Indlæg

/16 Kommentarer/i , /af ,

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Den sociale arv i slægterne

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Når jeg bladrer i kirkebøger, er jeg vant til at skulle springe over gårdmændene. Jeg har nemlig primært husmænd og indsiddere i databasen, og det gælder både adoptivslægten og den biologiske fars slægt på Lolland.

Pludselig er jeg – som led i oprydningen – stødt ind i generationer af gårdmænd i Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt.

Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre i generationer. Og ikke alene det så gifter en af sønnerne sig med datteren af landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911):

“1879 nr. 1. Ungkarl Hans Christensen, Søn af Gaardejer Christen Mogensen og Hustru Ane Margrethe Olsdatter, født i Oppesundby 22 Febr. 1850, døbt 2 April s.A., vaksineret 25 August ligl. s.A. og konfirmeret første Søndag efter Paaske 1864. Pige Karen Kristine Pedersen, Datter af Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen og Hustru Birthe Jensdatter, er født i Sigerslevvester 14 Maj 1856, døbt 20 Juni s.A., vaksineret 1 August 1857 af Bunde og konfirmeret i Græse Kirke 1870. Forlovere: Gaardejer Christen Mogensen af Oppesundby og Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen af Sigerslevvester. 6te Jan. 1879. Indskreven den 7de December.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Sigerslevvester, 1865-1891, KM, Viede – opslag: 8 af 15 opslag.

Så fine folk er jeg ikke vant til. Ungkarlen Hans Christensen (1850 – 1931) er mine 5 * tipoldeforældres tipoldebarn. Når jeg går baglæns, støder jeg ind i mennesker fra Sperrestrup, og Legacy viser et plustegn efter slægtsbetegnelsen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, og kan ikke finde svaret i manualen. Men det må vel være noget med flere slægtskaber? Ved du det?

Er det fordomme, eller er der noget om snakken?

Det er data om mennesker, jeg ikke har set på siden 2007, hvor jeg samlede revl og krat, fordi det alt sammen var så nyt og spændende. I dag ville jeg – muligvis – ikke samle så meget efterslægt. Men når de nu er her, og der er en relation til mig, sletter jeg dem selvfølgelig ikke. Men der er mange detaljer, jeg sletter, fordi fjolset her ikke har tilføjet kilder. Hvor oplysninger om navne på gårdene, sognerådsformænd osv. stammer fra, ved jeg ikke. Tænk om jeg for 18 år siden havde lyttet til de erfarne og noteret kilder på alt.

Om det er sandt ved jeg ikke, måske er det bare fordomme, men det er som om, de får færre børn. Her til formiddag har jeg siddet med Niels OLSEN (1810 – 1896) og Ane MOGENSDATTER (1813 – 1890), hvor jeg har tjekket samtlige folketællinger fra 1840 til 1880: de får kun ét barn. Jeg skal selvfølgelig kontrollere, om der er “mellemdøde” børn eller dødfødte børn, for det virker mærkeligt.

De børn, gårdmændene får, dør ikke som små. Der er heller ikke så mange unge kvinder, der føder børn udenfor ægteskab. Der er heller ingen selvmord. Det ville være spændende at lave et datastudie og sammenligne de sociale klasser i min slægtsfil, men jeg er ikke klar over, om Legacy kan levere de nødvendige data. Måske ved ChatGPT, hvordan det kan gøres?

Der er mange (mænd selvfølgelig), der på deres gamle dage benævnes “Partikulier”, som er en person, der lever af sin formue. Og de lever længere.

Status for oprydningen

Det går egl. ganske godt med mit vilde projekt “Oprydning”. Jeg har en tro på, at jeg en dag bliver færdig. Og data bliver i hvert fald bedre, end de var.

Legacy hjælper med at holde styr på, hvem jeg mangler at se på.

  1. Jeg bruger “tags” til det. Helt banalt har jeg oprettet et tag kaldet “Oprydning”, og når jeg vil have en ny liste over, hvem jeg endnu ikke har haft fat i, eller måske har glemt at tagge, søger jeg de personer, der ikke har dette tag.
  2. Næste trin er “Udskriv” til en kommasepareret fil.
  3. Og så snyder jeg Legacy lidt og gemmer filen som txt, der bare er en simpel tekstfil.
  4. Denne simple fil åbner jeg med Notepad++ og for at få lidt overblik, markerer jeg alle rækkerne og sorterer dem efter ID’et (RIN) vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer som heltal stigende.
  5. Så har jeg den nydeligste liste, hvor dem med det laveste ID, måske er de nemmeste at gå til, fordi de er fra mine tidligste år som slægtsforsker.
    • Når det kun er “måske”, skyldes det, at jeg engang var så dum at vælge “Omnumerer RIN”. Det skal man holde sig fra, og der er virkelig ingen grund til at gøre det. Hvad skulle formålet være?

