Indlæg

/8 Kommentarer/i , /af ,

Hvad skal man med alle de kilder?

Hul igennem til det rette tyske arkiv 2

Datakvalitet i slægtsforskning

Introduktion

Artiklen drejer sig om kilder og kildekritik. Den kommer tillige ind på GDPR og lov om ophavsret. Artiklen er lang, for der er meget, vi som slægtsforskere skal være opmærksomme på, når vil vil tilføre vores forskning validitet. Det er især nødvendigt, hvis forskningen udbredes til en bredere kreds via internettet.

Ikke alle kilder peger i samme retning, og det er helt i orden, faktisk er det noget af det mest interessante, man kan komme ud for. Det er her, du skal vise, at du er den dygtige detektiv.

Hvad skal man med alle de kilder?

Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. For at kunne argumentere seriøst for de resultater, du har fundet, og som du evt. vil videregive til en bredere kreds via din hjemmeside, er kilder essentielle.

Af hensyn til andre

Hvis du offentliggør din forskning, tilfører du din forskning validitet i betydningen gyldighed: sikkerhed for at et videnskabeligt undersøgelsesresultat er gyldigt, dvs. er dækkende for det, du har ønsket at undersøge. Du viser, at du arbejder seriøst med din slægtsforskning, og at man gerne må “kigge dig i kortene”.

Af hensyn til dig selv

Du slipper for om 20 år at sidde og undre dig over, hvor du har en given oplysning fra.

Hvad skal man med alle de kilder?

Vigtigheden af kildekritik

Kildekritik er essentielt i slægtsforskning, da det sikrer, at de oplysninger, du bruger, er troværdige og nøjagtige. Dette indebærer at vurdere kildens oprindelse, dens troværdighed, og hvor godt den passer sammen med andre kilder.

Primære kilder:

Disse er de mest pålidelige, da de stammer fra personer, der direkte oplevede begivenhederne, som f.eks. ministerialbøger, folketællinger og dåbs- og dødsattester.

Selv gør jeg meget ud af kun at bruge primære kilder. Og dem giver jeg troværdighedsniveau “4”, som er det højeste niveau Legacy arbejder med.

Sekundære kilder:

Disse kan være nyttige, men bør bruges med forsigtighed, da de ofte bygger på andenhåndsberetninger eller tolkninger af primære kilder. Det kan fx være noget, der stod om en person i en konfirmationssang, eller en fortælling, der er gået igen og igen i generationer i familien. Dem giver jeg Legacys laveste troværdighedsniveau, som er “1”. Det samme gælder familiemedlemmers erindringer, der sjældent har noget på sig.

Dokumentation og kildehenvisninger

At dokumentere dine fund med præcise kildehenvisninger er en god praksis i slægtsforskning. Det hjælper ikke kun med at verificere dine oplysninger, men giver også andre mulighed for at følge dine tanker, dine forskningsveje og vurdere dine konklusioner.

Eksempel på kildehenvisning: Hvis du f.eks. bruger en ministerialbog, bør du inkludere oplysninger som bogens titel, år, side og eventuelt en digital reference, hvis bogen er tilgængelig online.

En solid kildehenvisning til en dansk ministerialbog kan se sådan ud:

“Randers Amt, Støvring, Randers – Sankt Mortens, 1950-1958, KM, Døde – opslag: 47 af 240 opslag”.

En solid kildehenvisning til en tysk ministerialbog, der er tilgængelig på Archion.de, kan se sådan ud:

“Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Frankfurt/Oder, Frankfurt (Oder), Sankt Georg, Taufen 1855-1862, Bild 267/320”.

Håndtering af modstridende oplysninger

Det er ikke usædvanligt at støde på modstridende oplysninger i slægtsforskning. Dette kan skyldes fejl i de oprindelige optegnelser, fejlfortolkninger eller forskellige versioner af den samme historie. Det er noget af det, der gør detektivarbejdet sjovt og udfordrende.

