, ,

Lægeligt set

Kemisk

Psykiatrien i Danmark er meget “kemisk” orienteret, men det gælder ikke alene Danmark men også i de lande, vi sammenligner os med. Vi taler præparater og doser i en uendelighed, og havde jeg ikke fået min dosis af psykoterapi først via Psykiatrifonden og dernæst hos Psykiatrifondens psykolog, der gik selvstændig, ville min situation helt sikkert være en anden.

Nu kommer jeg “ren og fri” for gamle traumer, og ved, at det alene er den bipolare lidelse, der taler mig op og ned, og at der kun er medicinen som hjælp på det tilbageblevne – altså sygdommen. Af den grund har jeg intet mod kemien

Jeg har haft verdens bedste psykolog; vi har været rundt om det hele; jeg føler ikke, der er flere lig i lasten, og jeg skal ikke gennem flere mystiske forløb! Der er kun bipolariteten tilbage.

Jeg kommer aldrig nogensinde på Peter Gøtzsches hold. Dertil har medicinen og psykiatrien gjort mig for meget godt. Jeg har lige været stabil i 1½ år; det er måske ikke så længe set over en bipolar kam, men for mig er det et kvantespring efter en periode med ni indlæggelser med 188 sengedage på 2½ år. Jeg røg ind og ud. På et tidspunkt følte jeg, at jeg næsten var mere inde end ude, men det er selvfølgelig ikke korrekt. Jeg følte også, at de passede på mig, når jeg ikke selv magtede det, og at de ville mig det godt. Jeg har aldrig nogensinde været ked af at komme i psykiatrien, når vi fraser et intermezzo i 2006, hvor jeg blev sendt hjem efter et selvmordsforsøg. De har gudskelov ændret praksis siden da, for det var da helt utilstedeligt.

Som bipolar er målet en eller anden form for “leverpostej”, nemlig som man har det, når man befinder sig mellem de to poler, som ordet bipolar er afledt af. Et pænere ord for “leverpostej” er “neutral”.

Jeg havde ikke klaret det uden psykologen, og jeg havde ikke klaret det uden medicinen. Ingen af dem kan stå alene! Der har været en del egenbetaling (ca. 50.000 kr.) til psykologen, og det vil være umuligt for mange psykiatribrugere. Og her viser uligheden i sundheden sig. I det store perspektiv ville det ikke være et problem at finde midler til psykiatribrugeres psykologbehandling; og det er dyrere at lade være! Det er noget billigere at betale psykiatribrugernes psykologbehandlinger end at lade dem indlægge gang, på gang, på gang. En indlæggelse koster kassen. Jeg skal gerne bistå med en cost benefit analyse!

Kemisk opfølgning

Jeg har i dag været til en form for opfølgning sammen med overlæge Kasper og farmaceut Christina. Jeg så glad for at kunne komme at sige, et jeg nu ikke har haft anfald af Restless Legs i sammenlagt 12 sammenhængende  nætter. Jeg tror simpelthen ikke, det er sket siden sommeren 2014. Jeg er nærmest lykkelig, også selvom de muligvis synes, det er lidt mærkeligt, at jeg udtrykker mig i så svulmende termer; men jeg er sluppet for de vilde smerter, som ingen andre har givet et bud på bekæmpelsen af. For satte de Sifrolen op, ville jeg have risiko for at havne i en mani – og det kan ikke udelukkes, at den just overståede mani har med Sifrolen at gøre, da Sifrol kan “skubbe” til manierne, eftersom den er en “dopaminagonist”.

Jeg troede ikke, der var noget at gøre, og at jeg bare skulle leve med det. Kasper og Christina har egl. bare fjernet Sifrol/Oprymea og erstattet det med ganske lille bitte dosis Lyrica. Jeg er på den ringeste dosis overhovedet – tabletterne fås simpelthen ikke mindre (altså målt i antal mg.).

Vi fik os en lidt “kemisk snak”, men det var jo også formålet med mødet. Christina startede dog med at spørge, hvordan jeg har det. Jamen jeg har det faktisk glimrende – det går lidt vel stærkt, men slet ikke som for 1½ uge siden. Jeg får ikke længere fem idéer i minuttet, som jeg ikke kan overskue, jeg fører ikke lange to do-lister, og jeg lægger ikke alt det uoverskuelige ind i kalenderen hvis det trods alt kan knyttes til en dato. Da jeg kom hjem efter indlæggelsen, slettede jeg mindst 50 sære emner fra kalenderen. Helt generelt er det jo også sådan, at mange problemer løser sig selv, hvis man bare lader dem ligge længe nok.

