Indlæg

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Mere om kilder og kildekritik

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Der er mange postulater og synsninger på Facebook.

I går skrev et medlem af Enhedslisten om de 20 pct. homofobe danskere, og hvad vi kan gøre ved det, for det er selvfølgelig et problem, vi må tage alvorligt.

En bruger skrev til ham:

“Når 80% af muslimske mænd og 75% muslimske kvinder i Danmark er homofober, så er det klart, at det er der man vinder mest, ved at fokusere på den gruppe, selvom det ikke kan stå alene! Men da det er jeres kernevælgere, så må i ha’ fejlet kapitalt! Hvad gør i galt?”

Herefter spurgte jeg vedkommende:

Hvad er din kilde til, at 80 pct. muslimske mænd og 75 pct. muslimske kvinder er Enhedslistens kernevælgere?

Sjovt nok har jeg ikke fået svar. Det samme gælder alle de gange, jeg bruger en lidt anden formulering, men hvor meningen er den samme: “Hvad bygger du det på?”.

Jeg er miljøskadet af mange år med slægtsforskning og endnu flere års interesse for historie, men det morer mig altså at spørge til folks kilder. Og når der ikke angives kilder, er det ofte et udtryk for, at påstandene er såkaldte “synsninger”, og dem skal man passe på med.

Jeg er overrasket over hvor mange, der slynger et eller andet ud uden at kunne angive, hvor de har det fra. Nogle gange er det måske faktisk sandt, men når der ikke angives et ophav, virker det utroværdigt, hvilket er ærgerligt.

Til tider er det måske bare udtryk for en politisk anskuelse. Det er selvfølgelig helt i orden, men så skriv dog “det er politik” eller “det synes jeg bare”. Så ved man, hvad man har med at gøre.

Hvor kommer synsningerne fra?

Vi opbygger alle holdninger til alt muligt. Det begynder i barndommen, fortsætter i ungdommen, på uddannelsen og i årene på arbejdsmarkedet. Det er fuldkommen naturligt men opstår ikke af sig selv. Vi bygger det på et eller andet.

Der, hvor jeg kommer fra, havde man markante – reaktionære – holdninger til mange spørgsmål. Det drejede sig fx om:

  • Indfør dødsstraf
  • Luk Christiania
  • Der er mange samfundsnassere
  • De arbejdsløse er dovne
  • Glistrup vil være den eneste rigtige statsminister

De holdninger tog jeg selvfølgelig med mig fra Bornholm til hovedstaden. Da jeg i sommeren 1981 flyttede på kollegium, kom jeg heldigvis i “genopdragelseslejr”. De andre spurgte ofte “Hvad bygger du det på?” og jeg kunne selvfølgelig ikke svare, for det var jo udtryk for “synsninger”.

Kilder i slægtsforskning

På min TNG-side skriver jeg nederst: “Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen.”

Det med mytologien fandt jeg for mange år siden på en anden brugers hjemmeside, men jeg syntes, det var så godt, at jeg besluttede at kopiere det. Hun er ikke vendt tilbage, så det gør nok ikke noget.

I går fik jeg kontakt til en slægtning i min biologiske slægt. Vores fælles interesse angik personer, som heldigvis har “passeret oprydningen“. Det var en tilfredsstillelse at kunne skrive til ham, at der var kilder på alt.

Kort om oprydningen

Graferne herunder genererer sig selv baseret på regnearket, jeg bruger til at holde styr på, hvor langt jeg er nået med at rydde op. Det varer højst en uge, før jeg i år er nået længere end i hele 2023.

2024 er uinteressant som sammenligningsgrundlag, da jeg havde håndværkere i et par måneder og ikke kunne arbejde på projektet.

Når jeg er færdig med gennemgangen af en person, tildeler jeg vedkommende et “hashtag” i Legacy. Når jeg engang tror, jeg er færdig med alle personerne, er idéen at lave en liste over dem, der ikke har det pågældende hashtag.

Det vil så enten skyldes, at jeg har overset dem, eller jeg har glemt at sætte hashtagget. Det bliver en spændende dag!

(Under billedet kan du kommentere og/eller deltage i læserundersøgelsen).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Om kilder og kildekritik

Gorm den Gamle har aldrig interesseret mig

Per Hundevad Andersen skriver i bogen “12 spørgsmål fra slægtsforskere” blandt andet:

Så uanset, hvordan en anelinje tilbage til Gorm den Gamle ser ud, vil den være behæftet med usikkerhed og i mange tilfælde med stor usikkerhed. Sandsynligheden er i øvrigt også stor for, at der et eller andet sted gennem de 30+ generationer, man måtte have tilbage til Gorm den Gamle, er en far i kirkebogen, der ikke er den rigtige far, og så bryder teorien alligevel sammen.

