,

Effektivt jobcenter

Nyt job på ny

Jeg har været til ny jobsamtale i dag og har også fået jobbet hos Interflora foreløbigt for seks måneder. Jeg er vist aldrig gået fra en jobsamtale uden at få jobbet. Jobcenteret har handlet hurtigt og effektivt. Jeg kan godt lide mine to sagsbehandlere.

Jobbet går ud på hver anden eftermiddag at sidde hjemme og hjælpe kunderne med at handle i webshoppen, hvis de af en eller anden grund ikke har mulighed for at gennemføre handlen selv. Herhjemme kan jeg da i hvert fald ikke fare vild, som min ven sagde 🙂

Som hovedregel er det ca. otte timer pr. uge med skiftende dage, men op til højtider, mors dag, Valentinsdag mv. er det selvfølgelig længere dage. Det føler jeg mig fuldstændig sikker på, at jeg kan overskue, og jeg ser frem til at komme i gang. Jeg vil jo gerne arbejde, og det har jobcenteret heldigvis hele tiden vidst. Jeg har aldrig haft problemer med dem, og jeg trænger til en succes.

Jeg håber inderligt på, at dette er mit sidste job. Jeg er så evindeligt træt af at blive kastet fra Herodes til Pilatus og prøve på alt muligt, og som i det seneste tilfælde havne i noget, der på forhånd var umuligt.

De eneste krav her hos Interflora var:

  • God telefonstemme.
  • Stabilitet. Under normale omstændigheder er jeg en meget stabil medarbejder; det er bare så længe siden, noget har været normalt.
  • Ingen gøende hunde, grædende børn eller kørende fjernsyn i baggrunden. Mit lydtapet er særdeles stille, da jeg hader støj.
  • Man skal være indehaver af en computer. Det er fint. Jeg har jo to, så der er en i reserve, hvis der skulle ske noget. Jeg er lidt spændt på, om der bliver problemer med min Linux-maskine, men chefen sagde, at man bare skulle have Chrome, og at der ikke skulle installeres noget.

På mandag kommer han med headsettet og installerer det (og/eller noget andet?) på den stationære og sætter mig nærmere ind i opgaverne. Det er fint, at han kommer her, så kan jeg også få taget nogle noter.

,

Jeg kunne ikke

Praktikken er afbrudt

Jeg har haft ondt i maven hele weekenden, været helt ødelagt af tanker og tudet i telefonen til min bedste ven. Sidst jeg havde det sådan, medførte det en belastningsreaktion og fire uger på psykiatrisk afdeling. Det vil jeg ikke igen. Jeg har derfor afbrudt praktikken her til morgen. Jeg vil gerne afprøves i hoved og den anden ende, men det skal ikke gå ud over mit helbred igen. Jeg er trods alt blevet klogere.

Problemstillinger

Det største problem har været at finde rundt:

  • I butikken, der er så enormt stor og slet ikke til at få overblik over
  • På lageret, hvor alle pallerne ligner hinanden og
  • Til og fra stationen til personaleindgangen. Jeg har ikke klaret det nogen af de seks gange uden at måttet spørge mig for flere gange og uden at løbe rundt på en parkeringsplads som Palle alene i verden. Jeg fandt den aldrig af mig selv.

Det næststørste problem har været hukommelsen: Hvordan skulle jeg nogensinde kunne huske, hvor den røde Salami ligger, hvis den ikke ligger der, hvor tabletten viser, den skal ligge, eller hvor den økologiske persille står, når der ikke er en eller anden form for opmærkning af, hvor den skal stå.

Med til hukommelsesproblemet hører min fornemmelse af, at jeg kun huskede 10 pct. af, hvad E forsøgte at lære mig. Det er en meget ubehagelig følelse. Jeg følte mig fuldstændig lost og langsom.

Julehandlen: Jeg frygtede allerede for julehandlen. Hvis man har det sådan i starten af oktober, når man lige er startet, er der noget galt. Så går det ganske enkelt ikke.

Mødet med den næstkommanderende

Jeg tog derud i morges til arbejdstids begyndelse med beklædningen i tasken. Chefen havde desværre en fridag, så jeg bad om at tale med den næstkommanderende, der sad i møde, men jeg kunne vente i kantinen og det gjorde jeg så, mens maven teede sig – dog på et lavere niveau for beslutningen var jo truffet. Vi mødtes, og det blev et kort møde, for egentlig var der jo ikke så meget at tale om. Han sagde, at de selvfølgelig ikke var interesserede i at have medarbejdere, der ikke trivedes.

Kontakten til jobcenteret

Da det er jobcenteret, der har formidlet kontakten, skulle de selvfølgelig også have besked. Sagsbehandleren har ferie, men hans kollega er også fin at tale med. Jeg orienterede ham om, hvordan landet ligger, og hans forslag var, at jeg selv kontaktede Salling Groups HR-partner. Vi drøftede ikke det, der egentlig også interesserer mig en del: nemlig hvad kommer dette til at koste mig i kroner og ører? Men det må koste, hvad det vil; jeg har tilstrækkelig ofte vægtet ussel mammon højest. Det er slut med det.

Salling Groups HR-partner

Der gik nogle timer, inden jeg fik fat i hende, men hun var utrolig sød og forstående. Hun endte med at konkludere, at hvis man havde kognitive problemstillinger, er Bilka i Hundige nok ikke lige stedet, man skal sendes hen.

