/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Genealogy Remediated

Genealogy Remediated

Genealogy Remediated: Family Memories on the Web

Genealogy Remediated

I 2006 medvirkede jeg i en artikel af Randi Marselis, som blev offentliggjort i “Samfundslitteratur”, 2007.

Hendes abstract lød:

Abstract

“Genealogical websites are becoming an increasingly popular genre on the Web. This chapter will examine how remediation is used creatively in the construction of family history. While remediation of different kinds of old memory materials is essential in genealogy, digital technology opens new possibilities. Genealogists use their private websites to negotiate family identity and hereby create a sense of belonging in an increasingly complex society. Digital technologies enhance the possibilities of coorporation between genealogists. Therefore, the websites are also used to present archival and technological competences, which helps to anchor the owner within the genealogical community.”

Det er sjovt og mærkeligt at tænke på, at slægtsforskning og slægtsdata på internettet har udviklet sig så hastigt på de bare 18 år.

Jeg har – og har haft – stor glæde af “… anchor the owner within the genealogical community”.

Vi har et unikt fællesskab, nu er det blot ikke længere analogt men digitalt. Det er det fællesskab, der får en ven til at sende billedet fra en original passagerliste, hvor en Wilhelm Stegemüller født i Preußen, sejler fra Bremen til Baltimore i 1853 som 40-årig. Med sig har han tre børn. Han er ganske vist ikke Schuhmachermeister eller Schuster men Farmer. Jeg er spændt på, hvad det kan føre med sig. Hører han overhovedet til “mine”?

 

Genealogy Remediated

De dyrebare fridage

Det er svært at forestille sig, at de mest brugte arkivalier kun var tilgængelige om lørdagen samt i ferier og på afspadseringsdage. Jeg har brugt mange ferier i Viborg på “Landsarkivet for Nørrejylland”, som det hed dengang. Det var et dejligt lokale og stemningen var fantastisk. Jeg lærte så mange søde og dygtige mennesker at kende.

Det var lidt stressende, at man skulle være godt forberedt hjemmefra for at få mest muligt ud af arkivbesøget. Jeg havde fx ikke tid at notere faddere, og det var før, jeg havde indset deres værdi som input til “fadderanalyser”.

Nu kan vi bladre døgnet rundt til hverdag og til fest. Og det skal vi lære de nye at gøre. Det er forkert at servere resultaterne for dem, for så lærer de aldrig håndværket.

Jeg savner samtalerne på trapperne

Men der er dog en ting, jeg savner: fællesskabet og samtalerne med de andre slægtsforskere ude på trappen, mens vi utålmodigt ventede på at blive lukket ind til arkivalierne kl. 9:00. Når jeg som begynder baksede med et problem, var det herligt at høre en af de erfarne sige “Har du prøvet at …”.

Jeg har lært meget ude på trapperne i Ll. Sct. Hansgade i Viborg og på Jagtvej på Nørrebro i København. Noget så banalt som at man fx i København må starte med at bladre gennem de store hospitaler, når man leder efter en afdød. Alting er ikke indtastet, og det bliver det heller aldrig.

Randi og jeg udarbejdede et slideshow. Det får du her som video

Der skulle illustrationer til Randis artikel, så vi udarbejdede i fællesskab et slideshow, som jeg har gemt, fordi det tegner et billede af en tid før Content Management Systems (CMS) som fx WordPress. Jeg har konverteret det til en video, og den kan du se på denne særskilte side, (fordi der ellers ikke er plads nok). Videoen loader automatisk og kører i et loop.

Det var vist en af mine første versioner af hjemmesiden. Dengang tog det en ½ dag at lave en knap – og jeg syntes, det var sjovt. Slægtsforskningen og forsøget på at lære at kode kæmpede om fritiden.

Set med nutidens øjne er designet selvfølgelig fuldkommen håbløst, men det var, hvad jeg kunne præstere på et tidspunkt, hvor det var for dyrt i telefonregning at bruge opkaldsmodemmet før kl. 20:00. Og herefter skulle det i øvrigt stå at ringe op i fem minutter, før man var “på internettet”. Og det var alle de andre så også …

Nu taler vi AI og fiber … Der er sørme sket noget. Hvad mon vi taler mon om i 2042?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Rammer mine artikler dine interesser?

Rammer mine artikler dine interesser?

Spørgeskema om dine interesser

Rammer mine artikler dine interesser?

Jeg vil så gerne have, du bliver lidt længere … Har vi mon sammenfaldende interesser?

