Indlæg

,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Dokumentation og kilder i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

For øjeblikket ærgrer jeg mig gul og grøn over, at jeg blandt andet ikke har noteret, hvem der har været så søde at give mig en masse forskellige billeder. For fanden da. De erfarne slægtsforskere fortalte mig allerede dengang, at jeg skulle skrive alt ned, men der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det u-nødvendigt at skrive ned. Nu sidder jeg 20 år efter og er mystificeret.

Der er også mange oplysninger uden kilder, som jeg heller ikke altid fandt det nødvendigt at notere. Jeg stolede på min hukommelse, hvilket var dumt. En del kan der rettes op på, nu hvor jeg fx har abonnement på tyske Archion.de, men det er at lave arbejdet flere gange, hvilket jeg er en stor modstander af. Jeg er ganske enkelt for doven til det.

Nu trækker jeg alt ud af en kirkebogsoplysning og sætter kilder på alt. Jeg har tidligere skrevet en artikel, jeg netop kaldte “Pres det hele ud af kirkebogen”. Den finder du her, og måske kan den inspirere dig?

Her kommer et eksempel fra min tyske familie, der optager mig lige nu:

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Der er faktisk en beskæftigelse mere fra marts 1785, der stammer fra første barns dåb, men jeg kan ikke få den til at være på billedet.

Det tog lidt tid, før jeg fandt en god og stringent metode til at sætte kilder på oplysningerne fra de tyske kirkebøger. Jeg synes, de er gode fx sådan:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 438/508.

Jeg sidder ikke og skriver alt dette. Det er mest copy and paste. Lige p.t. arbejder jeg i Görlsdorf, og det eneste, jeg skal holde øje med, er, om det stadig er “Gesamtkirchenbuch 1694-1834”, og så skal jeg tilpasse billednummeret.

At notere de mange beskæftigelser har flere fordele:

  1. Livets op- og nedture vises. Det kan godt være præsten eller en anden myndighedsperson tager fejl, for måske skriver de bare det samme som ved det forrige barn, men det fås ikke bedre.
  2. Når jeg skal lede efter dødsfaldet, som “afrunder” et menneske, kan jeg tage udgangspunkt i den seneste beskæftigelse, for der er vedkommende jo i hvert fald i live. Dødsfaldet skal findes derefter, og det er hurtigt at finde frem til udgangspunktet. Her skulle jeg fx starte med at bladre fra december 1807.

Men det virker jo primært for mændene, når vi er mere end bare ca. 100 år tilbage. Hvad så med kvinderne?

Sådan kan “rammeværket” nemt sættes for kvinder

Det kan godt være, jeg burde have tænkt over det for mange år siden, men det har jeg altså ikke, så nu synes jeg, jeg har fundet de vises sten.

Måske kan du bruge tippet?

Når jeg fx tilføjer en begivenhed for en mand, og det kan være en beskæftigelse eller en anden begivenhed, og kilden er sat på, trykker jeg på det markerede ikon for at kopiere til udklipsholderen. Alle oplysningerne inkl. kilden er nu parate til at blive “genbrugt”.

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Næste trin er at genbruge oplysningerne hos kvinden (men det kunne også være en anden). Jeg går over til hende, som i dette tilfælde hedder Sophia Lehmanninn (eller ca. deromkring), og som jeg endnu ikke ved så meget om, men det kommer.

Hos hende trykker jeg først “Tilføj” og denæst på ikonet lige til højre for det, der tidligere var peget på med rødt. Det har titlen “Indsæt begivenhed fra udklipsholder”. Titlen vises, når man holder musen over ikonet.

Hun er ikke “Huf- und Waffenschmiede”, så begivenheden “Beskæftigelse” er forkert. Den retter jeg til fx “Bopæl” og sletter “Huf- und Waffenschmiede”. Det, jeg får ud af det, kan se sådan ud, og det fortæller mig, at hun i hvert fald er i live til november 1797 (hvis der altså ikke er noget, der taler imod det, for så kan tricket selvfølgelig ikke bruges).

Nu har jeg det hele inkl. kilderne. Og jeg har næsten ikke foretaget mig noget. Det, synes jeg selv, er ret smart.

