, ,

Stavning eller kaos – afsnit 144

Ordet “retfærdighed”

Hvad betyder “retfærdighed” egentlig – og hvorfor bliver ordet så ofte brugt forkert? En sproglig og begrebsmæssig oprydning suppleret med månedens (talrige) eksempler på sjusk, fejl og sproglige absurditeter.

Da Socialdemokratiet den 5. marts præsenterede deres pensionsudspil, sagde de “retfærdig” eller “retfærdigt” mindst 25 gange.

Mange mennesker bruger ordet “retfærdig”, når de i virkeligheden mener, at der er tale om noget, de godt kan lide.

Fx synes mange, det er “retfærdigt”, at tildele højere straffe til folk, der kører meget for stærkt (såkaldt “vanvidskørsel”) eller at øge lønnen til lærere, sygeplejersker, ansatte i forsvaret osv.

Men det er helt galt, for “retfærdighed” betyder i virkeligheden bare, at “det lige skal behandles lige”, jfr. Alf Ross “Om ret og retfærdighed”, 4. udgave, side 353-355.:

Det i retfærdighedsidéen liggende lighedskrav retter sig ikke absolut mod alle og enhver, men mod alle medlemmer indenfor en ved visse relevante kriterier bestemt klasse …:

  • Enhver efter fortjeneste
  • Enhver efter sin ydelse
  • Enhver efter behov
  • Enhver efter evne
  • Enhver efter stilling og rang

Ikke komma efter starthilsenen

Jeg har endnu en yndlingsaversion:

Vi sætter ikke komma efter fx “Hej Peter” i indledningen på et brev/en mail. Linjeskiftet udgør tilstrækkelig adskillelse mellem Peter og så selv indholdet af mailen/brevet. Vi sætter jo heller ikke komma efter “Med venlig hilsen,”, der er helt analogt.

At så mange er begyndt at sætte kommaet efter starthilsenen, er en afsmitning fra engelsk/amerikansk. Det ser måske nok smart ud, men det er altså forkert.


Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. marts 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.635 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 35 nye eksempler.

God påske til dig og dine.

 


Stavning eller kaos – afsnit 144

1) TV2 News den 1/3 tilsendt af BSS. Tak for det. BSS skriver: “Skræmmende, at det er så let at slå et lands leder ihjel”.

“Donald Trump skriver også, at ayatollah Khamenei er død i et opslag på Truth Social”.

2) Facebook den 20/2 (jeg havde overset den i sprog-gemmerne). Udenfor kategori. Jeg kan ikke en gang gætte, hvad dette betyder: “Jeg arbejder med at formidle koblingen mellem “Korteletten på tallerkenen og lærken i sky””.

3) Facebook den 1/3. Udenfor kategori. Skal det virkelig forstås som, at det modbydelige præstestyre hænger homoseksuelle op i lygtepælene, hvorfra de homoseksuelle protesterer? Det er, hvad der står: “Ja i Iran hænger de homoseksuelle og protestere i lygtepælene !”

4) Facebook den 1/3. Jeg synes ikke, man kan bruge AI med god grund (men jeg elsker ChatGPT til visse opgaver). Af konteksten fremgik, der skulle have stået “I konkurrencer diskvalificeres man med god grund, hvis der er brugt AI”. Tænk hvis folk læste, hvad de skrev:

“I konkurrencer diskvalificeres man hvis der er brugt AI med god grund”.

5) Facebook den 4/3. Dette er et gammelt billede af et “Personale bord”, men allerede dengang gjaldt reglen om, at når der er mere tryk på første led end på andet led, skal det skrives i ét ord. Dansk Sprognævn har udgivet en herlig lille app ved navn “Sproghjælp”. De skriver blandt andet at:

… nogle gange giver det ganske enkelt en betydningsforskel, om man skriver i ét eller flere ord, fx

en tysklærer eller en tysk lærer

en stormagt eller en stor magt

en rødspætte eller en rød spætte.

 

6) Facebook den 4/3. Kendt politiker. Jeg synes også, det ville være godt, hvis den danske produktion kunne svinde ind, idet vi eksporterer 90 pct. af de grise, vi producerer:  “SVINEVALG … Den danske industrielle svindeproduktion er ikke længere holdbar”,

7) dr.dk den 6/3. En af de danske turister, der strandede i krigen i Mellemøsten (det var dog ikke hende, der konsekvent kaldte kvinder for “piger”): “Vi har set et jægerfly og noget materiel, der blev kørt afsted på vejen”.

