,

Tur til tandlægen

Tur til tandlægen

Amar ser hele mennesket

Tur til tandlægen

Efter den store regning på mere end 100.000 kr. engang i 2017 er jeg uhyre påpasselig med mine tænder, hvoraf kun to er mine egne, mens resten er kroner. Derfor går jeg for en sikkerheds skyld til tandlæge hver tredje måned, selvom jeg kunne nøjes med en gang om året. Og jeg elsker at komme der.

Amar, der ejer Hvidovre Tandklinik, har altid tid til lige at snakke lidt – endda op til ti minutter i dag – fordi jeg ikke bare er en mund med et antal tænder; jeg er derimod et menneske med en mund, der indeholder et antal tænder. Der er stor forskel.

Han starter altid med at spørge “Hvordan har du det?” for mit svar siger ham noget om, hvordan mine tænder og min mund har det, og hvad han skal kigge efter. Hans tilgang er med et andet ord, som han selv bruger, “holistisk”, og det kan jeg godt lide.

Så vidt jeg husker, har jeg haft Hvidovre Tandklinik alle de år, jeg har boet i Hvidovre, dvs. siden 2007. Jeg kan bedst lide at komme et sted, der kender mig og mine tænder. Der er da noget lidt grænseoverskridende over at lægge sig i stolen og åbne kæften. Når man lægger sig, er man sårbar, men den indledende samtale skaber tryghed. Derfor skal jeg kende min tandlæge.

Jeg er altid lidt bange for, om jeg ikke har været grundig nok med børsten, interdentalbørsterne og tandtråden på de små sabler. Men det er en ubegrundet frygt, for jeg gør det helt fint.

Amar sagde “Uanset hvad jeg ser, så har jeg altid set noget værre”. Ja puha, man må se mange ting som tandlæge. Det er sikkert ikke altid rart.

Den billigste behandling eller den rigtige?

Vi talte i dag lidt om dengang i 2017, hvor han spurgte “Vil du have den billigste behandling eller den rigtige?” Selvfølgelig ville jeg have den rigtige. Sådan er jeg. Jeg orker ikke discountløsninger, for de holder sjældent ret længe. Jeg tror, den billigste løsning havde været protese i både over- og undermund. Frygteligt!

  • Så ville jeg for alvor slægte min “mor” på, for hun fik sin første protese i konfirmationsgave og havde altid bøvl med tænderne. Jeg husker turene fra Brande til tandlæge Skjerning i Skjern.
  • Mormor havde også proteser, for i hendes barndomshjem var der ikke råd til tandbørster.
  • Dem har jeg ikke lyst at ligne.

I 2017 var min situation usikker og uafklaret, så banken ville ikke hjælpe med finansieringen, men det ville Amar, fordi jeg “virker så motiveret”. Så skiftede jeg bank efter at have haft Sparekassen SDS og alle deres efterfølgende navne i 37 år.

Jeg fik et stort nedslag i prisen hos Amar, lagde 40.000 kr. i udbetaling og fik mulighed for at betale resten i månedlige rater af 3.000 kr. Da jeg endelig var færdig med at betale, følte jeg mig rig.

Jeg tænker på mennesker på kontanthjælp eller tilsvarende ydelser. De vil aldrig kunne indgå og overholde en sådan aftale med deres tandlæge. Hvad skal de gøre? Tjoh, der findes nogle bestemmelser (vist nok) i serviceloven om, at kommunen skal hjælpe i sådanne tilfælde. Kommunens hjælp vil formentlig være den billigste.

Podcast om mundtørhed

Amar føler virkelig for sit håndværk, han er passioneret, så da jeg spurgte ham, om han havde lyst at være med i min podcastserie om psykiatrien, var der hverken tvivl eller tøven. Det vil han gerne.

Min tandlæge skal være med i en serie om psykiatri, fordi mange psykiatribrugere lider af mundtørhed og har meget dårlige tænder. Det så jeg i Glostrup i sommer. Når man bruger antipsykotiske præparater, medfører det nemt mundtørhed, dvs. der ikke produceres nok spyt. Spyttet passer på både mund og tænder og er således en vigtig spiller.

