/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 147

Stegemüller

Sommerferie

Indledningen er gået på sommerferie, men Sprogdatabasen holder ikke helt fri. Juni byder på 12 nye eksempler på sprogligt sjusk, pudsige formuleringer og klassiske stavefejl – og databasen har nu rundet 1.701 dokumenterede eksempler. Som altid er du meget velkommen til at bidrage med nye fund.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

30. juni 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.701 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 12 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 147

1) Facebook 1/6. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Kilden er denne Facebookside, hvor vi faldt over alt dette. Otte fejl i så kort et opslag er uhyggeligt. Jeg vælger nr. 1 til databasen, da kategorien Nutids-r mangler poster.

  1. De kender ikke “løberreglen”, der hjælper med at finde ud af, om der skal nutids-r på eller ej, hvis man ikke selv kan finde ud af det. Lyt til om “Fruernes løbe (om) sommeren” ville lyde korrekt. Det ville det naturligvis ikke. Ergo skal der tilføjes et nutids-r.
  2. Når man skriver med versaler, svarer det til at råbe, og det reducerer læsbarheden
  3. Sommerudsalg er stadig i et ord, da der er mest tryk på første stavelse
  4. Da der nok ikke er tale om stearinlys, skal der to g’er i væggen
  5. Patchworkstof er i et ord. Det bedste ville nok være at skrive Patchwork-stof  for at sikre læsbarheden
  6. Der skal mellem rum før %-tegn, idet tegnet er en erstatning for ordet “procent”, og der ville man forhåbentlig ikke undlade mellem rummet
  7. Det hedder Muudtasker eller helst Muud-tasker
  8. Der mangler punktum efter 1 og 13.

2) TV Avisen kl. 18:30 den 1/6. Moderne stavekontroller kender ordet “Insemineret”, men det gør Danmarks Radios medarbejdere åbenbart ikke, så de skriver “Insimineret”. Det er også en skandale.

3 og 4) Facebook 1/6. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Kilden er denne Facebookside. Anledningen var, at der blev åbnet en ny “Normal” i Helsinge”. Det er i øvrigt en butikskæde, jeg ikke kan holde ud at passere, da de stinker af alskens billigt stads.

Det er træls gang på gang at konstatere, at folk ikke kan finde ud af det med mellem rum. Jeg fatter ikke, at de ikke prøver at læse højt for sig selv, for så fremgår det altid tydeligt om substantivet/navneordet skal i et eller to prd.

“Hør jakke” og “Fest pris”. “normal pris” kan være et klogt ordspil (selvom jeg ikke tror det, når jeg sammenholder med resten), som jeg derfor springer over.

Vi/jeg holder herudover en pause med kategorien “mellem rum”, da den er ved at svømme over.

Som supplement: der mangler tusindadskiller i 1700. Det er virkelig afgørende at bruge dem, fordi det har stor betydning for læsbarheden. Forestil dig forskellen på at skulle læse og forstå 456798867 og 456.798.867. Jeg ved godt, hvilken udgave min hjerne foretrækker.

5) dr.dk 3/6. Der er travlt med at få de afgående ministre sat på porten, og at få de nye sluset ind på kontoret. Kaare Dybvad Bek giver nøglerne til Beskæftigelsesministeriet til Ane Halsboe, der bliver ligestillings- og beskæftigelsesminister. Danmarks Radio har også haft travlt, for her er “fyldepen” blevet til “fyldepin”, og der mangler et komma efter ordet “bøger”:

“Hun giver Kaare Dybvad Bek en fyldepin som symbol på de bøger han har skrevet”.

6) Facebook 4/6. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Kilden er Facebookgruppen “Tisvilde Bio – den officielle gruppe”. Der må jeg op og få del i de svindende priser – måske kunne jeg gøre det til en levevej?:

“Kulturfoyeren byder på prissvindende teater …”

7) Facebook 4/6. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Kilden er denne Facebookside.

Åh altså, den gamle problemstilling med “ligge” eller “lægge”.

Jeg forstår ikke, at der er så mange, der ikke ved, at “lægge” tager genstandsled. Måske skal man have Aspergers syndrom for at huske at både latin og tysk på studenterkurset var en form for leg? Jeg elskede at åbne både Kr. Mikkelsens “Latinsk Læsebog” og Kapers “Tysk grammatik” hjemme ved skrivebordet på kollegiet. Det var som at lægge(!) puslespil.

“… lægger på Torupvejen …”

8) TV Avisen morgen 1/6. Nuvel det er ikke den frygteligste fejl, de har begået. Det er bare sjusk og manglende gennemlæsning. “Præsidentvalg skal i afgøres i anden runde”.

9 og 10) Facebook 6/6. Både “Dørerne” (udenfor kategori) og “Prisstining” (lydskrift) kunne være klaret med en ganske simpel stavekontrol og ditto korrekturlæsning.