Strategier for håndtering af modstridende oplysninger:
  1. Sammenligning af kilder: Sammenlign oplysninger fra forskellige kilder og vurder, hvilken der er mest troværdig.
  2. Analyse af konteksten: Overvej konteksten af kilden – hvornår og af hvem blev den oprettet, og hvilken agenda kunne den have haft?
  3. Dokumentér uoverensstemmelser: Når du støder på modstridende oplysninger, dokumentér dem og forklar, hvorfor du vælger at følge en bestemt kilde fremfor en anden.

Konsekvens og nøjagtighed

Konsistens i din metode og præcision i dine notater er afgørende for høj datakvalitet. Dette indebærer at bruge samme format til at registrere data, være præcis med navne, datoer og steder, og at opdatere dine data, når du finder nye oplysninger.

Det er helt naturligt at blive klogere med tiden. Selv indsætter jeg troværdighedsniveau og datoen for mine fund sammen med kildehenvisningen. Så kan både jeg selv og andre vurdere om kildehenvisningen stammer fra min spæde start som slægtsforsker, eller om det er fra tiden, da jeg fik mere erfaring.

Hvad skal man med alle de kilder?

 

Det vises i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) som vist på det grønne billede herunder.

Klikker du på billedet, føres du til min tyske oldefars side i TNG, hvor du kan rulle ned og se samtlige anvendte kilder – og deres indhold –  vedrørende ham:

Hvad skal man med alle de kilder?

Brug af software

Der findes mange softwareprogrammer, der kan hjælpe dig med at organisere dine data og sikre konsistens. Programmer som Family Historian, Legacy Family Tree og Ancestry.com tilbyder værktøjer til at registrere og verificere oplysninger systematisk.

Jeg har selv brugt Legacy i mange år og været glad for både programmet og den fine support. Nu overvejer jeg i stedet at skifte til Family Historian, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er muligt at angive kilder i MyHeritage, for jeg ser aldrig kildeangivelser i MyHeritage. Det samme gælder Geni.com.

Etik i slægtsforskning

Respekt for privatlivets fred og etisk omgang med følsomme oplysninger er vigtige aspekter af slægtsforskning. Dette inkluderer at få tilladelse fra levende personer, inden du offentliggør deres oplysninger, og at være bevidst om kulturelle og familiemæssige følelser.

Datatilsynet har i sin årsberetning for år 2000 fastlagt rammerne for, hvad slægtsforskere må og ikke må. Årsberetningen kan hentes på tilsynets hjemmeside. Du finder tilsynet udtalelser om slægtsforskning på side 35-37. Det ændrer GDPR, der trådte i kraft 25. maj 2018, ikke på, og det vil sige, at også om nulevende, må man gerne registrere og offentliggøre data, som jeg selv kalder “banale”.

Hvis man ser på ikke-følsomme personoplysninger, har den hidtidige praksis fra Datatilsynet været, at man som slægtsforsker gerne må offentliggøre almindelige (altså “de banale”) data såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke både om nulevende og selvfølgelig også om afdøde personer. Det ændrer GDPR ikke på.

Det centrale i GDPR er, at følsomme oplysninger nu må offentliggøres allerede 10 år efter personens død.

Om det er en god idé at gøre det allerede 10 år efter den registreredes død, beror på din sunde fornuft. Det afhænger tillige af familiens ønsker og respekten for den afdøde. Der kunne jo være nogen i familien, der blev kede af det. Og det er ikke formålet med slægtsforskning – snarere tværtimod.

Inspiration: Danske slægtsforskere Nulevende personer Afdøde personer
Ikke-følsomme oplysninger Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret Slægtsforskere må gerne offentliggøre oplysningerne
Følsomme personoplysninger Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes – især injurielovgivningen er relevant).

Selv viser jeg aldrig viser data om nulevende personer (bortset fra data om mig selv), heller ikke selvom det er tilladt, for det kunne jo være, jeg en dag kom til at registrere data, der ikke var banale om en levende person, og så har vi balladen.

