, ,

Familiehistorie eller slægtsforskning

Familiehistorie eller slægtsforskning

Hvad er det, vi dyrker?

Familiehistorie eller slægtsforskning

Læs gerne denne artikel som en (lang) art kærlighedserklæring til et håndværk.

Jeg havde en spændende samtale med et meget dejligt menneske, der også har slægtsforsket i mange år. Samtalen var en smule teoretisk; den slags kan min hjerne godt lide 🙂 Jeg elsker at blive udfordret på mine kognitive evner og ditto deficitter.

Vi talte om, hvorvidt der er forskel på “familiehistorie” og “slægtsforskning”. Det var vi enige om, at der er stor forskel på. Når MyHeritage tilbyder at farvelægge oldemors plusfors, er det et led i familiehistorien. Det har intet med slægtsforskning at gøre.

For snart mange år siden lærte jeg følgende: “Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse”. Det passer godt til mig. Men hvad hvis jeg bare led af “familiehistorie”?

Lad os starte med ordene

Som oversætter bruger jeg selv DeepL, som er mere nuanceret end Googles oversættelsesværktøj. De følgende eksempler viser, at der er forskel på familiehistorie og slægtsforskning, da DeepL ellers ikke ville sondre og tilbyde flere muligheder.

Beder man om at få “familiehistorie” oversat, får man fx:

  • Family history
  • Geschichte der Familie

Beder man om at få “slægtsforskning” oversat, får man fx:

  • Genealogy research
  • Genealogie-Forschung

Der er tale om relaterede begreber

Familiehistorie og slægtsforskning er to relaterede begreber, der involverer at undersøge ens forfædres og familiers historie, men de fokuserer på forskellige aspekter og har forskellige mål.

Her er forskellene mellem de to:

1. Familiehistorie:
  1. Familiehistorie refererer generelt til undersøgelsen af en families historie, herunder dens livsstil, traditioner, kultur, og begivenheder gennem tiden.
  2. Det omfatter ofte personlige erindringer, breve, fotografier og historier om familiemedlemmer.
  3. Formålet med familiehistorie er ofte at bevare og dele familiens historie og arv, så den kan videregives til kommende generationer.
  4. Familiehistorie kan være mere bredt fokuseret og kan omfatte alle aspekter af familiens historie uden nødvendigvis at spore slægtninge tilbage i tid.
2. Slægtsforskning:
  1. Slægtsforskning, også kendt som genealogi, er den mere specifikke praksis med at spore ens forfædres og slægtninges linjer gennem tid.
  2. Det indebærer at identificere og dokumentere specifikke slægtninge, herunder deres navne, fødsels- og dødsdatoer, ægteskaber og børn, så langt tilbage i tid som muligt.
  3. Formålet med slægtsforskning er primært at opbygge en stamtavle eller slægtstræ, der viser forholdet mellem familiemedlemmer gennem generationer.
  4. Slægtsforskning fokuserer mere på at finde konkrete dokumenterede oplysninger og beviser om ens forfædre og slægtninge.
Her lapper begreberne over:

I praksis overlapper de to begreber ofte, da familiehistorie ofte inkluderer elementer af slægtsforskning, især når man undersøger længere tilbage i tiden. Men det væsentlige skel mellem dem er, at familiehistorie er bredere og mere fokuseret på familiens historie som helhed, mens slægtsforskning er mere specifik og sigter mod at opbygge en nøjagtig stamtavle.

I min verden er de kursiverede ord centrale. Man skal ikke have arbejdet længe med familiehistorien, før man bliver slægtsforsker. Det skyldes, at det er vanskeligt at finde input til familiehistorien mere end fx 100 år tilbage i tid, og det er endda flot.

Man siger bredt, at 100 år svarer til ca. tre generationer. Der må slægtsforskningen tage over, for der er ikke meget mere at komme efter i familiehistorien.

