, ,

Hadeord og -vendinger

Hadeord og -vendinger

Ingen læser, hvad de skriver

Hadeord og -vendinger

Omkring den rejse, jeg har været på, er kun at sige, at det ligner at, den har været mega cool og nice, og at jeg fremadrettet vil imødese alle udfordringer.

Vi ser ind i en tid, hvor alt bliver anderledes. Når problematikken er italesat, kan man bedre være i det og lande en aftale.

Nogen der kender andre løsninger?

Den afskyelige tekst herover er helt min egen, og den består af nogle af de hadeord og -vendinger, jeg lige kan komme i tanke om:

  • det er ulideligt at høre alle de gange, folk siger “omkring”. Jeg undrer mig over det, eftersom “omkring” jo betyder “rundt omkring”. Hvorfor er det ikke længere godt nok at sige “om”? Vi skal jo spare. Det må også gælde “båkstaverne”. men se næste afsnit angående om kring
  • “udvikling” er blevet til “rejse”, der burde nakkeskydes ved førstkommende lejlighed
  • herudover er alle “problemer” blevet til “udfordringer”. Det er og bliver noget vrøvl, idet “udfordringer” som hovedregel betegner noget positivt, mens “problemer” er noget negativt. Hvem vil fx mene, at Ukraine har udfordringer med Rusland? Men det kommer måske …
  • “Nogen der …” er blevet mere og mere udbredt i både det talte sprog og i skriftlig kommunikation, især på sociale medier og andre uformelle platforme. Det er en form for forkortelse, der ofte bruges til at gøre sætninger mere direkte og koncise. Oftest forstås sammenhængen stadig, selvom der er udeladt ord som “Er der”. Jeg bryder mig bare ikke om det.

Mere om kring

Jeg ville læse om(kring), hvorvidt et punktum skal placeres inde i parentesen eller efter, når der er tale om en helsætning. Jeg har længe sat den efter, men havde glemt hvorfor og kom i tvivl, om det var rigtigt.

Altså slog jeg op på sproget.dk og fandt følgende, som overraskede mig meget: Også de strør omkring sig med “omkring”. Men bortset fra det, er det korrekt nok at sætte punktummet efter slutparentesen (se punkt 3 a). Jeg synes, det er ulogisk, men det er formentlig bare fordi, jeg ikke kender baggrunden for det. De fleste regler – også dem om sprog – er logiske, når man kender baggrund og sammenhæng.

Hadeord og -vendinger

Når Danmarks Radios medarbejdere ikke kender helt almindelige ord

To gange på samme dag lagde jeg mærke til, at Danmarks Radios medarbejdere ikke kendte ordene og derfor lagde trykket et helt galt sted. Herunder er de to eksempler fra en og samme TV Avis. Jeg har sat streg under stavelsen med tryk. Normalt skal man illustrere trykket med et enkelt anførselstegn/en pling, som ser sådan ud: ‘ men så bliver det nok for vanskeligt at se på skærmen; det gælder formentlig især, hvis denne tekst læses på en telefon: (Par’nasvej og To’bis).

  • fisken “Tobis” blev til “Tobis”.
    • Her må jeg gå i rette med mig selv, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) afslørede, at det er tilladt at kalde den for ‘To:bis. Det var jeg ikke klar over.
  • nogle tumper fældede et træ, der faldt ned over en bil, og føreren blev dræbt på stedet. I den forbindelse blev der vist et kort, hvor der blandt andet stod “Parnasvej”, men det blev udtalt “Parnasvej”.

Dette fik mig til at slå op på ordet.dk og læse om tryk, længde og stød på dansk. Jeg har længe troet, at vi bruger tryk på tredjesidste stavelse, men det er forkert! Vi har, jfr. artiklen, frit tryk:

Fransk har fx altid tryk på sidste stavelse. Dette er ikke tilfældet for dansk, der har frit tryk, hvilket vil sige at vi i dansk kan have tryk på første stavelse, på anden, på næstsidste eller på sidste stavelse.

Det fører mig til at mene, at man skal kende ordene på forhånd for at vide, hvor trykket skal ligge. Man kan selvfølgelig slå op i en ordbog, men det har man ingen anledning til, hvis man ikke er i tvivl. Hvis man er sikker på, at det hedder “Parnasvej”, slår man ikke op.

Medarbejderne er således undskyldte, men jeg undrer mig over, at de ikke kender disse ret almindelige ord i det danske sprog.

Omkring skråstreger og mellem rum

Mange placerer et mellem rum før og/eller efter skråstregen. Det er forkert. Når man angiver, at begge muligheder er til stede, indsættes ikke mellem rum. Læs fx artiklen på sproget.dk om det. De giver blandt andet dette eksempel: “Billet til bus/tog godtgøres ved rejsens afslutning”.

Nødvendige reklamer – du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Du finder som altid sprogdatabasen her.

Og så har jeg helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Du kan også indsende billeder. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.

Fra i dag den 1. april (og det er ingen morsomhed) vil du nu også få en høflig tak fra mig, når du indsender dine bidrag, fordi jeg nu også får en mail fra databasen, så jeg ved, du har indsendt noget.

I morges skrev jeg følgende til ChatGPT

Hej igen

For et stykke tid siden hjalp du med denne funktion, hvor brugerne af min hjemmeside kan sætte data ind i en midlertidig tabel. Du ser funktionaliteten herover.

Jeg er blevet opmærksom på, at det ville være godt, hvis databasen sendte mig en e-mail (adressen er: skjult [email protected]), når en bruger havde sendt et bidrag. E-mailen skulle indeholde afsenderens egen e-mailadresse og den tekst, vedkommende havde bidraget med. Så ville jeg kunne skrive en pæn tak til vedkommende. Det kunne muligvis medføre, at flere brugere har lyst til at bidrage til sprogdatabasen.

Kan du hjælpe med det?

Det klarede ChatGPT som en mis på et sekund.

Månedens poster

1) Herre Jemini. Det er umuligt at vide, hvem der har skrevet denne tekst, der derfor lander i “Lydskrift”: “Den sidste del af togturen bliver brugt i selvskab med denne utroligt spændende bog af @steen_langstrup”.

Hadeord og -vendinger

2) dr.dk den 3. marts kunne godt have brugt lidt stavekontrol: “Flere sårede efter nødhjælpdsuddeling i Gaza har skudsår …”

Hadeord og -vendinger

3) Det bliver næppe værre: “Solskins Øen Bornholm”, som er en næsten ekstrem brug af et mellem rum:

Hadeord og -vendinger

4) Jeg vidste ikke, hvad cringe betød, men nu har jeg lært af Den Danske Ordbog (DDO), at det er brugt siden 2015, og at det betyder noget i retning af “tåkrummende pinlig”: “Da jeg var barn, synes jeg min mor var pænt cringe”. At heller ikke denne skribent ved, hvornår ordet “synes” skal være i datid, springer vi let over. Det er efterhånden et fåtal, der kan bøje “synes”.