11) dr.dk morgen 20/6. Har du nogensinde hørt ordet “nedtakten”? Jeg har ikke. Jeg kender derimod op-takten. Jeg klikkede på linket i håb om at finde en forklaring på ordet, men det hjalp ikke.

“Følg nedtakten på USA’s sejr her”.

12) Billedet stammer fra Facebook 26/6, hvor det er lagt op af “German Consulate General Houston”. Manglende korrekturlæsning og stavekontrol er ikke kun et dansk fænomen: “If you are in pain – Germany has the anwser: Aspirin”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 146

Fup og svindel m.v.

Svindlere, sprogsjusk og andre digitale fornøjelser

(Engang vandt jeg Copenhagen Photo Maraton vha. mantraet “Gå tæt på”. Det gør jeg også med sprogposterne.

Svindlere, sprogsjusk og digitale katastrofer i fri dressur. Maj 2026 bød på falske skatteopgørelser, kreative PayPal-svindlere, lækkede personoplysninger, negative elpriser og ikke færre end 25 nye sproglige perler til Sprogdatabasen. Kort sagt: en måned, hvor både svindlere og skribenter gjorde deres bedste for at holde os underholdt.

Min indbakke bugner pludselig af fup og svindel. Jeg ved ikke hvorfor.

Her får du nogle eksempler:

1) Denne dukkede op i min mailboks 6. maj, og det var egl. godt klaret af svindleren, for det passede nogenlunde med tidspunktet for årsopgørelsen. Men de havde overset “Skrætteopgørelse”.

Og så er der også det, at skat.dk ikke skriver fra Portugal: “postmaster+006h1e@mpha.pt”. Næh, de sender beskederne i e-Boks. Det ved enhver.

Emnefeltet lød: “Haster: Uafklaret skatteopgørelse”. Nogle kunne blive forskrækkede over udsigten til at skulle betale et månedligt tillæg på 20 pct. På den anden side så er det så tykt og tåbeligt, at enhver må kunne indse, at det er langt ud over rentelovens bestemmelser.

2) Denne, der dukkede op 8. maj, er bedre, selvom afsenderen er Sygeforsikring@lokeshlogisticspvtltd.com.

Designet er pænt, og der er langt til fortidens “Nigeriamails”, selvom de har glemt at skrive mit navn, og det virker mærkeligt med de mange \, der er strøet med mild hånd i nederste del.

3) 12. maj havde jeg fornøjelsen af denne let gennemskuelige mail. e-Boks sender nemlig ikke regninger til folk og da slet ikke på 15.800 kr. Fjolser.

 

4) 13. maj modtog jeg denne – afsenderadressen er zayne331@clissecol.com, som i sig selv er et bidrag til samlingen af tåbeligheder.

Tilfældigvis rullede jeg lidt ned i mailen og blev ærlig talt chokeret over at se navne og CPR-numre på en lang række praktiserende læger, noget med deres udbetalinger fra regionen, antallet af nye og afgående patienter, kontakt til et revisionsfirma i Hvidovre mv.

Jeg blev så chokeret, at jeg ringede den nævnte revisor op og fortalte ham, at det så ud som om, deres korrespondance var kompromitteret. Han oplyste, at jeg var nummer seks eller syv, der ringede. Det er positivt, at folk er hjælpsomme, når de kan se, at her er noget helt galt.

5) Der er fart over svindlerne disse dage. 15. maj blev jeg ringet op fra et tysk nummer, hvor en kvinde på perfekt dansk fortalte, at der ville blive hævet ca. 500 Euro fra min konto hos PayPal. Genkendte jeg ikke denne transaktion, skulle jeg straks trykke på 1 for at tale med en repræsentant.

Næh tak. Jeg skulle overhovedet ikke tale med nogen repræsentant, så jeg afbrød selvfølgelig opkaldet.

Jeg loggede ind på PayPal for at dobbelttjekke, at der er tofaktor-login på min konto, så der ikke kan ske noget, og der var overhovedet ingen transaktioner. Men jeg forstår godt, at nogle bliver svindlet, for svindlerne bliver dygtigere og dygtigere. En rapport fra 2025 viste, at 274.000 blev udsat for digital svindel. Der står ganske vist ikke, hvilken periode den omhandlede, men jeg gætter på, at det må være i 2024.

Selvom det var et tysk nummer, tog jeg telefonen, for det kunne jo være et opkald fra en ukendt slægtning.

6) Negativt er af og til positivt: Jeg flytter til Jylland, køber en elbil, lader i det uendelige, undlader at slukke PC’en om natten, vasker i et væk osv. Hvis priserne på spotmarkederne holder længe nok, kan jeg jo leve af det, hvis afgifter/nettariffer vel at mærke følger med ned:

7) I denne korte tekst er der intet mindre end 13 fejl. Det er godt klaret:

“Dg 3
Vi starter på vores elskede balkon med besøg af en lille fugl og så et billed af fruen I dagens audit. Vi havbede på Elite Restaurant h or Vi lige tanker op inden vi går videre, vores mål er The Irish Pup.”