For mit eget vedkommende kan jeg dyrke lidt familiehistorie i min adoptivfamilie, mens min biologiske familie forbliver ren slægtsforskning.

  • I adoptivfamilien kender jeg historier og skrøner fx den om mormor, der løb grædende op ad markvejen efter bilen, der kom og hentede hendes første uægte barn. Om det er sandt ved ingen.
  • Jeg husker min far, min mormor og min morfar.
  • I min biologiske familie må jeg stort set “nøjes med”, hvad jeg kan finde i de skriftlige kilder også inden for de seneste tre generationer.

Læreprocessen for de nye slægtsforskere

Fokus for de kommende afsnit er slægtsforskning, da jeg definerer mig som slægtsforsker.

Vi gamle og dedikerede slægtsforskere har en pokkers “pligt” til at hjælpe de nye i gang – og de starter ofte med familiehistorie. Det gjorde vi også selv, og meget ofte rådes de nye til at starte med sig selv og gå baglæns. Det er den rette vej, der sikrer mod for mange fejl.

Der er meget, der er blevet nemmere end for 20 år siden. Dengang var internettet jo knapt opfundet, og man skulle skynde sig på nettet, når klokken slog 20:00, for der loggede alle de andre nørder også på. Og så måtte man vente på, at telefonmodemmet ringede op til en server, mens man sad og lyttede til ringetonerne. Dengang var der ingen originale kilder på nettet. Det er i dag utænkeligt.

Dansk Data Arkiv (DDA) var på vej med Dansk Demografisk Database (DDD), men KIP-projektet var langt fra de (så vidt jeg husker) 34 millioner indtastede poster fra folketællingerne, som fantastiske frivillige har indtastet. KIP står for “KildeIndtastningProjektet”.

Men starten for de nye er vanskelig, for de originale kilder findes som hovedregel kun online til og med 1960, med mindre der er tale om dødsfald, som vi må se online op til 1970. Her må man tage fat i nulevende slægtninge/familiemedlemmer og spørge dem ud. Man skal bare huske, at de som hovedregel husker ret dårligt. I Legacy tildeler jeg dem kun troværdighedsniveau 1, der betyder “Usikkert”. Får jeg en dag adgang til den originale kilde, kan det nemt ændres til 4, der står for “sikkert”.

  • Jeg synes, vi skal lære dem metoden.
  • Vi skal ikke levere resultaterne, for ellers lærer de aldrig selv håndværket og kilderne.
  • Det er et håndværk, og vi har alle stået i mesterlære i en eller anden form.

Jeg bidrager p.t. ikke selv til at lære de nye noget, da jeg har nok at gøre med mit eget. Så jeg kan jo sagtens kloge mig! Undskyld til de der måtte blive fornærmede.

I formiddag så jeg imidlertid et godt eksempel på det med at starte fra bunden og arbejde sig baglæns: En deltager havde arvet nogle optegnelser og kunne lige tænke sig at vide noget om en præst fra ca. 1645. Det var vist noget med tip-9. Jeg sendte ham et link til Wibergs Præstehistorie, som han formentlig ikke kendte. Så må han selv slå efter, og han har lært om en vigtig kilde, når man har præster i slægten.

Flere var så søde at levere ham en række resultater. Det er forkert og lærer ham intet. Og man kan simpelthen ikke starte i 1645 eller ca. deromkring.

Min egen mesterlære

Min mesterlære fandt ofte sted på trappen i Ll. Sct. Hans Gade i Viborg og foran døren på Jagtvej lørdag 8:45 – eller i Rigsdagsgården ved det daværende Rigsarkiv. Man præsenterede et problem, og de erfarne sagde “Har du forsøgt at …” eller “Jeg ville nok kigge i …”.

Dengang var der ikke en fantastisk Facebookgruppe ved navn “Slægtsforskning”, hvor man kunne bede om hjælp.