Planen er nu, at vi lige så stille (50 mg.) om ugen trapper mig ud af Seroquel, der måske er den store synder, måske ikke til alle bivirkningerne men i hvert fald nok til mundtørheden. Jeg kan fornemme, at en tandlægeregning på 103.615 kr. gør et vist indtryk. Det er formentlig også Seroquel, der står for den rigtig dårlige fordøjelse. Nu skruer vi lidt op med et nyt præparat, og ser,  om det vil hjælpe. “Trial and error.”

De tager imod min bekymring om måske at sige helt farvel til Seroquel uden at stille noget i stedet. Skal jeg igennem 2½ års helvede igen. Det magter jeg ikke, ikke engang bare at tænke på det. Deres forslag er at prøve stille og roligt med Valproat. Jeg er rede til hvad som helst, hvis det bare sker forsigtigt.

Kongeligt

Jeg kender simpelt hen ikke andre, der får mulighed for at holde møder med både en farmaceut og en overlæge en time ad gangen, som også har lyst til at høre de tanker, jeg selv har gjort mig i forbindelse med fx prøvesvar. Jeg kan jo også gå ind på sundhed.dk og se kurver op og kurver ned. Nuvel jeg ikke (helt 🙂 ) læge, men det er jo med små pile vist om værdien er for opad- eller nedadgående og hvor den befinder sig i relation til normalområdet.

Jeg føler, at jeg får en kongelig behandling. Det er simpelthen fantastisk.

Af hjertet tak Christina og Kasper.

Journalsludder mv.

Selv med Sundhedsplatformen

Rikke fra akutmodtagelsen i Glostrup bestilte forsøgsvist blodprøver hos Hvidovre til i dag, så vi kan kan se S-Lithium og tale om det på torsdag, hvor jeg har en tid i Glostrup. Da jeg kom ned på Hvidovre Hospital (HH), blandt psykiatribrugere kaldet “Store Hvidovre”, for ikke at forveksle det med Psykiatrisk Center Hvidovre, kendte de ikke til en bestilling, men anbefalede mig at ringe til Glostrup. HH kunne kun hjælpe med hovednummeret. Så jeg ringede til dette for at få fat i psykiatrien, der så kunne give mig nummeret til akutmodtagelsen. Altså skulle jeg ringe op endnu en gang. Jeg fik en sygeplejerske, der ikke kunne bestille blodprøver. Så hun anbefalede mig at gå hjem at skrive Kasper (overlægen) en mail, og det gjorde jeg så…  Han svarede hurtigt, beklagede, og lovede at de ville bestille prøverne til på onsdag, når vi jo skal mødes torsdag; vi skal jo gerne have noget at tale om.

Det er jo ikke hans skyld, så egentlig behøver han jo ikke beklage, da Rikke allerede ved bestillingen var usikker på, om de kunne bestille til Store Hvidovre. Jøsses! Med alle vore dages elektroniske muligheder – inklusive Sundhedsplatforrmen – burde det da være muligt for en afdeling at bestille på et andet hospital! Jeg har oplevet det før:

Distriktspsykiatrien bestiller S-Lithiumprøver, men HH kender intet til det… På en eller anden måde er bestillingen ikke gået igennem. Så må jeg jo gå hjem igen. Der er det med Litium, at de skal tages efter 12 timer, og der er kun en udsvingsmargin på n halv time i begge ender; ellers kan prøverne ikke bruges til noget.

Jeg synes, det er mærkeligt!

Journalsludder

Jeg følger med på sundhed.dk, så jeg ved lidt om, hvad der foregår i systemet. I dette afsnit fremdrager jeg passager, der er direkte vrøvl – altså passager, den næste læge vil læse og tro er rigtige. Kommer jeg en anden gang (og det gør jeg jo nok) vil det være bøvlet at forklare, hvad det er rigtigt og forkert. Vedkommende vil sikkert tro det skrevne ord, er bedre end mine hvad enten jeg kommer med en depression eller end en mani.  Og jeg synes ikke det er småting jeg påpeger som værende forkerte.