Tekstanalyse:

  1. “Dg” burde være “Dag”.
  2. Tal til og med ti skrives med bogstaver.
  3. Kun motorer, maskiner, computere og den slags starter (måske). Resten begynder.
  4. Det hedder “billede”.
  5. “I” burde være “i”.
  6. Af konteksten fremgår, at der burde have stået “outfit”. “Audit” er noget ganske andet.
  7. Der burde have stået “havnede”.
  8. “h or” burde have været “hvor”.
  9. “Vi” skulle være “vi”.
  10. Sammenrodning af tiderne præsens/nutid og imperfektum/datid.
  11. Der mangler et komma efter “op”.
  12. Efter “videre” kunne passende placeres et semikolon – eller evt. et punktum.
  13. Det hedder “pub”.

8) Facebook 30/5. Nej, nej, nej. Hun har ikke kun autisme i afsnit fire (der skrives med tal). Man skal læse, hvad man skriver.

  • Her burde stå: “I afsnit fire fortæller Mona på otte år om at have autisme”.
  • Men her står: “Mona på 8 år fortæller om at have autisme i afsnit 4”.

9) Facebook 30/5. Her er endnu en, der ikke læser, hvad han skriver. Når en tekst er indeholdt i et sæt bindestreger, skal man kunne springe det indrammede over (på helt samme måde, som hvis det er indeholdt i et sæt parenteser), uden at det ændrer betydningsindholdet.

Det vil sige, at Per Clausen her faktisk skriver “Hvordan sikrer vi, at denne yder et bidrag til den grønne omstilling af fødevareproduktionen og sker på en måde, hvor dyrene lider”.

Det havde jeg aldrig troet om Per Clausen.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

31. maj 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.689 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 25 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 146

1) Tilsendt af Charlotte 4/5. Tak for bidraget. Hun skriver “Når man åbner startsiden i Word, mødes man med en hilsen afhængigt af tidspunktet på døgnet. Ud over at være irriterende, er den også af og til fejlbehæftet.”

Jeg enig i, at man ikke kan skrive “godeftermiddag”, men det er lidt ulogisk, at Den Danske Ordbog (DDO) accepter både “godmorgen” og “godaften”.

Og til Charlotte: Jeg vil tro, at man altid mødes af en hilsen. Derfor foreslår jeg: “… en hilsen, der afhænger af tidspunktet på døgnet.” 🙂

2) Tilsendt af Charlotte 5/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder. Jeg er enig med hende i, at der nok burde have stået “røveri mod kvinder”. Her røves selve kvinderne i stedet. Har journalisten mon forlæst sig på “Sabinerindernes rov”?

‘”Sabinerindernes rov” er et romersk sagn om Romulus, Roms grundlægger, der inviterede sabinerne til fest, hvorefter deres unge kvinder blev røvet, da romerne manglede kvinder. Det kom herefter til krig mellem sabinerne og romerne, der blev bilagt af sabinerinderne, som nu var blevet romerske hustruer.’ Kilden er lex.dk.

“Tre drenge anholdt for grove røverier af kvinder i Oslo”:

3) Tilsendt af Charlotte ejusdem. Tak for bidraget. Kilden er dr.dk. Der er ikke noget som at kunne kende forskel på transitive og intransitive verber. Den lidenskab deler vi 🙂

På samme måde som man ikke kan gro fx asparges eller jordbær, kan man heller ikke briste nogens drømme. De intransitive verber tager simpelthen ikke genitiv/ejefald!

“Risikoen for at briste vennernes drømme fylder for bordtennislandsholdet”:

4) Billedet stammer fra Facebook 4/5. Og jeg har stor respekt for det forfærdelige antal  – 1.088 – mennesker, der aldrig nåede hjem efter befrielsen.

Men hvis man har med Juelsminde/Kalundborg-overfarten at gøre, må man da vide, at Juelsminde var en “færgeby” ikke en “Færge By”.

Herudover bør man bruge en tusindadskiller for at lette læsningen af tal større end eller lig med tusinde.

5) Tilsendt af Charlotte 10/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder, hvor jeg lige tjekkede linket, der bekræftede mig i fravalget af alt, der har med TV2 at gøre. Jeg lever reklamefrit.

“Jeg er skuffet siger cykelist”. Journalisten glemte dog at skrive “Cykelistforbundet”.

6) Facebook 7/5. Denne ses ofte, men fejlen kan nemt undgås, hvis man læser indenad, hvad man skriver, for der er stor forskel på “politiker” og politikker”: “Wow, en flot morfar og politikker”.

7) Facebook 11/5. Mere i samme boldgade for politikker rimer på mekanikker:

“På Nørrebrogade 38 over gården lå et værksted som blev brugt af Ellehammers med opfinde og mekanikker”.

8) Kategorien Apostrof + s har mærkeligt nok kun få poster, selvom det er en af mine ynglingsaversioner, så jeg er opmærksom på dem. Heldigvis var det Mors dag 10. maj, så endelig kom der en lille forøgelse.