8) TV Avisen den 7/3 kl. 8:00. Her kan man kritisere Danmarks Radio for ikke at bruge stavekontrollen: “Lilleskoler kriteserer S for at stjæle deres navn”.

Havde den ikke været fra Danmarks Radio, ville den være landet lukt i kategorien “lydskrift”.

9) Facebook den 8/3. Til gengæld er der ingen tvivl om, at denne skal i kategorien lydskrift. Hvis man siger det inde i hovedet, kan man godt høre, at der skulle have stået “gymnasiereform”:

Man kan da godt sige, at adgangskravene til HF forsvinder, når hele uddannelsen nedlægges.

“Ændringerne sker i forbindelse med den ny gymnasierne form hvor adgangskravene til HF mere eller mindre forsvinder”.

10) Facebook den 11/3. Gad nok vide hvad dette betyder. Det var en kommentar til Gretelise Holms nye bog. Det sidste kan jeg gætte, for der skulle have stået “selvretfærdigt”, men resten er udenfor kategori: “En verden hvor muslimerne er jøder, der kan regerer sig selv retfærdigt”.

11) Facebook den 12/3. I forbindelse med et opslag om en forfærdelig oplevelse på et plejehjem, hvor den gamle kvinde lå med røven bar (det stod der altså) i flere timer: Denne bidrager til kategorien “Svære ord”: “Personalet har sat sig selv uden for døren fordi de ikke har villet implantere teknologien”.

12) Facebook den 12/3. Om samme plejehjem: “Så hvis Personalet ikke trækker på samme hamp …”.

13) Facebook den 12/3. S og SF foreslog i fællesskab en forhøjelse af folkepensionen og ældrechecken. En læser svarede: “EN ydelse = mindre Beukrati og større lighed”. Det er igen det med de svære ord.

14) Facebook den 12/3. Jeg tror ikke, forfatteren Line Gessø er norsk, og i hvert fald er partiet dansk og mon ikke, det har en kampagnestab, der kan læse korrektur?: “Vi skal handle – og det skal skje nu”.

15) Facebook den 12/3. Af en eller anden årsag oversvømmes jeg p.t. af hjernedøde reklamer for firmaer, der vil lave hjemmesider for 1.500 kr. (hvilket er en umulighed), lave SEO, marketing m.v. Det er simpelthen hver tredje opslag, der består af disse reklamer, og jeg er ved at blive vanvittig. Når jeg ikke overgiver mig til at betale mig fra dem, skyldes det, at jeg så ville miste værdifuldt input til Sprogdatabasen.

Her kan man fx få lavet marketing af en beruset marketingafdeling: “Fuld marketingafdeling for 5.995 kr./md.”. Jeg holder på, at “fuld”, bliver man af alkohol:

16) Facebook den 12/3. Her er en reklame for firmaet “Nandooeshop”, der tilsyneladende har benyttet AI til skrive teksterne, hvilket har betydet, at “setup” er blevet til “sæt op”:

“… han var blevet træt af aldrig at have sit sæt op hjemmefra”.

17) Dagbladet Information den 12/3. Nu kender jeg ikke Troels Lund Poulsens størrelse, men min fornemmelse er, at så vil sprøjteforbuddet ikke blive ret stort. Tænk hvis de læste, hvad de skrev:

“Mette Frederiksen vil forbyde sprøjtning på et 17 gange større areal end Troels Lund Poulsen”.

18) Facebook den 12/3. Og nu vi er ved størrelserne: I forbindelse med de hjernedøde reklamer for hjemmesideproduktion m.v. stødte jeg ind i denne: “- Dårlige hjemmesider giver mindre kunder”. Jeg er fx 165 cm høj, så hvis min hjemmeside karakteriseres som dårlig, anses jeg måske kun som værende 150 cm?

19) Dagbladet Politiken den 13/3. Jeg kan altså ikke forestille mig, at der ikke findes programmer, der sørger for korrekt orddeling: “Donald Trump er ved at tabe Irank-rigen på gulvet”.