5) Uschi Tech gjorde opmærksom på, at (også) dette misfoster af en anglicisme har fundet vej til DDO: “Det ligner at …”. Jeg henføres fra nu af til gruppen “nogle”.

Hadeord og -vendinger

6) Tjah, dette er nok bare en form for sjusk: “Pristina – Kosovo en by med store komtraster”.

7) Hun kommer ikke langt med det kørekort: “Tja så fik min datter køre kort”.

8) Lydskrift – og herudover skriver man personnavne med stort: “Problemet er jo desværre nok – at der IKKE er pristise for mette i at hjælpe dem”.

9) Denne er skøn: “Igår kan jeg forstå, at facehook ikke virkede.”

  1. hvordan forstår man noget i går (som er i to ord)? Man kan vel nærmere forstå, at Facebook ikke virkede i går
  2. og Facebook er med stort.

10) Fra en skribent: “Mig og min 6-årige skal til X-by til sommer”. Uha … En skribent burde nok skrive: “Min 6-årige og jeg skal til X-by til sommer”:

  1. man sætter ikke sig selv først, hvis man er høflig
  2. det kan selvfølgelig være svært at finde ud af, om det hedder “mig” eller “jeg”, blandt andet fordi vi er mange, der har lært, at man ikke må sige “mig”, men det må man altså godt indimellem, og hvornår skal man så bruge hvilket ord? Der er en utrolig nem regel: prøv at udelade den anden eller de andre fra sætningen. Så giver det sig selv. I eksemplet ville man aldrig sige “Mig skal til X-by”; derfor er det rigtige ord “Jeg”.

11) I det lille lokaltog mellem Holbæk og Nykøbing Sj. så jeg den 6. marts dette opslag fra Sommerland Sjælland. Jeg søger ikke jobbet, da jeg ikke er til salg: “Lige meget om du er mest til salg …”

Hadeord og -vendinger

12) TV Avisen (vist kl. 7:00) den 6. marts: En gang League altid Leagye: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendelsfinale Champions Leagye”. Muligvis mangler her også et “i”, men jeg har ikke forstand på fodbold, så det springer jeg let henover.

Måske burde der bare have stået: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale”? Der er vel ingen grund til at nævne Champions League to gange?

Hadeord og -vendinger

13) Fra en forfatter og dokumentarfilminstruktør. En “lille ny” (her er tale om en bog) kan ikke gøre sin ankomst. Nogen eller noget melder sin ankomst: “Alligevel lyser glæden i øjnene, når en “lille ny” har gjort sin ankomst”.

14) Det er vist en tendens, at der på bogomslag ikke bruges bindestreger: “Provo kations kunst”. Bogomslagene anses for kunst.

Jeg blev i en tråd på Facebook belært om, at “Man kan sagtens lege med det visuelle på en forside og dermed også titlen”. Jeg synes nu stadig, det er forkert, da et omslag rummer ord, der skal læses. Jeg ser det ikke som et “kunstværk”, men det var jeg alene om:

Hadeord og -vendinger

15) I en annonce oplyste en ejendomsmægler, at der blev holdt åbent hus kl. 11:00. En læser spurgte “Skal man møde op kl.11 eller kan man komme løbende?” Hvis man er i form til det, skulle der vel ikke være noget i vejen for at komme løbende?

16) Fra en toppolitiker: “I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter”. Jeg er noget mere tryg ved det hjemlige sundhedsvæsen, hvor disse indgreb (ind til videre) foretages på hospitalet.

17) Charlotte sendte dette billede, og mange tak for det, der havde denne overskrift:

  1. Kan pindsvin være til fare i din have?“, og det kan man jo ikke læse anderledes, end at det er de stakkels pindsvin, der udgør farerne – hvilket overhovedet ikke passer med billedet, hvoraf det fremgår, at pindsvinene lever et farligt liv
  2. en kanttrimmer, flere kanttrimmere
  3. det hedder “til skade” og ikke “tilskade”. Sådan kan det gå, når der sættes for få mellem rum, men forandring fryder. De fleste excellerer nemlig i for mange mellem rum
  4. Når et navneord, der består af et sammensat navneord, nemt kan misforstås, bør man sætte en bindestreg. Ved første gennemlæsning læste jeg det som “bus-krydder”. Men der er selvfølgelig tale om en “busk-rydder”.
    • Det minder om den dag, Uschi Tech læste om “kulde-poter”, som viste sig at være “kul-depoter”.
    • Både “Bus-krydder” og “Kulde-poter” minder os om, i hvor stort et omfang vores hjerner kobler vores egen virkelighed med det, vi læser. Den styrer også vores orddeling (faktisk en fantastisk tanke). Uschi Tech har fx fire poter tæt inde på livet i det daglige, og der var engang, jeg elskede kryddere.

Hadeord og -vendinger

18) TV Avisen kl. 7:00 den 14. marts: “Hjallerup Skole holder mindehøjtidelig”. Næh, nej. Man er højtidelig, men man holder en mindehøjtidelighed. “hed” manglede i teksten.

Hadeord og -vendinger

19) Jeg var ikke klar over, hvad verbet “At preppe” betød. Derfor gav denne irriterende sætning ingen mening: “Overvejer kraftigt at preppe. Nogle tips? Eksempelvis mængden af toiletpapir”.

  1. men altså at preppe har været kendt i dansk siden 2007 og stammer fra det engelske “to prepare”. Således betyder det at forberede sig på noget. Så det kunne man også have skrevet?
  2. herudover har jeg det vældig svært/stramt med “Nogle tips?”, der minder alt for meget om “Nogen der?”, jfr. indledningen. Man kunne have skrevet “Er der nogen, der har nogle tips?”. Selv i en travl hverdag kan man vel finde de ekstra par sekunder, der kræves for det?

20) Der står en journalist på avisen “Amagerliv” bag denne: “Den skal danne rammerne om kulturliv, musik arrangementer og iværksætteri”. Jeg vil tro, der skulle have stået “… musikarrangementer og …” i et ord, men jeg medgiver, at der måske bare mangler et opremsningskomma, så det var blevet til “… musik, arrangementer …”. Et sådant burde en journalist dog også kunne sætte.

21) TV Avisen kl. 12:00 den 19. marts. Det fremgik tydeligt af udsendelsen, at det intet havde med en lærer at gøre, men at det drejede sig om muligheden for at kunne gå i lære: “Mulighed for juniormesterlærer”. Måske skulle Danmarks Radios medarbejdere overveje at gå i lære som journalister?

Hadeord og -vendinger

22) Fra et eller andet om Free Palestine: “SF må øjeblikkeligt tage afstand fra denne totale groteske auktion.”. Der er auktioner, hvor man søger at sælge noget til højstbydende, og der er aktioner, hvor man giver sin mening til kende. Det er et svært ord, hvor det kan være vanskeligt at skelne det ene fra det andet.

