/2 Kommentarer/i /af

Jeg veksler mellem “Pjat, det er ikke noget” og “Cancer”

Er det cancer?

Tankerne pendler mellem det banale og det eksistentielle, når kroppen pludselig sender signaler, man ikke kan ignorere. Er det ingenting, eller er det cancer? Artiklen kredser om den mentale zigzagkurs mellem rationalitet og frygt, om rygningens lange skygge og om den særlige ensomhed, der opstår, når man begynder at forestille sig sin egen begravelse. Samtidig er der også nøgternhed: lægebesøg, hurtige henvisninger, konkrete tider og et sundhedsvæsen, der faktisk reagerer prompte. Midt i uroen findes samtalen med en ven, en håbefuld fortælling om kræft, der blev overvundet, og et nyligt rygestop, som måske er for sent, eller måske ikke. Det er en personlig beretning om ventetid, kontroltab og behovet for at dele tankerne, før der findes svar. Teksten insisterer på ærlighed uden patos og viser, hvordan håb og frygt kan eksistere side om side i en uafklaret, menneskelig venteposition alene her nu.

Jeg veksler mellem “Pjat, det er ikke noget” og “Cancer”

Det er en mærkelig vekselvirkning fra “Pjat, det er ikke noget” til “Cancer”. Tankerne har deres eget spor, og jeg kan ikke rigtig styre dem. Sædvanligvis lever jeg efter devisen “Enten går det over, eller også bliver det værre”, som jeg selv synes er sjovt, fordi det altid er en sandhed.

Jeg ved ikke, om jeg er bange eller ej. “Kræft, der opdages i tide, kan helbredes”. Jeg tænker selvfølgelig på, hvad det er, jeg har gjort ved min krop med ca. 45 års rygning. Jeg har været en idiot, men det er for sent at tænke på det. Jeg begyndte at ryge, fordi jeg gerne ville være ligesom være de andre på kollegiet.

Hvem vil komme til begravelsen? Jeg ved det ikke, men jeg har altid joket med psykologen om, at hun ville være velkommen, og jeg tror, hun kommer, for hun plejer at holde ord. Derudover kommer nogle af mine trofaste læsere formentlig. Bortset fra det vil der være lidt tomt i kirken.

Jeg ringede til min ven i Esbjerg, der heller ikke har travlt med risalamanden. Jeg havde bare behov for at dele tankerne, og han var en god lytter. Han havde en opbyggelig fortælling om en veninde, der havde samme symptomer som mine, bare “hånden føles mærkelig”. Hun havde rent faktisk cancer og er gået gennem et treårigt kræftforløb. Hun er nu erklæret kræftfri. Hun har ingen mén. Det er selvfølgelig en god fortælling.

I modsætning til mig ryger hun videre. Mit eget rygestop siden den 27. november i år er nok også ligegyldigt.

Det går tjept

Det går stærkt. Jeg var hos egen læge i går. I dag har jeg fået indkaldelse til CT-scanning af lunger og bughule på Bispebjerg den 2. januar kl. 8:30, og jeg har booket tid til blodprøver og EKG på Hvidovre den 23. december kl. 14:35.

Svaret vil komme via egen læge.

Jeg spurgte egen læge ligefremt, om hun tænkte cancer. Hun tænkte ikke hverken det ene eller det andet, og det er selvfølgelig forståeligt og fornuftigt, før hun har resultaterne af CT-scanningen.

***

Nu vil jeg prøve, om jeg koncentrere mig om nogle kirkebøger fra 1700-tallet. Men jeg mærker panikangsten i form af sygdomsangst, der æder sig ind på koncentrationsevnen. Det er et velkendt fænomen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Jeg har taget egen læge til nåde

Er det bare pjat?

Jeg har taget egen læge til nåde

Går det over eller bliver det værre?

Jeg har forhøjet blodtryk, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg ser det som en art “fejlbesked” fra min krop. Havde det være min PC, havde jeg sendt den på værksted.

Min “egen læge” har spurgt, hvad jeg synes om en plan med Amlodipin 5 mg 1 x dagligt? Jeg kom til at svare lidt spidst om, hvad hun næsten ville have, jeg skulle sige, når jeg ikke kender hverken præparatet eller dets bivirkninger?

Jeg ved fra en super farmaceut, at jeg er “bivirkningsfølsom”; det vil sige, at er der en bivirkning, så får jeg den. Samme farmaceut har rådet mig til at afprøve de forskellige præparater i en måned og dernæst træffe beslutning. Det er en god plan. Det vil jeg gøre.

Jeg er bange for et stroke/en blodprop i hjernen, for falder jeg om, er der ingen til at rejse mig op igen. Og det var så det.

Når man kobler de forskellige symptomer

Nåh men altså jeg har koblet min underlige/mærkelige højre hånd/arm med det temmelig forhøjede blodtryk. Det er også en “fejlbesked”.

Forleden vågnede jeg med det, man måske kan kalde en “babyhånd”: alle fingre var meget opsvulmede, og det ville være helt umuligt at tage ringen af. Der var ingen smerter. Det hjalp ikke at ryste hånden. Jeg sover ikke på højre side. Det gik over efter 6 – 8 timer. Diskusprolaps i nakke kan udelukkes, for det ville jeg jo kunne mærke. Den skulder, hvor jeg brækkede noget, var den venstre altså den modsatte.

I ret lang tid (6 – 9 måneder) har jeg ofte syntes, at min højre hånd/arm var “mærkelig” om morgenen; men jeg går altså ikke til læge, fordi noget er “mærkeligt”, da jeg tænker “hvad skal hun egl. stille op med det?” Det har været/er sådan en fornemmelse af lidt kraftesløshed, at fingrene ikke rigtig kan strækkes ud. Som om der kun er 80 pct. af kræfterne. De føles sgu bare mærkelige. Det er ikke rigtig til at sætte til ord på.