Som hovedregel har jeg heller aldrig interesseret mig ret meget for efterkommere. Nittebjergerne udgør en undtagelse.

Det er meget sjovere at finde personer, jeg kan dokumentere slægtskabet til, og allersjovest er det at finde supplerende oplysninger om mennesker, jeg har kendt. Det er dog efterhånden vanskeligt at tilføje noget nyt.

Det sker, jeg falder over slægtsforskningssider, der uden dokumentation fører linjer tilbage til Gorm den Gamle. Jeg skynder mig væk, for de er uinteressante. Hvad skal man dog med personer, man ikke kan anføre kilder til?

En af siderne rummer pr. 4. juli i år lige knapt 180.000 personer, hvoraf 46 er hentet hos mig, uden at jeg er angivet som kilde. Det kunne de nu godt have gjort, idet det drejer sig om mine nærmeste.

Nu hvor jeg rydder op og forsøger at rette (alle) mine gamle fejl, håber jeg, at mennesker, der er interesseret i de personer, jeg også har, finder vejen til mig. Under alle omstændigheder vil de i modsat fald visse blive efterladt med en del fejlbehæftede oplysninger, når de ikke har kontrolleret deres oplysninger i de originale kilder.

Det værste er, når folk stjæler mine billeder, så bliver jeg virkelig rasende, skønt jeg ellers er et fredeligt menneske. Nogle slægtsforskere stjæler billeder med arme og ben. Det er årsagen til, at mine billeder er vandmærkede. Seriøse slægtsforskere kan nemt få tilsendt et eksemplar uden vandmærke, hvis de kan godtgøre deres interesse i et sådant.

Vi er nødt til at arbejde med kilder og kildekritik

De slægtsforskere, jeg kender og samarbejder med, er enormt dygtige til at angive deres kilder og dokumentere deres fund.

📌 1. Hvad betyder dokumentation i slægtsforskning?

At dokumentere sine oplysninger vil sige:

  • At registrere hvilken kilde en oplysning stammer fra.
  • At anføre kilden præcist og systematisk, så andre nemt kan efterprøve data.
  • At vurdere kildens troværdighed – fx om det er en original kilde eller en sekundær gengivelse.

Slægtsprogrammet Legacy rummer mulighed for at arbejde med fire forskellige troværdighedsniveauer. Jeg bruger stort set kun “1 Usikkert” til folketællingerne og “4 Sikkert” til alt, hvad jeg finder i øvrige primære kilder. Det er muligvis en forsimplet tilgang, men det fungerer godt til mit formål.

I eksemplet herunder har jeg henvist til bogen “Trævlerødder – alternativ slægtshistorie”. Bøger giver jeg altid “2 Sandsynligt”, som måske er for restriktivt, men så ved jeg i hvert tilfælde selv, hvorfor troværdighedsniveauet er angivet, som det er, og jeg angiver alle bøger med samme troværdighedsniveau.

Når informationen dukker op i TNG, vises den sådan – det drejer sig om Hans LARSEN (1746 – 1801).

TNG beregner relationen sådan:

“Hans LARSEN er ægtemand til Karen NIELSDATTER, som er trediedels kusine til Kirsten HANSDATTER, som er 3. tipoldemor til STEGEMÜLLER.” (altså ganske tæt på 🙂 )

🗃️ 2. Typer af kilder og kildekritik

Slægtsforskning arbejder med både primære og sekundære kilder:

  • Primære kilder udgøres blandt andet af: kirkebøger, skifteprotokoller, folketællinger som er mest pålidelige, især hvis ført samtidig med begivenheden.
  • Sekundære kilder udgøres blandt andet af: slægtsbøger, online-stamtræer, mundtlige overleveringer. Disse skal behandles med stor forsigtighed, og alle informationer skal krydstjekkes
🗃️  3. Kildekritiske spørgsmål man altid bør stille
  • Hvem har skrevet kilden og med hvilket formål? Havde vedkommende en interesse i at skrive kilden (udover at passe sit arbejde)?
  • Hvornår er kilden skrevet i forhold til begivenheden?
  • Er der interne modsætninger i kilden?
  • Stemmer den med andre kilder?