Som følsomme oplysninger anses i hvert fald: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Det vil fx sige, at hvis man skriver af fra ministerialbogen, at en person er udtrådt af folkekirken i december 2000 (fordi det fortæller, at vedkommende er død senere end december 2000) er der tale om en følsom oplysning, der fortæller om en religiøs overbevisning. Og det må man ikke offentliggøre. Og derfor viser jeg ikke nogen data overhovedet om nulevende. Det er for nemt at træde ved siden af!

Kort om lov om ophavsret

Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du kun må bruge andres fotografier og billedmaterialer efter aftale med den, der ejer ophavsretten til billederne. Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det.

Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.

Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.

Denne side fortæller om steder, du kan finde gratis billeder, der ikke er omfattet af lov om ophavsret. Selv bruger jeg Pixabay, der dog har den ulempe at billeder, der har tekst, har en engelsk/amerikansk tekst. Jeg har ikke selv prøvet de andre sider, der omtales.

Konklusion

Datakvalitet er fundamentet for pålidelig slægtsforskning. Gennem systematisk kildekritik, præcis dokumentation, og etisk ansvarlighed kan vi skabe genealogiske optegnelser, der ikke kun har værdi for os selv, men også for fremtidige generationer.

Gå til min TNG-side

Gå til min TNG-side

Hvad skal man med alle de kilder?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er også at gøre orden

Slægtsforskning er også at gøre orden

Jeg elsker at “gøre orden”

Slægtsforskning er også at gøre orden

Har du hørt du den episode af GladPodcast fra i går, som jeg medvirker i? Den har titlen “Bliv klogere på en autistisk hjerne”.

Der kan du blandt andet høre om min glæde ved alle former for at “gøre orden”. Det er skønt, det giver sådan en god ro i maven, og det skaber en følelse af at være “in control”.

Slægtsforskning er i høj grad at gøre orden – der gør man orden i slægten og i familien. Men slægtsforskning er meget mere end det, og det er meget mere end datoer; datoerne udgør bare rammeværket. Det kan også være at sætte sig ind i et andet lands historie. Det er stort set som at starte forfra. Det er fascinerende, og det er svært.

Det er endelig lykkedes mig at finde en mere end 100 år gammel læderindbundet tysk-dansk ordbog antikvarisk. Dagens topbillede forestiller ryggen af “Det nordiske forlags ordbøger, Tysk-Dansk Ordbog af P. L. Ipsen” fra 1906 på 1.970 sider. Den tror jeg, jeg bliver glad for.

En god ordbog er selvfølgelig kun en hjælp, hvis man kan læse, hvad der står i den originale kilde. Og det har jeg mere end svært ved, men det går fremad. Efterhånden ved jeg dog, hvad der skrives ved en dåb, en vielse og en begravelse. Slægtsforskning uden kilder er mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for sine resultater. Derfor er der kilder på alt i databasen. Dette link fører dig til en oversigt over alle mine kilder.

Görlsdorf, som jeg arbejder med, gemmer sig et sted i Spreewald ca. 80 km. fra Frankfurt an der Oder, både er og var en meget lille by på heden. Når der kun bor 300 mennesker, er det klart, at der er mange indgifte. Præsterne har den uvane ikke at skrive det fulde navn, det vil sige at mellemnavnet udelades, eller at mellemnavnet bruges i stedet for fornavnet, men efterhånden “kender” jeg temmelig mange i byen, og det er en stor hjælp, når de alle også har stort set det samme erhverv. Her har du Googles oversigt over min familie i Görlsdorf.

En anden enorm hjælp er Danske Slægtsforskeres Forum. Uden de skarpe tydere var jeg ikke nået så langt, som jeg er, med min oldefars mors aner.

Jeg håber en dag at komme videre med Stegemüller/Stegmüller, men det er indtil videre ikke lykkedes.

Den store røde prik på kortet herunder er Görlsdorf, og den lille røde prik er Frankfurt an der Oder.