Vi skal tale om årsager og virkning og om mit medansvar efter fx en kolossal behandling. Hvad kan jeg selv gøre fra nu af? Amar bliver næsten “ked af det i hjertet”, hvis han har lavet et enormt arbejde og patienten komme tre år efter og atter ser frygtelig ud. Det kan være, vedkommende ikke har løftet sit eget ansvar.

Selv har jeg p.t. en del mundtørhed. Jeg bruger tandpastaen “Duraphat”, der kun fås på recept, og derudover lever jeg med det, da det kun er periodisk. Amar ser “begyndende huller” mellem de bagerste kindtænder. Det blev jeg noget forskrækket over. Det er resultatet af mundtørheden, han tydeligt ser.

Amar fortalte:

Caries angriber aldrig glatte flader; man får fx et ikke hul midt på fortænderne. Når der ikke er tilstrækkeligt med spyt, ergo der er mundtørhed, er fladen ikke længere glat mellem fx de bagerste kindtænder. Der kan caries angribe.

Som ejer af disse tænder, kan jeg ikke stille noget op.

Han anbefalede sure, sukkerfri sugetabletter, der kan sætte gang i spytproduktionen, så dem har jeg nu købt to æsker af på apoteket. Og jeg kan faktisk mærke, at der er øget spytproduktion de kommende par timer.

Tur til tandlægen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Ros hos tandlægen og en lav regning

Ros hos tandlægen og en lav regning

Jeg elsker at gå til tandlæge

Ros hos tandlægen og en lav regning

Jeg har været til tandlæge, og det var klinikejeren Amar selv, der undersøgte og behandlede mig. Klinikken har været udenfor rækkevidde i 1½ år, fordi tagetagen på bygningen brændte og de havde vandskader overalt.

I stedet var man henvist til Herlev, hvilket ikke var en god oplevelse, blandt andet fordi jeg var helt uforberedt på at komme ind til en fremmed. Det relationelle har også stor betydning hos tandlægen.

Nu er de heldigvis tilbage her i Hvidovre, og jeg skal bare over på den anden side ad gaden for at nå dem. Det er trygt.

Jeg er altid bange for ikke at børste godt nok, ikke at være flittig nok med tandtråden og interdentalbørsterne. Så jeg spørger altid (måske lidt barnagtigt?) om jeg gør det godt nok. Jeg får dog altid ros.

Jeg kunne nøjes med at komme en gang om året, men budgetterer med fire årlige besøg. Med min “tandhistorik” vil jeg ikke risikere noget. Jeg har kun 103.615 kr. en enkelt gang i livet. Denne gang kostede det ikke en gang 600 kr.

Smertefri behandling

Det skal ikke gøre ondt at gå til tandlæge, for så bliver man bare væk, og det går ikke. Tænderne skal holdes vedlige, for de skal holde hele livet.

Mine tænder er ganske vist – bortset fra en – alle nye kroner, da mine virkelige tænder var fuldkommen ødelagte af mundtørhed, og jeg lignede en taber. Det var frygteligt, og jeg prøvede at undgå at smile i et par år. Amar fik gjort orden på det hele. Nu smiler jeg meget gerne.

De går ind for smertefri behandling, og skriver blandt andet følgende på deres hjemmeside

Tandlæge med tryghed og gennemsigtighed

Hvidovre Tandklinik er din lokale omsorgsfulde tandlæge i Hvidovre. I Hvidovre-klinikken vil du blive mødt af venligt og kompetent personale i hyggelige og behagelige omgivelser. Vi er 3 tandlæger, 1 tandplejer og 5 klinikassistenter, som alle lægger vægt på empati og service, samt giver smertefri behandling af højeste kvalitet.

Vi er tandlæger, der står for grundighed og tryghed, og er eksperter i tandlægeskræk, samt ydelse af bedste tandsundhed, da vores mål er at have de gladeste patienter.

De kan rense selv dybe tandkødslommer, uden at det gør det mindste ondt. Det kunne hende i Herlev ikke. Der måtte jeg bede om at blive bedøvet.

Amar sagde “Hvis du mærker noget, rækker du bare venstre hånd op”. Jeg mærkede absolut ingenting, og på 25 minutter, inkl. en indledende snak på mindst 10 minutter, havde han lavet “Fokuseret undersøgelse, udvidet tandrensning og -6 tandrodsrensning”.