(Inden nogen får en hjerneblødning, så er “ynglingsaversioner” udtryk for min mærkelige humor på samme måde som “mellem rum”).

“Glædelig Mor’s dag til jer der stadig har en mor”.

9) Facebook bidrog ca. 13/5 med disse skønne eksempler til kategorien “Mellem rum”. Går det bedre med de billige dyreunger og de billige organisationer?

“Man skal generelt aldrig røre vilde dyre unger med hænderne”.

Vi tager den lige en gang til for prins Knud: “Substantiver/navneord skal i ét ord, hvis der er mere tryk på første stavelse end på anden stavelse”. Det er da let at huske, for ellers kan man havne i nogle helt forkerte situationer som fx:

  • En tysk lærer
  • En rød spætte
  • En stor magt

Kilde: Dansk Sprog nævns app kaldet “Sproghjælp”. Og inden nogen får endnu en hjerneblødning, så er “Sprog nævn” også udtryk for min sære humor.

10) Tilsendt af Charlotte 15/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder. Jeg har placeret den i kategorien lydskrift, fordi “sparret” skulle have været “sparet”, men det kan være svært at fange: “Træningsforløb sparret væk”.

11) Fanget på Facebook 17/5. Selvom det er på norsk på Norges nationaldag, vil jeg tro, at der skulle have stået “gratulerer”. Nu blev det i stedet til “Gratulrer med 17. mai”.

12) Det går godt med den norske nationaldag 17. maj. I det mindste er Norge med stort, men det skulle Nationalsdag nok ikke have været, og så skal der næppe “s” i nationaldag:

“Glædelig Nationalsdag til vores venner i Norge”.

13) Facebook 22/5. Navnene er opdigtede: “Gurli og Børge har ordtnet Annas gravsted”.

14) Facebook 20/5. Der skulle vist have stået “pesticider”, der også er et svært ord: “Og det er der hvor der er mest peficider forekomster 🤭”

De følgende to (nr. 15 og 16)  fremstår på dr.dk i forbindelse med det lettere kaos, der opstod 22. maj, hvor det stod klart, at Troels Lund Poulsen måtte kaste håndklædet i ringen, gå til H.M. Kong Frederik og meddele, at han ikke kunne danne en mindretalsregering bestående af V, LA og K.

Man kan ikke vide vide, om det er Danmarks Radio, der snubler over ordene, eller om de ordret gengiver det Pelle Dragsted og Morten Messerschmidt faktisk sagde – og det skal statsradiofonien naturligvis ikke klandres for. Men et er sikkert: det understregede er noget vås. Jeg placerer for en sikkerheds skyld begge i kategorien “Udenfor kategori”:

15) “Derfor lytter jeg også til det, Løkke har sagt i dag, og hører det som om han også er klar til at bøje os mod hinanden …”:

16) Oprindeligt fik jeg kun øje på “Jeg synes [og her mangler et komma] vi har strukket os …”, men ved nærmere eftersyn ser det ud som om, det er noget AI, der har transskriberet en lydoptagelse, for det hedder jo “Dyrehavsbakken” og “aftenens”:

17) Facebook 22/5. Som oftest bruges præsens participium/lang tillægsform alt for lidt, men her er det lige omvendt. Opslaget drejede sig om TV-serien “Tingbjerg-eksperimentet”:

‘En af familie fædrende sagde det helt klart efter de 4 år:”Vi bor her” ‘

  • Der er selvfølgelig også det med det overskydende mellem rum
  • Og efter år og kolon mangler der omvendt et mellem rum
  • Vi tager den lige en gang til: som hovedregel skrives tal til og med ti med bogstaver.
    • Undtagelserne er tilfælde, hvor det ville se helt galt ud.
    • “Spærregrænsen er på fire pct., men partiet opnåede desværre 4,1 pct. af stemmerne”. Her blev de to skrivemåder blandet sammen, og det kan man selvfølgelig ikke.

18) Facebook 26/5. Der skulle vist have stået “selvpromovering”. Er det igen telefonen, der har været på spil?: “Din desperation efter at kalde andre klaphatte , oser langt væk , af selvprojektering”.

19) dr.dk 27/5. Jeg var ikke klar over, at slagterier kunne dræbes. Den ledsagende tekst afslørede, at der var tale om et drab, der havde fundet sted på et slagteri. Det ville være godt, hvis de læste, hvad de skrev:

“Landsretten stadfæster dom for drab på slagteri”.

20) Facebook 27/5. Der er altså kun et “d” i Holbergsgade: “Restaurant UVA ligger på Holdbergsgade bag det kongelige teater i København”.

21) Facebook 28/5. Det må være skønt at have flere sæt forældre og at kunne vælge de bedste. Det havde jeg godt nok selv, men ingen af dem var efter november 1972 værd at samle på.

“Med prinsessen til bedste forældre dag i børnehaven”.