Jeg skriver primært for min egen skyld, fordi jeg elsker ord, men selvfølgelig vil jeg også gerne have læsere, for jeg elsker også dialogen med mine læsere. Den gør mig klogere og gør forhåbentlig ikke dig dummere.

Det er jo heller ikke gratis at have en hjemmeside, og der går megen tid (skøn) med at holde den vedlige. Man skal sørge for sikkerhed, hastighed, opdateringer af alt muligt osv. En hjemmeside passer ganske enkelt ikke sig selv. Når man har en hjemmeside, er der altid opgaver at løse.

I efteråret 2023 havde jeg også en spørgeskemaundersøgelse kørende. Du kan fx se resultatet her. Et af de vigtigste resultater for mig var, at lige knapt halvdelen (47 pct.) af mine læsere på det tidspunkt også selv slægtsforskede.

Hvem er du?

Jeg fik i dag privat respons på artiklen om “Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen”, hvor en læser skrev til mig i en mail: “Artiklen er kun interessant for dem, der i forvejen har sat sig nogenlunde ind i regeringens forklaringer”. Det har vedkommende ret i, men det ved jeg jo reelt intet om.

Det fik mig til at udforme dette nye spørgeskema, fordi det vil være interessant at vide, hvad der interesserer også den anden halvdel af mine læsere, som jeg har tilfredsstillende mange af. I løbet af de løbende seneste 24 timer har der altid været ca. 100 besøgende. Det er fint nok for mig, selvom et ukendt antal er såkaldte bots.

Jeg vil simpelthen gerne vide noget mere om dig! Måske kan jeg skrive mere om noget, der interesserer dig? Jeg lover ikke noget, men det kunne jo være.

  • Alle spørgsmålene er krævede felter, der skal besvares med enten “Ja” eller “Nej”
  • nummer 17 og 18 er ikke spørgsmål og er dermed ikke krævede felter
  • alt er fuldkommen anonymt. Spørgeskemaet er åbent indtil den 31. maj kl. 23:59.

GDPR og såd’n

Skemaet overholder naturligvis GDPR. Du skal give samtykke til, at din IP-adresse gemmes og at der sættes cookies (ellers kan jeg desværre ikke få det til at fungere, og jeg har lige mistet to svar på den konto – øv).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Figurer som kommunikationsmiddel

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg forstår ikke emojis

Figurer som kommunikationsmiddel

Jeg tror, der er noget galt med mig og/eller min hjerne, for jeg forstår ikke emojis, som jeg foretrækker at kalde for figurer. Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man denne forklaring på ordet “emoji”:

Lille billedsymbol der udtrykker en sindsstemning eller viser et væsen, en genstand eller et fænomen bruges i digital kommunikation, fx sms’er og sociale medier.

  • Det, der i særlig grad undrer mig, er, hvordan folk kan sondre mellem dem, når der er flere end 3.000.
  • Jeg undrer mig også over, hvordan de kan være enige om betydningerne; altså hvordan kan de være sikre på, at afsenderen og modtageren forstår det samme ved en given figur?
    • Når man bruger ord, kan man forklare sig; man kan bruge en sætning mere, eller man kan prøve at finde et synonym, der tydeliggør meningen. Den mulighed har man ikke med figurerne, med mindre man kender dem alle vældig godt.

Engang fandt jeg frem til, at der findes en form for ordbog over figurerne. Har folk mon alle læst og lært den samme ordbog?

Næh, det har de nok ikke, for ifølge Adobes analyse fra september 2022 “The Future of Creativity: 2022 U.S. Emoji Trend Report reveals insights on emoji use for, and more”, hvor man havde spurgt 5.000 brugere, var det fem temmelig traditionelle figurer, der hittede (i hvert fald i USA):

Figurer som kommunikationsmiddel

Kilde: Adobe

Hele Adobes rapport findes her.

“Emoji make it easier to communicate”

Rapporten er også omtalt på denne danske side, der behøver lidt ordforklaring. “Generation Z” er betegnelse for den generation, som er født mellem 1997 og 2010. En “Boomer” er en person født mellem 1946 og 1964.

Den danske side indeholder blandt andet denne oversigt, som jeg faktisk finder mere trist end sjov: Ca. halvdelen af brugerne på verdensplan kan bedre udtrykke sig vha. figurer end ord. Det er da forfærdeligt – men det kan vel næppe være sådan, at hele verdens uddannelsessystemer har fejlet.

Hvor de har det med “verdens” fra, er jeg ikke klar over, eftersom Adobe kun spurgte 5.000 amerikanere.

Figurer som kommunikationsmiddel

Med udgangspunkt i oversigten vil kun 27 pct. mene, at jeg er venlig, sjov og sej. Det er selvfølgelig ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det, når jeg nu ikke forstår figurerne.

