Tag Archive for: TNG

,

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

      1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
      2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
        Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
      4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
      5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
      6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
      7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
      9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
         
      10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Herefter ser det samme billede sådan ud:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Slægten holder pause, når TNG skal online

Jeg yder bistand med TNG-sider

Topbilledet forestiller min farmor, min tante, min farfar og min far. Billedet er vandmærket, da slægtsforskere stjæler med arme og ben.

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Egentlig skulle denne artikel have heddet “Slægt eller data?”, men jeg vil gene have nøgleordet TNG med, så flere måske finder artiklen, når Google ad åre har indekseret siden.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding“.

Hvis du gerne vil lave en hjemmeside med TNG, er mit råd, at du:

  1. forbyder dig selv at lave mere slægtsforskning i fx to eller fire uger afhængigt af, om du tidligere har prøvet at lave en hjemmeside, for ellers kommer du aldrig online, da der altid er mere at finde. Du bliver aldrig færdig,
  2. øver dig på en lokal kopi af TNG (dvs. på din PC),
  3. beslutter dig for, hvordan TNG-siden skal se ud, så den ser pæn ud (en smagssag),
  4. læser korrektur på TNG-siden (ingen smagssag),
  5. går i luften, med det du har, for ellers kommer du aldrig online,
  6. løbende vedligeholder TNG-siden med nyt indhold. Det kan fx ske ved ugentlige opdateringer.

Hele humlen er, at man ikke kan lave både slægt og data. Man må beslutte sig for i en periode kun at arbejde med hjemmesiden. Herefter skal den bare holdes vedlige, og så kan man igen kaste sig over de originale kilder.

Det er en rejse og en læreproces

Hvis du ikke tidligere har prøvet at lave en hjemmeside, er det en laaaang rejse. Der er så mange nye ting og begreber, der skal indlæres. Hvordan får man data på nettet? Hvad med ophavsret? Hvad med GDPR? Hvad er et godt, gratis billedbehandlingsprogram? Hvor mange pixels bør et billede være i bredden, når man indtænker, at 90 pct. ser hjemmesider på deres telefon eller tablet? (det er mest os gamle, der holder fast i computeren til internetadgang).

Der er tusind andre spørgsmål at stille, og det er muligt, jeg kan svare på nogen af dem.

Jeg yder gratis bistand med TNG-sider i rimeligt omfang under den forudsætning, at du selv har prøvet først. Der er flere årsager:

  1. du kender problemstillingen = du ved helt præcist, hvad du ikke kan finde ud af, så du præcist ved, hvad du skal spørge om hjælp til
  2. du lærer af svaret, så du kan selv næste gang – ellers ville jeg hurtigt blive fuldtidsbeskæftiget med TNG-support, og det har jeg ikke lyst til.

Du skal have orden i dine ting, før du booker mig, for jeg gider ikke gøre orden i dine ting, for nu at sige det lige ud. Jeg ved, det lyder hårdt, og i virkeligheden er jeg et nogenlunde venligt menneske, men jeg gider altså ikke …

Du får aldrig hjemmesiden til at spille, hvis du ikke har orden og system i dine ting. Det skyldes, at det jo drejer sig om dumme data i dumme tabeller i en dum database, og sådan en forudsætter orden. Den kan ikke rydde op i dine ting.

På samme måde som slægtsforskningen aldrig bliver færdig, bliver hjemmesiden heller aldrig færdig. Der er altid noget, der kan gøres bedre. Men det kommer efterhånden.

Klikker du på billedet herunder, kommer du til min egen TNG-side:

Slægten må holde pause, når TNG skal online

Jeg har sådan en skøn “kunde” i min lille biks

Jeg har arbejdet sammen med denne “kunde” i vist snart et års tid. Ordet kunde er i citationstegn, da supporten jo er gratis.

Nu har vi besluttet, at TNG-siden skal online, med det hun har. Det er vores fokus nu. Vi laver nogle “træskoløsninger”, hvis der er noget, der ikke spiller. Vi kan altid forfine det senere, fx ved næste opdatering.

