, ,

Morgensang med Philip Faber

Minder om Corona-tiden

Morgensang med Philip Faber

Seks år efter nedlukningen dukker små glimt fra Corona-tiden alligevel op i hukommelsen: morgensang med Philip Faber, albuehilsner, mundbind og det historiske pressemøde 11. marts 2020. Minderne er både varme, mærkelige og urovækkende – og måske er det slet ikke så dårligt, at noget af tiden allerede føles fjern.

Egentlig husker jeg intet fra Corona-tiden, og jeg undrer mig, når andre siger, at det var en streng tid at komme igennem. Det lagde jeg nu ikke mærke til. Hvis jeg husker noget, så er det, at det var rart, at det uudtalte pres om at være social for en tid var væk. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien har fortalt, at det hører hun fra mange med en eller anden form for Autisme.

Hvis jeg tænker mig grundigt om, så husker jeg alligevel “Morgensang med Philip Faber”. Jeg lavede alle opvarmningsøvelserne og sad derefter i min seng og sang med og fik den sære følelse af at være sammen med alle jer, der også sang med. Jeg kan godt lide at synge, men hver gang jeg forsøger på det, husker jeg, at min “mor” altid sagde, at jeg var tonedøv. Det var ikke rart, for det udelukkede mig endnu en gang fra deres fællesskab.

På YouTube ligger mange af udsendelserne med Philip Faber, og når jeg ser dem igen, er det faktisk gode minder. Det er fine sange og salmer han tog med på opfordring fra lyttere og seere. Jeg har lige gensunget “Lysets engel går med glans” og “Du kom med alt det, der var dig” fra den 3. april 2020. Opvarmningsøvelserne sprang jeg dog over denne gang.

Noget af det rare ved at synge med Philip Faber er, at det er til at synge med, da det foregår i et toneleje for almindelige mennesker i modsætning til at synge i kirken, hvor det altid har undret mig, at det foregår i et toneleje, hvor jeg i hvert fald ikke kan være med. Men det er måske det, med det tonedøve …?

De to første linjer fra vers fem af “Du kom med alt det, der var dig” betyder noget i mit liv:

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær

Restriktionerne

  • En ven fortalte om ensretningen rundt om søerne i København. Jeg fik et grineflip over det. Jeg kan visualisere, hvordan hundredvis af mennesker spadserede i samme retning. Men reelt var det ikke sjovt jfr. omtalen af pressemødet i næste afsnit.
  • I en TV-udsendelse fra 2021 så jeg, hvordan folk hilste ved at støde albuerne mod hinanden. Når jeg ser det, kan jeg selvfølgelig genkalde, at det var sådan det var.
  • Og man skulle åbne dørene i S-toget ved hjælp af albuen.
  • I mit klædeskab ligger stadig en pakke mundbind. Måske er jeg ikke den eneste, for man kan jo aldrig vide …

Pressemøde i Statsministeriet 11. marts 2020 om tiltag mod coronavirus

Pressemødet, hvor statsministeren lukkede landet, er vist så mange gange, at jeg ikke ved, om jeg husker originalen eller gentagelserne. Når man siger 11. marts 2020, ved mange, hvad den dato betyder. Umiddelbart siger den ikke mig noget.

Man kan genhøre det 59 minutter lange pressemøde her: Pressemøde i Statsministeriet 11. marts 2020 om tiltag mod coronavirus. Da jeg så det igen i dag, fik jeg ondt i maven. Det er mærkeligt at høre om hastelovgivning vedtaget fra den ene dag til den anden. Det siger alt om alvorsgraden.

Statsminister Mette Frederiksen så ægte bekymret ud i sin mere end 16 minutter lange indledning. Fra den ene dag var antallet af smittede steget med faktor 3,3 (fra 157 til 514). Gad vide hvordan det har været at være ansat i de statslige myndigheder, der skulle udtænke alle restriktionerne, at gennemgå alle de ting, vi pludselig ikke måtte for at stå sammen ved ikke at være sammen?  Medarbejderne har ligget vandret. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke længere var ansat i centraladministrationen på det tidspunkt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste dernæst: “… Danmark nu indtager pladsen som det land i Europa, hvor vi har set den mest dramatiske stigning i antallet af nye smittede” – sic. Fyh for f…..

Statsministeren og myndighederne gjorde derfor det eneste rigtige: de lukkede landet. En bevæggrund var at passe på de mest sårbare borgere. Jeg husker måske noget om frygten for dødsfald på en række plejehjem i Nordjylland. En anden bevæggrund var at holde antallet af smittede under det antal, hvor sundhedsvæsenet ikke ville kunne følge med.

