Slægtsforskning er hele livet værd
Slægtsforskning: meget mere end datoer
Slægtsforskning er hele livet værd
Hvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?
Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.
Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”
Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.
Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.
For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.
Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).
Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).
Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.
For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.
Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.
Tænk om man kunne huske den slags informationer?
Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):
Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?
Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.
Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.
De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Da jeg var barn, og mens min far levede, var det største faktisk Walt Disneys Juleshow, og jeg elskede Chip og Chap. Min morfar kom med lyntoget fra Odense, og sammen tændte vi for fjernsynet kl. 16:00. Det var hyggeligt.
I 2024 har jeg udgivet 260 artikler, hvis ellers koden vist til højre er rigtig, så det har også været et produktivt år. Hver artikel tager typisk et par timer alt inklusive herunder at finde illustrationer og give dem en passende størrelse plus to gange korrekturlæsning, og alligevel overser jeg altid noget.
Nyeste kommentarer