23) Jeg tror, lydskrift passer bedst her, for egl. siger vi jo nærmest “bågstaver” (eller “båkstaver”) på dansk. Lægdsruller er sværere end ordet bogstaver, der står i ordbogen: “Er der nogen der kan hjælpe med betydningen af tal og bokstaver?”. Det er igen et af de eksempler, hvor man skal have et incitament til at komme i tvivl.

24) Det har jeg da aldrig vidst. “Vidst” har noget med at vide at gøre. Den havner i lydskift, og det er helt sikkert en af de vældig svære – nærmest på niveau med ligge og lægge: “Jeg har vidst højdeskræk”, sagde ‘Yvonne’ 12 år”.

25) Fra en artikel på lederweb.dk: “De fleste værger sig mod at printe og læser teksten på skærmen”. Det hedder altså “vægrer sig”. Det minder lidt om dem, der kærer sig om hinanden i stedet for at kere sig om hinanden.

26) Fra Proshops omtale af den håndstøvsuger, jeg netop har købt. Jeg støvsuger ikke mine stikkontakter. Gør du? “Glem alt om at blive begænset i støvsugningen af en stikkontakt.”

27) TV Avisen kl. 18:30 den 22. marts kunne også have brugt et drys stavekontrol: “Forslystelsesparker slår dørene op”.

Hadeord og -vendinger

28) Jeg tror snart ikke længere på, at de nogensinde læser, hvad de skriver. TV Avisen kl. 8:00 den 23. marts: “Putin ønsker de sårede god en bedring …”.

Hadeord og -vendinger

29) Journalist ved Helsingør Dagblad, Joan Andersen [email protected]. Her fremgår det med al (u)ønskelig tydelighed, at det netop ikke var de sidste – men de seneste – nedskæringer. Havde det været de sidste, var der jo ikke kommet flere til: “De sidste nedskæringer ødelagde Emma, nu kommer en ny spareplan”.

Hadeord og -vendinger

30) Samme journalist, samme dagblad: “Det kan Team V – eller det har de kunne”.

31) Samme journalist, samme dagblad: “Siden har yndlingspædagogen ikke kunne arbejde med Emma”.

32) Min facebookven Gretelise Holm faldt på Facebook over dette billede med tilhørende tekst. Det bekræfter mig i, at jeg betaler 99 kr. om måneden for Facebook for at slippe for de hjernedøde reklamer som fx denne fra firmaet NordicHigh, der sælger såkaldte “infrarøde saunatæpper”.

Det er umuligt at vide, hvem der står bag “Og det her var hvad jeg modtagede”, som i hvert fald fanges af min stavekontrol. Hvis det er et reklamebureau eller en anden professionel aktør, må de straks afskedigedes. Er det NordicHigh selv, bør de finde en virkelig professionel, for reklamer på Facebook er slet ikke billige.

Man siger jo, at sproget “udvikler sig” og dette eksempel fra Gretelise Holm “De jog dem, vi grov dem en grav i vor have” (Holger Drachmann – 1846-1908) viser, at det er sandt. For i dag siger vi jo ikke “grov” om grave i datid; vi siger “gravede”.

Alligevel bryder jeg mig ikke om, at uregelmæssige verber søges gjort regelmæssige.

Hadeord og -vendinger

33) Kan man vinde propaganda her? Nej, det kan man ikke! Af sammenhængen fremgår, at nogle mener, at andel energi fremfører “Vindpropaganda”, og det altså har noget med “vind” i betydningen blæst at gøre. Men når der mangler en bindestreg, giver det ingen mening.

Hadeord og -vendinger

34) TV Avisen den 26. marts kl. 18:30 (er jeg næsten sikker på) i forbindelse med kollapset af en bro i Baltimore: Her har vi en “guvanør”. Det er sådan en særlig art lydskrift, der bruges i Danmarks Radio: “Guvanør, Maryland”.

Hadeord og -vendinger

35) TV Avisen kl. 8:00 den 28. marts: “Britiske myndigheder advarer om stæke tyske øl”. Når jeg ser den slags – og det endda i TV Avisen – kan jeg ikke lade være at tænke på, at vi faktisk har det ret godt i Vesteuropa. Vores senge står et godt sted. Ikke i Gaza, ikke i Ukraine … (det samme kan man naturligvis sige om sprogposterne).

Hadeord og -vendinger

36) Der er da ikke noget, der hedder “at give besyv på”, som denne toppolitiker skrev : “Line Barfod og jeg giver jer besyv på, hvor udviklingen i vores fælles velfærd er ved at bringe os hen.”

37) Dette stammer formentlig fra en journalist: “René og Søren er kravlet gennem et vindue for at hjælpe en mand, der ikke har kunne rejse sig fra sofaen i over et døgn.”

38) Dette burde en forfatter kunne gøre bedre: “Det er skønt at være med til at fejre verdens poesi dag.”

39) Måske fra en Putinist? Under alle omstændigheder forsvares Putin, der ikke har fundet land mod vest: “Han var ikke rykket mod findland eller sverige.” Herudover skrives navne på lande naturligvis med stort. Min stavekontrol reagerer.

40) En forfatter: “Hvor fedt med en påskeferie, hvor mig og ham kan fordybe os i teksten”. Ud fra den tidligere regel (omtalt i nr. 10):

  1. høflige mennesker anfører ikke sig selv først
  2. en forfatter må da kende reglen om at “smide den anden ud af sætningen” for at finde ud af, om der skal stå jeg eller mig.

41) Jørgen Carlsen indsendte via den nye formular, hvor du selv kan bidrage dette: “I TV Avisen 18:30 den 25. marts 2024 kunne man høre en medarbejder sige, at han havde været “en kilomet” syd for grænsen for at se sort sol.” Mange tak til dig Jørgen – send endelig flere! Jørgen medsendte også dette link til sproget.dk. Heraf kan man se, at “en kilomet” er helt galt afmarcheret. Det hedder jo heller ikke “en kammerjunk” 🙂


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Der er lige nu 1.048 poster i Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

Menupunktet “Sprog” har fået en tilføjelse, så vi i fællesskab kan udvide Sprogdatabasen.

Som billedet viser, kan du nu selv bidrage på en helt simpel måde. Det er i virkeligheden længe siden, jeg lavede den lille underside, nærmest som en øvelse i at skrive PHP-kode og få det til at virke; det er faktisk helt tilbage i september 2022.

Jeg havde bare glemt alt om det, og havde også glemt at tilføje siden til menuen. Men her er den altså.

Det er på ingen måde avanceret, men det virker alligevel.

Falder du over en sproglig pudsighed/fadæse?

Hvis du falder over en sproglig pudsighed/fadæse, du gerne vil bidrage med, klikker du på linket og udfylder felterne.

Det er en god idé, hvis du først læser teksten over formularen. Det skyldes, at jeg der har søgt at forklare, hvad jeg forventer i de enkelte felter.

Jeg vil tro, det er lige ud ad landevejen.