Ulighed i sundhed

Der er alt for meget ulighed i sundhed. Nu er det heldigvis (efter pres fra Enhedslisten) blevet sådan, at unge op til 30 år kan gå gratis til tandlæge. Men folk over 30 må selv til lommerne, hvis de har nogen. Med den galopperende inflation dropper mange tandlægen.

Når pengene er små, dropper mange besøget hos tandlægen. Det er reelt ikke nogen besparelse, for når de endelig kommer derhen, er det bare så meget dyrere.

Jeg har selv været i situationen, hvor jeg ikke havde været hos tandlæge i alt for lang tid, for jeg havde simpelthen ikke pengene. Og derudover var jeg så flov over alle de tænder, der var ødelagt af mundtørheden, at jeg ikke ville være bekendt at åbne munden hos en tandlæge. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at bestille en tid, orienterede jeg dem på forhånd telefonisk om situationen, og at de skulle være søde ved mig. Og det var de.

Brækker man benet, kan det blive sat sammen af sundhedsvæsenet. Men knækker man en tand … Det er helt forkert.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Onkologi versus psykiatri 2

Onkologi versus psykiatri 2

Diskussion med en tidligere kræftpatient

Onkologi versus psykiatri 2

Dette er artikel nummer to om onkologi versus psykiatri. Den første artikel finder du her.

Så lærte jeg også det: Jeg skal ikke diskutere psykiatripolitik med en tidligere kræftpatient! Det går bare galt.

Vi diskuterede, om det var rimeligt, at psykiatrien er blevet lovet (indtil videre er der intet sket, jfr. artiklen i Altinget den 26. april 2023) 4½ mia. kr. i regeringsgrundlaget (se side 18 og 19) til en genopretning. Det mente de ikke, når tarmkræftpatienter ikke bliver behandlet inden for behandlingsgarantien.

Desværre kunne jeg ikke alle tallene fra “Pixiudgave af fagligt oplæg til en 10-årsplan. Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser” udenad. Men selvom jeg havde kunnet dem, havde jeg ikke kunnet kæmpe mod faktaresistensen.

Jeg bryder mig meget lidt om, at man spiller diagnoser ud mod hinanden, men den politiske virkelighed er, at der må prioriteres. Og prioritering er valget mellem det ene og det andet. Når man ikke vil være med til en genopretning, betyder det samtidig, at man mener, at psykiatrien for evigt skal halte bagud. Det kan jeg selvfølgelig ikke være med til.

Onkologi versus psykiatri 2Jeg kunne huske, at antallet af psykiatriske patienter er voldsomt stigende, men at bevillingerne aldrig er fulgt med og at den udvikling har været i gang siden særforsorgens nedlæggelse i 1980. Samtidig er der vedtaget tre eller fire kræftpakker. Det skyldes blandt andet, at Kræftens Bekæmpelse er en meget mere slagkraftig patientforening end både SIND, Depressionsforeningen, Psykiatrialliancen og Psykiatrifonden tilsammen.

De var tindrende ligeglade med historikken og mente, at man alene skulle se på den aktuelle status. Igen: inddrager man ikke historikken, accepterer man, at psykiatrien halter bagud, og man mener, at det skal den fortsætte med.

Endnu en gang ønskede jeg, at man kendte årsagerne til de 600 selvmord årligt, hvor det i hvert fald er kendt, at 50 pct. af ofrene havde en psykiatrisk diagnose. Det viser tal fra Center for selvmordsforskning.

Om der er kausalitet mellem diagnosen og beslutningen om ikke at ville leve længere, kan man af gode grunde ikke vide. Man kan jo ikke spørge de 300 døde. Argumenterne var nærmest, at psykiatrien ikke er et vigtigt område, når man kan dø af kræft men ikke uden videre af en psykisk lidelse.

Så gav jeg op. Men skuffelsen sidder stadig i mig, eftersom psykiatrien er mit hjertebarn. Jeg er oprigtigt ked af det!