Det daværende DIS-Danmark (DIS stod for “Databehandling i Slægtsforskning”) drev hjemmesiden i version 1.0 – det er den, der nu findes i en professionaliseret version 10.5.5 eller noget lignende. Der kunne man også dengang bede om hjælp til tydning. Men det forudsatte jo, at man havde nogle kilder, der skulle tydes … Og dem skaffede man sig på arkivet. Verden så altså meget anderledes ud.

Noget af det, jeg i dag ærgrer mig gul og grøn over, er, at jeg ikke tog tilstrækkeligt ved lære af, var de erfarnes “Skriv alting ned”. Der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Et banalt eksempel er “Jeg har lånt billedet af …”. Jeg har modtaget mange gamle billeder, som jeg hæger om, men her 20 år efter har jeg ingen anelse om, hvor de kommer fra. Fandens også – for nu at sige det, som det er.

Databehandling i Slægtsforskning

Jeg har altid været medlem, helt på samme måde som jeg altid har stået i fagforening. For mig er der ingen forskel. Jeg kan ikke huske, hvorfor foreningen skiftede navn, men der har sikkert været vægtige grunde til det. Dengang var der måske mere fokus på data, og for nogle var det muligvis også nyt at have en PC. Det var dengang, mange stadig kaldte det for “EDB”.

Der er imidlertid stadig behov for at behandle data i felter.

Det er tydeligt, når man prøver at gøre orden i databasen. Et eksempel er stedregisteret. Mit stedregister tager udgangspunkt i krabsen.dk, og jeg betragter verden, som den så ud før kommunalreformen 1. januar 1970, for det er sådan, man kommer baglæns. Regioner og postnumre har intet at gøre i stedregisterets datafelter.

Transskriptionerne derimod kan indeholde hvad som helst. Mit favoriteksempel er Thyregod. Det skrev fortidens gejstlige og andre fornemme personer på mange interessante måder, fx Tÿregod og Tyregod. Arbejder man seriøst med slægtsforskning, transskriberer man bogstavret, der også kaldes “kildetro”.

I datafelterne har de to varianter imidlertid intet at gøre. Brugte man dem i datafelter, ville man havne med fx tre varianter, der dækkede over nøjagtig den samme lokalitet. Jeg har rigeligt at gøre med mine 3.000 steder – jeg behøver ikke 9.000.

Kildekritik og “kan det passe-prøven”

Jeg ser meget dårlig såkaldt “slægtsforskning” på MyHeritage og Geni. Resultater derfra kan være fingerpeg i den rigtige retning men heller ikke mere. Det kan af og til ske, jeg finder noget brugbart, der legitimerer prisen, men det er ikke ret tit.

  • Kan det passe, at en person født midt i 1700-tallet blev 108 år gammel?
  • Kan det passe, at ægtefællerne døde samme dag?
  • Kan det passe, at en person født engang i 1700-tallets Brande døde i Oregon?
  • Og videre i den dur.

Det ser af og til ud som om, adgangen til originale kilder er omvendt proportional med kildekritikken. Det forstå jeg ganske enkelt ikke. Det er blevet så uendeligt let at verificere og validere data. Hvorfor gør man det så ikke?

Arbejder man seriøst med slægtsforskning, holder man data op mod de originale kilder. Og man angiver sine kilder. Slægtsforskning uden kildeangivelser er mytologi, der er uanvendelig – i hvert fald for andre. Det kan være, man selv synes, det er sjovt.

Disse var ordene – jeg håber, du kunne lide at læse med. Det blev lidt langt, men kærligheden til håndværket er stor.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Da jeg var barnebarn hos mormor

Da jeg var barnebarn hos mormor

Hvad hænder, når folk får børnebørn?

Da jeg var barnebarn hos mormor

Jeg elskede min mormor højt. Hun var rig på kærlighed men fattig på penge. Det er den rigtige fordeling af de to elementer.