De svære svar på sociale medier

Figurer som kommunikationsmiddel

Hvis jeg deltager i en tråd på Facebook og har skrevet adskillige ord, er det så underligt bare at få en figur retur, eller evt. som her til højre at få et par ord og så en figur, som jeg i det mindste kan se er et smil.

Men jeg forstår ikke, hvad det sjove er. Jeg så efter, om jeg et sted i tråden havde lavet en tastefejl, så hans formål er at grine af, at jeg også laver tastefejl – hvilket selvfølgelig er helt i sin orden at le ad. Alle mennesker laver taste- eller sjuskefejl. Men jeg kunne ikke finde en fejl.

Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han griner (evt. af mig). Det er temmelig træls.

I begyndelsen var ordet …

Bortset fra at halvdelen bedre kan udtrykke sig med figurer end ord, må der vel være noget, der begyndte misfosteret. Normalt siger man “I begyndelsen var ordet”, og det gjaldt også her. Men hvorfor gik folk over til at kommunikere ved hjælp af figurerne?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man fandt ud af, at det var hurtigere at trykke på et par taster end at skrive et par sætninger. Endnu en gang spørger jeg: “Hvorfor skal det partout gå så hurtigt?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Backup er vejen frem

Backup er vejen frem

Af og til tænker jeg mig ikke nok om

Backup er vejen frem

Jeg har opdateret min TNG-side, som er siden, hvor jeg viser slægtsdata, hundredvis af gange. Det sidder virkelig på rygmarven, og der er intet svært  ved det.

  • Data udlæses ved hjælp af en eksport fra slægtsprogrammet Legacy til GEDCOM-formatet (et internationalt anerkendt format for alle slægtsforskningsprogrammer)
  • Data indlæses ved hjælp af en import i The Next Generation of Sitebuilding (TNG) .

Det er alt sammen logik for perlehøns og letbegavede gymnasieelever. 

I forbindelse med oprydningen i slægtsdata sletter jeg af og til personer i Legacy, fordi de virkelig ikke har noget med mig at gøre. Men de skulle jo også gerne forsvinde fra TNG. Når de først er inde i databasen, forsvinder de ikke bare at sig selv. Man er nødt at få dem til at forsvinde på en anden måde. Eksempelvis har en tip tip oldefars søster Maren Olesdatter og Niels Christensen ikke længere børn i Legacy. Så skal de selvfølgelig heller ikke længere have børn i TNG. 

Den rigtige måde er at tømme de relevante tabeller via redskaberne i cPanel i det, der hedder phpMyAdmin, og så indlæse en ny fil fra Legacy, for på en måde at “begynde forfra”. Jeg var imidlertid for hurtig og slettede tabellerne i TNG. Fjols. Det skulle jeg aldrig har gjort.

Tjek på databaserne – filerne …?

En installation består typisk af to ting:

  • En database
  • En samling filer

Jeg tager backup af databasen hver nat kl 02:00 sammen med WordPress-siden og den kunne jeg let fiske ud, men eftersom problemet ikke var selve databasen men en funktion i TNG, måtte jeg have fat i Webhotellet. Jeg bruger cHosting, de gør det så godt. Eksempelvis fik jeg svar på dagens supportspørgsmål på gennemsnitligt fire minutter. Webhotellet havde filerne. Det havde jeg ikke selv.

“Vi” gendannede først test-siden for at se, om det var vejen at gå, og herefter live-siden. Nu spiller det igen bortset fra et par småting.

Problemet ville ikke være selve filerne, for de ville kunne hives ned fra udviklerens side. Problemet ville heller ikke være tabellerne i databaserne, for de ville nemt kunne gendannes. Gerne via en ny GEDCOM-fil

Problemet ville være de ca. 3.200 stedkoder, der alle har to GPS-koder samt koblingen mellem billeder og personer. Den slags må der mennesker til. Det er ikke data, der uden videre kan fyldes i en tabel. Og en ting er sikker: Jeg geokoder aldrig mere over 3.000 steder. Det var et hestearbejde en sommer for et par år siden. Et tilsvarende arbejde ville det være at koble billeder og personer.

Alt synes nu at være plads.

Det var “a lesson learned”

Jeg har altid masser af backups af TNG-databasen, men jeg har aldrig tænkt over fx en ugentlig download af alle filerne. Det er nu lagt ind som en tilbagevendende opgave sammen med en tilbagevendende opgave med at opdatere testsiden.

At være bange for tab af data er nemlig slet ikke rart – men heldigvis har ræven flere udgange …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.