Billeders betydning for slægtsforskning
Billeder gør mennesker levende (igen)
Billeders betydning for slægtsforskning
I min favoritudsendelse “Forsvundne arvinger” er det tydeligt, hvor meget billeder betyder. Når Mette Frisk har skaffet billeder af den afdøde og viser dem frem, rykker arvingerne tættere ind til bordet for at kunne se dem rigtigt. De kigger efter lighedstræk med dem selv eller med en ane. De udpeger markante næser eller pander og mener bestemt at kunne genkende dem fra sig selv. Oftest får de forevist billeder af mennesker, de aldrig har set eller har vidst eksisterede.
Legacy fortæller, at jeg ligger inde med 709 slægtsbilleder. Ved de nyere har jeg noteret, hvor jeg har billedet fra. Hvor jeg dog ønsker, at jeg også havde noteret kilden til de billeder, jeg fik forærende for 20 år siden. Men dengang var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendig at notere, uagtet de erfarne på trappen til LAK lørdag morgen fortalte, jeg skulle huske at notere alt. Havde jeg dog bare lyttet!
Jeg er begyndt at vandmærke alle mine billeder, idet jeg er træt af at se dem dukke op på andre slægtsforskeres hjemmeside. Har man en legitim og seriøs interesse i et af mine billeder, sender jeg meget gerne en version uden vandmærke.
Gamle billeder gør mennesker til det, de var engang, nemlig levende mennesker og ikke bare datoer i en slægtsdatabase. De var også levende mennesker, der forelskede sig, fik “uægte” børn, fødte i dølgsmål, giftede sig, døde af tuberkulose, og der var udlagte barnefædre, der ikke ville vedkende sig faderskabet osv.
Forklaring til billedet herunder
Nederst til venstre er det min far Jørgen STEGEMÜLLER. Ovenover ham min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER og ovenover ham igen hans far Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Ved siden af ham er det min farmor Karen SØRENSEN. Bevæger vi os nedad, er det min mormor Mary CHRISTENSEN og under hende er det min morfar Carl Frederik KRISTENSEN. Det store billede i midten er mig selv. Personerne kan nemt søges frem i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding).
Desværre har jeg aldrig mødt min farfar og farmor, idet de var døde, før jeg blev født og i det hele taget blev hentet ind i familien. Min farmor blev kaldt “Moster Karen”, uden at jeg kan finde ud af hvorfor. For at give mening skal man jo have kendt hendes mor, der skal have mindst et andet pigebarn. