke bedre.
  2. Erhvervet og stedet det udøves. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra start har gjort dette: ved hver eneste inskription uddraget erhverv, måned, år og sted, for så får man historikken gennem hele livet  ganske gratis med. Folk stiger (og falder) i graderne og de flytter rundt. Det kan godt være, præsten eller en anden skriver noget sludder, men det fås ikke bedre.
    • Tidligere angav jeg kun én beskæftigelse. Men i det lå jo en fortolkning: Hvilken beskæftigelse var den vigtigste? Det anser jeg nu for forkert til mit formål.
    • I det viste eksempel er Mathias Peter Rosenfeldt både: “Arbejder”, “Sømand”, “Krydsskipper”, “Krydsbetjent” og “Krydstoldassistent”. Da det er datafelter, staver jeg det korrekt på nudansk, for det kildetro står jo i selve inskriptionen, som jeg også viser i TNG.
    • I eksemplet er vist en bog i hver række og bogen er farvet. Det er Legacys visning af, at der er angivet en kilde.
  3. Tidligere ægtefæller og måske disses dødsfald, hvis der er tale om den næste vielse.
  4. Forældres erhverv og stedet det udøves.
  5. Ofte er der også vaccinationer (med angivelse af vaccinationsdato, vaccinatørens navn og stilling).
  6. Og så alt det andet der hører til fx konfirmationer, skifter, lægdsruller osv.
  7. Steder: Åh de kære steder… For kort tid siden lavede jeg en lille enquete i Facebookgruppen for at høre, hvad andre gjorde med det hastigt voksende stedregister. Over halvdelen af respondenterne var kildetro også i datafeltet. Hvis du vil lave hjemmeside med TNG, er det slet ikke en god idé. Jeg forsøger at forklare hvorfor:
    • TNG kan vise kort hentet fra Google Maps, og det kan blive ganske nydeligt og ditto fortællende. Her er fx min mormor, og kaster man et hurtigt blik på kortet, ser man straks, at hun kom godt rundt i landet.
    • TNG kan suppleres med en udvidelse (kaldet et MOD), som i 90 pct. af tilfældene kan finde GPS-koordinaterne frem til dig. Det er rigtig godt. De resterende 10 pct. kan man fx slå op i Wikipedia. Legacy har også en fil med danske koordinater, men det lykkedes ikke for mig at koble det med TNG, så visningerne i TNG blev forkerte. Det er sikkert mig, der gjorde et eller andet forkert.
    • Udvidelsen kan naturligvis ikke forstå, hvad diverse øvrighedspersoner har skrevet gennem de seneste 400 år. I det hele taget skal du tænke på IT-programmer, databaser mv. som “dumme”, idet de bare opfatter, at her er tale om noget tekst/nogle datoer, der kan stå i snorlige rækker. Det er slet ikke sikkert, udvidelsen er klar over, at “Tÿregod” faktisk er det samme som “Thyregod”. Og har du både “Tÿregod” og “Thyregod”, har du fluks to angivelser af det, der reelt kun er ét enkelt sted. Du vil ende med tusindvis af (overflødige) steder.
    • Du får med andre ord et sandt mareridt med at vise kortene korrekt, hvis du ikke gør “noget”, som udvidelsen kan forstå. Jeg har selv ryddet op i ca. 2.200 stedkoder og sat GPS-koordinater på. Det er ikke videre spændende men nødvendigt, hvis du ikke vil have mormor begravet et sted i Afrika, når det skulle være i “Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
    • Følgende er (som alt resten) en smagssag: Jeg kører med minimum fire niveauer, men typisk fem:
      1. Sogn
      2. Herred
      3. Amt
      4. Land (Relevant når man laver en hjemmeside, der kan ses af alverden)
      5. Og som det første sikkert en “findeling” af sognet. Måske gade hvis det er i en stor by som København, ofte en specifikation, hvis/når et sogn indeholder mange steder fx, “Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark” (og ordene Sogn, Herred, Amt og landet med stort), så det ser pænt ud i TNG. Pludselig publicerer du for alverden; så må det gerne se pænt og ordentligt ud. Og hver gang du sætter et helt galt komma et eller andet sted, skaber du et nyt sted, og det er garanteret ikke din mening.
    • Hvis du vil have en TNG-side, er stringens en forudsætning, da TNG ellers ikke kan finde ud af at vise dine data ordentligt.
    • Slå man ordet “stringens” op i DDO får man følgende forklaring: “logisk konsekvens eller klarhed; streng præcision eller nøjagtighed vedr. fx tekster, tankegange eller ideer“. Omsat til fx stedregisteret betyder det, at du skal beslutte dig for, hvad der er mest rigtigt og så følge det. Jeg har fx besluttet, at mine steder skal rette sig efter Danmarks administrative inddeling, som den så ud lige før kommunalreformen af 1. januar 1970. Jeg er tindrende ligeglad med, at det af og til er noget formørket sludder. Efter den dato forsvandt herrederne, der er kommet nye amter, kommuner er lagt sammen osv. Før den dato kan det også af og til være forkert, men det vil som hovedregel være korrekt, og det vil bevirke, at der er en logisk og gennemskuelig kobling mellem langt hovedparten af dine kildeangivelser og dine steder.
    • Herudover kan steder ud fra dette princip slås op på krabsen.dk, som er et fantastisk værktøj. Det kan være, det er forkert – men det fås ikke bedre, og jeg ved præcis, hvad jeg gør. Alternativet er noget, jeg så på en og samme geni-side en dag vedrørende en og samme familie:
        1. Skravevej, Rødding, Syddanmark, Danmark
        2. Føvling, Midtjylland, Danmark
        3. Grindsted, Syddanmark, Denmark (Danmark
        4. Sonder Felding, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
        5. Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark (Danmark)
        6. Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark
        7. Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
      • Jeg ved ikke, hvilke muligheder, geni tilbyder, men jeg ved, at sådan noget er noget roderi. Hvis nogen – måske udlændinge – finder din TNG-side, og vil kigge dig i kortene, hvilket de jo altid bør, er det ikke let at koble din kildeangivelse fra AO/salldata med “Skravevej”, “Sonder Felding” eller “Ringkøbing-Skjern Municipality”.