22) Tilsendt af Charlotte 29/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder. Den er landet i kategorien “Orddeling”. Det undrer mig, at der ikke findes en eller anden form for AI, der kan tage højde for, at der ikke skal indsættes en bindestreg, bare fordi der ikke er tilstrækkelig plads til ordet, når det korrekte ville være at rykke det samlede ord ned i næste linje:

“Opfinder anklaget for millions-vindel med motoryacht”.

23) Facebook 29/5. Selv små mellem rum har stor betydning. Her er tale da faktisk tale om “sand kunst med sandkunst”. Hvad, der skulle have stået, er ikke nemt at vide:

“På besøg ved sand kunst i Søndervig”.

24) På siden Dødsannoncering.dk har de ikke lært, at “ligge” ikke tager genstandsled; det gør “lægge” derimod: “Tænde et lys / Give et hjerte eller ligge en rose”.

Herudover overholder de ikke Retskrivningsordbogens § 60, hvor det fremgår, at der ikke skal være mellem rum før og efter fx skråstreg, når der er tale om flere valgmuligheder. Den fejl laver mange, så måske er det undskyldeligt? Jeg finder det bare irriterende.

25) Tilsendt af Charlotte 30/5. Tak for bidraget. Kilden er dr.dk, der endnu en gang bidrager til kategorien or-ddeli-ng: “Her er hendes råd til din indkøb-stur”.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er der en arkitekt tilstede?

Hvem tager ansvar?

Er der en arkitekt tilstede?

DR-serien “Er der en arkitekt til stede?” med Ane Cortzen er ikke bare TV om bygninger. Det er TV om, hvordan vores byer, landskaber og hverdagsliv bliver formet – og om hvad der sker, når flotte visualiseringer, lokalplaner og gode intentioner møder budgetter, besparelser og ansvarsfralæggelse.

Arkitektur er også for os, der ikke ved noget om arkitektur

Jeg har set næsten alle afsnit af DR-serien “Er der en arkitekt til stede?”, og jeg er begejstret. Serien begyndte i 2021, og der ligger nu fem sæsoner. For mig er det lige så godt TV som “Forsvundne arvinger“.

Det særlige ved serien er, at den gør arkitektur nærværende. Man behøver ikke kende forskel på beton, tegl og kompositmaterialer for at forstå, hvad der er på spil. Det handler om de steder, vi bor, færdes og lever vores liv.

Vært er Ane Cortzen, og jeg skrev til hende for at fortælle, hvor godt jeg synes, serien fungerer – også for os, der ikke har forstand på arkitektur. Hun svarede:

Kære Hanne

Tusind tak for din mail. Det betyder meget, at mine programmer bliver vel modtaget på den anden side. Hvor er det godt, du har fået interesse for arkitekturen! Det er netop formålet med programserien.

Venlig hilsen
Ane

Og ja: Serien har faktisk givet mig interesse for arkitektur. Ikke som fagperson, men som borger. Som et menneske, der skal se på byggerierne, gå forbi dem, bo ved siden af dem – og leve med dem, længe efter at entreprenør, bygherre og politikere er videre til næste projekt.

Grønnebro i Hvidovre: Jeg skulle have penge for at bo der

Ane Cortzen tager i serien fat i mange af de byggerier, der skyder op i disse år. Nogle af dem er ikke bare grimme. De virker også ligeglade med de mennesker, der skal bruge dem.

Det får mig straks til at tænke på Hvidovre Nord, hvor jeg bor. Topbilledet stammer fra det nye “Grønnebro” ved Hvidovre Station, hvor man har placeret en Rema i stueetagen. Hvor ville jeg ønske, at Ane Cortzen lagde vejen forbi. Jeg ville give kaffen.

Lige nu er der en enkelt lejlighed til leje i byggeriet. Den er på 84 m2, den månedlige ydelse inkl. vand og varme er 15.900 kr., og første indbetaling lyder på 76.300 kr.

Jeg skulle have penge for at bo der.

Jeg forstår godt mekanismen: Grundpriserne er høje, og derfor bygges der i højden. Det skal man ikke være hverken arkitekt eller økonom for at regne ud. Men højhuse er ikke problemet i sig selv. Som Ane Cortzen flere gange siger i serien, kan højt byggeri sagtens fungere, hvis det er skabt med kærlighed, omtanke og ordentlige materialer.

Problemet opstår, når byggeriet ser ud, som om ingen har holdt af det. Og når det, der bygges i dag, stadig står her om 75 eller 100 år, bør kærligheden og kvaliteten kunne ses.

Skærmbillede fra DR-serien Er der en arkitekt til stede?

Fra smukke visualiseringer til trist virkelighed

Når et byggeri skal godkendes, får kommunens politikere blandt andet forelagt visualiseringer. Det er billeder, hvor arkitektfirmaet viser, hvordan byggeriet kan komme til at se ud.

På visualiseringerne er vejret ofte godt. Menneskerne smiler. Børn leger. Træerne er grønne. Alt ser inviterende ud.

Hvis politikerne kan lide visualiseringen, kan den ende som en del af lokalplanen. Og en lokalplan er ikke bare en løs hensigtserklæring. Den er det juridiske grundlag for, hvad der må bygges.