Hvem er på billedet herunder?

  • Øverst til venstre: Morfar og to af hans søstre. Jeg tror, det er på hans 70-årsdag.
  • Øverste række midtfor: Mormors far.
  • Øverste række til højre: Indkørslen til Hastrup (vand-)mølle i Thyregod, Nørvang Herred, Vejle Amt.
  • Nederste række: En af mormors søstre og deres mor.
  • Nederste række billede to: Mormor i den hvide kjole med to af hendes børn og hendes forældre.
  • Nederste række billede tre: en tipoldemor fra Gullev, Houlbjerg Herred i Viborg Amt.
  • Nederste række billede fire: morbror og hans hustru.
  • Nederste række sidste billede: Mormors farfar.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

Billeders betydning for slægtsforskning

Billeders betydning for slægtsforskning

Billeder gør mennesker levende (igen)

Billeders betydning for slægtsforskning

I min favoritudsendelse “Forsvundne arvinger” er det tydeligt, hvor meget billeder betyder. Når Mette Frisk har skaffet billeder af den afdøde og viser dem frem, rykker arvingerne tættere ind til bordet for at kunne se dem rigtigt. De kigger efter lighedstræk med dem selv eller med en ane. De udpeger markante næser eller pander og mener bestemt at kunne genkende dem fra sig selv. Oftest får de forevist billeder af mennesker, de aldrig har set eller har vidst eksisterede.

Legacy fortæller, at jeg ligger inde med 709 slægtsbilleder. Ved de nyere har jeg noteret, hvor jeg har billedet fra. Hvor jeg dog ønsker, at jeg også havde noteret kilden til de billeder, jeg fik forærende for 20 år siden. Men dengang var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendig at notere, uagtet de erfarne på trappen til LAK lørdag morgen fortalte, jeg skulle huske at notere alt. Havde jeg dog bare lyttet!

Jeg er begyndt at vandmærke alle mine billeder, idet jeg er træt af at se dem dukke op på andre slægtsforskeres hjemmeside. Har man en legitim og seriøs interesse i et af mine billeder, sender jeg meget gerne en version uden vandmærke.

Gamle billeder gør mennesker til det, de var engang, nemlig levende mennesker og ikke bare datoer i en slægtsdatabase. De var også levende mennesker, der forelskede sig, fik “uægte” børn, fødte i dølgsmål, giftede sig, døde af tuberkulose, og der var udlagte barnefædre, der ikke ville vedkende sig faderskabet osv.

Forklaring til billedet herunder

Nederst til venstre er det min far Jørgen STEGEMÜLLER. Ovenover ham min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER og ovenover ham igen hans far Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Ved siden af ham er det min farmor Karen SØRENSEN. Bevæger vi os nedad, er det min mormor Mary CHRISTENSEN og under hende er det min morfar Carl Frederik KRISTENSEN. Det store billede i midten er mig selv. Personerne kan nemt søges frem i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding).

Desværre har jeg aldrig mødt min farfar og farmor, idet de var døde, før jeg blev født og i det hele taget blev hentet ind i familien. Min farmor blev kaldt “Moster Karen”, uden at jeg kan finde ud af hvorfor. For at give mening skal man jo have kendt hendes mor, der skal have mindst et andet pigebarn. Det kan jeg ikke få til at passe nogen steder.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Billeders betydning for slægtsforskning

“Billedforbedring” er blasfemi

Hos MyHeritage kan man få farvelagt sine gamle billeder med moderne farver. Efter min opfattelse er det den rene blasfemi, og det svarer nærmest til at omskrive historien. Det gør man da ikke!

Den eneste ændring jeg foretager mig med mine billeder er, at jeg laver en sort/hvid kopi, hvis de skal bruges i en collage som dem ovenover, da det ellers ville se mærkeligt ud at morfar og mormor var brune og jeg selv havde en blå trøje på mv. Det synes jeg ikke selv er blasfemisk.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/11 Kommentarer/i /af

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg nedstammer fra Nittebjergerne

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Nittebjergslægten begynder med Lars LARSEN (1621 – 1698) og Karen JENSDATTER (Beregnet 1630 – 1710). Parret er min 7 * tipoldefar og -mor, og slægten er selvfølgelig velbeskrevet, formentlig fordi de relevante kirkebøger, der eksisterer, er nogenlunde læselige; endda i 1600-tallet.