Og så er der billederne

Jeg havde mange, der hed “Far-1”, “Mormor-2”, “Med Bjarne på fisketur” osv. Det bliver besværligt at huske, hvad man kaldte billedet, hvad det næste billede af far derfor skal hedde osv. – og det bliver bøvlet at udpege det rigtige billede, hvis man ikke har et fast kodeks for navngivningen. Så jeg gik i gang fra en ende af og døbte dem alle om efter følgende system:

Efternavn, fornavne evt efterfulgt af et tal, hvis der var flere med samme personer på, og altid fra venstre mod højre. Det vil sige, at jeg nu fx har:

  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 1.jpg
  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 2.jpg

Indrømmet: Dette er helt ligegyldigt for visningen i TNG. Det er mest for din egen fornøjelses skyld.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke i Legacy har noteret, hvem jeg har fået/lånt billedet af og hvornår. Det ville jeg gøre om, hvis det var muligt. Det er det bare ikke, men jeg har nået lidt af mit mål med denne post, hvis du lærer af mine fejl.

Herunder vises et af de fantastiske billeder, jeg ikke ved, hvor kommer fra – og ikke mindst den oversigt, der vises nedenunder med navnene. Billedet stammer fra guldbryllup på “Hvelplundgård” i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt den 6. april i 1909. Guldbrudeparret findes her. Jeg ville gerne kunne takke ophavsmanden/-kvinden bedre (eller bare igen):

 

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

,

En spørgeskemaundersøgelse

En spørgeskemaundersøgelse

Jeg tror ikke på, jeg kun kun får ét svar

En spørgeskemaundersøgelse

Jeg lagde et link til en lille spørgeskemaundersøgelse på Facebook for 1½ time siden, men jeg har kun fået et eneste svar – det kan simpelthen ikke passe, da jeg fra statistikkerne ved, jeg har en pænt stor, fast læserskare.

Jeg tror, de berømte og berygtede “fællesskabsregler” har sat en stopper for undersøgelsen. Jeg giver imidlertid ikke op så let.

Jeg skrev følgende på Facebook

“Jeg har haft hjemmesiden mange år og nyhedsbrevet et par år.

Nu vil jeg gerne vide, om der er emner, du ønsker flere af eller færre af i det år, der ligger blankt og vårfrisk foran os. Jeg lover ikke at opfylde dine ønsker, men vil gerne bede om en retningsgivende strømpil.

Derfor har jeg udarbejdet et kort spørgeskema, du måske har tid og lyst at udfylde? Du finder det her.

Du slipper ikke for at afgive din e-mail-adresse, hvilket medfører, at du vil få nyhedsbrevet mandag morgen ca. kl. 06:00.

Jeg lover dog, at det er meget let at slippe af med det igen. Det kræver blot et enkelt klik med musen i det første nyhedsbrev på mandag.

På forhånd tusind tak.

Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller”

Hvis du udfylder spørgeskemaet, mens jeg går ned og handler, bliver jeg så glad, og jeg vil tage hvert eneste svar under seriøs overvejelse. Og det er som nævnt let at slippe af med det (ellers interessante) nyhedsbrev, du tegner dig for.

, ,

Dronningens kloge tale og mine planer

Dronningens kloge tale og mine planer

2022 ligger blank og vårfrisk for os

Dronningens kloge tale og mine planer

Jeg har set samtlige Hendes Majestæt Dronningens 50 nytårstaler, og jeg synes, de bliver bedre og bedre. I 2021 blev jeg naturligvis særligt berørt af følgende:

Som land og som folk skal vi finde en fælles retning, men ikke for at gå i takt. Det har aldrig ligget for os her til lands. Én spurter afsted over stok og sten, en anden foretrækker at slentre gennem landskabet; men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.

Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.

Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.

Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til! Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.

Hun svinger pisken (pænt) med en sætning som denne: “Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt”. Hvor er den skøn, næsten lige så god som de “dumsmarte bemærkninger” fra 1984. Det er kun Majestæten, der kan udtrykke afsky så pænt og dannet – men umisforståeligt.

Hvor findes fordommene?

Når ret skal være ret, og det skal det: Selv har jeg aldrig mødt manglende forståelse eller respekt som følge af mine to psykiatriske diagnoser. Jeg har aldrig mødt diskrimination. Hvis jeg har, er det i hvert fald glemt. Det blev jeg klar over, da jeg skrev ansøgningerne til Menneskebiblioteket.

De spørger i deres ansøgningsblanketter til, hvilke fordomme man har mødt og derfor kan være med til at afkræfte. For første gang nogensinde blev jeg opmærksom på, at der for mig at se er langt flere fordomme knyttet til at være medlem af Djøf end til at have en psykisk sygdom. Det er da absurd. “Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt”.

Forleden indledte jeg en (kort) debat med en person, der hadede djøffere. Efter to indlæg fra hver af os skrev jeg til vedkommende, at vi lige så godt kunne stoppe. Han boede i Jylland, hadede djøffere samt alle, der bor øst for Lillebæltsbroen. Det gav ikke mening at diskutere videre og jeg orker ikke at diskutere med folk, der hader mig, bare fordi jeg er medlem af en bestemt fagforening.

Prøv selv at lægge mærke til hvor ofte du ser os lagt for had i den offentlige debat. Tænk hvis vi analogt anlagde en hadkampagne mod medlemmer af fx FOA eller HK…

Introduktionskursus hos Menneskebiblioteket

Jeg skal til en form for introduktionskursus hos Menneskebiblioteket den 11. januar. Det er jeg spændt på. Når jeg nu ikke skal stå i en genbrugsbutik og anrette brugt “porcelån”, leder jeg efter noget frivilligt, meningsfyldt arbejde, der ikke foregår ved mit skrivebord. Det kunne være en mulighed for at træffe interessante mennesker, men det er bestemt ikke hovedformålet. Jeg har det vældig fint ved mit skrivebord, men psykologen siger, jeg ikke kan leve på en ø, og hun plejer jo at have ret. Jeg kan da i hvert fald se på det.

Min “hovedbekymring”, hvis man kan tale om en sådan, går på deres “events”, hvor man som udlånt bog mødes med fem til syv lånere. Det dur ikke for mig, idet jeg forholder mig ordentligt til mennesker, jeg træffer, og jeg kan ikke nå at forholde mig ordentligt til fem, seks eller syv lånere. Jeg bliver for forvirret inde i hovedet og alt for træt dagen efter. Det kræver virkelig meget af mig, at være sammen med andre mennesker. Det giver sig helt konkret udslag i, at jeg sover 16 timer bagefter. Det er ikke almindeligt.

Menneskebiblioteket virker vældig velorganiseret og gennemtænkt. Det er det også nødt til at være, når det har eksisteret i næsten 20 år og er udbredt til 80 lande. Imponerende. De har en meget informativ og flot hjemmeside, der har en ulempe: skriften er lysegrå. Det ser selvfølgelig smart ud, men det nedsætter læsbarheden væsentligt. Der er en grund til at bøger sættes med sort skrift på hvidt papir. Jeg har en ven med et (stort) synshandicap; jeg tror, han ville trives dårligt på den hjemmeside. Flere hjemmesidesnedkere burde læse Jakob Nielsen et al. Det er gammeldags og stokkonservativt men læsbart.

,

Sjov med SEO og de evige bitmarker

Sjov med SEO og de evige bitmarker

Det ruller med mit enorme SEO-projekt

Sjov med SEO og de evige bitmarker.