Alligevel viser virkeligheden sig ofte at blive en helt anden.

Asserbo Plantage: Hvor blev træerne af?

Et voldsomt eksempel fra serien er sommerhusbyggeriet i Asserbo Plantage. Her fremgik det af lokalplanen, at der skulle bygges enfamiliehuse. Resultatet blev en række meget store sommerhuse på snorlige rækker med plads til op mod 20 personer i hvert hus.

Det kan man selvfølgelig kalde enfamiliehuse, hvis familien er usædvanligt stor. Men det ligner ikke mit billede af et sommerhusområde.

Det værste er næsten træerne. Det tager en halv time at fælde et træ, men et træ bruger 100 år på at vokse op. I Asserbo Plantage blev et stort område ryddet, så husene nu ligger åbent og nøgent på stribe.

DR beskriver afsnittet sådan:

Megasommerhuse i Asserbo Plantage. Midt i Asserbo Plantage er store træer og naturen blevet fældet til fordel for en række megasommerhuse, der er skudt op. Men hvorfor kan god arkitektur ikke forenes med naturen? Ane Cortzen tager en tur i skoven for at spørge, hvor træerne blev af.

Det spørgsmål burde stilles langt oftere: Hvor blev træerne af? Hvor blev legen af? Hvor blev de brede trapper, de gode materialer og de menneskelige proportioner af?

Når arkitekten slipper pennen

Det er gennemgående, at arkitekten tegner noget, politikerne godkender noget, og entreprenøren bygger noget tredje.

På et tidspunkt slipper arkitekten pennen. Politikerne læner sig tilbage. Bygherren ser på budgettet. Entreprenøren ser på bundlinjen. Og undervejs forsvinder de kvaliteter, der gjorde projektet acceptabelt i første omgang.

Det kan være:

  • materialer, der bliver skiftet ud med billigere løsninger
  • beton, hvor rust fra armeringsjernene løber ned i brune striber efter få år
  • legeområder, der bliver erstattet af parkeringspladser
  • inviterende trapper, der ender som noget, der ligner en personaleindgang på bagsiden
  • grønne områder, der bliver mindre grønne, når virkeligheden melder sig

Et eksempel er Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens, som omtales i sæson 1, episode 3. Her blev et område, der skulle invitere til ophold og leg, i stedet præget af noget langt mere menneskefjendsk.

Profitmotiv er ikke et bandeord – men det forklarer noget

Entreprenøren er som regel en privat virksomhed. Den har et økonomisk incitament, som er et pænere ord for profitmotiv.

Det er ikke i sig selv mærkeligt. Private virksomheder skal tjene penge. Men når profitmotivet får lov at æde de arkitektoniske kvaliteter, bliver resultatet fattigere – også selvom byggeriet måske er dyrt.

Der kan spares på materialer, detaljer, udearealer og fællesrum. Hver enkelt besparelse kan måske forklares. Men tilsammen ændrer de hele byggeriets karakter.

Det, der blev solgt som kvalitet, ender som discount med udsigt, og “svalegange” som i 1970’erne.

Når alle har ansvaret, har ingen ansvaret

Det mest frustrerende er næsten ansvarsfralæggelsen. I en byggesag er der mange involverede: arkitekter, bygherrer, entreprenører, forvaltninger, politikere og rådgivere.

På papiret burde det give mange kontrolpunkter. I virkeligheden kan det ende med det modsatte.

For når noget går galt, kan alle pege på hinanden.

Arkitekten tegnede kun. Politikeren godkendte kun. Entreprenøren byggede kun inden for budgettet. Forvaltningen fulgte kun processen. Bygherren traf kun nødvendige økonomiske beslutninger.

Og tilbage står borgerne med bygningerne.

Det byggede bliver stående

Det er derfor, serien er vigtig. Den handler ikke bare om smag. Den handler ikke bare om, hvorvidt noget er pænt eller grimt.

Den handler om demokrati, ansvar, kvalitet og respekt for fælles omgivelser.

Et dårligt byggeri er ikke som en dårlig udsendelse, man kan slukke for. Det bliver stående. Måske i 75 år. Måske i 100 år. Måske længere.

Derfor burde nogen stille spørgsmålet langt oftere:

Er der en arkitekt til stede?

Og måske endnu vigtigere:

Er der nogen, der tager ansvar?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 145

Færre eksempler

Selv med færre input fortsætter sprogets deroute: 29 nye eksempler på sjusk, lydskrift og mærkelige formuleringer – og et par principielle kæpheste om alt fra “lur” til “incitamang”.

1) Jeg har overgivet mig: Jeg betaler nu 59 kr. om måneden for at slippe for alle de hjernedøde reklamer på Facebook. Hos Meta er du selv kunden, om du vil det eller ej, og de skal nok få pengene skrabet sammen på den ene eller anden måde.

