,

Figurer som kommunikationsmiddel

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg forstår ikke emojis

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg tror, der er noget galt med mig og/eller min hjerne, for jeg forstår ikke emojis, som jeg foretrækker at kalde for figurer. Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man denne forklaring på ordet “emoji”:

Lille billedsymbol der udtrykker en sindsstemning eller viser et væsen, en genstand eller et fænomen bruges i digital kommunikation, fx sms’er og sociale medier.

  • Det, der i særlig grad undrer mig, er, hvordan folk kan sondre mellem dem, når der er flere end 3.000.
  • Jeg undrer mig også over, hvordan de kan være enige om betydningerne; altså hvordan kan de være sikre på, at afsenderen og modtageren forstår det samme ved en given figur?
    • Når man bruger ord, kan man forklare sig; man kan bruge en sætning mere, eller man kan prøve at finde et synonym, der tydeliggør meningen. Den mulighed har man ikke med figurerne, med mindre man kender dem alle vældig godt.

Engang fandt jeg frem til, at der findes en form for ordbog over figurerne. Har folk mon alle læst og lært den samme ordbog?

Næh, det har de nok ikke, for ifølge Adobes analyse fra september 2022 “The Future of Creativity: 2022 U.S. Emoji Trend Report reveals insights on emoji use for, and more”, hvor man havde spurgt 5.000 brugere, var det fem temmelig traditionelle figurer, der hittede (i hvert fald i USA):

Figurer som kommunikationsmiddel

Kilde: Adobe

Hele Adobes rapport findes her.

“Emoji make it easier to communicate”

Rapporten er også omtalt på denne danske side, der behøver lidt ordforklaring. “Generation Z” er betegnelse for den generation, som er født mellem 1997 og 2010. En “Boomer” er en person født mellem 1946 og 1964.

Den danske side indeholder blandt andet denne oversigt, som jeg faktisk finder mere trist end sjov: Ca. halvdelen af brugerne på verdensplan kan bedre udtrykke sig vha. figurer end ord. Det er da forfærdeligt – men det kan vel næppe være sådan, at hele verdens uddannelsessystemer har fejlet.

Hvor de har det med “verdens” fra, er jeg ikke klar over, eftersom Adobe kun spurgte 5.000 amerikanere.

Figurer som kommunikationsmiddel

Med udgangspunkt i oversigten vil kun 27 pct. mene, at jeg er venlig, sjov og sej. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det, når jeg nu ikke forstår figurerne.

De svære svar på sociale medier

Figurer som kommunikationsmiddel

Hvis jeg deltager i en tråd på Facebook og har skrevet adskillige ord, er det så underligt bare at få en figur retur, eller evt. som her til højre at få et par ord og så en figur, som jeg i det mindste kan se er et smil.

Men jeg forstår ikke, hvad det sjove er. Jeg så efter, om jeg et sted i tråden havde lavet en tastefejl, så hans formål er at grine af, at jeg også laver tastefejl – hvilket selvfølgelig er helt i sin orden at le ad. Alle mennesker laver taste- eller sjuskefejl. Men jeg kunne ikke finde en fejl.

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han griner (evt. af mig). Det er temmelig træls.

I begyndelsen var ordet …

Bortset fra at halvdelen bedre kan udtrykke sig med figurer end ord, må der vel være noget, der begyndte misfosteret. Normalt siger man “I begyndelsen var ordet”, og det gjaldt også her. Men hvorfor gik folk over til at kommunikere ved hjælp af figurerne?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man fandt ud af, at det var hurtigere at trykke på et par taster end at skrive et par sætninger. Endnu en gang spørger jeg: “Hvorfor skal det partout gå så hurtigt?”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Backup er vejen frem

Backup er vejen frem

Af og til tænker jeg mig ikke nok om

Backup er vejen frem

Jeg har opdateret min TNG-side, som er siden, hvor jeg viser slægtsdata, hundredvis af gange. Det sidder virkelig på rygmarven, og der er intet svært  ved det.

  • Data udlæses ved hjælp af en eksport fra slægtsprogrammet Legacy til GEDCOM-formatet (et internationalt anerkendt format for alle slægtsforskningsprogrammer)
  • Data indlæses ved hjælp af en import i The Next Generation of Sitebuilding (TNG) .

Det er alt sammen logik for perlehøns og letbegavede gymnasieelever. 

I forbindelse med oprydningen i slægtsdata sletter jeg af og til personer i Legacy, fordi de virkelig ikke har noget med mig at gøre. Men de skulle jo også gerne forsvinde fra TNG. Når de først er inde i databasen, forsvinder de ikke bare at sig selv. Man er nødt at få dem til at forsvinde på en anden måde. Eksempelvis har en tip tip oldefars søster Maren Olesdatter og Niels Christensen ikke længere børn i Legacy. Så skal de selvfølgelig heller ikke længere have børn i TNG. 

Den rigtige måde er at tømme de relevante tabeller via redskaberne i cPanel i det, der hedder phpMyAdmin, og så indlæse en ny fil fra Legacy, for på en måde at “begynde forfra”. Jeg var imidlertid for hurtig og slettede tabellerne i TNG. Fjols. Det skulle jeg aldrig har gjort.

Tjek på databaserne – filerne …?