20) dr.dk den 14/3. Der er tale om et citat fra selve artiklen, hvor der står: “- Vores UFC-kæmpere er nogle af de slemmeste mænd og kvinder på planeten, og de tager til Quantico for at træne de bedste FBI-agenter i mixed martial arts, siger Dana White i pressemeddelelsen”.

Jeg vil tro, der er tale om en maskinoversættelse af ordet “worst”. “USA’s ‘slemmeste mænd og kvinder’ skal træne FBI-agtenter”.

21) Facebook den 12/3. Jeg tror ikke, jeg tidligere har set så mange mellem rum i én sætning. Der skulle formenlig have stået: “Man skal ikke læse mange sider mellemkrigshistorie, før de mange sammenlignelige situationer springer frem”:

“Man skal ikke læse mange sider mellem krigs historie, før de mange sammen- lignelige situationer springer frem.”

22) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 16/3. Her kunne korrekturlæsning have været på sin plads: “Trump vil have Nato-hælp i Hormuzstrædet”.

23) Facebook den 17/3. Det er aldrig rart, når man ikke kan finde sin kritik: “Jeg har i dag d. 13.03 forlagt min kritik og mængden af fejl og problemer med Basiskortet til direktøren”.

24) Dagbladet Politiken den 12/3. Her er tale om en boganmeldelse, hvor anmelderen ikke har styr på sine dobbelte negationer. Der menes i virkeligheden: “Det er svært ikke at tænke”.

“Det er svært ikke at lade være med at tænke:”

25) Nyhedsbrev fra “Komputer for alle” den 15/3. Lidt i samme boldgade er denne herlige pleonasme, for hvis man ændrer noget, laver man det jo om. Hvis man laver sine ændringer om, svarer det til en tilbagerulning – ergo ender man der, hvor man begyndte:

“7 ændringer du straks skal lave om i Windows”.

26) Reklame på Facebook den 19/3. Sådan kan det gå, når man lader AI tekste sine reels: “sundhedsforsækringer”.

27) Reklame på Facebook den 20/3. Sjusk fra en professionel: “Er din pensionsalder før høj”.

28) Facebook den 20/3 i gruppen “Os der bor i Helsinge”. Mere sjusk fra en professionel. Det er svært at forstå, at man kan lave så mange fejl på så lidt plads. Den er især gal med de mange mellem rum, og så er der er en helt uforståelig sætning, når man ikke “er til det alternative”:

  • Forårs jævndøgn
  • bål ceremoni
  • energierne åbnes nu endnu mere til nye begyndelser
  • healing rejse
  • healings rejse

29) Facebook den 19/3. Input fra en der ikke bryder sig om Radikale Venstre. Måske kan man snart tale om mini-køer og mini-grise? “Vi har mindre husdyr i forhold til for 80 år siden”.

30) Psykiatrifonden på Facebook den 21/3. Mit hjerte banker stadig for Psykiatrifonden, der samlede mig op for snart mange år siden, men alligevel kan man ikke foreslå et forslag. Man stiller forslag: “Psykiatrifonden foreslår tre konkrete forslag …”.

31) Annonce på Facebook den 20/3. Selvom valgkampen er gået ind i sin slutspurt, hedder det alligevel ikke “Endhedslisten”. Korrektur efterlyses.

32) Den 6/3 stillede en bruger dette søde spørgsmål i Danske Slægtsforskeres forum – og ja, jeg håber da, at den obducerede var død: “Hvordan finder jeg en Obduktionsberetning på en død?”.

33 og 34) Endnu en af de hjernedøde reklamer på Facebook den 24/3, hvor mit feed er fyldt med firmaer, der vil sælge mig en måltidskasse, men jeg bliver hos Aarstiderne. Det kan godt være “Easy Meals” kan lave mad, men det kniber med grammatikken. Jeg undrer mig altid over, at man betaler Meta for reklamerne men ikke vil ofre et par håndører på en korrekturlæser – eller måske har man bare en ven, der vil læse korrektur ganske gratis?

  • “Tilgengæld” er jo nærmest lydskrift, for det er sådan, vi udtaler det. Jeg vil være ærlig at sige, at jeg slog det op i DDO. Jeg kom i tvivl, fordi man altid hører det som et samlet ord, men det hedder altså “Til gengæld”.
  • I “Prisvindene smag” er det gået galt med præsens participium/lang tillægsform.