Beslutningen blev truffet, efter jeg i dagevis var oversvømmet af mulighederne for at få en hjemmeside til 1.500 kroner (hvilket selvfølgelig er umuligt) eller en konventionel måltidskasse, hvor alt var forberedt og pakket ind i læssevis af plastic. Hvert tredje opslag bestod af den slags. Pludselig fik jeg bare nok.

For Sprogdatabasen har det den konsekvens, at der vil være færre input. Men det er der ikke noget at gøre ved. Send selv bidrag ind.

2) Når voksne taler babysprog: Oftere og oftere hører jeg, at voksne om deres børn siger, at de “sover lur”.

Jeg kan sagtens forstå, at man om eftermiddagen til sin toårige siger “Nu skal du sove lur”, for det svarer til barnets sproglige niveau, og barnet ved, hvad “lur” betyder, men det er galt, at det er blevet et gængs udtryk i voksnes kommunikation med hinanden. Voksne “tager en lur”, og om et barn vil man nok sige, at det sover til middag.

3) Starter eller begynder? Da jeg – i urtiden – gik i skole, lærte jeg, at det kun er biler, motorer m.v., der “starter”. I dag ville man tilføje, at computeren (måske) starter. Alt andet “begynder”. Selv er jeg blevet opmærksom på, at kirkebøger med faste skemaer ikke starter i 1814; de begynder i 1814.

4) Hvad har de personlige pronomener gjort? Selvom jeg er tilhænger af at skrive kort, skarpt og ind til benet, overvejer jeg, hvor de personlige pronomener er blevet af?

  • “Er blevet inviteret til en samtale om tro og hvordan det er blevet” Hvorfor ikke “Jeg er blevet inviteret til en samtale om tro og hvordan det er blevet”?
  • Eller “Kondolerer”. Hvorfor ikke “Jeg kondolerer”?

Det forekommer både upersonligt, afstumpet og dumt, når de personlige pronomener mangler. Nogle synes måske, det ser smart ud?

5) Gamle eller tidligere? Jeg hører tit folk sige fx “Det er mine gamle kolleger”, men det viser sig, at de ikke er særligt gamle målt i levealder, de er bare tidligere.

6) Sidste eller seneste? Lad nu være at sige “sidste”, når du mener “seneste”. Fx “På min sidste rejse var jeg i Berlin”. Det håber jeg ikke, for så kommer jeg ikke ud at rejse igen.

7) Jeg får næsten et hjerteanfald, når jeg hører incitamang. Den 27/4 skete det igen i DRs podcast “Tiden”, og synderen var Louise Olifent, journalist, fagbladet Ingeniøren. Incitament stammer fra latin incitamentum, afledt af incitare ‘sætte i (hurtig) bevægelse, opildne’. Det udtales “ment”, når ordet stammer fra latin. Hun ville vel heller ikke sige “incitamangstruktur”?

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. april 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.664 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 29 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 145

1) Facebook den 1/4. Godt det ikke er skummelt i hele gaden. Det vil sige, at her er et mellem rum for meget: “TAK for at bringe lidt hygge og farver ind i en ellers til tider halv skummel gade”.

2) Facebook den 1/4. Mere mellem rum af en kendt digtforfatter. Dette er så muligvis haiku? “En Politiken læser sendte mig foto af min barndoms elskede reservebedstemor”

3) Facebook den 1/4. Kirkernes økonomi er ofte anstrengt. Der er tale om en professionel. Har Grundvigs Kirke sparet korrekturlæseren væk? “… men byder også på massere af artikler fra kirkens ansatte og menighedsrådet”.

4) Berlingske Tidende den 4/4. Ak ja, hvad skal man næsten sige ud over manglende korrektur, og tænk hvis journalisterne læste, hvad de skrev: “Pas på fuldgruber ved overdragelse af sommerhus til næste generation”.

5) Facebook den 5/4. Jeg elsker pleonasmer – bare ordet i sig selv …

En læge om en anden læge: “En fantastisk kollega♥️og med det daglige samarbejde vi har sammen”.

6) Facebook den 6/6. En kendt politiker og hendes mand havde lånt folkedragter til Kongehusets hofbal for Folketinget, men de fik ikke brug for dem, for valget blev udskrevet. Men hun fik brug for en pleonasme:

“Derfor var det også lidt vemodigt at skulle aflevere dragterne tilbage”.

7) dr.dk den 6/3. Trump holdt et af sine utallige pressemøder, hvor han endnu en gang erklærede nationens formidable sejr over fjenden, og Mathias Seidelin fra forsvarsmediet OLFI kom i studiet. Senere skrev dr.dk, at det ikke går så godt med præsens participium/lang tillægsform. Der skulle have stået “gentagne”:

“Med gentagende trusler til iranerne, som de ikke reagerer på, har Trump nemlig fået malet sig selv op i et hjørne, vurderer han”.

8) Facebook den 7/3. Det var noget om Skagen, hvor Drachmann huserede. Det drejede sig om bøjning af et simpelt verbum, hvilket er sjusk: “Da farede en tanke gennem Drachmanns smukke hoved, den at indbyde alle til gæst, til friluftsfest”.