Om kategorierne

Sprogdatabasen har (lige nu) 24 kategorier, men du kan kun vælge mellem 4 kategorier. Det er med vilje og af hensyn til dig. Skulle du tage stilling til så mange kategorier, ville det muligvis virke så uoverkommeligt, at du gav op på forhånd. Det ville ærgre mig. De fire kategorier skulle gerne give mening i sig selv. Hvis ikke det er tilfældet, så skriv om det i notefeltet.

Ændring den 18. marts 2024: Jeg har ombestemt mig og viser nu alle kategorierne i en rulleliste/drop down-liste. Husk at vælge den største synder. Som eksempel er Danmarks Radio en større synder end både journalist, orddeling og irriterende. Du kan evt. læse mere om “den største synder” på denne side.

Der skal kilder på

Sprogdatabasen skal ikke løbe med løse rygter og udokumenterede påstande. Det overlader jeg til andre. Derfor skal du angive din kilde. Det var jeg ikke selv opmærksom på, da jeg begyndte på databasen, og det ærgrer mig nu.

Ofte vil et link være tilstrækkeligt, men du kan også angive kilden med egne ord fx: “Anders And-blad nr. 11 i 2024” eller “Skilt i Coop, Hvidovre den 17. marts 2024” eller lignende.

Fremtiden

  • Jeg ser frem til dine bidrag, fordi du sikkert bruger andre hjemmesider og medier, end jeg selv gør
  • jeg har en lille drøm om at udvide inputsiden med et felt eller andet, hvor du kan indsende billeder af fx skilte eller bare det, du finder på forskellige hjemmesider. Lige nu overstiger det dog mine evner
  • tilføjelse den 18. marts 2024: Min ven ChatGPT kunne lige hjælpe med et felt til at indsende et billede og også med at vise felterne “Fejlen” og “Meget gerne note:” som “højere” felter.

Hvis du klikker på billedet herunder kommer du til formularen, hvor du kan indsende dine bidrag:

Du kan selv bidrage til Sprogdatabasen

 


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Februars fjollerier med sproget

Februars fjollerier med sproget

Danmarks Radio åben for dialog

Februars fjollerier med sproget

Denne måned rummer ekstraordinært mange eksempler fra Danmarks Radio. Nogle kunne måske få en fornemmelse af, at jeg bare er ude med riven efter dem. I øvrigt er “ude med riven” et skønt idiom. Det er næsten lige så godt som “at stille træskoene”.

Det er jeg ikke. Jeg samler de eksempler, jeg får øje på, uagtet ophavet. Ingen kan vide sig sikre for sprogdatabasen.

Danmarks Radio er bare mere iøjnefaldende, da jeg har hele min nyhedsdækning derfra, og da deres sproglige kvalitet har en del mangler, når man indtænker, at de, som statsejet nyhedsmedie, burde være en form for “fyrtårn” for både dig og mig.

Sidemandslæsningen eksisterer – grundet nedskæringer – ikke længere, og mange tænker ikke over, hvad de skriver. Selv har jeg meget glæde af at læse teksten op for mig selv (altså bare inde i hovedet). Det gør Danmarks Radios medarbejdere vist heller ikke, men metoden er ellers yderst effektiv. Jeg finder mange af mine egne fejl på den måde.

Den 2. februar skrev jeg til deres sprogredaktør Martin Kristiansen med de på det tidspunkt 85 eksisterende eksempler. Jeg spurgte ham, hvad hans holdning til disse 85 eksempler var. Langt de fleste eksempler er dokumenterede ved hjælp af billeder – de udtalte fejl kan jeg selvfølgelig ikke dokumentere. Eksempler er fx Anne-Dorte Rosgaard, der i TVA konsekvent siger fx “Socialmokratiet” og “Organisjoner”. Det er hun ikke alene om. Mette Frederiksen siger også “Socialmokratiet”. Jeg får en let kvalme hver gang.

Jeg har den 13. februar fået et fornemt svar fra Martin Kristiansen med tre links, der viser, hvad Danmarks Radio faktisk gør for at øge den sproglige bevidsthed og ditto opmærksomhed. De tre links findes herunder:

  1. “Fang Sprogfejlene”: Første booklet fra DR i serie om mediesprog. (En “booklet” er et lille hæfte, typisk med informationer om et bestemt (kultur)produkt …).
  2. Stilguide.
  3. Tendensord: DR’s tendensordsliste beskriver ord og begreber i den aktuelle nyhedsdækning, som man i en upartisk og afbalanceret nyhedsdækning skal være særlig opmærksom på.

Jeg har skimmet mange af siderne i de tilsendte links, og det er helt sikkert, at Martin og hans folk er eksperterne, og jeg er en bruger. Det, de arbejder med, er langt mere avanceret end det, jeg kan få øje på og kan dokumentere.

  • Pr. 1. marts er Danmarks Radio repræsenteret med 102 eksempler ud af samlet 1.048 eksempler. Det svarer til 9,7 pct.
  • Alene i februar står Danmarks Radio bag 17 eksempler ud af 60. Det svarer til 28,3 pct.

Den 16. februar ringede jeg simpelthen til ham, og vi fik en spændende og åbenhjertig samtale om sproget i Danmarks Radio. Han er ikke uinteresseret i eksemplerne i sprogdatabasen, blandt andet fordi eksemplerne ofte er dokumenterede (billede, program og dato). Han har sendt min e-mail videre til to af deres interne undervisere.

Jeg oplever ham bestemt som åben for dialog, for da vi sluttede samtalen, sagde han “Vi tales ved”. Det er spændende, hvad der kan komme ud af det. Indtil videre har jeg tilføjet til min kalender, at jeg hver den 1. i måneden skal huske at sende ham en mail med link til den nye sprogpost. Sådan kan jeg måske holde gryden i kog? Det er også et skønt idiom.

Vigtige årsager til at arbejde med sproget

Et afsnit i “Fang Sprogfejlene” fangede især mig. Det var forordet på side 5 (browserens side 3 af 59):

En tekst med mange sprogfejl er sværere at forstå end en tekst uden eller med få og ubetydelige fejl. Det tager længere tid at læse teksten med mange sprogfejl. Desuden svækker fejlene tekstens og dermed afsenderens troværdighed.

Det er tre rigtig gode grunde til at undgå sprogfejlene eller i det mindste at fange de værste.

Der er to grunde mere.

Den tekst, som afsenderen har brugt tid på og lagt omhu i at tjekke for sprogfejl, er som regel også en bedre tekst på andre måder. Nogle af sætningerne er måske blevet strammet op, og et par ord erstattet af nogle mere præcise. Et par linjer eller et helt afsnit er måske blevet slettet, fordi det ved nærmere eftersyn viste sig at være overflødigt. På den måde bliver også læseoplevelsen bedre.

Alt det bekræfter forskningen. Og alt det ved de fleste, som til daglig bruger tid på at fremstille tekster eller på at læse dem.

Min opsummering om den velbearbejdede tekst:
  1. Teksten bliver lettere at læse
  2. Teksten bliver hurtigere at læse
  3. Afsenderens troværdighed øges
  4. Læseoplevelsen bliver bedre.