35) Facebook den 28/3. Selvfølgelig er Asger Røjle Christensens hustru dygtig, men jeg tror ikke, hun har designet og produceret Den Danske Kirke i New York. Hvis nu folk læste, hvad de skrev …

Og således slutter marts og april begynder:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos – afsnit 143

Januars sprogpost er væk

Stavning eller kaos – afsnit 143

Jeg har været så “smart” at overskrive januars post med februars, så nu findes posten med januar ikke længere. Eksemplerne findes dog stadig i selve databasen, der er bare ikke et link til en fortælling om det enkelte eksempel. Åh hvor jeg ærgrede mig, da jeg opdagede det, for der var faktisk mange gode.

I februar har jeg haft fokus på at afvikle TNG-kurset i Greve, hvilket formentlig er årsagen til, at jeg kun har opdaget 13 sprogforbistringer. De er til gengæld gode. Læs selv med.

Undskyld – men jeg kan ikke lade være. Er denne ikke bare skøn? (Teksten fortsætter naturligvis under billedet).


Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 28. februar 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.600 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 13 nye eksempler.


1) TV Avisen den 4/2. Det lykkedes Philip at flygte over murene fra Venstre Fængsel: “Den 37-årige drabsdømte Philip Denie Dahl Petersen er flygtet fra det københavnske Venstre Fængsel”.

2) Facebook den 4/2. Det er muligvis den mest kreative brug af mellem rum, jeg nogensinde har set: “Efter blodbadet i Stock Holm holdt han fest”.

3) Facebook den 4/2. Måske er ynglingen lige netop en af de dejlige drenge? “Min absolut ynglings parfume fra en af mine dejlige drenge”.

4) Dette er formentlig en reklame for NGG Gymnasium & HF, der ser ud til at stå for “Nordsjællands Grundskole og gymnasium” og derfor placerer jeg også denne i kategorien Professionelle: “Europæriske studier – Tysk”.

5) I samme reklame findes Alexanders udsagn “Vi lærer også latin og, hvordan sprogets grundteknikker fungerer”. Han går i 2.x, og det er måske derfor, han endnu ikke nået til det med at sætte komma.

For både 4) og 5) gælder forhåbentlig, at det er grafikeren, der ikke har kendt til korrekturlæsning? Ellers er det ikke en god reklame for et gymnasium? Det er nærmest pinligt.

6) Snevejret blev ikke helt så slemt som varslet, men jeg får det aldrig godt med udtrykket “det ligner at”. tvSyd skrev den 13/2: “Man skal forvente, at det er glat, alle de steder, det ligner, at der er glat”.

7) Annonce indrykket den 13/2 af nogen, der kalder sig “DEKRA Business”. Jeg tror, det er det, der tidligere kaldtes AMU-kurser. Man får tydeligvis ikke styrket sine kompetencer indenfor retstavning og basal stavekontrol: “På koordinatoruddannelsen kan du styrke dine kompetancer indenfor kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering og meget mere”.

8) Danmarks Radio den 13/2. Efter min opfattelse kan en regning ikke blive “dyr”; den kan derimod blive høj. “Regningen for rent drikkevand kan blive dyr”.

9) Facebook den 13/2. I gruppen “WordPress DK (Officiel)” var der et svar på, hvordan man kan tilbyde sine kunder en hjemmeside med flere sprog. Det mindede lidt om “advokado”:

“WPml er mest advanceret. Translatepress og gtranslate er nemmest”.

10) I forlængelse af nr. 8 herover: DR TV Avisen kl. 7:00 den 16/2. Journalist Helle Smidstrup fortalte om kulden i Danmark men en varmere december og januar i Grønland. I Grønland har man ikke haft en varmere januar, siden man begyndte at måle temperaturer og gemme data om dem i 1784. Hun talte om en “varm temperatur”. En temperatur kan ikke være “varm”. Den kan være “høj”.

11) I TV Avisen den 15/2 kl. 18:30 var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen en tur i Rwanda, men han havde tid til at udtale sig om Venstres udspil om at skære i udviklingsbistanden. Han sagde bl.a., at Venstre nu vil “bakke baglæns” Det er vel en form for pleonasme. Han glemte helt at sige “bakke baglæns tilbage”.

12) Jeg har stor respekt for organisationen “Hjælp din næste”, der i vinterkulden indsamlede sovegrej mv. til hjemløse mennesker, for det er livsfarligt at sove udenfor i 15 graders frost.