En installation består typisk af to ting:

  • En database
  • En samling filer

Jeg tager backup af databasen hver nat kl 02:00 sammen med WordPress-siden og den kunne jeg let fiske ud, men eftersom problemet ikke var selve databasen men en funktion i TNG, måtte jeg have fat i Webhotellet. Jeg bruger cHosting, de gør det godt. Eksempelvis fik jeg svar på dagens supportspørgsmål på gennemsnitligt fire minutter. Webhotellet havde filerne. Det havde jeg ikke selv.

“Vi” gendannede først test-siden for at se, om det var vejen at gå, og herefter live-siden. Nu spiller det igen bortset fra et par småting.

Problemet ville ikke være selve filerne, for de ville kunne hives ned fra udviklerens side. Problemet ville heller ikke være tabellerne i databaserne, for de ville nemt kunne gendannes. Gerne via en ny GEDCOM-fil

Problemet ville være de ca. 3.200 stedkoder, der alle har to GPS-koder samt koblingen mellem billeder og personer. Den slags må der mennesker til. Det er ikke data, der uden videre kan fyldes i en tabel. Og en ting er sikker: Jeg geokoder aldrig mere over 3.000 steder. Det var et hestearbejde en sommer for et par år siden. Et tilsvarende arbejde ville det være at koble billeder og personer.

Alt synes nu at være plads.

Det var “a lesson learned”

Jeg har altid masser af backups af TNG-databasen, men jeg har aldrig tænkt over fx en ugentlig download af alle filerne. Det er nu lagt ind som en tilbagevendende opgave sammen med en tilbagevendende opgave med at opdatere testsiden.

At være bange for tab af data er nemlig slet ikke rart – men heldigvis har ræven flere udgange …


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Overtrædelser af lov om ophavsret

Overtrædelser af lov om ophavsret

Det koster 4.500 kr. pr. gang

Overtrædelser af lov om ophavsret

Jeg har fået en over snuden et par gange, fordi jeg har overtrådt lov om ophavsret. Det formastelige var, at jeg har brugt billeder af (typisk) ministre og andre kendte personer, hvor en fotograf har ophavsretten til billedet. Det må man selvfølgelig ikke, så der vanker en afgift på ca. 4.500 kr. pr. billede. Selvom man betaler, får man ikke rettigheden til billedet. Det skal under alle omstændigheder slettes. Og man får ingen advarsel først.

Jeg fik firmaet, der hjælper rettighedshaverne med at scanne nettet (hvordan de så end bærer sig ad med det?) til at undlade at scanne min side i seks måneder, så jeg kunne få tid til at rydde op. Firmaet hedder Copyrightagent.com.

Og det har jeg så endelig fået gjort i dag, hvor det lykkedes at finde en indstilling i mediebiblioteket, hvor det var nemt at se, hvilke billeder der muligvis indeholdt en overtrædelse af lov om ophavsret. De seks måneder er ved at være gået, så det var på tide at komme i gang. Der røg lige 134 billeder ud af de i alt 2.188 billeder, som det jo altså tog nogle timer at gå igennem. Herudover har jeg slettet samtlige billeder fra min kopi-side, så jeg ikke skal gennem opgaven en gang mere. Næste kloning (kopiering) vil sørge for, at de tilbageværende lovlige billeder vil blive overført.

Jeg er glad for endelig at have fået det gjort, og jeg håber inderligt, at jeg har fanget alle de ulovlige billeder. Fra nu af kommer der ikke flere ulovlige billeder. Det er for dyrt!

Kunne firmaet have hjulpet?

Jeg har faktisk haft spurgt firmaet, om ikke de kunne hjælpe med en scanning, når de nu er så gode til det, men det ville de ikke. Det er selvfølgelig forståeligt nok, da det ville kunne reducere rettighedshavernes indtjening, men alligevel … Lidt konduite fra firmaets side ville have været passende.

Løsningen er Pixabay

Der findes en meget fin billeddatabase ved navn Pixabay. Her ligger tonsvis af billeder, man kan bruge lovligt og gratis. Har man lyst og råd, findes der også en samling af billeder, men kan betale sig fra at bruge. Jeg synes nu, de gratis er helt fine til mit formål, som bare er illustrativt.

ChatGPT kan også bruges til at skabe lovlige billeder

Jeg har valgt at betale for ChatGPT ($ 20 pr. måned), og så kan man få tjenesten til at generere billeder. Det var jeg ikke klar over, så jeg startede med følgende spørgsmål: “Når jeg nu har ChatGPT4, kan du så lave et billede til mig?”

ChatGPT: “Selvfølgelig, jeg kan skabe et billede for dig! Beskriv venligst, hvad du gerne vil have billedet skal indeholde eller forestille.”

“Det lyder dejligt. Jeg vil gerne bede om et billede, der forestiller nogle paragraftegn §§ på en baggrund med efterårsfarver.”

Og så fik jeg top-billedet leveret i min browser; det skulle bare tilpasses i størrelsen. Næste gang vil jeg bede om den korrekte størrelse på 665 px * 530 px fra starten. Det kan sikkert sagtens lade sig gøre.

Det er altså fascinerende, hvad ChatGPT kan bidrage med. For alle de penge jeg sparer til Copyrightagent, kan jeg nemt finansiere ChatGPT.

Overtrædelser af lov om ophavsret


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.