, ,

Noget om forældreansvar: sex på nettet, PISA-undersøgelsen mv.

Kan damerne godt lide at få tæsk?

Noget om forældreansvar: sex på nettet, PISA-undersøgelsen mv.

Hvem hjælper børnene med at forstå det, de møder på nettet? Porno, sociale medier, manglende søvn og faldende skolekundskaber rejser det samme spørgsmål: Hvor er forældreansvaret? EU vil nu lægge en større del af ansvaret over på techgiganterne – og måske er det på tide.

  • Gad vide hvor forældreansvaret er blevet af?
  • Og hvordan kan det være, at der ikke er en tryg og beskyttende samtale mellem børn og forældre om, hvad børnene ser på nettet.

At samtalen ikke finder sted, afslørede DR i de to afsnit af “Alene hjemme med porno”, hvor det blev vist, hvad børn kunne finde på nettet uden at anstrenge sig for det. Det dukkede uden videre op i deres feed.

Der var interviews med unge mennesker, der fortalte, hvad de havde set på nettet i deres barndom, fx da de var 8-9 år. En ung kvinde fortalte også, hvilke konsekvenser det havde haft for hendes sexliv, da hun kom i den alder, hvor hun skulle udforske den del af livet. Hun havde ganske enkelt troet, at det skulle ligne det, hun som barn havde set på nettet. Det er gruopvækkende.

Børn ned til otte år ser videoer på TikTok med S/M etc. På det tidspunkt kan mange af dem ikke en gang binde deres egne snørebånd.

Det burde være sådan, at børnene gik til far og mor og sagde fx “Jeg så noget mærkeligt på nettet. Hvad betyder det? Kan damerne godt lide at få tæsk?”

Hvorfor hjælper forældrene ikke med at sortere i de mange indtryk, techgiganterne gladeligt serverer, fordi der er millioner og milliarder gemt i sex på nettet.

EU-kommissionens forslag

EU-Kommissionen har netop fremsat det historiske lovforslag EU KIDS Act, som skal begrænse børns adgang til sociale medier og beskytte dem mod skadeligt og afhængighedsskabende indhold.

Jeg synes, det er et glimrende forslag, når det nu er sådan, at forældrene ikke uden videre selv løfter opgaven. Der skal nok være nogle, der mener, det er et urimeligt indgreb i deres personlige frihed helt analogt med reaktionerne, da mænd blev pålagt at tage barselsorlov, for at tage sig af deres egne børn.

Men når folk ikke selv kan finde ud af det, må EU jo gribe ind.

Forslaget blev præsenteret af kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og lægger op til markante ændringer på tværs af hele EU:

Centrale stramninger i EU KIDS Act
  • Forbud under 13 år: Der indføres et totalt EU-forbud mod, at sociale medieplatforme og videodelingstjenester (som TikTok, Instagram, Snapchat og YouTube) må give adgang til børn under 13 år.
  • “Mini-konti” til 13-14-årige: Unge mellem 13 og 14 år må ikke oprette selvstændige profiler. De kan kun få adgang via en forældrestyret “mini-konto” med en stram tidsbegrænsning på maksimalt én time om dagen.
  • Selvstændig profil fra 15 år: Den officielle EU-minimumsalder for at kunne oprette en selvstændig, autonom konto uden forældresamtykke sættes til 15 år.
  • Omvendt bevisbyrde for tech-giganterne: Det er fremover tech-virksomhedernes eget ansvar at bevise, at deres platforme er sikre og “safe by design” for børn. Hvis de fejler, risikerer de hurtige undersøgelser og gigantiske bøder på op til 6 pct. af deres globale omsætning.
  • Nat-lukning og tidsstyring: Tjenesterne skal tvinges til at indbygge værktøjer, der kan lukke ned for børns adgang om natten for at forhindre søvnproblemer.

Især den omvendte bevisbyrde er jeg glad for at se, da det som ganske almindelig bruger på nettet er umuligt at bevise, at tech-milliardærerne har ødelagt deres børns sexliv og ødelagt børnenes koncentrationsevne.

PISA: Fem ministre på banen

Når man indkalder fem ministre til pressemøde i spejlsalen er det alvor, og PISA-undersøgelsens resultater er da også gruopvækkende.

Graferne taler deres eget tydelige sprog. Det har aldrig stået værre til med børnenes niveau. Og jeg ved godt, at nogle nu vil mene, at Magnus’ graf var manipulerende, fordi den ikke begyndte ved 0-punktet. Jeg er stort set ligeglad med det, for det er alvorligt.