Fakta hentet fra Pixiudgaven

  1. Psykiske lidelser medfører en markant overdødelighed
  2. Mennesker med psykiske lidelser mødes ikke med samme niveau af kvalitet i indsatsen som mennesker med fysiske lidelser
  3. Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse
  4. Mennesker med svære psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen
  5. På blot et årti er der sket en stigning på ca. 30 % i antallet af patienter med psykiske lidelser, der behandles på sygehus. Til sammenligning er antallet af patienter med somatiske sygdomme kun øget med 13 % i samme periode
  6. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er i dag præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet, manglende tilbud, væsentlige udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere, utilstrækkelig faglig udvikling og forskning, stigmatisering og manglende prioritering
  7. Der er mangel på forskning, evidensbaserede retningslinjer og opdaterede og veludviklede kvalitetsdatabaser. Der er andre lægefaglige specialer og fagområder med langt større videnskabelig tradition og højere prestige, som har bedre muligheder og rammer for at fastholde og udvikle udredningen og behandlingen af patienterne med høj faglig kvalitet og ambitioner.
  8. I socialpsykiatrien er en meget høj andel af medarbejderne ufaglærte
  9. Mennesker, der har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, har en ca. 20 gange højere selvmordsrate end baggrundsbefolkningen. Specielt i forbindelse med indlæggelse og udskrivning er personer med psykiske lidelser særligt sårbare, særligt hvis de ikke gribes af en tilstrækkelig opfølgende indsats eller hvis de udskrives før de er klar til det. I den første uge er risikoen over 200 gange højere end for baggrundsbefolkningen.

Onkologi versus psykiatri 2

Om tvang i psykiatrien

Det fremgår også af Pixiudgaven, at man siden 2014 har arbejdet målrettet på at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien – men man er ikke i mål med det.

Som eksempel tester man p.t. brugen af virtual reality-briller til psykotiske patienter på Psykiatrisk Center Glostrup som et led i at nedbringe brugen af tvang. Det er umådelig positivt.

Af og til er tvang desværre nødvendigt i en kort periode. Et eksempel er, at nogle patienter holder op med eksempelvis at tage den antipsykotiske medicin, fordi de føler sig raske. Og hvem tager medicin, hvis man er rask? Det kan man naturligvis ikke tvinge nogen til! Og det skal man heller ikke kunne. Problemet er, at af og til kan “systemet” så bare vente på, at patienten igen bliver så syg, at vedkommende kan blive indlagt med tvang og medicineret.

Der burde være en mellemvej og mulighed for at gribe ind noget tidligere – ikke mindst af hensyn til patienten selv, da tvangsindlæggelse og evt. tvangsmedicinering er et voldsomt indgreb. Det kræver naturligvis lovændringer, men spørgsmålet er, om det ikke vil være det bedste.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Onkologi versus psykiatri

Onkologi versus psykiatri

I forlængelse af skandalen på AUH

Onkologi versus psykiatri

Jeg ved det allerede: Nu bliver jeg overfaldet af Kræftens Bekæmpelse, kræftpatienter, andre patienter med andre somatiske lidelser, tastaturkrigere på Facebook og mange flere. Men jeg har iført mig rustning.

Lad mig indledningsvist slå fast: Skandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH) er fuldkommen utilgivelig. Der bør rulle mindst et hoved og patienterne bør have erstatning. Kunne vi forære dem et længere liv med børn og børnebørn, burde vi også gøre det.

Det kan ikke være sandt, at en region (eller flere/alle?) holder kæft med problemerne og maler et skønmaleri. Jeg har fået stor respekt for sundhedsminister Sophie Løhde, skønt hun – og det resterende Venstre – normalt ikke er min kop te. Hun handler med det samme. Hun er indædt rasende. Hun indkalder straks til møder med alle regioner, så vi kan få løgnagtighederne frem i lyset.

Regionernes formand agerer også. Faktisk står alle relevante aktører i kø for at handle. Og det skal de også, for kræft venter ikke. Alt er godt, bortset fra at vi måske står med en tikkende bombe, vi endnu ikke kender omfanget af.

Men hvad nu hvis det havde været i psykiatrien?