Sidst på ugen eller i starten af næste uge vil hun begynde at lede efter et mindre sted til mig baseret på den læring, der er kommet ud af dette ophold. For jeg vil jo gerne arbejde og gerne for Salling Group, men jeg er nødt til at passe på mig selv.

Selvværdet

En oplevelse som denne gør selvfølgelig, at selvværdet får endnu en tak nedad. Kan jeg snart noget? På den anden side kan jeg ikke komme i betragtning til pension, i det alle muligheder ikke er udtømt, som det så smukt hedder i lovsproget. Med det menes fx, at fleksjobs helt ned til tre timer skal være forsøgt. Kort sagt alt skal være forsøgt, og det har jeg jo ikke.

Måske peger pilen ikke på pension men så i hvert fald på noget varigt og stabilt, som jeg kan klare. Jeg har startet et utal af steder siden januar 2016. Jeg er træt af at være ny og blive afprøvet. Jeg er så evigt træt af det.

Puslespil

Nu, hvor jeg er færdig med at orientere Gud og hver mand, vil jeg gå ind til min nye og stilfærdige hobby: puslespil

,

Tomater og bananer

Der skal mange til

Der skal mange tomater, bananer, broccoli, agurker og så videre til for at opnå en årlig omsætning på 16 millioner kr. Der skal pakkes mange plastikposer for at nå derop. Det er tallet for omsætningen i “Bilka to go” i Hundige. Jeg ved det, fordi jeg var til samtale i mandags og sagde ja tak til jobbet.

Det var nærmest som om, jeg var ansat på forhånd. Det siger måske noget om, at det er meget svært at rekruttere medarbejdere til den type stilling?

Chefen for “to go-afdelingen” var vældig flink, men af bitter erfaring ved jeg, at det er chefer altid til samtalen. Det er i hverdagen, det skal stå sin prøve. Apropos hverdage smilede han stort, da jeg sagde, at jeg ikke var bleg for at arbejde på søndage, da jeg alligevel ikke skulle i kirke. Han har nemlig svært ved at dække søndagene, så min udmelding var gefundenes fressen for ham.

Bekymringerne

Mine bekymringer om det at finde rundt i butikken blev hurtigt gjort til skamme. Det hele foregår i zoner og via en tablet, hvor man bevæger sig rundt i butikken med en vogn med seks enorme kasser. En kasse er lig en kunde. Tabletten viser zonenummer, hyldenummer, et nummer mere og viser også et billede af varen. Billedet kan forstørres ved dobbeltklik, så man er helt sikker på at fange de rette cup noodles.

Han sagde, at systemet nærmest var idiotsikret. Så kan jeg vel også finde ud af det? Jeg er i hvert fald god til noget med tal. I 98 pct. af tilfældene vil man ikke være i tvivl om hvilken vare, der skal i kassen.

Vi diskuterede bananer, da en banan – eller anden frugt/andet grønt – ikke bare er en banan. Reglen er, at ville man selv købe den, skal den i kassen. Lige for så vidt angår bananer vil jeg nu prioritere de næsten grønne 🙂 Det er nemlig dem, jeg selv ville købe.

Min eneste tilbageværende bekymring er, om jeg kan holde trit, og det kan jeg helt sikkert ikke i starten. Vi forstyrrede nogle, der arbejdede, og de havde sørme travlt. Det tempo når jeg aldrig. Men jeg skal jo heller ikke være en 100 procentsmedarbejder. Måske skal jeg være tilfreds med 50 pct., men det betyder også halv løn.

Oplæring

De kobler en erfaren medarbejder på mig i starten, som skal lære mig op. Der bliver altså ikke noget med at gætte på processer og procedurer. Det er jeg vældig glad for. Der er ikke en tidsmæssig ramme for oplæringen. Den vil vare så længe, der er behov for det, og kan fx bestå i, at jeg siger “nu har jeg styr på dette, men mangler stadig dette”. Det lyder trygt og som et firma med styr på tingene.

At finde vej

En anden bekymring – men den er til at løse – er om jeg kan finde derud. Det lykkedes mig nemlig at fare vild, da jeg skulle derfra. Jeg endte i et parkeringshus og dernæst på en vej uden fortov som et signal til, at der måtte man ikke gå. Jeg har tænkt mig at træne et par gange, så jeg ikke kommer for sent på dag et. Jeg hader den slags steder, som kun er tiltænkt bilister.

Evalueringer

Der er fokus på evalueringer. Den første ligger efter to uger og er med chefen. Efter fire uger er der en evaluering med chefen og HR-partneren. Gad vide om jeg kommer gennem det? Jeg tænker, at nu prøver jeg, for et eller andet skal jeg jo lave. Prøver jeg ikke, aner jeg ikke, om det ville være gået. Kommer jeg ikke gennem nåleøjet om tre måneder, er det bare ærgerligt.

Deres bekymring er, om jeg vil gøre det for godt grundet min Asperger, hvor man er detaljeorienteret. At gøre det for godt er lig med at gøre det for langsomt og så falder dækningsbidraget som bekendt.

Andre fleksjobmedarbejdere

Det var vigtigt for mig at få spurgt, om de havde andre fleksjobmedarbejdere. Jeg skal ikke endnu engang ud et sted, hvor arbejdsgiver ikke forstår, hvad det vil sige. De har en enkelt, der bor så langt væk som i Vordingborg. Hun må være glad for det, for der er immervæk et stykke vej til Bilka i Hundige.