Undervisningsministeriet skriver blandt andet:

Flere tror, at PISA er en gammeldags test, hvor eleven skal løse en endeløs række gange- og divisionsstykker. Det er vigtigt at nuancere dette. PISA tester unges kompetencer ud fra, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Det er ikke en test i udenadslære, som mange tror. Eleverne testes for eksempel også i problemløsningskompetencer.

Grafikken herunder er hentet på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds hjemmeside.

(Teksten fortsætter under grafikken).

Der er sikkert mange årsager til, at det står så grelt til. Og jeg har jo hverken børn i den skolesøgende alder eller børnebørn, men det hindrer mig ikke i at gengive hvad en af mine venner, der på et tidspunkt var “papfar” til et skolesøgende barn, fortalte.

Han spurgte gang på gang barnet “Har du ikke lektier for?”. Svaret var konstant “Nej, dem lavede vi i skolen”.

Man lærer blandt andet ved at repetere, og man kan sige, at lektier er en form for repetition af det, man hørte i klassen. Så når man ikke har lektier for, får man ikke repeteret det lærte. Det er en del af katastrofen.

En anden del er, at børnene møder op under at være “undervisningsparate”. De er trætte og de er sultne.

De er trætte, fordi de ikke har sovet nok, og det skyldes atter, at de har brugt den halve nat på de a-sociale medier, og de har ikke fået morgenmad. Uden mad og drikke, dur helten ikke!

Hvor er forældrene henne i alt dette? Hvorfor sørger de ikke for, at børnene er undervisningsparate, når de møder op?

Konklusion

Samlet set synes jeg faktisk, statsministeren har ret, når hun siger, at telefoner og private PC’er skal forbydes i skolen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Danske Slægtsforskeres hjemmeside – slaegt.dk – er nu opdateret 

Hjemmesiden slaegt.dk

Danske Slægtsforskeres hjemmeside – slaegt.dk – er nu opdateret

Efter et omfattende oprydnings- og moderniseringsarbejde er 199 sider på Danske Slægtsforskeres hjemmeside gennemgået, opdateret og kvalitetssikret. Resultatet er et mere ensartet, overskueligt og vedligeholdelsesvenligt website, hvor indhold, links og navigation i højere grad hjælper brugerne med at finde de oplysninger, de søger. Jeg har forholdt mig til 199 sider på hjemmesiden og har behandlet dem i faldende orden efter, hvor meget de er blevet benyttet i perioden fra 1. januar til ca. 1. juli.

For at styre arbejdet med gennemgangen af hjemmesiden tog jeg udgangspunkt i en statistik over hvor meget siderne var blevet brugt fra 1. januar til ca. 1. juli 2026. For at “plukke de lavthængende frugter først” begyndte jeg med de sider, der var blevet brugt mest.

Siderne i toppen af filen er de mest benyttede, mens siderne i bunden stort set ikke bliver anvendt. Efter min vurdering kunne en del af de mindst benyttede sider med fordel nedlægges. Det gælder eksempelvis flere af siderne om slægtsforskningsprogrammer, som stort set ikke bruges. De er dog alle blevet opdateret. Omvendt skulle foreningen måske markedsføre den mest benyttede side om slægtsbetegnelser mere?

Jeg har kun forholdt mig til det, der vedrører den egentlige slægtsforskning.

Alt sprog er strammet op, og jeg vil tro, alle fyldord er fjernet. Der er i videst mulige omfang anvendt afsnit og bulletpoints af hensyn til læsbarhed og overskuelighed.

Alle billeder er nu synlige.

Alle links er kontrolleret, og linket er integreret i selve linkteksten. Alle links åbner nu i en ny fane.

Da jeg efterhånden har et godt overblik over hjemmesiden, har jeg efter bedste evne linket siderne sammen. Det vil forhåbentlig gøre det lettere for brugerne at finde relateret information.

Et par steder har jeg desuden linket til relevante podcastepisoder.

Der er desuden tilføjet eller udbygget en række rodsider. Det gælder fx Før du begynder, De første skridt og Find slægt uden for Danmark der nu fået egentlige introduktioner i stedet for blot at bestå af en samling links.