9) Løgumkloster Refugium på Facebook den 9/4. Der skulle nok have stået “Marsken”: “Vi ligger på kanten af masken og Vadehavet med enestående natur og nabo til den mægtige kirke og gamle cistercienserkloster”.

10) Facebook den 12/4. Herlig lydskrift. Da resultatet af det ungarske valg forelå, og Orbán havde erkendt sit nederlag, skrev en bruger som reaktion: “Jeg har holdt vejret. Jeg har bedt utallige bønder”. Så af og til kan man altså få bønderne i tale.

11) Udenrigsministeriets Borgerservice den 12/4. “Når du rejser, så vær opmærksom på, at du ikke kan veksle danske kontanter i de fleste lande.”

Selv ville jeg nok selv skrive: “Når du rejser, så være opmærksom på, at det kun er i de færreste lande, du kan veksle kontanter”.

Jeg tror, den sætning er lidt klarere. Jeg prøver at forklare det: det er noget med, at i mit forslag, skal to “negative” holdes sammen, men i Udenrigsministeriets forslag skal en “negativ” holdes sammen med en “positiv”. Giver det mening?

12) Facebook den 15/4. Det giver ingen mening. Bier er da ikke lavet af glas: “Jeg har lavet disse fuglebade og små vandstationer til bier af genbrugsglas”.

13)  Facebook den 18/4. Her er tale om en klar lydskrift: “Han fik ødelagt så meget at jeg ikke fik intruduseret foredragsholderen”.

14) Flemming Splidsboel i TV Avisen kl. 12:00 den 19/4 kl. 9:55 inde i udsendelsen om krigen i Ukraine, hvor parterne med lynets hast udvikler og implementerer nye teknologier til at slå hinanden ihjel: “Russene har tabt meget, meget store tab”.

Det er nærmest en pleonasme, når man taber et tab.

15) TV Avisen kl. 12:00 den 19/4: “Sikkerhedschef, Søfartsorganistionen Bimco”.

16) Tilsendt af KS. Tak for det. TV Midtvest skrev kl. 22:17 den 22/4, at “Trafikken glider …”, og det var der ikke noget at sige til, når der var spildt motorolie.

17) På Facebook skrev Frederiksberg Kommune den 23/4 : “Onsdag afholdte Frederiksberg Kommunes Fælleselevråd for femte gang Elevernes Talestol …”

Hrm – og det skulle komme fra en professionel.

18) Der var en film, der hed “Tilbage til fremtiden?”. Måske så medarbejderne på dr.dk den, før de den 24/4 skrev følgende om ulykken på Gribskovbanen:

“Normalt arbejder man efter at få afsluttet en undersøgelse indenfor det seneste år, …”

19) Jeg fik desværre ikke noteret dato eller kilde for dette opslag på Facebook: “Vi elsker overrasker”.

20) Kendt politiker på Facebook den 24/4: “Nu taler flere stemmer på højrefløjen for, at man skal have dansk blod i årene og en særlig form for danske gener”.

21) Det er alvorligt, når et land rammes af en hel del psykose: “Ud fra ordets allermest grundlæggende definition, er Danmark ramt af en masse psykose, når ordet “Ulv” bliver nævnt”.

22) Facebook den 18/4. Fra en der advokerer for, at man bør søge ind på læreruddannelsen. Forhåbentlig er vedkommende ikke selv lærer, for så vidt jeg ved, kan man ikke feste en fest: “Det sprog de vil tale, de sange de vil synge, de fester de vil feste …”

23) Facebook den 24/4. Det er gået galt med størrelsesangivelserne her: “Det er et småt sted, så det kan jo være, I skal gøre jer så lille som muligt”.

24) Facebook den 23/4. Det kalder jeg lydskrift: “Friske – skal muligvis på krydstogt til sisiljen til November”.

25) TV Avisen kl. 8:00 den 25/4. Her er det svært at vide, om “engang” stammer fra den fungerende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, eller om det er statsradiofonen, der ikke ved, at “engang” er som “der var engang”, det vil sige for længe siden, som alle gode eventyr begynder. Derfor burde her have stået “en gang”.

“For det vigtigste er nu engang politikken”.

26) Fra foreningen “Red Bogø Hav”, der sjuskede på Facebook den 26/4: “Vil vil gerne redde havet”.

27) En kendt sangerinde inviterede mig den 26/4 til at blive “mellem” i hendes Facebookgruppe. Jeg takkede dog nej, og klassificerede det som en art lydskrift, for hvis man siger det hurtigt, og der måske også er lidt dialekt, så forstår man, at der nok er tale om et medlemskab: “Tak for dit mellemskab”.

28) Facebook den 30/4. Mere lydskrift: “Det kan en værd da forstå i den situation”.

29) TV Avisen kl. 21:00 den 30/4. Her mangler korrekturlæsning: “Nabo og fårejer”

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.