Hvis der er tale om aner, sender jeg det manglende til tydning i forum.

Jeg vil prøve, om jeg kan:

  1. opdatere mine gamle henvisninger, der stammer fra omkring 2007,
  2. selv læse det, som andre dengang forærede mig, og
  3. følge dem til nutiden.

I givet fald vil jeg være beskæftiget minimum de kommende tre måneder 🙂

Jeg bander mig selv lang væk over mine manglende kildehenvisninger, og at jeg smed meget slægtslitteratur ud, da jeg blev syg og troede, slægtsforskning var passé. Det må have været omkring 2013 – 2014. Jeg har præcise sidehenvisninger til bøger, jeg ikke kan finde. Det drejer sig fx om genoptrykket af E. Carstensens “Hjørlunde Sogns Historie”. Jeg har faktisk originaludgaven fra 1878, men jeg kan kun dårligt læse den.

Jeg har omtaler af gårde, som måske er rigtige, men hvor stammer de fra? Jeg har dåb og begravelser på personer, hvor kirkebogen ikke findes (fx fra Veksø Sogn) – hvor stammer de så fra?

For at det kan blive ædrueligt, tror jeg, at jeg sletter alt det, jeg ikke kan verificere. Der ryger sikkert for meget, men det er bare ærgerligt. Jeg gider ikke have en masse, jeg ikke ved hvor stammer fra.

De hedder alle Lars Larsen

Den første søn af det nævnte par hedder også Lars LARSEN og kaldes “Gamle Lars Larsen”, hvilket er ulogisk. Når faderen også hedder Lars Larsen, ville jeg selv kalde ham for “Unge Lars Larsen”, men det skyldes, at der kommer en Lars LARSEN 1701 – 1782 (han er nu døbt Lauritz). Det er ikke ret nemt at finde rundt i.

Gamle Lars LARSEN (1664 – 1739) gifter sig i november 1690 med Anna RASMUSDATTER (1663 – 1703). Parret er mine 6 * tipoldeforældre. Jeg fik hjælp i forum til denne indførsel:

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

1690. Den 26. Octobris, [planettegnet for søndag] 19 a Trinit bleff holt en Sømmelig troloffvelse imellom Laurids Lauridsen Ungkarl, en Boemand udi Spærridstrup, [og] Ane Rasmusd. Rasmus Svendsens datter ibid., och at intet imod Loven findis udi dette Christelige Verf vidner vi Underskreffne, Datum Hiørlund Præstegaard ut supra. Laurids LLS Lauridsen Fæstemandens Fader [og] Rasmus Svends[en] egen haand.

Venstre margin: Copulerede Adventus Die 30. Nov.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 90 af 142 opslag

Småbidder fra forskellige kirkebøger

Jørlunde kirkebog er fyldt med meget præcise aldersangivelser ved død, men de er helt sikkert forkerte.

Eksempelvis er min  6 * tipoldefar Gamle Lars Larsen “74 aar 5. Maaned 3 ug” ved sin død. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 90 af 194 opslag. Og hvor skulle man dog vide det fra i 1739 et par hundrede år før Den Nye Kirkebog og CPR? Hvis det nu var rigtigt, skulle han være født i januar 1664. Så lang tid mellem fødsel og dåben i december 1664 ville være højst usædvanligt.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

For ret præcist 200 år siden begravedes i Slangerup en Ubekjendt gammelagtig omvandrende betler i Fattigjorden. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1824-1836, KM, Døde mænd – opslag: 5 af 42 opslag, nr. 29. Jeg er ikke helt sikker på anmærkningerne, men jeg får dem til: “Efter Anseelse en omvandrende Betler, ___ og döde strax efter Middag hos Garver Møllers Enke i Slangerup”. Åh, det stakkels menneske.

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Og mere fra Slangerups Fattigjord: Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1816-1824, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 22 opslag, nr 79. Det drejer sig om den 54-årige Enkemand og Murersvend Svend Olsen hjemme hos sin Stifsön Snedker Lange. Han var i arbejde hos Kjøbmand Krog i Slangerup.

Igen er jeg ikke sikker på anmærkningerne, og denne gang er det værre, og så kan I more jer, men jeg får dem til: “Døde ___ og Hastig(?), som han gik ud i Gaarden” Det giver simpelthen ingen mening. “Hastig” kan måske også være “Hæftig”, som jeg har set i andre dødsårsager på egnen. Hvem kan?

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.