Indholdet er søgt gjort generisk. Det betyder, at der ikke længere fremgår ret mange priser, telefonnumre, e-mailadresser, busforbindelser til udenlandske arkiver … etc., eftersom den slags oplysninger er umulige at vedligeholde og i øvrigt fremgår af de hjemmesider, der henvises til.

Alle sider er renset for overflødig kode fra platformen, Word og tidligere konverteringer. Besluttes det på et tidspunkt at overgå til f.eks. WordPress, er siderne derfor langt bedre forberedt til en sådan migration.

Alle sider afsluttes nu med en revisionsdato eller oprettelsesdato.

***

39 sider har fået mærkaten “Er som den skal være”. Langt hovedparten af disse er foreningsstof (udvalg, generalforsamlinger, lokalforeninger m.v.), som ligger uden for mit arbejdsområde.

Nogle få sider har en bemærkning, som det kan være relevant, at andre forholder sig til.

***

Samlet set er indholdet blevet mere ensartet, lettere at vedligeholde og forhåbentlig også lettere for brugerne at finde rundt i. Det har i hvert fald været mit mål.

Det har været en fornøjelse

Det har været hårdt arbejde, fordi det er mange år siden senest har været udsat for et sådant “make over” og ind i mellem har det også været lidt op ad bakke, men sådan er det, når man kaster sig over noget nyt.

ChatGPT har været en stor hjælp til fx at finde døde links. Det kan den gøre på sekundet. Den ikke bare finder de døde link, den kan også finde ud af, hvor siden i stedet er flyttet hen.

Robotten har også været en kæmpe hjælp til at gøre de mest uoverskuelige sider overskuelige ved hjælp af intervalknapper. Her har du et eksempel på sådanne knapper.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg elsker at være webredaktør

Usynligt arbejde

Jeg elsker at være webredaktør

Som webredaktør hos Danske Slægtsforskere er jeg gået i gang med det usynlige arbejde bag hjemmesiden. Side for side rydder jeg op i sprog, links, fakta, grammatik og kode, så indholdet bliver mere læsbart, ensartet og lettere at vedligeholde. Det er sjældent noget, brugerne lægger mærke til direkte – men forhåbentlig mærker de forskellen alligevel.

Danske Slægtsforskere har været så venlige (eller letsindige?) at gøre mig til webredaktør. Opgaven er ret stor, men jeg er ved at få overblik over, at den måske alligevel er til at overskue.

Det drejer sig om at tage en side ad gangen og begynde fra en ende af. Det er lidt som slægtsforskning: man kommer en lille bid vej hver dag.

I virkeligheden “tiltræder” jeg først 1. juli, men jeg har været nysgerrig og har ikke kunnet vente med at dykke ned i problemer og muligheder.

Denne artikel drejer sig om, hvad jeg gør – side for side – da meget af det vil være usynligt for den almindelige bruger, men mit håb er, at hjemmesiden samlet set vil få et mere læsbart, opdateret, korrekt og ensartet udtryk.

Stramt sprog

  • Først fjerner jeg alle de overflødige ord, ingen har behov for. Dem er der mange af, så det er bare at gå i gang.
    • Et eksempel er “et kartotek, tidligere landsarkivar G. L. Wad udarbejdede i perioden 1893-1924.” Ja selvfølgelig er han tidligere, når han var landsarkivar indtil 1924, så ud med “tidligere”.
    • Et andet eksempel: “Rigsarkivet har doneret virkelig mange værker”. Ingen har brug for “virkelig”, så ud med det.
  • Dernæst omskriver jeg til et aktivt sprog, der henvender sig direkte til læseren. Der skal fx ikke stå “der kan søges i …” Der skal stå “du kan søge i …”
  • Næste trin er at dræbe alle verbalsubstantiverne; det vil sige alle de verber/udsagnsord, der på en eller anden mærkelig måde er kommet til at ende på -ing eller -else. De forekommer unødigt bureaukratiske, og det har en forening ikke behov for – det er jo ikke Justitsministeriets Departement, der står bag siden.
    • Et eksempel er “ved indmeldelse får man  …”. Jeg ændrer til det mere naturlige og mundrette “Når du melder dig ind, får du …”
  • Sidst retter jeg “mærkelige ting”.
    • Det kan eksempelvis være “Kr. 25,-“. Det er helt galt. De fleste mennesker vil synes, at det naturlige er “25 kr.”
    • Og “Aurelia Clemons var en amerikansk dame med danske forfædre …” Jeg ændrer “dame” til “kvinde”.