Hun er en skøn kunde for mig, fordi vi har samme holdning til, hvad seriøs slægtsforskning er for noget. Ét bevis for et slægtskab er ikke altid nok, og der er jo mange “Niels Hansen”, så det dur ikke at udlægge den første, man støder på, til barnefader.

Hun vil gerne gøre det “rigtigt”, og hun har altid været helt præcis med sine problemformuleringer, når hun booker en tid til en times gratis support. Det har betydet, at jeg har kunnet forberede vores møde, og at jeg har været tunet ind på, hvad vi skal tale om i de 60 minutter.

Hun har accepteret, at det er en langvarig læreproces at bygge en hjemmeside. Det gør man ikke på en eftermiddag.

Vi er begge drevet af glæden ved det enkelte fund og fascinationen af puslespillet, der typisk drejer sig om at hoppe fra den ene originale kilde til den anden til den tredie. Vi elsker at se “Forsvundne arvinger” og ingen af os fatter rigtigt, hvad DNA-slægtsforskning går ud på.

Slægten må holde pause, når TNG skal online


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Slægtsforskningsprogrammer

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Du kan evt. læse om baggrunden for, at jeg overvejer at skifte fra Legacy til Family Historian i denne artikel, som jeg har kaldt “Legacys forlovelse med MyHeritage”.

Det er som udgangspunkt simpelt at skifte fra Legacy til Family Historian:

Man åbner bare sin Legacy-fil med Family Historian, og vupti så har man alle de kære data samlet gennem mange år. Filen, der skal åbnes med Family Historian, ligger sikkert i C:\Users\Ejer\Documents\Legacy Family Tree\Data (hvis du ikke har ændret på standarderne), og du skal åbne den nyeste, der hedder noget med .fdb. Hos mig hedder den fx HBS2.fdb.

Man kan prøve Family Historian gratis i 30 dage for at se, om man kan lide det. Hvis man beslutter sig for at købe det, er prisen for version 7, som er den nyeste, 81,19 $. Det er med Nationalbankens dollarkurs i dag 566 kr. (81,19 * 6,9816).

Sammenlignet med andre slægtsforskningsprogrammer ligger det i den dyre ende, men det er også vildt avanceret, så man skal lige lære at finde rundt. Jeg er stadig i proces, og det føles lidt overvældende. Men sådan er det jo, når man har brugt et andet program i mange år.

Family Historian kan suppleres med et utal af tilføjelsesprogrammer, som også kaldes plugins. Der er lige nu 126 sådanne tilføjelser. De er vist ikke gratis, eftersom siden har titlen Plugin Store. Rettelse den 21/6-2024: Plug-ins er gratis trods navnet.

Jeg bruger ikke alt det med at printe rapporter, diagrammer osv. Og jeg bruger heller ikke DNA i min slægtsforskning. Hvis du bruger DNA, tror jeg ikke Family Historian er noget for dig, for søger man efter “DNA” på deres “Feature List“, får man ingen hits.

Jeg har “kun” brug for godt overblik på min PC, for at holde styr på data og billeder og for at kunne eksportere data og billeder til min TNG-side.

Eksporten sker vha. et plugin, og der er udviklet et særlig plugin, som sørger for at eksportere til TNG, fordi Family Historian har mange TNG-brugere. Når man først har fundet det rigtige plugin, og vel at mærke bruger det rigtigt, er det uhyre simpelt. Der er masser af hjælp at hente i form af den omfattende skriftlige dokumentation med skærmbilleder og i brugergruppen. De er simpelthen så søde og hjælpsomme.

Jeg har fundet en fejl i koblingen mellem Legacy og Family Historian

Når man skifter program, skal man se sig godt for, og man bliver nødt til at teste, for at ens data ikke skal ende i det forfærdeligste roderi, og for at man ikke mister overblikket over, hvilke data man har i hvilket program.

Jeg har testet flere gange, og jeg har simpelthen fundet en fejl, som det kan undre, at ikke andre brugere på verdensplan har rapportet. Først troede jeg selvfølgelig, at jeg havde gjort noget forkert. Men det havde jeg ikke. Det bekræfter de både i brugergruppen og i supporten.