Jeg fandt en lettelse i Legacy


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg er vild med “Forsvundne arvinger”

Jeg er vild med "Forsvundne arvinger"

Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh

Jeg er vild med “Forsvundne arvinger”

Jeg elsker at se Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh gå på jagt efter ukendte arvinger i programmet “Forsvundne arvinger” på DR1. Det er “Fjernsyn for mig”, der har et meget lille TV-forbrug, fordi jeg hellere vil producere noget selv end sidde passivt foran en skærm.

I mit næste liv vil jeg også være arkivar og køre rundt på en specialbygget gaffeltruck i Rigsarkivet. Jeg kan ikke forestille mig et bedre job, hvis jeg af uvisse årsager skulle indfinde mig på arbejdsmarkedet igen.

Jeg husker tydeligt det med at løfte låget af de kraftige, brune arkivkasser i pap og næsten holde vejret, til man havde bladret et stykke ned i kassen for at finde de rette arkivalier. Når man endelig finder noget, giver det næsten et lille gib i en. Der udløses endorfiner, fordi hjernen bliver så glad. Dopamincenteret aktiveres. Det var dengang, man var nødt til at gå på arkiv hver lørdag og på alle fridage for at finde noget, man kunne stole på, det vil sige i originale kilder.

Udsendelserne viser tydeligt, hvordan man nærmest “hopper” fra kilde til kilde. Man finder noget i en kilde, og det er ledetråden til den næste kilde. Til sidst har man (måske) opklaret mysteriet og lagt endnu et puslespil.

Det relationelle har stor betydning i mange sammenhænge

Det ser ud som om, de to virkelig kan lide hinanden. Det ser man tydeligt, når de fx står sammen og kigger på et billede af en afdød. De står helt tæt og siger, hvad de hver for sig tænker om billedet. Det kan kun lade sig gøre, når to mennesker kan lide hinanden.

Det er også tydeligt, når hun igen sender ham på yderligere jagt i arkiverne, mens han igen sender hende ud i verden for at opstøve flere arvinger eller evt. bare mennesker, der kan have kendt afdøde.

Hun er så sød og charmerende, når hun opsøger de levende. Hun spørger altid så pænt, om de giver en kop kaffe. Hun er så dygtig til at stille de små uskyldige spørgsmål og ofte få de store komplicerede svar. Folk har simpelt lyst til at tale med hende. Jeg prøver at være lige sådan, når jeg opsøger mennesker, der har kendt mit børnehjem “Dear Home”. Jeg prøver simpelthen at kopiere hende, for jeg kan jo se, at det virker.

Der er mange ting, der afhænger af det relationelle. Jeg har fx fantastiske relationer til både min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og min psykolog. Jeg har kendt dem begge i mange år. De er set an og ikke fundet for lette. Jeg er fuldkommen overbevist om, at det relationelle står for mere end halvdelen af min behandling og virker bedre end alverdens medicin – og så er der i øvrigt ingen bivirkninger.

Alle har en historie

Der er en vis charme ved at følge de spændende opdagelser og menneskelige forbindelser i “Forsvundne arvinger.” Programmet giver ikke kun indsigt i de tekniske aspekter af at spore ukendte arvinger, men afslører også de dybere personlige historier, som ofte er skjult i arkiver og gamle dokumenter. Når Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh begiver sig ud på deres rejse, føles det som om vi er med på deres eventyr, og vi får en følelse af spænding ved tanken om, hvad de måske finder.

For mig er det også fascinerende at se, hvordan Mette Frisk formår at skabe forbindelse med de mennesker, hun møder undervejs. Udover at være dygtig til sit arbejde, har hun en varm og imødekommende tilgang, der gør det lettere for folk at dele deres historier. Dette element af medmenneskelighed er noget, der skiller programmet ud fra andre dokumentariske formater. Ved at engagere sig med folk og høre deres historier, formår hun at give en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske og være forbundet til hinanden gennem historie og familie.

Programmet minder mig også om, hvor vigtige vores rødder er, og hvordan de kan forme vores liv. At lære om sine forfædre og deres rejser kan give et nyt perspektiv på vores egen identitet. For mange mennesker kan disse historier være med til at skabe en følelse af tilhørsforhold og give dem en stærkere forankring i deres egen historie.