Jeg sørger for at opdatere siderne i det omfang, jeg kender til ændringerne. I formiddag faldt jeg fx over “Slægtsforskernes Bibliotek”, som for længst har taget navneforandring til “Danskernes Historie Online”, og som nu har 60.000 titler mod de 5.000, da nogen engang satte posten ind på siden.

Næste trin er at sørge for korrektur og grammatik herunder at kommaerne er sat, og at alt på den pågældende side er konsekvent. Et eksempel er, at vi ikke det ene sted må skrive “CPR opslag”, hvis vi et andet sted på samme side skriver “CPR-opslag”. Sidstnævnte er i øvrigt det korrekte.

Så langt så godt.

Om links

Dernæst sørger jeg for, at alle links får en meningsfyldt såkaldt title-tekst, når systemet ellers tillader det. En title-tekst er den tekst, der vises, når brugeren holder musen over linket. De kaldes også “mouse-over”-tekster. Det er en konvention og god skik at bruge title-tekster og på den måde fortælle brugeren, hvad der vil ske, når hun klikker på linket. Og Google er forøvrigt vild med dem.

Herudover skal links åbne i en ny side. Der er ikke noget mere irriterende end at klikke på et link, og pludselig ved man ikke, hvor man kom fra.

Og som det sidste om links, sørger jeg for, at de i det hele taget virker. Det er jo meget rart. Det synes Google for øvrigt også. Underforstået: En side med døde links rangerer lavere, når man søger med Google, end sider med levende links. Og egl. forstår man jo godt Googgles ræsonnement – det er jo trods alt en søgemaskine.

Det visuelle

Læsbarhed handler blandt andet om, at en side skal være nem at læse og let at danne overblik over.

Her er bulletpoints/punktopstilling en storartet hjælper.

De:

  • bryder en side
  • opfordrer til at brugeren tænker: “Hov det er da lige noget for mig”.

Hvornår er siden opdateret?

Jeg er begyndt konsekvent at indsætte en streg nederst og under denne skrive (Siden er opdateret og så datoen fx 10/6-2026). Det er rart for mig selv og måske også for andre.

ChatGPT er en god hjælper

Hjemmesiden er ikke baseret på WordPress, der står bag ca. 80 pct. af verdens hjemmesider, men på et andet system, man mindst skal være ingeniør for at gennemskue. Ting, der i WordPress er simple, er her vældig indviklede. Og systemet danner ca. dobbelt så mange linjer kode som nødvendigt. Noget er måske resultatet af, at siden har været konverteret fra et andet system engang i tidernes morgen.

Jeg har fundet frem til noget smart: Når først siden ser ud, som den skal, går jeg bagom “butikken” på den enkelte side til koden, kopierer den og beder ChatGPT fjerne al den overflødige kode. Det virker rigtig godt.

Typisk sparer jeg på denne måde ca. halvdelen af koden væk. Og koden bliver nem at læse for almindelige mennesker og den bliver derved også nemmere at vedligeholde.

Det har endvidere den enorme fordel, at en eventuel overgang til WordPress bliver meget lettere, fordi den forsimplede og rensede kode kan kopieres direkte ind på nye sider her.

Alt i alt er er der mange “hemmelige” trin forbundet med at opdatere foreningens hjemmeside. Men det er tilfredsstillende arbejde.

Jeg synes selv, oversigten over de driftede hjemmesider er endt relativt godt.

Mindmap

Hvis du er visuelt orienteret, fortæller billedet herunder om arbejdet (forstør evt. vha. CTRL +):

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Om alt mellem himmel og jord

Nye opgaver og idéer – og et liv uden SEO

Om alt mellem himmel og jord

Pensionistlivet giver plads til både nysgerrighed, holdninger og nye projekter. Nu bliver jeg webredaktør hos Danske Slægtsforskere, begynder en ny klumme i Slægtsforskeren og har samtidig fået en påmindelse om, hvor afhængige vi alle er blevet af internettet.

Hjemmesiden har undertitlen “Om alt mellem himmel og jord”, uden at jeg ved, hvor den bliver vist, og hvis nogen har fulgt med i noget tid, kan de sikkert bekræfte, at det er sandt. Jeg interesserer mig for alverdens ting og sager og har en mening om næsten alt. Pensionistlivet tillader begge dele. Arbejdslivet krævede naturligvis fokus og effektivitet. Det er fortid, og det er mærkeligt at tænke på, at det allerede er 13 år siden, jeg forlod arbejdsmarkedet.