Problemet er: Detaljeteksterne fra Legacy kommer ikke med til Family Historian, og det er selvfølgelig meget alvorligt. Kildenavnet “KB” kommer med og Detaljeinfo “Brande, C449 – 15 r, fol. 300, nr. 0” kommer med, men jeg mangler fx

Jørgen Stegemüller. Driftsleder, Martensens Allé, Brande By og sogn; f. i Brede, Lyngby sogn, Københavns Amt, d. 17/5 1922; søn af appreturmester Felix Rudolf Reinholdt Stegemüller og hustru Karen Sørensen. Gift med efterlevende Jytte Baunsgaard Kristensen, Martensens Allé, Brande. 50 år. Skifteretten i Kolding d. 22/11-1972. Meddelelse om begr. til dødssognet d. 5/12 1972.

Supporten formoder, at der er foretaget ændringer i Legacy-databasen, siden Family Historian testede, for det er så åbenlys en fejl, at den umuligt kan overses. Den, der vil være dygtigst til at løse problemet, har desværre ferie i næste uge. Men de har svaret lynhurtigt og taget min henvendelse seriøst.

Det sætter min konverteringsproces i stå, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

At skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg har været i tvivl om:

  1. Hvordan sætter jeg mig selv som en form for “afdød”, så mine egne data kan vises i TNG, når jeg ikke ellers viser nulevende?
  2. Hvordan får jeg sat billeder som foretrukne, så det er de rigtige, der vises som thumbnails i TNG?
  3. Hvordan sikrer jeg mig, at mine biologiske forældre markeres som “private” og aldrig nogensinde dukker op i TNG (75-års-reglen)?

Svarene var egl. ret enkle. Jeg har endnu ikke kunnet teste, da jeg er nødt til at afvente løsningen på det med detaljeteksterne. Jeg er lidt bange for at få rodet rundt i det hele og ikke vide, hvad jeg har hvor. Hvad har jeg i Legacy, hvad har jeg i Family Historian, hvad har jeg i test-TNG, og hvad har jeg i live-TNG?

Jeg kan selvfølgelig fortsætte i Legacy, som om intet var hændt, og så bare åbne Legacy-filen med Family Historian en gang mere. Så vil jeg være på den sikre side.

Sådan er det at teste. Jeg har prøvet det mange gange i mit professionelle liv. Jeg holder styr på fremdriften vha. pen og et stykke A4-papir for at vide, hvor jeg er kommet til. Jeg er for doven til at tjekke alt en gang mere.

Ulempe: Indtil videre kun på engelsk

Indtil videre findes Family Historian kun på engelsk, men jeg har faktisk tilbudt dem at oversætte det, for jeg tror, at mit kendskab til den danske terminologi er tilstrækkelig.

Det vil tage lang tid, måske et par år, for programmet er omfattende, men mine få dages brug og roden rundt har overbevist mig om, at Family Historian også bør findes i en dansk version. Det er lidt nørdet og lidt overvældende, når man lige åbner det. Men det vil alt være, hvis man har brugt et andet program i årevis. Det ser så godt ud, at det fortjener en dansk kundekreds. Og så er det 100 pct. fri for indflydelse fra MyHeritage.

Herudover skal der være tid til det (andet) frivillige arbejde, til slægtsforskning og til motion.

Det rigtig gode ville være, hvis jeg kunne finde at par stykker/en gruppe at oversætte sammen med:

  1. Opgaven ville blive løst hurtigere
  2. Kvaliteten ville blive højere
  3. Det er altid godt at have nogle at sparre med. Ensomme processer er ikke sunde.

Har du lyst at være med?

Skærmbilleder/screenshots

Herunder er et par skærmbilleder/screenshots fra Family Historian. En af de funktioner, jeg vældig godt kan lide er, at det er tydeligt, hvornår der sker et eller andet med en af de personer, der er knyttet til fx min far. De begivenheder vises med en grå baggrund (se det nederste billede herunder).

At skifte fra Legacy til Family Historian

 

At skifte fra Legacy til Family Historian 

At skifte fra Legacy til Family Historian


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.