Som hovedregel dør man ikke af en eller flere psykiatriske diagnoser

Nogle kræftformer er så aggressive, at patienterne er i risiko for at dø i løbet af kort tid. Det er forfærdeligt, og det er baggrunden for, at der er fastsat maksimale ventetider. Sådan skal det også være.

Som hovedregel dør man ikke af en eller flere psykiatriske diagnoser. Jeg har gudskelov mødt masser af spillevende medpatienter i mine år i psykiatrien.

Hos “Center for selvmordsforskning” har jeg fundet dette svar på myten: “Selvmord skyldes psykisk sygdom”

Det er ikke kun psykisk syge mennesker, der begår selvmord. Vi ved, at 50-60 % af de mennesker, der begår selvmord, har en psykiatrisk diagnose. Dette vil så igen sige, at 40-50 % af selvmordene skyldes andre problemer, og det er derfor som tidligere nævnt vigtigt at inddrage såvel sociologiske, psykologiske og kliniske aspekter i forståelsen af selvmordsproblematikken.

Centeret oplyser også, at “Hver dag er der i gennemsnit 2 danskere, som begår selvmord”. Det vil sige ca. 700 – 730 årligt.

Som jeg husker det, tager 600 mennesker årligt deres eget liv. Tallet har været stabilt i en årrække. Psykiatrifonden skriver også tallet 600, der så måske er lidt lavt sat. Det ved jeg ikke noget om, og det eksakte tal er heller ikke vigtigt; lad os tage gennemsnittet, hvilket vil sige ca. 650. Det er 650 for mange, og det er tre gange så mange, som mister livet i trafikken hvert år.

Når ca. 50 pct. har en psykiatrisk diagnose, svarer det altså til, at ca. 325 selvmord årligt kan have forbindelse til den psykiatriske diagnose. Vi ved det ikke, for vi kan ikke spørge – længere.

Tallet ca. 325 svarer nogenlunde til antallet af patienter med mave- tarmkræft, som AUH ikke indberettede til Sundhedsstyrelsen (SST) fra 01/2022 til 02/2023. Det var helt præcist 293.

Den grimme kamp mellem kræft (onkologi) og psykiatri

Jeg bryder mig på ingen måde om, at man spiller diagnoser ud mod hinanden – men nu gør jeg det selv. Det er altså bare markant, at når der er rod i onkologien, handler alle, men når psykiatrien er nødlidende, handler ingen. Det gør mig ked af det.

Som gennemgået ovenfor er tallene (måske) sammenlignelige. Størrelsesordnerne er de samme – i hvert fald indtil videre. Jeg ved ikke, om de “fristoverskredne” patienter på AUH vil dø af deres sygdom, og jeg ved heller ikke, om halvdelen af selvmordene rent faktisk skyldes den psykiatriske diagnose.

Fakta er:

  1. I starten af januar 2022 udgav Sundhedsstyrelsen “Fagligt oplæg til en 10-årsplan” for psykiatrien. Den samlede udgave er 207 sider, men der findes tillige en Pixiudgave på kun 24 sider. Den har jeg skrevet om her i april 2022.
  2. Den 11. maj 2022 hældte statsminister Mette Frederiksen planen af brættet i spørgetimen. Hun mente, det ville være godt eller måske ligefrem bedre, om vi spillede fodbold og gik til spejder. Der var også noget med brætspil, og der var helt sikkert noget om, at civilsamfundet måtte træde til.
  3. I lang tid skete der herefter intet.
  4. Som jeg læser regeringsgrundlaget for SVM-regeringen fra medio december 2022, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19: “På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret [Min fremhævning]. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.”
  5. Og nu sker der igen ingen ting.

Hvor længe skal vi vente? Hvor mange skal tage deres eget liv?

Når der er rod i onkologien, er ministeren på banen få dage efter, Danmarks Radio har afsløret, at AUH lurepasser på det groveste.

Vi har indtil videre ventet 14 måneder på, at der sættes handling bag ordene i det faglige oplæg. Pengene var på plads i 12/2022, og forpersonen Merete Nordentoft fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) har spurgt ministeren, hvornår vi kan forvente fremdrift. Jeg husker ikke svaret, men det var i hvert fald ikke noget om, at nu rykker vi (sgu).


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.