, ,

Hvor blev slægten af?

Piv piv

Denne post er tidskrævende, for jeg ser fortsat temmelig dårligt. I går var det helt vildt.  11 ud af 10 på en skal fra 1 til 10. Jeg fik tilsendt en mail med to filer, men jeg så tre og måtte spørge, hvad den tredie skulle bruges til. Afsenderen blev forståeligt nok noget forvirret.

Det er værst om morgenen. Som eksempel skulle jeg i morges over morgenkaffen åbne Excel for at revidere mit skønne ugeskema. Jeg kunne se noget grønt på proceslinien og klikkede der i den tro, at det var Excel; det var bare Publisher.

Det er ikke rart. Jeg håber, det snart er overstået.

Inspiration

Jeg sidder (langsomt) og laver lidt hjemmeside for en veninde, og det er i sig selv en ret lærerig proces, da hendes side skal se helt anderledes ud, end nogen af de andre sider, jeg har lavet. Og det er sørme også også inspirerende. Michael fra Designunivers.dk har været inde over en enkelt time, hvor jeg på forhånd havde samlet 15 spørgsmål sammen. Vi nåede dem alle. Det er en ret effektiv metode, og timen med ham bevirkede for det første, at jeg kunne komme videre og for det andet, at siden blev pænere, da han jo er designer, hvilket jeg ikke er.

Nyt galleri

Michael introducerede endnu en mulighed i Enfold (Enfold kan alt, det er bare om at finde ud af, hvornår man bruger hvad): Et mere dynamisk galleri, som jeg nu har stoppet alle de skønne gamle billeder fra min  fars side ind i. De billeder betyder meget for mig. Du kan se galleriet her.

Siden vil undergå forandringer. Lige p.t. ved jeg ikke, hvordan den skal være, men noget skal der ske. Problemet er, at jeg har så meget indhold, at det ikke kan være i menuen, men måske kan jeg finde en skabelon med en menulinje, der ligger under den øverste menu. Lige nu fungerer det i hvert fald ikke, og min testside er ’til reparation’…

Jeg er også bundet af siden med slægtsforskningen, der rummer mange sider med databasekald, og det har jeg virkelig ikke forstand på. Jeg tør ikke begynde at pille i det, da det ender med at koste penge.

Hvor blev slægten af?

Da jeg skulle lave galleriet, kunne jeg selvfølgelig ikke huske navnene på alle de mennesker, så jeg ville finde min database i Legacy frem, men gisp, den var ikke at finde nogen steder, og jeg ledte over alt. Væk. Ti års intensivt arbejde. Meget af det udført under depressionerne, hvor jeg var sygemeldt, og det hjalp at forsvinde ind i kirkebøger, folketællinger og gravsten.

Jeg har fotograferet mindst 11.000 gravsten, skrevet dem alle af i regneark, omdannet dem til CSV-filer, lagt dem i databaser og lagt dem på min hjemmeside. Sådan gør man gravsten søgbare.

Ræven har imidlertid flere udgange: Jeg har en kopi af mine vigtigste filer i e-boks. Alt det, der bare ikke forsvinde. 10 års arbejde må ikke forsvinde. Alt er nu bragt på plads,  der er kommet navne på i galleriet og databasen på nettet er også opdateret til seneste version af TNG.

Sveden er tørret af panden.

, ,

Nikon D40

Et klenodie

Mads planlægger at udfordre mig: Han vil bede mig hver dag i syv dage at slå et billede op på Facebook af en af mine yndlingsbøger, uden forklaring – uden beskrivelse – kun omslaget. Hver dag er det så meningen, at jeg skal udfordre en ny person.

Nikon D40

Nu om dage er mobiltelefonernes kameraer helt fantastiske, og de er let tilgængligee, for vi har dem stort set altid med os. Det er så let i modsætning til at slæbe rundt på et spejlreflekskamera.

Jeg har bare så stor veneration ved min store klods, som snart er en antikvitet. Kameraet er fra november 2006 – altså 12 år gammelt. Det er godt, og det var dyrt dengang.

Så de kommende syv dage vil jeg fotografere mine yndlingsbøger med dette skønne kamera, der har været med mig rundt i Asien, mange steder i Grækenland, de skønneste steder i Bayern, på toppen af Kilimanjaro osv.

Hvis man kan holde af ting, så holder jeg af mit gamle kamera.

Post scriptum

Eftersom denne post om Nikon D40 fik nr. 2, gik jeg tilbage og fandt nr. 1, som handler om glæden ved købet i 2007!

, , , , , ,

Bogen der aldrig udkom mv.

Der var engang, jeg drømte om at skrive en bog om bipolariteten, mit liv og et langt succesfuldt, terapeutisk forløb. Jeg var ret godt i gang, men da min medfatter sagde hun kedede sig (ærlig snak), og at en ny struktur/model kunne være: 1) en kronologisk livshistorie 2) herefter sammenkædning med det terapeutiske forløb, kom jeg til at kede mig.

Stemningen i virksomheden er rigtig god. Bare sådan en lille banal ting som siddepladserne ved frokostbordet: alle spiser med alle uanset rang og timeløn. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at høre vagterne tale sammen. Det giver et indblik i vores ydelser. Sådan et indblik er meget værd, når man sidder og forsøger at finde ud af, hvad der står i kontrakterne, at vi sælger og skal fakturere.