Følgende kurve blev vist af sundhedsminister Magnus Heunicke på det berømte pressemøde:

Måske er det kun godt ikke at kunne huske Corona-tiden?

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Mundens sociale ulighed

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Dårlige tænder handler ikke kun om sundhed. De handler også om skam, ensomhed og social ulighed. For mange mennesker bliver tandproblemer en usynlig barriere i livet – og spørgsmålet er, om den nye “tandkonto” reelt hjælper dem, der har allermest brug for det.

Er du bare lidt oppe i årene, genkender du Karius og Baktus på billedet herover. De hamrede og bankede i Jens’ mund, fordi han ikke var omhyggelig med at børste morgen og aften.

Podcasten “Genstart” havde den 19. maj en episode med titlen “Munden fuld af skam”.

Tænder er for livet. Bliver de først dårlige, så kan det have store sundhedsmæssige konsekvenser, og ud over det viser forskning, at skyld og skam følger med. For hvad har man egentlig styr på, hvis man ikke har styr på sine tænder?

Mennesker med tandproblemer smiler ikke

Tandforsker Esben Boeskov Øzhayat fortæller i udsendelsen, at mennesker med dårlige tænder ofte holder op med at smile. Mange forsøger simpelthen at skjule deres tænder.

Nogle af de mennesker, han har talt med, har isoleret sig i årevis, fordi de skammede sig så meget over deres tænder. Andre holdt op med at gå til jobsamtaler. Nogle opgav tanken om at finde en kæreste.

Han fortæller også om et menneske, der manglede en tand. Så snart vedkommende fik hjælp, ændrede hele mimikken sig. Det var som om, personen blev et andet menneske.

Det er egentlig ikke så mærkeligt. Tænder er synlige hele tiden. De er en del af vores ansigt, vores smil og vores sociale identitet.

Da jeg selv holdt op med at smile

Jeg har selv prøvet det.

I en periode øvede jeg mig bevidst i ikke at smile, fordi jeg syntes, jeg lignede en taber. Alle tænder havde fået en mørkebrun kant på 1-3 mm., og det var frygteligt.

Det skyldtes ikke, at jeg ikke børstede tænder. Problemet var den kraftige mundtørhed, som jeg fik af antipsykotisk medicin. Når det var værst, kunne jeg næsten ikke tale.

Spyt beskytter tænderne, og et rask menneske producerer normalt mellem 0,5 og 1,5 liter spyt i døgnet. Ved mundtørhed falder produktionen markant, og det kan være en alvorlig tilstand.

Det kostede mig mere end 100.000 kroner at få ordnet mine tænder – selv efter en rabat på 36.000 kroner. Jeg var heldig, at jeg kunne betale selv. Der var ingen offentlig hjælp. Banken ville ikke hjælpe, fordi min situation på tidspunkt var uafklaret, men det ville Hvidovre Tandklinik. Amar gik ind på aftalen, fordi han syntes, jeg virkede så motiveret.

Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og betalte resten af i rater på 3.000 kr. om måneden. Det er det bestemt ikke alle, der kan.

Nu kan jeg smile, og ingen kan se, at kun to af tænderne er mine egne. Resten er kroner.

Når tandproblemer bliver farlige

Dårlige tænder handler ikke kun om kosmetik og selvværd.

Hvis tænderne er rådne eller knækkede, kan der opstå alvorlige infektioner. Folk kan lugte ud af munden, få betændelse i kæben eller i værste fald infektioner, der spreder sig til andre dele af kroppen, der er i nærheden af tænderne som fx luftrør, øjne, hjerne osv.

Tandproblemer kan derfor udvikle sig til både sociale og alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Den sociale ulighed

42 pct. af de socialt udsatte har tandproblemer. Det er voldsomt.

Tandproblemer rammer socialt skævt. Mennesker med høje uddannelser har som hovedregel fine tænder og går regelmæssigt til tandlæge. Mennesker med få ressourcer eller dårlig økonomi kommer ofte ikke afsted.

Og man behøver ikke være økonom for at forstå hvorfor. Det er dyrt at gå til tandlæge.

Problemet er ikke mennesker, der går regelmæssigt til tandlæge. Problemet er dem, der aldrig kommer derhen.

De offentlige udgifter til tandpleje udgør samlet set over fire milliarder kroner om året. Men mange af pengene går til mennesker, som allerede er en del af systemet og får deres regelmæssige undersøgelser.

De mennesker, der virkelig har store tandproblemer, kommer ofte slet ikke ind ad døren.

Tandkontoen

Der blev i december 2025 indgået en politisk aftale, som skal forsøge at mindske problemerne.

I løbet af 2027 får alle danskere over 21 år en såkaldt “tandkonto”. Her indsættes et årligt beløb, som blandt andet skal kunne dække et tandeftersyn.

Kritikerne har dog peget på et centralt problem: Kontoen kan måske betale for at få stillet diagnosen – men ikke nødvendigvis for selve behandlingen.

Aftalen forsøger også at hjælpe økonomisk trængte grupper, hvilket er positivt. Men spørgsmålet er, om det er nok.

På side 10 i “Aftale om ny model for voksentandplejen” fremgår det, at aftalepartierne vil gøre tandbehandling gratis for blandt andre kontanthjælpsmodtagere og personer på ydelser på kontanthjælpsniveau. Det drejer sig om fx om personer der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse og ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau.

Der er afsat 66 millioner kroner til ordningen.

Men når næsten halvdelen af de socialt udsatte har tandproblemer, kan man godt tvivle på, om det beløb rækker særligt langt.

Det handler ikke kun om tænder

Dårlige tænder handler i virkeligheden om meget mere end tænder.

De handler om værdighed. Om at kunne smile uden skam. Om at turde gå til jobsamtale, møde andre mennesker og være en del af samfundet.

For mennesker med alvorlige tandproblemer bliver munden en social barriere, som andre mennesker ser med det samme.

Derfor giver det heller ikke mening kun at tænke tandpleje som almindelig sundhed. Det handler også om social ulighed.

Mange danskere har ikke behov for en tandkonto. De går til tandlægen alligevel.

Problemet er de mennesker, der ikke har råd til overhovedet at komme ind ad døren.

Hvis man virkelig ville mindske den sociale ulighed i sundhed, burde langt flere af pengene være sendt i retning af de svageste.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg veksler mellem “Pjat, det er ikke noget” og “Cancer”

Er det cancer?

Tankerne pendler mellem det banale og det eksistentielle, når kroppen pludselig sender signaler, man ikke kan ignorere. Er det ingenting, eller er det cancer? Artiklen kredser om den mentale zigzagkurs mellem rationalitet og frygt, om rygningens lange skygge og om den særlige ensomhed, der opstår, når man begynder at forestille sig sin egen begravelse. Samtidig er der også nøgternhed: lægebesøg, hurtige henvisninger, konkrete tider og et sundhedsvæsen, der faktisk reagerer prompte. Midt i uroen findes samtalen med en ven, en håbefuld fortælling om kræft, der blev overvundet, og et nyligt rygestop, som måske er for sent, eller måske ikke. Det er en personlig beretning om ventetid, kontroltab og behovet for at dele tankerne, før der findes svar. Teksten insisterer på ærlighed uden patos og viser, hvordan håb og frygt kan eksistere side om side i en uafklaret, menneskelig venteposition alene her nu.

Jeg veksler mellem “Pjat, det er ikke noget” og “Cancer”

Det er en mærkelig vekselvirkning fra “Pjat, det er ikke noget” til “Cancer”. Tankerne har deres eget spor, og jeg kan ikke rigtig styre dem. Sædvanligvis lever jeg efter devisen “Enten går det over, eller også bliver det værre”, som jeg selv synes er sjovt, fordi det altid er en sandhed.

Jeg ved ikke, om jeg er bange eller ej. “Kræft, der opdages i tide, kan helbredes”. Jeg tænker selvfølgelig på, hvad det er, jeg har gjort ved min krop med ca. 45 års rygning. Jeg har været en idiot, men det er for sent at tænke på det. Jeg begyndte at ryge, fordi jeg gerne ville være ligesom være de andre på kollegiet.

Hvem vil komme til begravelsen? Jeg ved det ikke, men jeg har altid joket med psykologen om, at hun ville være velkommen, og jeg tror, hun kommer, for hun plejer at holde ord. Derudover kommer nogle af mine trofaste læsere formentlig. Bortset fra det vil der være lidt tomt i kirken.