De skulle bare have haft hjælp, inden de den 17/2 skrev: “En bundfrossen mand lå kun adskildt fra brostenene Af et stykke pap”.

13) Jeg ville gerne regne på min økonomi som folkepensionist. Min pensionsalder er 68 år, så der er nogle år til. Borgerservice anbefalede mig at kigge på hjemmesiden, der hedder seniorliv og her fandt jeg den 26/2 følgende skrækeksempel “Er du nysgerrig på at læse mere?”

Hvorfor skriver de ikke “Vil du vide mere?” eller “Vil du læse mere?”. Nej tak – jeg skal ikke læse noget som helst der. Jeg får kvalme af sådan sprogbrug.

Som vanligt slutter jeg af med en Snoopy:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

Det gør ondt

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

En tilsyneladende uskyldig kommentar på Facebook udvikler sig til en øm erkendelse: Når man er autist og detaljeorienteret, kan selv små sproglige rettelser og misforstået humor udløse sociale knubs. Hvad gør man, når man ikke passer ind i de uskrevne regler på de såkaldt sociale medier?

Jeg egner mig ikke til at kommunikere på a-sociale medier. Jeg passer simpelthen ikke ind i den verden. Jeg kan ikke finde ud af det. Hvor kan jeg henvende mig?

Jeg kender dog kun Facebook – vil et af de andre være bedre for mig?

Jeg har lige fået at vide, at jeg ikke har nogen humor. Det ved jeg godt selv, men alligevel gør det ondt, når andre skriver det til mig.

Topbilledet stammer fra gruppen “Nørrebro i gamle dage” og er af en førende bidragyder beskrevet således:

En travl Nørrebrogade fotograferet i 1954. Allerede dengang var cyklisterne en dominerende del af trafikken på den tætpakkede gade. Det var før der kom cykelstier. Dengang skulle alle trafikanter holde stille, når sporvognene holdt ved stoppestederne.

Herefter udspandt følgende “dialog” sig. Et af udsagnene er dubleret her. Det skyldes, at jeg har sat to filer sammen uden at gide at gøre det ordentligt.

Mine fejl: Jeg burde ikke have forventet, at min samtalepartner var klar over, at “mellem rum” er morsomt. Og jeg burde selvfølgelig heller ikke have oplyst vedkommende om, at der ikke skal “mellem rum” før tegn. Det er bare en af de mange detaljer, jeg ikke kan undgå at se ca. 250 gange pr. dag.

Herudover synes jeg, at jeg opfører mig nogenlunde pænt. Sig mig nu ærligt hvad du synes? Hvad er det, jeg gør forkert?

 

Emojis i tekster

For mig er det underligt, at de fleste mennesker er nødt til at anbringe en eller flere emojis i deres tekster for at give dem kulør mv.

For nogle år siden fik jeg en fødselsdagshilsen fra et sødt menneske, jeg har kendt i mange år og også har truffet for mange år siden. Hun beklagede, at hendes hilsen ikke så ret “sød” eller køn ud, når der ikke var indsat en figur. Jeg var for mit eget vedkommende bare glad for, at hun huskede mig, og at jeg ikke skulle bruge energi på at frasortere det overflødige sanseindtryk.

Jeg har naturligvis vænnet mig til, at resten af verden bruger figurer, og jeg har med tiden også lært mig ikke at se dem mere. Så send dem bare; min hjerne frasorterer dem alligevel helt automatisk – og du kan bedre lide din egen tekst. Så er vi begge tilfredse.

Kommunikation via knapper

Jeg undrer mig over, at mange mennesker kommunikerer ved at trykke på knapper, der frembringer en figur. Typisk får jeg hældt et grinende ansigt i hovedet, når jeg er uenig med Dansk Folkepartis proselytter. Det kan også være, at vedkommende er ved at brække sig over mig (har jeg endelig lært, den betyder).

Når jeg spørger afsenderen, hvad det sjove eller brækfremkaldende er, får jeg intet svar.

Ting der hopper og danser

Folk synes, det er er så skønt at indsætte noget, der hopper og danser – det kan fx være en lagkage, hvor lysene blafrer i mørket eller hele ord, der blinker eller lignende.

Jeg forstår ikke, hvad de vil med alle disse overflødige sanseindtryk, og jeg scroller hurtigst muligt forbi.