Søgemaskinen Google er lidt dum og skal have tingene at vide ret mange gange for virkelig at forstå, at min side handler om psykiatri, og at det er søgeord relateret til “Bipolar affektiv sindslidelse” og “Aspergers syndrom” jeg mest ønsker at rangere godt på.

Jeg er i dag blevet færdig med poster og sider med disse mærkater (tags):

I tallene er der taget højde for, at nogle poster rummer flere af mærkaterne. Det vil sige, at jeg har forholdt mig til i alt 233 poster/sider, og jeg vil tro, jeg har lavet nye billeder til 90 pct. af dem, fordi de gamle havde den forkerte størrelse og helt sikkert manglede den beskrivende mærkat (alt tagget). Det er altså godt og vel et par hundrede ny billeder.

De 10 poster, der gik til de evige bitmarker, var helt uden tvivl inderligt uinteressante for andre mennesker. Så ud med dem.

119 poster har fået mere intelligente titler og URL’er (hjemmesideadresser). Hvor har jeg dog været dårlig til at give siderne nogle beskrivende og sigende titler. Fx bare alle dem med “Diverse”. Det er dog let at rette op på.

At være stringent

Jeg føler mig ikke sikker på, at jeg på alle sider inden for hvert tag har være helt 100 pct. konsekvent, altså lavet dem ensartet, men 90 pct. kan vel også gøre det?

Måske kan jeg finde nogle måder nemt at tjekke det? Det vil være sygt at slå siderne op en efter en endnu engang, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg gør det i selve databasen (og det er sjovt, når det lykkes). Jeg tager backup først og øver mig på testsiden.

I går fik jeg idéen at linke til professor Poul Videbechs sider om ECT, da han er den i Danmark, der ved mest om emnet. Da jeg fik idéen, var jeg igennem over halvdelen af 44 poster med mærkaten ECT, og jeg orkede ikke finde dem frem igen. Det lykkedes at sætte denne på i bunden af alle poster om ECT. Jeg fortæller så helst ikke, at på den tid, jeg brugte på at finde ud af at gøre det maskinelt, kunne jeg have gjort det manuelt. Det havde bare ikke være nær så tilfredsstillende. Det fikse ved det er selvfølgelig, at jeg nu har en lille stump kode, jeg bare skal ændre en anelse på, så kan den bruges igen og igen. Og så er går der ingen tid.

Vil du virkelig vide noget om ECT

Linkbuilding (et finere ord for at bytte links)

Hvis man kan få indgående links, fra sider, der rangerer højt hos Google, rykker man også selv opad på listen. Min vejleder Simon fra WebGain har ganske vist sagt, at linkbuilding er det absolut sidste, man bør interessere sig for. Alligevel har jeg ikke kunnet lade være at skrive til professor Poul Videbech for at høre, om han vil bytte lidt med mig, når jeg nu kvit og frit har foræret ham 44 indgående links.

Han skal bare på sin patientfeedbackside linke til mit tag om ECT. Jeg er spændt på, hvad han svarer. Han plejer at være sød til at svare på diverse forespørgsler.

Morningscore

Jo mere jeg lærer Morningscore at kende, jo mere begejstret bliver jeg for det. Det er ikke udviklet til at lave smarte, hurtige løsninger, som mange af de amerikanske værktøjer er. Det fokuserer derimod på at stille de værktøjer til rådighed, man har brug for, for at vide, hvor man skal sætte ind for at forbedre Googles ringe fatteevne: altså hvad skal der til, for at Google bedre kan forstå ens side. De leverer det, der skal til, for at man kan analysere sin side og få et overblik.

Da min side er enorm, er antallet af problemer pr. parameter også enormt, fx “1.361 sider har for korte metabeskrivelser“, men min strategi holder og jeg holder mig til den. Jeg glemmer det, min vejleder siger, jeg kan glemme og holder mig til resten.

I tre uger har jeg dog kæmpet med at forstå, hvorfor i alverden Morningscore fortæller: “2.988 billeder mangler alt tags”. Firmaet siger, det er ligegyldigt, men jeg har bare set mig sur på problemet, idet jeg kun har 1.166 billeder i mediebiblioteket. Altså måtte det være noget, der kunne ligne et mere strukturelt problem.