Når Danmarks Radio har alle disse fornemme tanker og hjælpemidler, hvad er så baggrunden for deres mange eksempler her i februar 2024? Bliver hjælpemidlerne ikke brugt?

Forklaringen findes måske her?

Forklaringen findes muligvis på samme opslagsværks side 94 – 96 (browserens side 48 ff. af 59), der drejer sig om at finde egne fejl, De mangler tiden til at gøre det? (Men stavekontrol tager jo ingen tid. Den kunne udrydde skønsmæssigt mere end 80 pct. af det, jeg samler sammen her i sproglaboratoriet.)

For mig er det faktisk sjovt at læse, da to første regler netop er dem, jeg har prøvet at lære virksomheden, jeg samarbejder lidt med. Jeg troede, jeg selv havde “opfundet” dem.

Den tredje regel er næsten genial. Den havde jeg aldrig tænkt over.

  1. Skriv teksten og sov på den, eller gå i det mindste tre gange rundt om bordet
  2. Få en anden til at læse teksten – uden at forstyrre vedkommende
  3. Læs teksten bagfra. Selvfølgelig ikke ord for ord, men sætning for sætning.

Vi har ingen indirekte aner

Jeg havde skrevet noget om “direkte aner”.

Anton Blaabjerg svarede: ” ‘Direkte ane’ – jeg har ikke andre! Har du, hvis du tænker dig om? Enten er en person din ane, eller også det en slægtning (måske).”

Og han har jo fuldkommen ret, og der er i øvrigt heller ikke noget, der hedder “indirekte aner”, så alene af den årsag er “direkte aner” noget sludder, som jeg aldrig vil gentage. Men jeg tror, jeg har sagt og skrevet det i henved 20 år, så det kan muligvis blive lidt svært at aflære.

Når sidst burde være senest

Jeg er gået bort fra Google Analytics og over til Matomo, idet sidstnævnte uden videre overholder GDPR, hvilket man som ejer af en hjemmeside naturligvis bør sikre sig. Og Matomo er et rigtig dejligt og enkelt værktøj at arbejde med, når man vil vide noget om, hvad der foregår på ens hjemmeside. Og vælger man versionen, som man driver på sin egen hjemmeside (kaldes self-hosted), er det gratis.

Hver gang, jeg åbner programmet, bliver jeg dog irriteret over ordet “Sidste” herunder og tænker “Det håber jeg ikke. Jeg har meget, jeg gerne vil nå endnu!” Matomo er sikkert udviklet i USA, men også amerikanere sondrer mellem last og latest. Der er stor forskel på “Sidste” og “Seneste”. Hvorfor tænker folk ikke?Februars fjollerier med sproget

Kort om prikker og mellem rum

Jeg er klar over, at det hedder “mellemrum”, men det er nu en gang min form for humor.

Når man sætter prikker, fordi man udelader noget, eller fordi man tøver (kaldes tøveprikker), kan man sætte dobbelt eller tredobbelt punktum. Selv foretrækker jeg tre prikker af hensyn til læsbarheden. Det vigtige er, at der er et mellem rum før prikkerne.

Sproget.dk har en fin lille artikel om prikker. De medtager et eksempel, hvor der ikke skal mellemrum før udeladelsesprikker: “Hvad f… er egentlig meningen?”. Jeg læser det som:

  • hovedregel: mellem rum
  • undtagelse: hvis man udelader noget af et ord indsættes ikke mellem rum
  • og det er jo egentlig logisk, når man tænker over det.

Februar måneds samling af aversioner og mærkværdigheder

Du finder som altid den opdaterede database her.

1) Herlig lydskrift om det drilagtige vejr: “X-by nu. Forsøger at komme til Y-by, men været driller.”.

2) En murer er et erhverv. Mure er bygningsdele, så jeg håber ikke, de så denne: “Vi så ‘Indenfor murerne’ i aftes.”. Eksemplet havner i kategorien sjusk, da man jo kunne have set efter på billetten.

Februars fjollerier med sproget

3) Det er de sjoveste ting, der kan ske med præsens participium/lang tillægsform. Det fanges ellers af min stavekontrol: “Franskmændende har et godt udtryk for det: Bobo”.

4) Tjah, sådan kan man sagtens høre det: “Hun er født formegentlig i 80’erne”.

5) Denne ender også i kategorien “Lydskrift”, hvor hun er efter Signe (der dog ikke er med stort): “… hvor hun efter signe skulle have været …”.

6) I journalist lander “demen-tramte par”. Det hedder “demensramte par”. Det skal være et “s” og ikke et “t”. Og ordet skulle have været delt efter det “s”, der mangler. Årh jeg bliver så træt af, at især journalister ikke læser, hvad de skriver. Billedet stammer fra Avisen Danmark den 4. februar. Alle de andre (bortset fra Danmarks Radio) kan sjuske så vildt, de vil, men journalister skal kunne stave – men de kan ikke! Hvad skyldes det? Er det virkelig ene og alene sjusk?

Typisk har journalister gået ni år i folkeskolen, derefter tre år i gymnasiet og derefter fx fire år på RUC eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – alt i alt ca. 16 år i uddannelsessystemet, men det har ikke hjulpet. Når jeg selv skal læse korrektur på tekster, retter jeg efterhånden bare, da jeg har opgivet at rette op på det, uddannelsessystemet har forsømt i årevis.

Februars fjollerier med sproget

7) Nu har det jo intet med nogens respekt at gøre, men med at vise respekt og det har heller ikke med nogens nødder at gøre, men med at være nødt til noget: “Hvis respekt for dem der vil arbejde længere især dem der er nød til det”. Pga. al roderiet lander vi lukt i kategorien “sjusk”, eftersom det burde have heddet “Vis respekt for dem der vil arbejde længere, især dem der er nødt til det”. Og det behøver man vel ikke en gang at have en niendeklasseseksamen for at regne ud?

8) Coop i Hvidovre den 6. februar. Tjah gad nok vide hvad et medlem efterhånden kan koste i Coop, nu hvor de har mistet alle de tidligere Irmakunder? “Medlems pris”. Hvis de nu havde tænkt sig om, kunne de have draget en parallel til det korrekte “Medlems-rabat”. Jeg har det ikke godt med manglende stringens.

Februars fjollerier med sproget

9) Kategorien “Telefonen?” mangler eksempler. Primo februar 2024 er der kun 16, så jeg faldt heldigvis over dette, hvor det af sammenhængen tydeligt fremgår, at der skulle have stået filmatisere og ikke finansiere. Det må da være telefonens skyld?: “… mens hun følger processen med at finansiere Damaskus som tv-serie”. Eksemplet stammer fra en professionel. Hos hende kan man købe et weekend-skrivekursus til 15.000 kr. Jeg tror, jeg sparer de penge.