Både da vi boede i Brande (Nørvang Herred, Vejle Amt) og i Nellemose pr. Hårby (Båg Herred, Odense Amt) boede hun samme sted, så jeg kunne være meget hos hende.

Det er tiden i Brande, jeg husker bedst. Hun hentede mig fra skole om fredagen; jeg gik i ca. 1. og 2. klasse. Vi gik via stationen og det gamle banelegeme, hvor der stadig stod udrangerede togvogne, jeg kunne lege i, hjem til hendes lille hus på Dalgasvej nummer 4. Dalgas er ingen tilfældighed, for vi er på heden.

Lørdag eftermiddag gik vi gennem byen hjem til min familie, hvor vi “altid” fik kyllingesteg med agurkesalat til aften … Det gjorde vi selvfølgelig ikke, men det er den ret, der står klarest i erindringen.

Den mindre idylliske del af de aftener var, at min far Jørgen Stegemüller ikke var videre begejstret for sin svigermor. Og det var gengældt. De var uenige om min opdragelse (hvor mange poser lakridskonfekt, var det i orden at spise, hvornår skulle jeg i seng osv.?), og min mormor blandede sig vel i ting, hun ikke skulle blande sig i, når vi var hos min familie. Det satte mig i en loyalitetskonflikt, idet jeg elskede dem begge. Hvem skulle jeg rette mig efter?

Da han døde, var der ikke grænser for min mormors lovprisninger af ham. Det klingede lidt hult.

Arrangerede hun en masse for mig?

Nej, det synes jeg ikke, hun gjorde. Der var mere tale om, at jeg gled ind i hendes hverdag, som den nu var. Fredag eftermiddag og aften gik fx ofte med at klippe et eller andet ud af de gamle “Familiejournalen” eller katalogerne fra Daells Varehus, alt imens hun sad med sit håndarbejde.

Til frokost om lørdagen sad vi på mit værelse på førstesalen og spiste frokosten til “Middagskoncerten” med Svend Nicolaisens Orkester og bagefter Dansktoppen med Jørn Hjorting, hvor Susanne Lana var på toppen med fx “Hvis tårer var guld”. Selve frokosten bestod “altid” af madder med torskerogn. Og hun skulle jo have mad alligevel.

Der er selvfølgelig modifikationer
  • Hun var en trofast kunde i min købmandsbutik, hvor jeg solgte sand i kaffeposer nøjagtigt vejet af til 500 gr. på en vægt med lodder og trisser, som hun vist havde fra en af de utallige købmandsforretninger, hun havde arbejdet i.
  • Det var her, jeg lærte at slå syvtommersøm i gamle brædder. Det havde absolut intet formål, men jeg morede mig og blev helt god til det.

Er det anderledes i dag?

Da jeg ikke selv har børnebørn, er følgende baseret på “synsninger” og på bedsteforældres fremvisninger af telefoner.

Det er mit indtryk, at bedsteforældre til dels bliver misbrugt nu om dage. De forventes at træde til, så snart det ikke er praktisk for forældre at passe deres egne børn (fx ved sygdom, aftenmøder på jobbet osv.).

Børnene får ikke lov at lege selv. De skal underholdes og der skal hele tiden ske noget. De kommer til at mangle den frihed, der ligger i selv at finde på og bare at være til. Nu, hvor man har opfundet barndommen, har man til gengæld aflivet købmandsbutikkerne og syvtommersømmene.

Da jeg var barn, havde man nærmest ikke opfundet barndommen og man havde helt sikkert ikke opfundet de telefoner, der bevirker, at hvert lille hop og spring foreviges og vises frem for den uskyldige seer. Når folk viser poderne frem for mig, ved jeg aldrig helt, hvad jeg skal sige om det lille menneske, jeg aldrig har mødt og aldrig vil komme til at møde. “Han/hun ser da sød ud” plejer nogenlunde at kunne løse opgaven og få det til at gå over.