Engang spurgte jeg Martin Dyrhøj fra Effecto, om han ville give et bud på at lave søgemaskineoptimering (SEO) på min side. Han svarede ærligt, at det ikke ville være muligt, da der er alt for mange emner. Og det havde han selvfølgelig ret i.

Forud for min henvendelse til Martin, havde jeg  selv forsøgt mig med SEO med et af de gratis programmer nemlig Yoast, men det var umuligt og ville medføre så meget arbejde, at jeg gav op på forhånd. Så nu lever min side videre uden SEO, og det går ret godt alligevel. Siden har passende mængder af trafik og passende mange kommentarer.

Nyt “job” som webredaktør

Danske Slægtsforskeres hjemmeside har længe manglet en redaktør, og den opgave har jeg påtaget mig med virkning fra 1. juli.

Webmaster skrev 2. pinsedag

Rammerne for dit virke som redaktør vil vi fra starten ikke begrænse på nogen måde, men vil give dig adgang til alle dele af foreningens hjemmeside.

Det er jo en vældig tillidserklæring fra foreningens side, som jeg selvfølgelig er enormt glad for.

Jeg glæder mig til fra 1. juli at tage arbejdshandskerne på to timer om dagen. Inden den dato vil jeg muligvis have tænkt nogle konkrete tanker og oplistet både spørgsmål og idéer. Når jeg har valgt at begrænse det til to timer om dagen, skyldes det, at jeg ellers ville begynde fra en ende af og knokle, til opgaven var løst. Men da opgaven vist er ret omfattende, ville det betyde, at jeg ikke kunne foretage mig andet i måske et halvt eller helt år. Det har jeg ikke lyst til.

Jeg ser frem til at bruge mange af de kompetencer, jeg udviklede i løbet af mit arbejdsliv, og som jeg også brugte, da jeg også hjalp GladTeknik med at få styr på deres hjemmeside.

Opgaven med foreningens hjemmeside er vist stor, så jeg har respekt for den. Opgaven rummer både overvejelser om strategi og sprog – men også en masse lavpraktisk “hårdt arbejde” med de fx omtrent 400 døde links. Jeg vil klø på med krum hals på alle fronter.

Foreningen har inviteret mig ind i både markedsføringsudvalget og IT-udvalget. Indtil videre har jeg sagt ja tak til begge dele. Viser det sig, at min tid kan bruges bedre med “hands on” på hjemmesiden, er det en ny situation, som vi må drøfte til den tid.

Som udgangspunkt ved jeg jo i virkeligheden ikke noget om noget som helst (om slaegt.dk 😎), og jeg vil få behov hjælp til at opbygge relevante netværk og udpege sparringspartnere. Det har jeg fået bekræftet, at de gerne hjælper med.

Mit mantra er “Hvis man vil have ting til at ske, må man handle og komme i gang“. Det tager jeg med videre til Danske Slægtsforskere.

Ny klumme i bladet “Slægtsforskeren”

Med virkning fra 2027 kommer der en ny klumme i Slægtsforskeren, der er Danske Slægtsforskeres utroligt flotte blad, der udkommer fire gange årligt.

Vi kalder klummen “Værktøjskassen”, og den vil fra begyndelsen rumme omtaler af de bedste og mest nyttige hjælpeprogrammer, der gør livet lettere for enhver slægtsforsker. “Værktøjskassen” vil altså ikke omhandle slægtsprogrammer, da de allerede er behandlede på uendeligt mange sider.

Afhængighed af internettet

Min udbyder (YouSee med underleverandøren Radius) skulle i går sørge for, at mit internet også virker i fremtiden, hvorfor de skulle lave et eller andet mellem kl. 8:00 og 12:00.

Præcis kl. 8:05 røg forbindelsen, og det blev tydeligt, hvor meget man ikke kan uden en internetforbindelse.

Ingen kirkebøger og ingen folketællinger. Sådan var det at slægtsforske for 20 år siden.

Heller ingen ChatGPT, ingen netbank, ingen e-mails, ingen gåtur med podcast, ingen Facebook osv. Til hverdag tænker man ikke over det gode, internettet er, men når det mangler, har man et handicap.

Endnu forudsætter det ikke en internetforbindelse at:

  • rydde op i kontakter på telefonen
  • støvsuge
  • vaske gulve
  • vaske tøj

Så det blev gjort. Nu er her klinisk rent og vasketøjskurven er tømt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.