Slægtsforskning er også at gøre orden

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning

At have Aspergers syndrom er en stor fordel i slægtsforskning. Den naturlige glæde ved at “gøre orden” er en stor styrke, når man arbejder med slægtsdata. Her er nogle af de egenskaber, der er nyttige:

  • Logisk sans: Brug af logisk sans til at forbinde data og skabe en sammenhæng.
  • Tålmodighed: Tålmodighed til at dykke ned i detaljer og finde de rette forbindelser.
  • Nysgerrighed: En konstant nysgerrighed efter at lære mere og forstå historien bag det enkelte menneske.
  • Detaljefokus: Evnen til at fokusere på detaljer og sikre nøjagtighed i arbejdet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , /af ,

Sover De med tæpper eller dyne?

Sover De med tæpper eller dyne?

Grundtvigs psykiatriske udfordringer

Sover De med tæpper eller dyne?

Topbilledet er fra Wikipedia og forestiller Vindbyholt Kro.

Det er en velkendt sag, at Grundtvig (1783-1872) led af bipolar affektiv sindslidelse, og det udfolder Peter Lund Madsen i “Hjernekassen på P1” fra mandag den 18. juni 2024, hvor han forsøger sig med en form for anamnese (sygehistorie). Udsendelsen kan høres i DR Lyd.

Hans gæster i studiet er Sune Auken og Jes Fabricius Møller, som jeg ikke kendte på forhånd, men de var interessante at lytte til.

Sover De med tæpper eller dyne?

Jeg var så optaget af udsendelsen, at jeg kom til at fortælle min nye overlæge (ca. den 27. i rækken …) i Distriktspsykiatrien om Grundtvig, fordi jeg havde hørt udsendelsen på vej derind.

Det skulle jeg nu nok ikke have gjort, for han skrev efterfølgende “pt. skønnes noget mere livligt associerende end habituelt” og “Pt. dog stadig ikke helt euthym”, men ellers var han vældig sød og rar og gift med en af mine tidligere knalddygtige behandlere, så jeg kunne bede ham hilse mange gange derhjemme. Verden er til tider lidt “forsnævret”.

Grundtvig overnatter på et tidspunkt hos en kollega, og der bliver han spurgt af kollegaens hustru, der gerne vil gøre det bedst muligt for ham “Sover De med tæpper eller dyne?”. Grundvig bliver helt perpleks og ved ikke, hvad han skal svare, for sandheden er, at han jo slet ikke sover.

Når alle andre sover, skriver Grundtvig de salmer og sange, vi i dag synger i kirker, på højskoler og mange andre steder. Han er klart manisk, men det kan han jo ikke have været altid. Man veksler, og man har perioder, hvor man er “stemningsneutral”, det vil sige, man er i feltet mellem de to poler.

Fra genial til gal: Grundtvig har sit første sammenbrud ca. 1810/11. 

Det siges ofte, at man kan være genial, og er man for genial, kan det kamme over, så man bliver gal.

Faderen Johan Grundtvig, der er præst i Udby ved Vordingborg, kan ikke længere klare sit kald og vil trække sønnen hjem som kapellan (en kapellan er en hjælpepræst), så han selv kan blive boende i præstegården. Det kommer Grundtvig meget på tværs.

Grundtvig bor på Valkendorfs Kollegium og har en form for stipendieplads for unge lovende litterater. Den tilkaldte læge sender ham hjem til Udby. Undervejs gør de to venner (han følges med vennen Simon) holdt på Vindbyholt Kro. Om natten har Grundtvig et anfald, hvor han kæmper med djævlen i form af en slange.

Da de kommer til Udby og fortæller om episoden, siger faderen, “min søn har anfægtelser”, og det skal forstås som en religiøs krise. Lægen stiller diagnosen “Gigt i hovedet” og udskriver en recept på “Dyvels-dræk“, som er en harpiks, der udvindes af en persisk skærmplante, og som kan bruges mod snart sagt hvad som helst – herunder “noget med nerver”.

Når man tænker kilder og kildekritik, er det interessant, at Simon først skriver om hændelsen på Vindbyholt Kro 30-40 år efter, den fandt sted. Hvor præcist husker han da hændelsen?

“Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt”

Strofen stammer fra vers 6 i “Langt højere bjerge”, som Grundtvig skrev i 1820. Den findes i Højskolesangbogen som nr. 380 (19. udgave)

og da har i rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt

Martin Andersen Nexø siger om de linjer: “Det er jo den rene Socialisme omsat til poesi”.

I samme sang findes i vers 1

ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Det er fantastisk, at en enkelt forfatter i en enkelt sang har kunnet skrive strofer, mange af os stadig betjener os af eller i hvert fald kender eller i det mindste har hørt.

Synes du bare en lille smule om Grundtvig, må du helt sikkert høre denne episode af “Hjernekassen på P1”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

Fornyede læreprocesser

Life is short, do genealogy first!

Postens titel er tyvstjålet fra Legacy 10, for der er noget om det.

For ikke så længe siden var der nogen der spurgte mig: “Jamen hvad så når du dør, hvem skal arve din slægtsforskning? Hvad med alt dit arbejde?” Tjah, det kan der selvfølgelig være noget om, men sådan er det jo, når man ikke har nogen arvinger. Jeg slægtsforsker for min egen skyld, fordi det udfordrer mig, og fordi jeg elsker læreprocesserne.

Der er jo også en masse andet, hvor man kan spørge “Hvad med det? Hvad med dit bohave osv.?” Jeg vælger at lade være at bekymre mig om det. Til den tid – om forhåbentligt mange år – ved jeg ikke selv, hvad der sker med mine efterladenskaber. Det må nogen andre tage sig af. Boet bliver sikkert udlagt for begravelsesomkostningerne, da jeg ikke sparer op til den, fordi der aldrig er nogen, der er blevet liggende ovenpå jorden.

Der er helt sikker sikkert en stor sandhed i det om, at man må tidligt i gang med slægtsforskningen, da det tager lang tid. Det er et håndværk, man må lære sig, og et håndværk man må finde sin egen vej igennem. Man må fx finde en konsistent måde at angive sine kilder på, og man bliver klogere hele tiden.

Da jeg begyndte i 2003, fortalte de erfarne mig på trappen foran Landsarkivet på Jagtvej mig lørdag morgen, at jeg skulle sætte kilder på alt. Alligevel var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendigt at sætte kilder på. Nu sidder jeg og bander over dem, der mangler. Men der jo ikke rigtig noget at gøre ved det andet end at rydde op, hvis det altså er muligt.

Her skal i hvert fald være konsistens
  1. Angivelser af kilder
  2. Angivelser af steder/lokaliteter
  3. Billedfilernes navne

Åh hvor har jeg brugt meget tid på at rydde op i de tre nævnte parametre – og jeg finder til stadig noget, der ikke er, som jeg har besluttet, det skal være. Jeg bliver sikkert aldrig færdig. Det er først, når man har mange af hver, man kan se, hvordan man ville ønske, de alle så ud. Det er læreprocessen 🙂

Kilder: Jeg bruger ao.salldata.dk, blandt andet fordi konsistent kildeangivelse bliver så simpel: Det er bare at kopiere denne linje og så tilføje opslagsnummeret 52: København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1923-1933, KM, Fødte – opslag: 52 af 323 opslag. Og jeg retter altså også lige “København” til “Københavns” og “amt” til “Amt”, da jeg ellers får nervøse trækninger. Men det behøver man jo ikke gøre en for en. Det kan man fx gøre med Legacy ved hjælp af den fornemme søg og erstat-funktion.

Life is short, do genealogy first!

For så vidt angår steder/lokaliteter angiver jeg stadig herreder, uagtet deres betydning stort set blev afviklet med retsplejeloven af 1919. Og jeg bruger krabsen.dk som opslagsværk, selvom den baserer sig på lokaliteter fra før kommunalreformen af 1970. Jeg tilføjer “Denmark” på alle mine lokaliteter, så de fx ender med at fremstå således:”Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”. Hvis der ikke var konsistens i lokaliteterne, kunne man ikke bevæge sig både fremad og bagud i tid med det samme sted eller søge og være sikker på, at man fik alle med

Jeg tilføjer “Denmark”, fordi jeg kan se, jeg også har udenlandske brugere af min TNG-side. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det kunne være sjovt, hvis de udenlandske brugere gav sig til kende.