Februars fjollerier med sproget

10) Jeg gad nok vide, hvem der var på vagt i Danmarks Radio den 7. februar? Her følger tre eksempler fra den dato:

dr.dk den 7. februar: “Risiko for sneg-latte veje torsdag morgen”. Suk. De må da have råd til et program, der kan sørge for orddeling? Og hvis ikke må de rette henvendelse til Finansudvalget med ønsket om et aktstykke, dvs. en særbevilling.

Februars fjollerier med sproget

11) TV Avisen 18:30 den 7. februar: “Uderskud på over 20 milliarder kroner”. Hvis de ikke kan få råd til et program, der kan hjælpe med orddeling, kan de måske få råd til et program, der har indbygget stavekontrol?

Februars fjollerier med sproget

12) En herlig pleonasme fra dr.dk den 7. februar i forbindelse med den i øvrigt gode artikel om, hvordan DNA måske kan hjælpe med at opklare drabet fra 2007 på autoforhandler Freddie Olin Pedersen: “I 2012 genåbnede politiet en række sager igen …”

Februars fjollerier med sproget

13) Det med at læse korrektur er ikke slået igennem hos Danmarks Radio: TV Avisen den 10. februar kl. 12:00: “Ambassaden koordiner lokalt med både hospitalet, de lokale myndigheder samt rejsebureau og forsikringsselskaber”.

Februars fjollerier med sproget

14) dr.dk den 10. februar: “Cohen – En hyldestkon-ert”. Det er muligt, at min iPad (12,9″) ikke var bred nok til at vise “hyldestkonc” – altså der kan være smuttet et “c”, hvis de ikke arbejder responsivt, hvilket betyder, at en hjemmeside automatisk tilpasser sig brugerens computers, mobiltelefons eller tablets størrelse. Det har vi små websnedkere gjort i årevis.

Men uanset hvad så skulle ordet jo ikke deles der. Det burde være delt ved “hyldest-koncert”.

Februars fjollerier med sproget

15) TV Avisen den 9. februar kl. 21:00: “Syd- og Sønderjyllands Ooliti har anholdt en 39-årig serbisk mand”.

Februars fjollerier med sproget

16) Hvorfor kan folk efterhånden ikke skrive “masser af”? Hvorfor bliver det til massere? Det er irriterende: “En verden med massere af spændende oplevelser og nye unikke venskaber”.

17) TV Avisen kl. 7:00 den 12. februar: “Laust Høgedahl Arbejdsmarkeds forsker”. Det hedder altså Arbejdsmarkedsforsker i ét ord.

Februars fjollerier med sproget

18) Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse vil så gerne have deres taburatter tilbage. Ordet står ellers i ordbogen: “Det kan for eksempel være en rollator, et sæt krykker eller en badetaburat”.

19) Samme sygehuse er ikke klar over, at der ikke er noget, der hedder “aflevere tilbage”, som vel er en form for pleonasme, der minder lidt om “handle ind”: “Derfor opfordrer Fysioterapien alle, der har et udlånt hjælpemiddel fra sygehuset liggende, som de ikke længere har brug for, til at aflevere det tilbage”.

20) Kære Danmarks Radio. Hvor tænker I ikke over, hvad I skriver? Hvorfor læser I ikke, hvad I skriver? TV Avisen kl. 12:00, den 14. februar. Her vi sikre på, at der er tale om 30 pct.: “30 pct. 30%”:

Februars fjollerier med sproget

 

I øvrigt er det Dansk Sprognævns anbefaling (men altså ingen regel), at der indsættes et mellem rum foran %-tegnet, da det er at sammenligne med et ord, og var det et ord (altså procent eller evt. pct.) ville selv Danmarks Radio vel sætte mellem rum efter tallet og inden ordet eller forkortelsen?

Af og til sætter de dog glad og gerne et mellem rum foran %-tegnet. Det kommer måske an på, hvem der er på vagt? Hvis man har en sikker sprogpolitik, har man vel også en stringent holdning til den slags ting? Enten eller! Billedet herunder stammer fra TV Avisen kl. 18:30 den 14. februar:

Februars fjollerier med sproget

21) Fra en Facebookgruppe om slægtsforskning den 13. februar. Sproglig opmærksomhed havde været nyttig. Efter lidt mere end 40 år, er det næppe nødvendigt at bestille, men det er altså sjovt: “Jeg skal til Odense for at se en død fra 1983, skal de bestilles eller kan jeg bare komme”.

22) Om Ikeas medarbejdere: “Og at de var flappede i telefonen”. Mon ikke de var flabede?

23) Journalist på Politiken: “I hvert fald ikke i særlig lang tid af gangen”. Det hedder “ad gangen”. Eksemplet stammer fra en artikel, der den 15. februar endnu ikke er publiceret.

24) Samme journalist på samme dagblad fumler lidt med “hendes” og “sin”. Her skal det helt sikkert være “sin nye halvsøster”, for ellers er det som om, det er en anden, og det ved jeg positivt, at det ikke er, da det drejer sig om mig selv: “Det var naturligt for hende at sige det til hendes nye halvsøster”. Eksemplet stammer fra samme artikel som nummer 23.

25) Se og hør nr. 7-2024: “Dans Melodi Grand Prix”. Jeg ved ikke, om det er journalister, der sørger for sådanne forsider til blade, jeg ikke læser, om programmer jeg helt sikkert ikke skal se. Derfor lander denne i kategorien sjusk.

Februars fjollerier med sproget

26) En lærer skal vide, hvornår vi sætter mellem rum ind: “Jeg så en igår som var “Ofentlig Pige”…..”.

27) Stavekontrollen kunne ikke have klaret denne, da der jo er noget, der hedder præg. Det passer bare ikke ind her. Der skulle have stået praj: “Giv mig et præg hvis du ser den ligge et sted”.

28) En regionsrådsformand, der ikke læser korrektur. Det er sjovt at prøve at udtale det: “Ja, asbsolut”.

29) TV Avisen kl. 12:00 den 16. februar. Her kunne en tur med stavekontrollen have været nyttig: “… anvendelse af militrære midler”.

Februars fjollerier med sproget

30) TV Avisen kl. 12:00 den 16. februar. Når navnet er Ellen Margrethe, er det da en kvinde, og så burde det have været “Professor emerita”. Det klares vist allerede med Kr. Mikkelsens “Latinsk læsebog”, der kvalificerer til den lille latinprøve.

Februars fjollerier med sproget

31) Dette skønne eksempel er lige til lydskrift: “Den højt besungne “hvilepuls” synes at banke heftigt i nu”.

32) Jeg tror også, at lydskrift er den bedste kategori her, selvom stavekontrollen reagerer med det samme: “Friske himbær til morgenmad”.

33) Fra en Facebookgruppe om slægtsforskning. Man kunne muligvis argumentere for lydskrift her, men jeg har nu valgt udenfor kategori for så vidt angår “mor’n”: “Parret fik en datter, men først 15 år efter de blev gift – mor’n var her 35 år”.