Hvis jeg er på Facebook med min iPad, kan støjen ofte skjules ved hjælp af højreklik.

Det er godt for mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg skal ikke op at stå

“Aftenshowet” er svært dement

Jeg skal ikke op at stå

Ti sekunder var rigeligt. Et øjebliks tv var nok til at minde mig om, hvorfor jeg aldrig ser “Aftenshowet” – og hvorfor jeg frygter den måde, vi taler til gamle mennesker på, ikke med dem. Det handler ikke om sang, men om værdighed.


Jeg har aldrig set en fuld version af “Aftenshowet”, og jeg kommer heller aldrig til det, for der er noget populistisk pladderværk over deres måde at tale på, jeg ikke udholder. Det er noget med måden, de skyder hele kroppen frem, når de bare vil have deres budskab frem. Prøv selv at lægge mærke til det. Det er ulideligt.

Og så kan jeg ikke udholde “ældresprog”. Jeg vågnede og hørte maksimalt ti sekunder af noget om, at det er godt for gamle – evt. demente – mennesker på plejehjem at synge, for man bliver glad af at synge. Det sidste er selvfølgelig rigtigt. Man kan ikke synge og være sur, men man kan godt synge og være ked af det. Der er stor forskel.

Vedkommende medarbejder, der udtalte sig, sagde, at hun fx kunne sige til den gamle “Nu skal vi i bad” eller “Nu skal vi op at stå”. Det er lige præcis derfor, jeg ikke skal på plejehjem. Jeg håber, at jeg om ca. 30 år dratter ned af skrivebordsstolen herhjemme, og det var var så det. Så har en tredjedel været godt, og så er jeg tilfreds.

Hvis mine kognitive evner ellers rækker til den tid, vil jeg enten svare “Jeg er ikke snavset – men tag du bare et bad” eller “Jeg bliver siddende”. Det er nedværdigende at tale sådan til mennesker, bare fordi de er blevet gamle.

Fordi man er dement, er man jo ikke blevet dum, men det kan virke sådan. De år, min bipolare lidelse var i konstante udbrud, måtte jeg hele tiden minde folk om, at “Jeg er altså ikke blevet dum af at blive syg”. Det måtte jeg gøre, hver gang de talte “patientsprog” til mig. Jeg var altså rasende.

Demens kan være

Region Midtjylland har udgivet denne virkelig gode artikel: “Læge: Demens påvirker hele familien. Demens er ikke bare en del af det at blive ældre”. Læs og bliv meget klogere.

Hvis du er dovent anlagt, kan du måske nøjes med kunstig intelligens, der oplyser at:

“Når man bliver dement, rammes hjernen af sygdomme, der får nerveceller til at dø og hjernemassen til at skrumpe. Kommunikationen mellem cellerne svigter på grund af ophobning af skadelige proteiner (fx ved Alzheimers) eller kredsløbsforstyrrelser (ved vaskulær demens). Dette fører til udtalt tab af hukommelse, sprog og evnen til at klare hverdagen.

De centrale forandringer i hjernen inkluderer:

  • Nervecelledød og hjernesvind: Hjernens celler dør, hvilket får hjernen til at skrumpe fysisk, ofte begyndende i områder som tindingelappen (hippocampus), der er afgørende for hukommelse.
  • Proteinophobning (Alzheimers): Proteinerne beta-amyloid danner plaques mellem nervecellerne, og tau-protein danner filtrede tangles inde i cellerne, hvilket dræber dem.
  • Blodforsyningssvigt (Vaskulær demens): Blodpropper eller små blødninger ødelægger hjernevævet, fordi cellerne ikke får nok ilt.
  • Svigtende kommunikation: Når nervecellerne dør eller mister forbindelsen, svækkes de intellektuelle funktioner, herunder orientering, planlægning og sprog.

Symptomerne er en konsekvens af, at hjernen fysisk ødelægges, hvilket gør demens til en progressiv, uhelbredelig sygdom.”

Af dette kan man faktisk lære, at hjerner skal have den størrelse, hjerner skal have. De skal hverken være for store eller for små.

Der er ikke rigtig noget af det, jeg har lyst til, så jeg sørger for motion. Hvis jeg bliver dement, håber jeg, det er så slemt, at jeg ikke har indset det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.