Emojis en masse ødelægger en tekst
Kommunikation på nettet
Emojis en masse ødelægger en tekst
Jeg faldt over dette indlæg og ville faktisk gerne have læst det, men jeg opgav på forhånd på grund af de mange flag, der er drysset ud over hele teksten.
Jeg skrev til forfatteren, at det ødelagde hans tekst, fordi den blev ulæselig. Han var uenig. En læser fortalte mig derefter, at “nej, i en klar tekst, er det godt, med den slags figurer, de tydligt gøre en seriøs tekst, som fanger, både øjet og hjernen, og føre læseren videre, så se det som et lærerigt punktum”.
Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 15 – 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”. Det handler denne artikel om.
Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” ved eksempelvis at lade øjet få ro til at koncentrere sig om teksten. Det lærte jeg således for længe siden, og jeg vil påstå, at jeg ved lidt om det. Jeg synes selv, jeg er bedre vidende end bedrevidende, men det kan der selvfølgelig være delte meninger om.
Læsbarhed er mange ting
1) Der er adskillige metoder til at “hjælpe hjernen”. For det første skal man ikke drysse alt muligt skrammel ud over sin tekst, idet den ødelægges af det. Eksemplet på billedet herover er helt ekstremt.
2) En anden måde er at lave tilpas mange afsnit. Et afsnit skal ifølge Jørgen Farum Jensen aldrig være mere end 3 – 4 linjer langt/”højt”. Og afsnitsinddelingen skal tilføje “luft” mellem afsnittene. Det vil sige, at følgende ikke er tilstrækkeligt:
Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”.
Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” og lade øjet få hvile: …
Herover mangler “luft” mellem de to afsnit, og det er forhåbentlig tydeligt, at det var lidt bedre, som jeg gjorde det i min oprindelige tekst.
Hvis dit tekstbehandlingsprogram eller dit tema til hjemmesiden ikke af sig selv indsætter “luft”, når du trykker Enter, skal du bare CTRL og Enter to to gange. Man kunne også kalde det for CTRL og TNL, hvor TNL står for tvungen ny linje. Det kan være, du skal bruge Shift og TNL to gange. Det er lidt forskelligt, så prøv dig frem.
Hvis du eksempelvis skriver en tekst på Facebook, bevirker en gang Enter, at du offentliggør dit indhold. Det er ofte ikke meningen. Derfor skaber du også her “luft” ved at bruge tastekombinationen to gange.
Her er et ekstremt eksempel på en tekst, hvor forfatteren nok ikke kender tricket. Øjet får ingen hvile, og teksten er komplet ulæselig, hvilket er synd, da der er mange fine informationer om Nicolaj Friderich Severin Grundtvig:
3) En tredje måde at hjælpe hjerne og øjne er at lade billeder på en side være lige brede. Det er selvfølgelig ikke altid, det kan lade sig gøre, men kan det, så gør det!
4) Man bør oplyse brugeren om, hvad der vil ske, når de klikker på et link. Det gør man ved at tilføje en title-tekst til linket.
Har man eksempelvis et SEO-plugin som Rank Math Pro, er det uendeligt nemt. Billedet herunder stammer fra GladTekniks hjemmeside, hvor Rank Math Pro er installeret. Det fremgår, at der er et felt kaldet “Linktitel”, hvor man oplyser brugeren om, hvad der sker, når de klikker på linket.
Det er også et eksempel på, at jeg ikke kunne gøre billedet lige så bredt som de øvrige på siden. Men sådan er det bare, for boksen er simpelthen ikke bredere.
Har man ikke et sådant plugin, er det lidt mere bøvlet. Jeg har ikke et sådant plug-in, så jeg må ind i fanen, WordPress kalder “Kode”, og selv skrive “title=”Her kommer min hjælpetekst”. Det kan fx være title=”Se mit slægtskab med digter og præst Grundtvig”. Holder du musen over linket højere oppe, vil du se denne tekst poppe op. Du får at vide, hvad der vil ske, hvis du trykker på linket.
I realiteten burde jeg også skrive, at linket åbner i et nyt vindue, men det bliver trods alt for meget af det gode. Jeg håber, alle mine mere end 7.000 links åbner i et nyt vindue, da jeg selv hader at blive ført væk fra den side, hvor jeg oprindeligt var.
Tusindadskillere som punktummet i de 7.000 er i øvrigt også en måde at hjælpe hjernen og øjet. Man bør altid bruge dem, for det er nemmere og hurtige at dechifrere 7.000 end 7000.
Sådan tilgår brugerne internetsider
Angående det med “højden” på afsnittene er jeg klar over, at det i sidste ende afhænger af skærmstørrelsen. Der er stor forskel på, om jeg læser teksten på min (vidunderlige) 43″ skærm eller min telefon. Hvad løsningen på dette problem er, ved jeg ikke, men man er nødt til at tage det alvorligt, og det er jeg ikke selv god nok til!
Nu til dags anvender langt de fleste telefonen til at gå på nettet. Allerede i 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viste, at de fleste bruger telefonen. Det er helt sikkert kun blevet “værre” siden dengang.
Af den omtalte “Nyt” fra Danmarks Statistik fremgår, at “De ældre internetbrugere holder fast i pc’en”. Således skiftede jeg pludselig segment helt tilbage i 2017, hvor jeg kun var ca. 54 år, idet jeg aldrig bruger min telefon til at browse med.
Jeg er fuldkommen forældet, idet jeg synes, en telefon er til at tale i. Jeg begriber heller ikke, at der er så mange, der taler til telefonen, så jeg kan overhøre halve samtaler. Telefonsamtaler hører da privatlivet til.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Jeg synes efterhånden, Facebook/Meta er et utrygt sted at færdes.
Når jeg ser på det igen, er det selvfølgelig klart, at jeg var dum, men jeg blev forskrækket og læste det ikke grundigt nok – og de spiller på folk angst. Man vil skynde sig at løse problemet, men man får bare et større!
Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede 
For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.
1) Man kan klikke på den lille pil ved Slægtskab, som findes i 2. række og så se, at fx denne person er min far. At det er en mulighed skyldes, at jeg har installeret en udvidelse til TNG (de kaldes “mods”), der hedder “Relate”.
På min side har jeg øverst til højre udnyttet min skabelons muligheder for, at man kan gå direkte til min fars og mors side, til FAQ’en eller nogle historier om de nærmeste. Sidstnævnte er ikke en del af TNG; jeg linker bare til en side på min hovedside.
Nyeste kommentarer