TNG er et fantastisk, logisk, enkelt program til en lav pris, man enten kan bruge på sin PC eller bruge som destination for GEDCOM-filer for derefter at vise sine slægtsdata på sin hjemmeside.

Jeg har lavet en dansk supportside her og hjælper gerne i rimeligt omfang, efter du selv har prøvet.

Billedfiler: efternavn komma fornavn. Hvis der er flere personer på billedet, angives de alle (med mindre der er 47 …) fra venstre mod højre med efternavn komma fornavn. Det var en stor lettelse, da jeg for et par somre siden blev færdig med at omdøbe ca. 700 billeder, der startede med at hedde sådan noget som “Far i barnevogn” og deslige! Billedet herunder stammer fra sølvbryllup på Hvelplundgård i 1909.

Life is short, do genealogy first!

Life is short, do genealogy first!

At begynde forfra i et andet land

Når man tager fat på slægtsforskning i et andet land, er det som at begynde forfra. Den eneste lettelse er, at man ved, man skal arbejde sig frem til en konsistens, men hvordan man ønsker, det skal ende, ved man ikke, før man har et vist erfaringsgrundlag = før man har begået alle fejlene.

Mine tyske tipoldeforældres efterkommere har så forskellige stedsangivelser som blandt andet: Litauen, Polen, Schweiz og Spanien. Og nogle forfædre er fra Rusland, som vist bare er “Neurußland” som vist er Polen. Tænk hvis jeg havde noteret, hvor jeg havde det fra … Men jeg havde vist engang for 20 år siden kontakt med en levende efterkommer, der gav mig oplysningerne. Det havde været så smart, hvis jeg havde noteret hvem! Hvordan jeg nogensinde kommer i kontakt med de originale kilder og får valideret informationerne, ved jeg ikke.

Jeg har (indtil videre), arbejdet mig frem til, at kilderne fra Archion.de (Tyske kirkebøger) skal se fx sådan ud, og jeg håber ikke, jeg ombestemmer mig:

Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 385 og 386/508

Et nyt land indebærer også en ny administrativ og ukendt inddeling. Jeg fandt den geniale artikel “Slægtsforskning i Tyskland” af Birgit Flemming Larsen i Personalhistorisk Tidsskrift 2004-2. Den er komprimeret, så den må læses flere gange, men man bliver klog af den. Hun har virkelig meget nyttig viden med. Artiklen kan findes i det fremragende Danskernes Historie Online.

At begynde forfra med et et nyt program

Når man begynder forfra med et nyt program, er det også en enorm læreproces. Man gør det for at slippe væk fra noget (fx MyHeritage) men også for at komme til noget, man håber er bedre. I realiteten kan man ikke vide det.

Efter 18 år med Legacy, hvor fx alle genvejstater mv. sidder i fingrene, er det en stor proces at skifte til det britiske Family Historian, men jeg tror nok, jeg gør det, da mine foreløbige tests ser lovende ud, og da programmet har fornemme anmeldelser.

Jeg blev opmærksom på programmet, fordi en meget erfaren og dygtig TNG-bruger i det amerikanske TNG-forum skrev, at han for syv år skiftede til Family Historian fra Legacy, og det havde han ikke fortrudt en eneste dag.

Family Historian har mange TNG-brugere, og det tiltaler mig i høj grad. Jeg bruger ikke DNA, rapporter og alle de fine ting, man kan generere både i Legacy og Family Historian: Jeg er interesseret i rå data på min PC, som jeg kan eksportere til TNG. Det kan man også fint gøre fra Legacy, men deres forlovelse med MyHeritage byder mig meget imod.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.