At skrive gotisk

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

Jeg har længe levet (fint) uden at kunne skrive gotisk – man lærer jo med tiden, hvad der “plejer” at stå i skifter og kirkebøger. Men måske kunne jeg have sparet mig og andre for flere års famlen, hvis jeg var begyndt tidligere.

Nu gør jeg det: tuschpen, skrivepapir fra gotisk.dk og et bogstav ad gangen – en hel side, ikke bare en linje. Allerede efter “a” kan jeg mærke noget mærkeligt og godt: Bogstavet bliver ikke bare noget, jeg genkender … det bliver noget, jeg forstår i hånden. Og de små detaljer, jeg aldrig ville lægge mærke til som læser, begynder pludselig at stå tydeligt. Det er mit (sjældne) nytårsforsæt: at skrive gotisk – gerne hver  dag – for måske er vejen til at læse bedre netop at lære at skrive først.

Alle de dygtige slægtsforskere og forfattere har altid prædiket, at “kan man skrive gotisk, kan man også læse det”. De siger og skriver, at man skal lave skriveøvelser – gerne hver dag. Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” er på side 51 enige.

Det har jeg aldrig fået gjort, og det går da også meget godt alligevel, for med tiden ved man jo nogenlunde, hvad der skal stå i fx et skifte: “… mødte til Registerings- og Vurderingsforretning …” . Men læreprocessen kunne måske være afkortet med op til flere år?

Jeg må dog sige, at 1600-tallets gotisk primært er ren volapyk for mig. Det minder om følelsen, da jeg første gang så en kirkebog fra 1800-tallet, og måske er det sådan den unge generation ser på skråskrift. Det bringer i hvert fald lidt forståelse for dem.

Her er et eksempel fra min slægt i Uvelse: Det drejer sig om Jens Larsens/Lauersens og Karen Rasmusdatters trolovelse og kopulation (dvs. vielse). Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen. Billedet åbner i en en ny side.

Når jeg fx stiller et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres Forum, indsender jeg altid mit eget forsøg. Det er at vise respekt for deres utrættelige indsats 24/7. Når jeg får svaret, sammenholder jeg det bogstav for bogstav med den originale tekst, så jeg i hvert fald bedre kan læse denne skrivers måde at skrive Karen og Maren mv. Men hvad med alle de andre?

Et nytårsforsæt

Normalt begiver jeg mig ikke af med nytårsforsæt – de holder alligevel aldrig, og jeg synes, det er en fjollet ting at gøre – men jeg har besluttet at prøve at lære at skrive gotisk – gerne hver dag.

Jeg har for længst købt Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog “Gotisk – lær at skrive og læse gotisk”, der meget pædagogisk guider en igennem læreprocessen. Jeg har den grønne version.

Jeg har downloadet skrivepapiret fra gotisk.dk og er gået i gang. På side 20 har de et afsnit, de kalder “I gang med at skrive bogstaver”, hvor de anbefaler den rækkefølge, man bør skrive bogstaverne i. Man skal begynde med “a”, og det har jeg gjort. Jeg har bare fundet en tuschpen af mærket “Writer”, vist engang købt i Brugsen, oppe på hylden. Den glider let med en lille modstand på papiret, og er måske lidt a la en fjerpen.

Jeg nøjes ikke med en linje af et bogstav. Jeg vil skrive en hel side med hvert bogstav. Så nu har jeg en side fyldt med “a”. Og det er en meget speciel fornemmelse. Det sætter mindelser i gang om skoletiden, hvor man skulle lære skråskrift. Jeg tror, læreren skrev et bogstav på tavlen, og det skulle vi så eftergøre i vores hæfter, og vi fik det jo altså lært. Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt.

Nu hører “a” nok ikke til de sværeste, siden man bør begynde med det, for mine ser faktisk meget pæne ud (synes jeg selv).

De små detaljer træder tydeligt frem

Den specielle fornemmelse er, at jeg bemærker alle de små detaljer ved bogstavet, fx at det er åbent i toppen, har en lille streg/bue mod højre i toppen, så en nedstreg og så en lille opstreg. Det er som om, bogstavet kommer ind i hjernen.

Når hånden først har været igennem bogstavets små bevægelser, begynder øjet og hjernen at se detaljerne i arkivalierne, som man ellers bare glider hen over. Og så bliver “Karen/Maren”-kampen pludselig mere håndterlig.

De detaljer ville jeg aldrig nogensinde bemærke, når jeg læste et arkivalie. Og præsten og degnen har helt sikkert ikke øvet sig, siden de gik i skole hver anden dag om sommeren, så deres bogstaver følger ikke Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog, men jeg tror alligevel på, at kan jeg skrive det, kan jeg også bedre læse det. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Nu ved jeg jo ikke hvordan, det vil gå med de næste bogstaver, men “a” var sjovt, og det tog ikke særlig lang tid!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.