Jeg ringede mellem 8 og 9 i dag og beklagede/besværede mig. Jeg fik en tid til kl. 10:30 – i dag. Det er lige før, det i sig selv er bekymrende.

Hun var meget grundig. Trykkede her og der. Hun brugte 30 minutter på mig. Det er også i sig selv bekymrende.

Hun stillede alverdens spørgsmål herunder hvor længe jeg har røget? Jeg var ikke ret stolt over at sige ca. 45 år. Hun vil bestille en CT-scanning. Jeg spurgte lige ud, om hun tænkte cancer? Næh hun tænkte ikke noget specielt, vi må gå på opdagelse blandt de forskellige symptomer.

Jeg tænker “Kræft, der opdages i tide, kan helbredes”. Det er vist et gammelt slogan. Jeg tror, vi er ude over “i tide”. Jeg har det bare stadig sådan, at jeg ikke er færdig med at leve. Nu må vi se, hvad scanningen viser. Det er godt, jeg ikke holder jul, for dette kunne vel have ødelagt den?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Bare social en gang pr. uge eller helt hikikomori?

Mellem social pligt og lyst til tilbagetrækning

I mit forsøg på at balancere det sociale med behovet for ro følger jeg psykologens enkle krav: én social aktivitet om ugen. Samtidig arbejder jeg målrettet med rygestoppet, der denne gang føles mere realistisk end nogensinde før. Her fortæller jeg om strategierne, hverdagen, de små sejre – og om erkendelsen af, at jeg måske ikke er så langt fra fænomenet “hikikomori”, som man skulle tro.

Bare social en gang pr. uge eller helt hikikomori?

Jeg har lovet psykologen at være social bare en gang pr. uge, mere “kræver” hun ikke, og det er fint nok.

Jeg er home free til og med 7. januar, hvor mit helt fantastiske rygestopkursus slutter. Det var desværre aflyst i går, men ellers er det fast hver onsdag kl. 15:00 i seks uger. Konsulenten er virkelig god, deltagerne er virkelig søde, og aldrig har det føltes så nemt at undvære nikotinen. Jeg håber, det holder denne gang. Al forskning viser, at jo flere gange, man forsøger, jo større er succesraten. Der findes ingen rygere, der ikke gerne vil holde op med at ryge.

Denne gang har jeg gjort noget, jeg ikke plejer:

  • Jeg har på anbefaling trappet ned ved at gøre det besværligt at ryge: Ingen rygning foran computeren men kun henne i lænestolen.
  • Jeg har analyseret, hvad problemet er: det er pauserne.

Den fælles stopdato var egl. søndag den 30. november, men meget tidligt den 26. om morgenen var skuffen tom, og kiosken åbnede først kl. 10:00. Jeg besluttede, at jeg ikke ville gå ned og købe flere cigaretter. Derfor blev min første dag helt uden cigaretter torsdag den 27. november:

En af gæsterne i studiet hos Peter Lund Madsen i Hjernekassen på P1 fra den 16. september 2019 har det tip, at man skal fortælle vidt og bredt, at man er holdt op med at ryge, for omgivelserne er så søde og bakker så meget op. Det være hermed gjort. Jeg har ellers holdt mig tilbage, for hvis det nu ikke gik …

For så vidt angår det sociale har denne uge også fået et flueben, idet jeg var i Distriktspsykiatrien i mandags. Næste uge skal jeg noget tre dage, derfor er der to dage i overskud, som kan fordeles på uge 52 og uge 1. Altså er alt i orden, og jeg har opfyldt mine “forpligtelser”, for selvfølgelig er der et samfund, som jeg ikke helt kan melde mig ud af, og som jeg på en måde også gerne vil indgå i, men jeg kan ikke.

Folk spørger, om jeg er “klar til jul?”. Jeg svarer “Ja” men har egl. lyst til at svare “Jeg har aldrig været mere klar”.

Folk spørger “om vi kan nå at ses inden jul?” på to konkrete datoer, når de har set på min hjemmeside, at jeg er i live. Heldigvis skal jeg noget andet de to datoer, så jeg svarer ærligt “Jeg kan desværre hverken X eller Y”, men i virkeligheden passer det mig helt fint ikke at skulle passes ind i en julekalender.

Hvad er hikikomori?

Lex.dk skriver blandt andet om fænomenet:

Hikikomori er en japansk betegnelse for alvorlig social tilbagetrækningstilstand og bruges både om selve fænomenet og om de personer, som lever isoleret fra det øvrige samfund.

“Mange forskere beskriver hikikomori som et psykosocialt fænomen, som ikke nødvendigvis i sig selv er en diagnose, men ofte overlapper med psykiske lidelser såsom depression, angst eller andre mentale problemer. Der er også forskere, der mener, det snarere er et kulturelt problem.

Omkring 1,5 millioner mennesker i Japan er hikikomori, hvilket vil sige, at de i reglen ikke går uden for en dør. Det er næsten tre gange så mange, som bor i hele Københavns Kommune og udgør ca. to pct. af den arbejdsdygtige befolkning i alderen 15 – 64 år i Japan. Det er et stort problem socialt og økonomisk for et land, der kæmper med mistrivsel, pres og en skrantende økonomi.”

Korfix Schultz, Lauritz: hikikomori i Lex på lex.dk. Hentet 11. december 2025 fra https://lex.dk/hikikomori/

Nu er jeg jo ikke japaner, men det passer meget godt på mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.