34) “Gletsjeren” (uofficielt: “gletscheren”) er helt sikkert et svært ord: “Nu hvor sneen svinder selv her på glechteren”.

35) TV Avisen kl. 18:30 den 16. februar. Om de stigende priser på kakaobønner (et rigtigt “First World problem”) blev der sagt: “… gro kakaobønner …”. Det kan man ikke sige, da verbet “gro” er intransitivt. At et verbum er intransitivt betyder, at ordet ikke kan optræde med et objekt, fx falde, gro. Kilde: Den Store Danske der specifikt nævner ordet “gro”.

36) Endnu et eksempel på, at man ikke læser, hvad man skriver: “én af mine absolut yndlingsforfattere”. Slår man op på Planet Pulp, står der korrekt “absolutte”, så det er muligvis den medarbejder, der har designet forsiden, der ikke har læst, hvad vedkommende skrev. Og der er helt åbenlyst ingen, der læser korrektur …

Februars fjollerier med sproget

37) Mon ikke rød skulle have været røg? “Da Biden blev valgt var den Hellige Grav ikke sikret, og i 2022 rød et barn i brønden”.

38) Næstformanden i Europabevægelsen: “Om hvordan Europa Parlamentet kan bidrage til at styrker lønmodtagernes helbrede og rettigheder”. Også denne lander i sjusk af tre årsager:

  1. der skal være bindestreg i Europa-Parlamentet
  2. når det er infinitiv/navnemåde, skal der ikke r på “styrker”
  3. det hedder ikke “helbrede” i denne sammenhæng.

39) Her mangler også et mellem rum (du må selv gætte hvor) og så er der næppe nogen grund til at råbe det ud. Når man skriver med versaler (altså store bogstaver), svarer det til at råbe. Derfor lander denne i “Irriterende”: “IAFTEN KL. 19”.

40) dr.dk den 17. februar under overskriften “Overblik: Her er indholdet i overenskomsten for de kommunalt ansatte”. Endnu en gang har man ikke læst, hvad man skrev: “Med denne konto bliver det være muligt …”. Det bliver ikke værre.

Februars fjollerier med sproget

41) dr.dk den 17. februar om de japanske soldaters hår: “… det må dog ikke falde ned på skuldrende”. Det minder meget om lang tillægsform/præsens partidipium i eksempel 3 om “Franskmændende”.

Noget kan måske være “godt skuldrende” (det ved jeg ikke) om en igangværende særdeles god præstation, men her er det tydeligt, at der er tale om “hver af de to dele af menneskets overkrop der befinder sig mellem halsen og det øverste af hver arm”. Kilde: Den Danske Ordbog (DDO), som Danmarks Radio også lige får et billede fra. For så vidt angår billedet af dr.dk har jeg manipuleret lidt ved at fjerne noget – for dette eksempel – uinteressant.

Februars fjollerier med sproget

Februars fjollerier med sproget

42) dr.dk den 19. februar: Endnu en gang er der uorden i orddelingen, som jeg efterhånden gætter på er en systemfejl på grund af det store antal. Det man da kunne gøre noget ved?

I dette eksempel burde der have stået finale-nederlag, da finalene-derlag forbryder sig mod Danmarks Radios egne principper, som jeg har opsummeret her. Når ordet er delt på denne måde, læser man jo først “finalene” og derefter skal hjernen pusle med selv at tilføje “derlag”:

Februars fjollerier med sproget

43) TV Avisen kl. 12:00 den 19. februar om en højvandsmur i Esbjerg:

a) Det hedder en flod, to floder, kilde DDO

b) Der mangler ordet meter (eller evt. forkortelsen m.) efter de 4,8. Jacob Rosenkrands tilføjede det af egen drift.

Februars fjollerier med sproget

44) DR Lyd-appen den 19. februar – set på min 43 tommer store skærm til min stationære PC – endnu en gang med en “interessant” orddeling: “… Tinder er en neutral dat-ingtjeneste”. Der burde have stået “… Tinder er en neutral dating-tjeneste”. 

Februars fjollerier med sproget

45) Kilde: Akademikerbladet: “I stedet skal de frigivende ressourcer hjælpe med at løse udfordringen med mangel på personale.” Det er sådan en slags lydskrift, her hvor der er kuk i præsens participium/lang tillægsform, idet “frigivende” selvfølgelig burde have været “frigivne”.

46) Fra en forfatter: “i går to jeg tre gange cyklen ind på mit arbajde får at byde velkomen til filosofiske opleg”.

47) Ubureaukratisk er helt sikkert et af de mange svære ord, der står i ordbogen, men denne version er sjovere at udtale: “Mange præster har mulighed for helt uburokratisk at bevilge et tilskud menighedsplejen”.

48) Her er vist kun at sige sjusk: “Flertallet forstår udmærket det dialemma Israel står overfor, men tør ikke ytre sig”.

49) Nu hedder det åbenbart ikke længere “bedemand” men “begravelsesrådgiver”; det passer sig måske også bedre til en kvinde, inden vi går over til “bedeperson”? Jeg ville nok have skrevet “Det ligger mig på sinde at gøre mit til, at det lykkes ud fra jeres ønsker”.

Februars fjollerier med sproget

 

50) “Rico-tta” fra Aarstiderne smager utrolig godt, men orddelingen da være forkert, også selvom det er italiensk, som jeg ikke kan?

Februars fjollerier med sproget

51) Her kan man komme på kursus i slægtsforskning for begyndere: “Kursussted: De Friviges Hus”.

Februars fjollerier med sproget

52) Denne hører vist mest til i lydskrift: “En blytung bog med bogstaver så små som birkis”.

53) Mon ikke denne er til telefonen, der retter hvad som helst, uden at tænke sig om. Det bedste, man kan gøre, er at deaktivere telefonens stavekontrol/færdiggørelse af ord: “Boede eftersøgende et sted på Samsøgade”. Ud fra sammenhængen burde der have stået “Boede efter sigende et sted på Samsøgade”.

54) Man kan gætte sig til, hvad der burde have stået, men den lander alligevel udenfor kategori: “Han ligger på laseret i Tyskland i Dresen”.

55) Når jeg højreklikker på min proceslinje i Windows 11, får jeg dette. Jeg ville have troet, at Microsoft havde råd til ordentlig korrekturlæsning af deres oversættelser, som sikkert varetages af maskiner: “Når proceslinjen er fuld”, som også lander udenfor kategori. Fuld bliver man af alkohol. Når proceslinjen er fyldt, kan der ikke være mere:

Februars fjollerier med sproget

56) Her er et ekstremt eksempel på bindestreger, der ikke bliver sat: “Mis sio nær”. Hvordan kan forfatteren acceptere det? Hvis jeg nogensinde udlever min drøm om at skrive en bog, vil jeg kræve at læse korrektur på omslaget.

Februars fjollerier med sproget

57) Efter en pause siden den 19. februar (nr. 44) er Danmarks Radio på banen igen. Jeg var helt bekymret for, om min bedste kilde var ved at udtørre.

