Om kilder og kildekritik

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Per Hundevad Andersen skriver i bogen “12 spørgsmål fra slægtsforskere” blandt andet:

Så uanset, hvordan en anelinje tilbage til Gorm den Gamle ser ud, vil den være behæftet med usikkerhed og i mange tilfælde med stor usikkerhed. Sandsynligheden er i øvrigt også stor for, at der et eller andet sted gennem de 30+ generationer, man måtte have tilbage til Gorm den Gamle, er en far i kirkebogen, der ikke er den rigtige far, og så bryder teorien alligevel sammen.

Som hovedregel har jeg heller aldrig interesseret mig ret meget for efterkommere. Nittebjergerne udgør en undtagelse.

Det er meget sjovere at finde personer, jeg kan dokumentere slægtskabet til, og allersjovest er det at finde supplerende oplysninger om mennesker, jeg har kendt. Det er dog efterhånden vanskeligt at tilføje noget nyt.

Det sker, jeg falder over slægtsforskningssider, der uden dokumentation fører linjer tilbage til Gorm den Gamle. Jeg skynder mig væk, for de er uinteressante. Hvad skal man dog med personer, man ikke kan anføre kilder til?

En af siderne rummer pr. 4. juli i år lige knapt 180.000 personer, hvoraf 46 er hentet hos mig, uden at jeg er angivet som kilde. Det kunne de nu godt have gjort, idet det drejer sig om mine nærmeste.

Nu hvor jeg rydder op og forsøger at rette (alle) mine gamle fejl, håber jeg, at mennesker, der er interesseret i de personer, jeg også har, finder vejen til mig. Under alle omstændigheder vil de i modsat fald visse blive efterladt med en del fejlbehæftede oplysninger, når de ikke har kontrolleret deres oplysninger i de originale kilder.

Det værste er, når folk stjæler mine billeder, så bliver jeg virkelig rasende, skønt jeg ellers er et fredeligt menneske. Nogle slægtsforskere stjæler billeder med arme og ben. Det er årsagen til, at mine billeder er vandmærkede. Seriøse slægtsforskere kan nemt få tilsendt et eksemplar uden vandmærke, hvis de kan godtgøre deres interesse i et sådant.

Vi er nødt til at arbejde med kilder og kildekritik

De slægtsforskere, jeg kender og samarbejder med, er enormt dygtige til at angive deres kilder og dokumentere deres fund.

📌 1. Hvad betyder dokumentation i slægtsforskning?

At dokumentere sine oplysninger vil sige:

• At registrere hvilken kilde en oplysning stammer fra.
• At anføre kilden præcist og systematisk, så andre nemt kan efterprøve data.
• At vurdere kildens troværdighed – fx om det er en original kilde eller en sekundær gengivelse.

Slægtsprogrammet Legacy rummer mulighed for at arbejde med fire forskellige troværdighedsniveauer. Jeg bruger stort set kun “1 Usikkert” til folketællingerne og “4 Sikkert” til alt, hvad jeg finder i øvrige primære kilder. Det er muligvis en forsimplet tilgang, men det fungerer godt til mit formål.

I eksemplet herunder har jeg henvist til bogen “Trævlerødder – alternativ slægtshistorie”. Bøger giver jeg altid “2 Sandsynligt”, som måske er for restriktivt, men så ved jeg i hvert tilfælde selv, hvorfor troværdighedsniveauet er angivet, som det er, og jeg angiver alle bøger med samme troværdighedsniveau.

Når informationen dukker op i TNG, vises den sådan – det drejer sig om Hans LARSEN (1746 – 1801).

TNG beregner relationen sådan:

“Hans LARSEN er ægtemand til Karen NIELSDATTER, som er trediedels kusine til Kirsten HANSDATTER, som er 3. tipoldemor til STEGEMÜLLER.” (altså ganske tæt på 🙂 )

🗃️ 2. Typer af kilder og kildekritik

Slægtsforskning arbejder med både primære og sekundære kilder:

• Primære kilder udgøres blandt andet af: kirkebøger, skifteprotokoller, folketællinger som er mest pålidelige, især hvis ført samtidig med begivenheden.
• Sekundære kilder udgøres blandt andet af: slægtsbøger, online-stamtræer, mundtlige overleveringer. Disse skal behandles med stor forsigtighed, og alle informationer skal krydstjekkes

🗃️  3. Kildekritiske spørgsmål man altid bør stille

• Hvem har skrevet kilden og med hvilket formål? Havde vedkommende en interesse i at skrive kilden (udover at passe sit arbejde)?
• Hvornår er kilden skrevet i forhold til begivenheden?
• Er der interne modsætninger i kilden?
• Stemmer den med andre kilder?

Hvem er på billedet herunder?

• Øverst til venstre: Morfar og to af hans søstre. Jeg tror, det er på hans 70-årsdag.
• Øverste række midtfor: Mormors far.
• Øverste række til højre: Indkørslen til Hastrup (vand-)mølle i Thyregod, Nørvang Herred, Vejle Amt.
• Nederste række: En af mormors søstre og deres mor.
• Nederste række billede to: Mormor i den hvide kjole med to af hendes børn og hendes forældre.
• Nederste række billede tre: en tipoldemor fra Gullev, Houlbjerg Herred i Viborg Amt.
• Nederste række billede fire: morbror og hans hustru.
• Nederste række sidste billede: Mormors farfar.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]