Jeg ringede til min ven i Esbjerg, der heller ikke har travlt med risalamanden. Jeg havde bare behov for at dele tankerne, og han var en god lytter. Han havde en opbyggelig fortælling om en veninde, der havde samme symptomer som mine, bare “hånden føles mærkelig”. Hun havde rent faktisk cancer og er gået gennem et treårigt kræftforløb. Hun er nu erklæret kræftfri. Hun har ingen mén. Det er selvfølgelig en god fortælling.

I modsætning til mig ryger hun videre. Mit eget rygestop siden den 27. november i år er nok også ligegyldigt.

Det går tjept

Det går stærkt. Jeg var hos egen læge i går. I dag har jeg fået indkaldelse til CT-scanning af lunger og bughule på Bispebjerg den 2. januar kl. 8:30, og jeg har booket tid til blodprøver og EKG på Hvidovre den 23. december kl. 14:35.

Svaret vil komme via egen læge.

Jeg spurgte egen læge ligefremt, om hun tænkte cancer. Hun tænkte ikke hverken det ene eller det andet, og det er selvfølgelig forståeligt og fornuftigt, før hun har resultaterne af CT-scanningen.

***

Nu vil jeg prøve, om jeg koncentrere mig om nogle kirkebøger fra 1700-tallet. Men jeg mærker panikangsten i form af sygdomsangst, der æder sig ind på koncentrationsevnen. Det er et velkendt fænomen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg har taget egen læge til nåde

Er det bare pjat?

Jeg har taget egen læge til nåde

Går det over eller bliver det værre?

Jeg har forhøjet blodtryk, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg ser det som en art “fejlbesked” fra min krop. Havde det være min PC, havde jeg sendt den på værksted.

Min “egen læge” har spurgt, hvad jeg synes om en plan med Amlodipin 5 mg 1 x dagligt? Jeg kom til at svare lidt spidst om, hvad hun næsten ville have, jeg skulle sige, når jeg ikke kender hverken præparatet eller dets bivirkninger?

Jeg ved fra en super farmaceut, at jeg er “bivirkningsfølsom”; det vil sige, at er der en bivirkning, så får jeg den. Samme farmaceut har rådet mig til at afprøve de forskellige præparater i en måned og dernæst træffe beslutning. Det er en god plan. Det vil jeg gøre.

Jeg er bange for et stroke/en blodprop i hjernen, for falder jeg om, er der ingen til at rejse mig op igen. Og det var så det.

Når man kobler de forskellige symptomer

Nåh men altså jeg har koblet min underlige/mærkelige højre hånd/arm med det temmelig forhøjede blodtryk. Det er også en “fejlbesked”.

Forleden vågnede jeg med det, man måske kan kalde en “babyhånd”: alle fingre var meget opsvulmede, og det ville være helt umuligt at tage ringen af. Der var ingen smerter. Det hjalp ikke at ryste hånden. Jeg sover ikke på højre side. Det gik over efter 6 – 8 timer. Diskusprolaps i nakke kan udelukkes, for det ville jeg jo kunne mærke. Den skulder, hvor jeg brækkede noget, var den venstre altså den modsatte.

I ret lang tid (6 – 9 måneder) har jeg ofte syntes, at min højre hånd/arm var “mærkelig” om morgenen; men jeg går altså ikke til læge, fordi noget er “mærkeligt”, da jeg tænker “hvad skal hun egl. stille op med det?” Det har været/er sådan en fornemmelse af lidt kraftesløshed, at fingrene ikke rigtig kan strækkes ud. Som om der kun er 80 pct. af kræfterne. De føles sgu bare mærkelige. Det er ikke rigtig til at sætte til ord på.

Jeg ringede mellem 8 og 9 i dag og beklagede/besværede mig. Jeg fik en tid til kl. 10:30 – i dag. Det er lige før, det i sig selv er bekymrende.

Hun var meget grundig. Trykkede her og der. Hun brugte 30 minutter på mig. Det er også i sig selv bekymrende.

Hun stillede alverdens spørgsmål herunder hvor længe jeg har røget? Jeg var ikke ret stolt over at sige ca. 45 år. Hun vil bestille en CT-scanning. Jeg spurgte lige ud, om hun tænkte cancer? Næh hun tænkte ikke noget specielt, vi må gå på opdagelse blandt de forskellige symptomer.

Jeg tænker “Kræft, der opdages i tide, kan helbredes”. Det er vist et gammelt slogan. Jeg tror, vi er ude over “i tide”. Jeg har det bare stadig sådan, at jeg ikke er færdig med at leve. Nu må vi se, hvad scanningen viser. Det er godt, jeg ikke holder jul, for dette kunne vel have ødelagt den?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.