I år har jeg indtil videre haft fat i 1.037 personer. Tallet inkluderer både de personer, jeg havde i forvejen og de nye personer, jeg har tilføjet.

Jeg kan ikke helt få de forskellige tal til at passe sammen men pyt med det. Det er jo – trods alt – ingen videnskab.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Mere om kilder og kildekritik

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Der er mange postulater og synsninger på Facebook.

I går skrev et medlem af Enhedslisten om de 20 pct. homofobe danskere, og hvad vi kan gøre ved det, for det er selvfølgelig et problem, vi må tage alvorligt.

En bruger skrev til ham:

“Når 80% af muslimske mænd og 75% muslimske kvinder i Danmark er homofober, så er det klart, at det er der man vinder mest, ved at fokusere på den gruppe, selvom det ikke kan stå alene! Men da det er jeres kernevælgere, så må i ha’ fejlet kapitalt! Hvad gør i galt?”

Herefter spurgte jeg vedkommende:

Hvad er din kilde til, at 80 pct. muslimske mænd og 75 pct. muslimske kvinder er Enhedslistens kernevælgere?

Sjovt nok har jeg ikke fået svar. Det samme gælder alle de gange, jeg bruger en lidt anden formulering, men hvor meningen er den samme: “Hvad bygger du det på?”.

Jeg er miljøskadet af mange år med slægtsforskning og endnu flere års interesse for historie, men det morer mig altså at spørge til folks kilder. Og når der ikke angives kilder, er det ofte et udtryk for, at påstandene er såkaldte “synsninger”, og dem skal man passe på med.

Jeg er overrasket over hvor mange, der slynger et eller andet ud uden at kunne angive, hvor de har det fra. Nogle gange er det måske faktisk sandt, men når der ikke angives et ophav, virker det utroværdigt, hvilket er ærgerligt.

Til tider er det måske bare udtryk for en politisk anskuelse. Det er selvfølgelig helt i orden, men så skriv dog “det er politik” eller “det synes jeg bare”. Så ved man, hvad man har med at gøre.

Hvor kommer synsningerne fra?

Vi opbygger alle holdninger til alt muligt. Det begynder i barndommen, fortsætter i ungdommen, på uddannelsen og i årene på arbejdsmarkedet. Det er fuldkommen naturligt men opstår ikke af sig selv. Vi bygger det på et eller andet.

Der, hvor jeg kommer fra, havde man markante – reaktionære – holdninger til mange spørgsmål. Det drejede sig fx om:

  • Indfør dødsstraf
  • Luk Christiania
  • Der er mange samfundsnassere
  • De arbejdsløse er dovne
  • Glistrup vil være den eneste rigtige statsminister

De holdninger tog jeg selvfølgelig med mig fra Bornholm til hovedstaden. Da jeg i sommeren 1981 flyttede på kollegium, kom jeg heldigvis i “genopdragelseslejr”. De andre spurgte ofte “Hvad bygger du det på?” og jeg kunne selvfølgelig ikke svare, for det var jo udtryk for “synsninger”.

Kilder i slægtsforskning

På min TNG-side skriver jeg nederst: “Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen.”

Det med mytologien fandt jeg for mange år siden på en anden brugers hjemmeside, men jeg syntes, det var så godt, at jeg besluttede at kopiere det. Hun er ikke vendt tilbage, så det gør nok ikke noget.

I går fik jeg kontakt til en slægtning i min biologiske slægt. Vores fælles interesse angik personer, som heldigvis har “passeret oprydningen“. Det var en tilfredsstillelse at kunne skrive til ham, at der var kilder på alt.

Kort om oprydningen

Graferne herunder genererer sig selv baseret på regnearket, jeg bruger til at holde styr på, hvor langt jeg er nået med at rydde op. Det varer højst en uge, før jeg i år er nået længere end i hele 2023.

2024 er uinteressant som sammenligningsgrundlag, da jeg havde håndværkere i et par måneder og ikke kunne arbejde på projektet.

Når jeg er færdig med gennemgangen af en person, tildeler jeg vedkommende et “hashtag” i Legacy. Når jeg engang tror, jeg er færdig med alle personerne, er idéen at lave en liste over dem, der ikke har det pågældende hashtag.

Det vil så enten skyldes, at jeg har overset dem, eller jeg har glemt at sætte hashtagget. Det bliver en spændende dag!

(Under billedet kan du kommentere og/eller deltage i læserundersøgelsen).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Om kilder og kildekritik

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Per Hundevad Andersen skriver i bogen “12 spørgsmål fra slægtsforskere” blandt andet:

Så uanset, hvordan en anelinje tilbage til Gorm den Gamle ser ud, vil den være behæftet med usikkerhed og i mange tilfælde med stor usikkerhed. Sandsynligheden er i øvrigt også stor for, at der et eller andet sted gennem de 30+ generationer, man måtte have tilbage til Gorm den Gamle, er en far i kirkebogen, der ikke er den rigtige far, og så bryder teorien alligevel sammen.