Jeg spurgte en veninde, hvad det er, der hænder, når folk får børnebørn. Hun svarede “Det er en pause i tid og rum, når jeg er sammen med lille x”. Det giver god mening. Tiden er fyldt meget mere ud nu til dags, alting skal gå så stærkt, så der er behov for pauserne.

Tilføjelse: En veninde gjorde mig opmærksom på endnu et argument: De pensionerede bedsteforældre får opfyldt behovet for, at nogen stadig har brug for dem.

Selv tænker jeg, at der sikkert også er noget fantastisk over at opleve, at slægten føres videre. Måske genkender man lidt af sig selv eller af sine børn i det lille nye menneske? Det må have en vis storhed – men hvorfor skal jeg rodes ind i det?

Da jeg var barnebarn hos mormor

Mormor (til venstre) med forældre og søskende


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sprogdatabasen for juli 2023

Sprogdatabasen for juli 2023

Kortere kan det ikke siges

Sprogdatabasen for juli 2023

Af naturlige eller unaturlige (vælg selv) årsager er sprogdatabasen denne gang uhyre kortfattet. Jeg har ikke haft hverken kræfter eller teknologi til at følge så godt med på de sociale medier, som jeg plejer. Tingene – især billedbehandlingen – er sværere på en iPad.

Det betyder, at der kun er poster efter min udskrivelse og at jeg stort set kun har fanget Danmarks Radio og (andre) professionelle. Til gengæld får du denne gang flere billeder, der dokumenterer mine påstande om det, man skulle tro var “løwn”.

Jeg vender tilbage om en måned. Udgivelsestidspunktet ændres samtidigt til den 1. i hver måned kl. 12:00.

Databasen har du som altid her.


1. “I henhold til fødevarestyrelsens påbud må vi ikke opbevarer privat indkøbt mad og is i fryseren”. Professionelle bør vide, at navne på offentlige myndigheder skal med stort, og de bør også vide, at “løber-reglen” hjælper med at finde ud af, om der skal nutids-r på eller ej.

2. Her mangler korrekturlæsningen. Danmarks Radio i forbindelse med drabet på Brøndbyøstervej: “Der er også mulighed for, at vores medarbejde kan få krisehjælp af psykologer”.

3. Dette er bare almindeligt sjusk: “Vi spurte pænt om de ville skue ned for musikken”. Man skuer næsten en massespurt i årets Tour de France.

4. Danmarks Radio den 22. juli 2023: “Hospitaler sender gravide hjem med fødsel-spiller i hånden”. Det drejer sig om medikamentet “Angus” og ikke en eller anden landsholdsspiller. Jeg undrer mig til stadighed over, at et så stort medie og flagskib ikke kan finde lidt håndører til software, der kan håndtere orddelingen.

Sprogdatabasen for juli 2023

5. Den 23. juli 2023: Vi tager lige en omgang Danmarks Radio og orddeling mere: “Organisationer efter nyt kni-voverfald i psykiatrien …”

Sprogdatabasen for juli 2023

6. Flinke folk: Et firma “Sleep2care.dk” forærer varerne væk: “Bestil i dag og modtag gratis varen ved hovedføren i morgen!”. Mon ikke der skulle have stået noget om, at det var fragten til hoveddøren, der var gratis?

7. Endnu en god grund til ikke at tænde for TV2. Jeg vil gerne have mig frabedt at blive “håndteret”, idet jeg trods alt ikke er en genstand men et menneske: “Siden 2012 har en række medarbejdere, som håndterer psykiatriske patienter, mistet livet på arbejdet”.

Sprogdatabasen for juli 2023

8. Jeg abonnerer ikke selv på nogen former for konspirationsteori, men det er der muligvis andre, der gør: “Høring om UFOer i Kongressen”. Meningen havde været mere retvisende, hvis der fx havde stået “Høring i Kongressen om UFOer”.