Den dag, det lykkedes mig at finde problemet, var jeg tilfreds. Morningscore tilbyder udlæsning til CSV-filer af fejl, og lidt filtrer og sorter i Excel afslørede nemt og enkelt 2.988 forekomster af det samme billede, nemlig det billede, der vises ude i højre sidepanel under “Mest læste seneste 30 dage”,  hvis der ikke er et andet billede at vise. Det billede har altså alt tags, så der er fejl i det tilføjelsesprogram/plug-in, der danner “Mest læste seneste 30 dage”. Jeg har skrevet til udvikleren, om han vil hjælpe, og det vil han gerne. Desværre har han først tid på et tidspunkt denne weekend. Jeg glæder mig til en dag at se meldingen “0 billeder mangler alt tags”.

SEO er et langt sejt træk

Søgemaskineoptimering er et arbejde, der kræver stor tålmodighed, mange analyser og der kan gå måneder, før man kan se effekten af indsatsen. Min vejleders erfaring er, at der vil gå omkring tre til fire måneder, når der er tale om en stor side. Men følger jeg hans metode (og det gør jeg slavisk) kan jeg være forholdsvis sikker på gode placeringer, også selvom mine konkurrenter er fx Psykiatrifonden og Netdoktor. Mange mennesker er interesserede i personlige beretninger om de to diagnoser, og dem finder de ikke på Netdoktor og får heller ikke hos psykiateren. Her kan min side spille en rolle.

Morningscore tilbyder 200 søgeord i mit abonnement, men indtil videre har jeg kun udnyttet de 27 herunder. Tabellen viser bevægelser siden 16. september.

Og der er allerede nogle bevægelser i den rigtige retning. Bevægelser blot nogle få pladser opad, skal man se som noget meget positivt, siger min vejleder. Fx er “aspergers syndrom hvad betyder det for mig” rykket 23 pladser op og min side lander nu på side fire i Googles søgeresultater, hvor der er plads til 10 resultater pr. side. Det er faktisk rigtig godt. Der er langt til bare side to, men jeg tror på det.

De allerbedste placeringer er dog dem, der ikke har nogen søgninger. Det gælder fx Aspergers syndrom f 84.5 (f 84.5 er WHO’s klassifikation i ICD-10). Her ligger min side nummer 1, og det er jo herligt; der er bare kun 0 søgninger pr. måned. “bipolar affektiv sindslidelse og ect-behandling” er rykket mere end 68 pladser op, men igen er der ingen, der søger på det.

Søgeordene med hukommelse og kognition har jeg først tastet ind i dag, og det er først i dag, jeg har gjort optimeringen af de poster færdig, så jeg vil tro, at de dårlige resultater ≥ 100 har en naturlig forklaring, og at tallene vil ændre sig, når diverse værktøjer opdager, der er sket noget.

Det skal nok komme – det handler om det lange seje træk.

 

Søgeord Søgninger/md. Position Tidligere position Ændring
aspergers syndrom 3.800 87 ≥ 100 Mere end 13
aspergers syndrom  f 84.5 0 1 ≥ 100 Mere end 100
aspergers syndrom hos voksne 20 ≥ 100 ≥ 100
aspergers syndrom hvad betyder det for mig 10 35 58 23
aspergers syndrom icd-10 10 37 ≥ 100 Mere end 63
aspergers syndrom symptomer 70 ≥ 100 ≥ 100
aspergers syndrom test 140 33 83 50
aspergers syndrom voksne kvinder 50 >=100 ≥ 100
bipolar affektiv sindslidelse 720 56 77 21
bipolar affektiv sindslidelse behandling 10 66 70 4
bipolar affektiv sindslidelse blandingstilstand 10 ≥ 100 34 Nedad: mere end 66
bipolar affektiv sindslidelse ect-behandling 0 34 ≥ 100 Mere end 66
bipolar affektiv sindslidelse icd-10 10 ≥ 100 ≥ 100
bipolar affektiv sindslidelse og ect-behandling 0 32 ≥ 100 Mere end 68
bipolar affektiv sindslidelse type 1 70 41 36 -5
bipolar lidelse 2.900 ≥ 100 ≥ 100
ect 1.600 ≥ 100 ≥ 100
ect-behandling 1.000 ≥ 100 ≥ 100
electrokonvulsiv terapi 0 ≥ 100 ≥ 100
elektrochok 720 ≥ 100 ≥ 100
elektrokonvulsiv behandling (ect) 0 ≥ 100 ≥ 100
hukommelse 1.000 ≥ 100 ≥ 100
hukommelsesproblemer 50 ≥ 100 ≥ 100
hukommelsesproblemer og ect 0 29 ≥ 100 Mere end 71
kognition 1.600 ≥ 100 ≥ 100
kognitive problemer 110 ≥ 100 ≥ 100
kognitive udfordringer 90 ≥ 100 ≥ 100