  1. Jeg beder om at få rettet, at der ikke var tidligere suicidalforsøg. Det skrives så til “Det er ikke rigtigt, at hun ikke tidl. har haft suicidalforsøg. Dette havde hun d. 3/1-16 hvor hun tog en overdosis af sovepiller, ca 30stk. “. Nej det var den 3/1 2006. Altså retter de det forkerte til end noget andet fejlagtigt, nemlig ti år forkert.
  2. Det der kom til at stå: “Der er noteret, at hun har frygt for at dø. Dette er ikke rigtigt! Og dernæst blev hun aldrig spurgt om dette.”
  3. “Der er i notatet i går skrevet, at hun skal opstartet magnesiUM – hun pointerer, at hun skal opstarte i magnesiA.”
  4. Selvmordsrisikovurdering:
    1. Undersøge for selvmordsadfærd
    Tidligere forsøgt selvmord?: Nej (09-07-18 11:35)Vrøvl jfr. ovenstående
  5. “Har patienten frygt for at dø (lidelse/smerte)?: Ja (09-07-18 11:35).” Sludder det har vi slet ikke drøftet en underlæggelse med mani. Derudover har jeg ikke denne frygt.
  6. Ved indlæggelsen: “Patienten vurderes psykotisk. SR1. ” Jeg ved ganske godt, hvornår jeg er psykotisk, og det mener jeg altså ikke, jeg var denne gang. Det, der kan tale for det, der, at jeg gik nede i Kvickly og følte, at jeg svævede. Men alligevel mener jeg ikke, jeg var psykotisk. Men det er selvfølgelig et lægeligt skøn. Men jeg vidste ganske udmærket, at det ikke var rigtigt, at jeg svævede. Havde jeg ment, at jeg virkelig svævede, var der en ganske anden sag.

Så kom min slowjuicer, som jeg har ønsket mig så længe

Den var tung at bære hjem, men endelig kom min slowjuicer. Man skal nærmest være ingeniør for at samle den, men det lykkedes med et par YouTube-videoer. Man skal placere sneglen helt præcist, og når det først er gjort, så kan dimsen ovenpå placeres helt korrekt. Det tog mig lang tid at finde uf af.

Åh hvor jeg glæder sig til at lave noget saft. Jeg vil prøve Aarstidernes juicekasse. En slowjuicer kan udnytte varerne fuldt ud. Fx skal man ikke skrælle kiwier, de bliver  bare kværnet. Et æble bliver også bare kværnet. Der er ikke meget, der ikke bare kværnes. Fra mine venner på Bornholm, ved jeg, at den slet ikke er så  bøvlet at gøre ren, som mange taler om.

Åh hvor jeg glæder mig!

, ,

Tolkegebyr

Har vi råd til at lade være?

Det er nu vedtaget, at udlændinge, der, efter tre års ophold her i landet, ikke kan klare sig uden tolkebistand i sundhedssektoren med virkning fra 1. juli 2018, selv må betale for bistanden. Gebyret udgør:

  • 1.675 kr. på hospitalet og
  • 334 kr. hos lægen.

Læge Abir Al-Kalemjil argumenterer for, at det, der kunne være nøjedes med at udgøre 334 kr. hos egen læge, kan havne med en omkostning på 45.000 kr. i sundhedsvæsenet.  Nej vi har ikke råd til at lade være!

Men det værre:

Hvad sker der, når en kræftramt patient, der skal modtage sin prognose, dukker op med sit mindreårige barn, der skal agere som tolk?

Symbolpolitiken overser en sådan situation. Skal en 12-årig, der er indforskrevet som tolk, fordi han/hun er gratis eller bare billig, fortælle mor eller far, at han/hun har en alvorlig kræftdiagnose? Er det etisk forsvarligt?

Det allervigtigste, læger og andet sundhedspersonale kan gøre, er, at kommunikere med patienten, men hvad gør man, hvis patienten ikke har råd til det? Abir Al-Kalemijil kommer med det konkret eksempel:

Mange af de patienter, som ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, har en dårligere social baggrund. De vil højest sandsynligt undlade at søge læge for at spare tolkegebyr. Et eksempel: Når en patient med svækket immunsystem (fx på grund af diabetes) får lungebetændelse og ikke kommer til læge i tide, kan vedkommende risikere at blive ramt af blodforgiftning og dermed flere dages indlæggelse. Når politikere i deres geniale regnskab sparer de 334 kr. i tolkegebyr ved lægebesøg, må vi skatteydere derfor betale 45.000 kr. i udgifter for et indlæggelsesforløb, der kunne have været afværget med rettidigt lægebesøg og behandling med antibiotikakur.

Man kan altid regne den ud

Jeg er fortaler for, at vi regner på, hvad de forskellige ydelser på både det statslige og det regionale landkort koster! Og vi skal have mest muligt for pengene. Og det er jo netop det, Abir Al-Kalemijil gør. Han sætter en banal udgift på 334 kr. op mod en væsentlig udgift på 45.000 kr. Det politiske Danmarks symbolpolitikere forstår åbenbart ikke at regne sådan. Nogle vil sige, at det er en konsekvens af “djøffiseringen”, men det pudsige er jo netop, at her kunne vores regneark understøtte støtte politikernes hensigter – vi kunne fortælle dem, at de tog fejl! . Det er bedre at udskrive en check på 334 kr. end en på 45.000 kr. Det må enhver, selv en symbolpolitiker, kunne forstå.