Sprogdatabasen for juli 2023

9. Tænk at en virksomhed som nemlig dot com ikke kan finde penge til en korrekturlæser: “Få virksomhedens daglivarer leveret lige til døren”. Der er selvfølgelig den mulighed, at de selv synes, det ser smart ud/lyder smart. Det gør jeg ikke!Sprogdatabasen for juli 2023

 

10. Her er både lydskrift og almindeligt sjusk. Man kan ikke høre forskel på “sagn” og “savn”, som der burde have stået: “Jeg har ikke set min far i ca 20 år og inderst indehar jeg haft et sagn til en far og en faderfigur”.

11. Mange har svært ved orddeling og er ikke klar over, at man af og til skal gøre det manuelt for at få det rette resultat. Hvorfor læser folk ikke, hvad de skriver? Manuel orddeling kan ofte ske ved hjælp af tasterne CTRL + Shift + Enter samtidigt: “Her kan du finde Psykiatrifondens kontak-toplysninger”.

Sprogdatabasen for juli 2023

12. Det er sjusk og manglende brug af stavekontrollen: “Vi holdt så meget af sejlturerne i sin tid”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg kan fatte mig i korthed

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg har ellers været meget på Facebook, men det er noget bøvlet at opdatere databasen fra Psykiatrisk Center Hvidovre, som nu retteligt hedder “Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej” … men jeg holder ved det gamle navn. Det klinger “lissom” bedre, når man bor i Hvidovre.

Lige nu sidder jeg hjemme og samler lidt op.

Hvorom alting er, har du som altid databasen her. Lige nu har du 803 tosserier at muntre dig med.


1. På en måde er der jo noget rigtigt over det, idet navlestrengen nagler barnet til moderen: “De leder stadig efter naglestrengen, til trods trods for at harmonikaen havde polkaprikker”.

2. Normalt har man både facere og phonere, og “sine” burde være erstattet af “dets”: “Så jeg vil afslutte med at skrive, at livet skal respekteres i alle sine facer”.

3. Jeg tror, der mangler et “d” og et pronomen: “Tror jeg bedre vil ku’ klare ham en de forskellige bands på Copenhell”.

4. Lige lukt i svære ord: “Det samme bør vel være gældende for kosmetriske operationer”.

5. Uha – tænk at lave så mange fejl i så kort en sætning. “Bilsalget hjemme fra har jeg valgt og skruge meget nedfor , vil dog gerne hjælpe hvis i mangler en”.

6. Sjusk eller svære ord? “Det er nu, fuglesangen kulmer – tag hovedtelefonerne af og nyd det”.

7. Det er simpelthen løgn. Jeg har fået masser af varmebehandlet, hakket svinekød på 808 både til frokost og aften: “Der serveres kun vand til frokost og aftensmad”.

Kortfattet version af sprogdatabasen

8. Det er vel så her, vi opbevarer patienterne? “Patient-køleskab”:

Kortfattet version af sprogdatabasen

9. Synderen er Danmarks Radio: “Metalerklæring i Fields-sag”. Det burde have været “Mentalerklæring i field’s-sag”. Det er da altid noget, at det ikke er blevet til “Metaler-klæring” med mediets sædvanlige kreative orddelinger. Jeg ved ikke, hvorfor alle skriver “field’s” med stort “F”, når det tager tre sekunder at finde ud af, at det skal med lille begyndelsesbogstav.

10. Mere Danmarks Radio: Ikke “sindsyg” men “sindssyg” (jeg taler af erfaring).

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

11. Svære ord. Hvem har lyst til at blive smidt ud igen og igen?: “Folk kunne få repeteret tv pc eller en støvsuger for få kroner i stedet for at blive smidt ud”.

12. Også denne ryger lige lukt i “svære ord”; og hvad laver versalerne samt mellemrummet foran spørgsmålstegnet? Jeg ville ikke selv indregne det: “hvorfor ikke NETOP HAM har indkalkuret det… eller har han ?”

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.