Som hovedregel har jeg heller aldrig interesseret mig ret meget for efterkommere. Nittebjergerne udgør en undtagelse.

Det er meget sjovere at finde personer, jeg kan dokumentere slægtskabet til, og allersjovest er det at finde supplerende oplysninger om mennesker, jeg har kendt. Det er dog efterhånden vanskeligt at tilføje noget nyt.

Det sker, jeg falder over slægtsforskningssider, der uden dokumentation fører linjer tilbage til Gorm den Gamle. Jeg skynder mig væk, for de er uinteressante. Hvad skal man dog med personer, man ikke kan anføre kilder til?

En af siderne rummer pr. 4. juli i år lige knapt 180.000 personer, hvoraf 46 er hentet hos mig, uden at jeg er angivet som kilde. Det kunne de nu godt have gjort, idet det drejer sig om mine nærmeste.

Nu hvor jeg rydder op og forsøger at rette (alle) mine gamle fejl, håber jeg, at mennesker, der er interesseret i de personer, jeg også har, finder vejen til mig. Under alle omstændigheder vil de i modsat fald visse blive efterladt med en del fejlbehæftede oplysninger, når de ikke har kontrolleret deres oplysninger i de originale kilder.

Det værste er, når folk stjæler mine billeder, så bliver jeg virkelig rasende, skønt jeg ellers er et fredeligt menneske. Nogle slægtsforskere stjæler billeder med arme og ben. Det er årsagen til, at mine billeder er vandmærkede. Seriøse slægtsforskere kan nemt få tilsendt et eksemplar uden vandmærke, hvis de kan godtgøre deres interesse i et sådant.

Vi er nødt til at arbejde med kilder og kildekritik

De slægtsforskere, jeg kender og samarbejder med, er enormt dygtige til at angive deres kilder og dokumentere deres fund.

📌 1. Hvad betyder dokumentation i slægtsforskning?

At dokumentere sine oplysninger vil sige:

  • At registrere hvilken kilde en oplysning stammer fra.
  • At anføre kilden præcist og systematisk, så andre nemt kan efterprøve data.
  • At vurdere kildens troværdighed – fx om det er en original kilde eller en sekundær gengivelse.

Slægtsprogrammet Legacy rummer mulighed for at arbejde med fire forskellige troværdighedsniveauer. Jeg bruger stort set kun “1 Usikkert” til folketællingerne og “4 Sikkert” til alt, hvad jeg finder i øvrige primære kilder. Det er muligvis en forsimplet tilgang, men det fungerer godt til mit formål.

I eksemplet herunder har jeg henvist til bogen “Trævlerødder – alternativ slægtshistorie”. Bøger giver jeg altid “2 Sandsynligt”, som måske er for restriktivt, men så ved jeg i hvert tilfælde selv, hvorfor troværdighedsniveauet er angivet, som det er, og jeg angiver alle bøger med samme troværdighedsniveau.

Når informationen dukker op i TNG, vises den sådan – det drejer sig om Hans LARSEN (1746 – 1801).

TNG beregner relationen sådan:

“Hans LARSEN er ægtemand til Karen NIELSDATTER, som er trediedels kusine til Kirsten HANSDATTER, som er 3. tipoldemor til STEGEMÜLLER.” (altså ganske tæt på 🙂 )

🗃️ 2. Typer af kilder og kildekritik

Slægtsforskning arbejder med både primære og sekundære kilder:

  • Primære kilder udgøres blandt andet af: kirkebøger, skifteprotokoller, folketællinger som er mest pålidelige, især hvis ført samtidig med begivenheden.
  • Sekundære kilder udgøres blandt andet af: slægtsbøger, online-stamtræer, mundtlige overleveringer. Disse skal behandles med stor forsigtighed, og alle informationer skal krydstjekkes
🗃️  3. Kildekritiske spørgsmål man altid bør stille
  • Hvem har skrevet kilden og med hvilket formål? Havde vedkommende en interesse i at skrive kilden (udover at passe sit arbejde)?
  • Hvornår er kilden skrevet i forhold til begivenheden?
  • Er der interne modsætninger i kilden?
  • Stemmer den med andre kilder?

Hvem er på billedet herunder?

  • Øverst til venstre: Morfar og to af hans søstre. Jeg tror, det er på hans 70-årsdag.
  • Øverste række midtfor: Mormors far.
  • Øverste række til højre: Indkørslen til Hastrup (vand-)mølle i Thyregod, Nørvang Herred, Vejle Amt.
  • Nederste række: En af mormors søstre og deres mor.
  • Nederste række billede to: Mormor i den hvide kjole med to af hendes børn og hendes forældre.
  • Nederste række billede tre: en tipoldemor fra Gullev, Houlbjerg Herred i Viborg Amt.
  • Nederste række billede fire: morbror og hans hustru.
  • Nederste række sidste billede: Mormors farfar.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]