“Forsvundne arvinger” er ikke kun et program om at finde arvinger; det er en påmindelse om, at vi alle har en historie, der er værd at dele og udforske.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Die Leiden des alten Stegemüllers

Die Leiden des alten Stegemüllers

Slægtsforskning i Tyskland

Die Leiden des alten Stegemüllers

Overskriften er selvfølgelig skrevet med inspiration fra Johann Wolfgang (fra 1782 tilføjet “von”) Goethes “Die Leiden des jungen Werthers”. Om grammatikken er korrekt, er jeg ikke helt sikker på (det hed jo da: “des, der, des, der”). Meningen skal imidlertid være at beskrive mine “lidelser” med slægtsforskning i Tyskland.

Det er sørme ikke nemt at få styr på den administrative inddeling, da personregistreringen er helt anderledes end i Danmark, fordi kirke og stat er adskilte. Jeg forsøger mig med personer, jeg nemt burde kunne finde, men jeg har ikke meget held med mig, selvom I.B. er sød til at hjælpe mig på vej.

De tyske kirkebøger på Archion.de

Jeg har købt et tremåneders abonnement på de tyske kirkebøger hos Archion.de, da det kun er i Danmark, vi betaler den slags via skatten. Archion er virkelig lækkert at arbejde med. Tre måneder koster 390 kr. og er bestemt prisen værd. Jeg har endnu ikke fundet den rigtige vej til kildeangivelser, så jeg gør det, jeg tror, vil give mening også for andre end mig selv – og for mig selv om de næste 20 år …

At bladre uden resultater

Jeg får min lyst styret mht. at bladre, for her er meget at bladre i!

Alle dem med “geb.” kan man heldigvis springe over, når man leder efter en mand! Folkeregisteret oplyste i 2004 om Ernst Friedrich August NEUMANN, at han døde 1933 i noget, der hedder noget med “Lichterfelde”. Han er ægtemand til min oldefars søster, så det er relativt tæt på.

Derfor har jeg lavet en “Ortssuche” på Lichterfelde og gennemset alle de Lichterfelde, der hører til i Berlin-Steglitz.

Zum übersandten Eheeintrag kann Ich Ihnen mitteilen, dass der Ehemann, Herr Neumann, 1933 verstorben ist. Dieser Sterbefall ist im Standesamt Berlin-Lichterfelde, heute St.Amt Steglitz von Berlin, under der Nr. 193/1933 beurkundet.

Han findes ikke i følgende kirkebøger! Og det er ret let at lede på navnet “Neumann”; det er der ikke så mange, der hedder, selv ikke i Tyskland.

Berlin-Steglitz/ Giesendorf (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1954
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1933
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1944
Berlin-Steglitz/ Martin-Luther (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1953
Berlin-Steglitz/ Paulus (Lichterfelde) Bestattungen 1917-1934
Berlin-Steglitz/ Petrus (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1938
Berlin-Steglitz/ Stubenrauch-Kreiskrankenhaus Bestattungen 1906-1938

Og så er det, jeg tror, der er et eller andet, jeg simpelthen ikke forstår. Men jeg kan ikke regne ud, hvad det kan være.

Oldefar rejste ikke fra de to ældre søstre – de var allerede døde af kolera

Jeg sidder og ser detaljer, som jeg ikke har set før.

Jeg har altid ment, at oldefar efterlod sig to – ældre – søstre, da han rejste til Danmark i 1890, hvor han var 37. Det er forkert. De døde nemlig af “Brechruhr” (dvs. kolera) med en dags mellemrum i 1866, og de begravedes samme dag. Det er svært at forestille sig, hvordan det har været at være deres forældre.

Og helt uden sammenhæng: Hvis du vil bidrage til sprogdatabasen

Dette har intet med slægtsforskning (i Tyskland) at gøre: Jeg er bare kommet til at tænke på, at jeg for ca. et år siden udviklede en lille side, hvor du nemt kan bidrage til sprogdatabasen. Du finder den her. Jeg har bare glemt at gøre lidt reklame for siden, som du er meget velkommen til at bruge.

Jeg har testet virkelig mange gange, og så vidt jeg kan se, bør siden virke, som den skal.

På forhånd tak for dit/dine bidrag.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.