Billedet stammer fra TV Avisen kl. 7:00 den 28. februar. Det hedder altså ikke “Fermern”: “EU-Domstolen afsiger dom i sag om statsstøtte til Fermern-forbindelsen”. Min stavekontrol kan godt finde ud af det:

Februars fjollerier med sproget

58) Tre fejl i så kort en sætning er godt klaret, men det er da altid noget, at diagnosen ikke er vedvarende, eftersom det kun var i går: “Jeg fik afvide at jeg har asberger igår”.

  1. at vide
  2. Aspergers (syndrom)
  3. i går

Der burde have stået: I går fik jeg at vide, at jeg har Aspergers syndrom.

59) X efterlyste Y. Med så ringe højde er der ikke noget at sige til, at Y nemt blev væk: “Han er ca 1.80 cm og alm. af bygning, blå øjne og blond hår”.

60) Dette stammer fra en tråd på Gretelise Holms Facebookprofil om de pokkers blisterpakninger. Også når man vil begå sig på udenbysk, er det en god idé at bruge en ordbog: “Måske ønsker producenten at træne vores Fingerspitzengefil”. Jeg kendte ikke formen med “zen…”, men den er altså lovlig. DDO foretrækker dog også “fingerspitzgefühl“.

 

Udenfor nummer: HT (Hovedstadens Trafikselskab) blev nedlagt i 2007, og i stedet fik vi Movia, men jeg slæber stadig med det:

Februars fjollerier med sproget

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Danmarks Radio har en sprogkonsulent

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Det er slet ikke så nemt, men jeg giver ikke sådan lige op. Jeg er faktisk utrolig stædig, når det sådan lige tager mig.

Jeg skrev således til Jesper Termansen, som er lytternes og seernes redaktør i DR:

Kære Jesper Termansen

Når du klikker på dette link, vil du se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere.

Når du klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Jesper Termansen er en vældig venlig mand, der hurtigt svarede:

Kære Hanne B. Stegemüller

Det har jeg som sådan ikke nogen personlig holdning til. Men det følger af DR’s etiske retningslinjer, at DR skal anvende og støtte et korrekt dansk. Det kan vi vel alle være enige om.

Venlig hilsen
Jesper Termansen
Lytternes,- seernes og brugernes redaktør

Jeg svarede også temmelig snapt:

Kære Jesper Termansen

Tak for dit svar.

Ja, det kan vi helt sikkert være enige om.

Har du et forslag til – og en e-mailadresse på – en anden medarbejder i DR, der har en holdning til det?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Herefter fik jeg tilsendt en e-mailadresse på DR’s sprogkonsulent Mark Kristiansen. Adressen var imidlertid forkert, så vi måtte tage dansen en gang mere. Men tilsidst lykkedes det, og jeg skrev i formiddag til Mark Kristiansen under overskriften “85 dokumenterede eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio”:

Kære Martin Kristiansen

Jeg ved fra Jesper Termansen, at du er Danmarks Radios sprogkonsulent, og derfor henvender jeg mig til dig.

Når du klikker på dette link får du en beskrivelse af sprogdatabasens kategorier sammen med antallet af poster pr. kategori. Du vil nemt kunne se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere i databasen.

Når du dernæst klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Nu er jeg spændt på sprogkonsulent Martin Kristiansens svar, for om nogen må han da have en holdning til de 85 eksempler, jeg ind til videre har samlet og dokumenteret. Det, der vil være spændende, vil være at skabe en positiv dialog.

Hvor bliver det gode sprog af? “Spises” det af og til af ChatGPT

Det gælder både Danmarks Radio og mange andre hjemmesider. Hvorfor er man ikke opmærksom på at skrive godt? Hvordan kan det være, at det ikke længere er en værdi?

Jeg ved det naturligvis ikke. Men jeg har nogle forslag:

  • Skyldes det, at alting skal gå så pokkers stærkt? En journalist skal nu til dags publicere fem gange så meget indhold som fx ti år siden.
  • Jeg er begejstret for ChatGPT, men robotten skriver elendigt – meget ofte det, man kan kalde “floromvundet”, hvilket ord mine unge samarbejdspartenere end ikke kendte.

Jeg lavede for et par måneder siden en gennemgang af en samling tekster, som jeg mistænkte, at ChatGPT stod bag:

  1. Et menneske er ikke ”udstyret” med noget som helst: ”Vores team af erfarne teknikere er udstyret til at diagnosticere og reparere …” Mennesker har kompetencer, de kan noget, de ved noget osv. Men udstyrede er de lige godt ikke.
  2. Hvorfor ikke bare ”billigste” – du er jo ikke embedsmand? Sådan ville jeg have skrevet i et notat til Finansministeriet, da jeg i 23½ år arbejdede som økonom i centraladministrationen: ”… den mest omkostningseffektive løsning …” Det er lirum larum.
  3. Nej det hedder ”… reparation af xyz…” ”… tilbyder vi reparationer på en lang række lyd og DJ-udstyr …”
  4. ”Tekniske” er et unødvendigt fyldord: ”Hos X er vi stolte af vores tekniske ekspertise …”
  5. ”Hos X forstår vi …” Det er en anglicisme – hvis I tænker over det, er det simpelthen amerikansk fx fra ”At X we understand that …” . Jeg har ændret til ”Hos X ved vi …”
  6. Man reparerer ikke et problem! ”… diagnosticere og reparere en bred vifte af problemer …” Man diagnosticerer problemet og reparerer derefter enheden. Jeg har flere steder ændret til ”Vores team af erfarne teknikere er specialiseret i at diagnosticere en bred vifte af problemer, der kan påvirke turntables. Når vi har stillet diagnosen, kan vi typisk også reparere enheden.”
  7. Det ville vi aldrig sige på dansk: ”Er alle typer DJ-effektenheder reparerbare?” Jeg har ændret til: ”Kan alle DJ-effektenheder repareres?”
  8. Hvad er egentlig et engagerende lydbillede? Dynamisk kan jeg forstå, men ”engagerende lydbillede”? ”For DJ’s er effektenheder essentielle for at skabe et dynamisk og engagerende lydbillede.” Jeg har ikke ændret på det, for jeg har ikke forstand på musik. Men det ligner ChatGPT-snik-snak.
  9. Dette er virkelig “floromvundet”: “Hos X er vi stolte af vores evne til at tilbyde professionelle reparationer.”. Jeg har ændret til :”Hos X er vi stolte af at tilbyde professionelle reparationer.” Der står nøjagtig det samme, men lirum-larum er fjernet.
  10. Vi ville heller aldrig sige: ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i DJ-udstyrsreparationer”. Har ændret til ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i at reparere DJ-udstyr.”. Pas på verbalsubstantiverne for ChatGPT elsker dem. Et verbalsubstantiv er: Man tager et verbum/udsagnsord og via diverse finurligheder, gør man dem i stedet til substantiver/navneord. Her var det ”at reparere”, der blev til ”en reparation”.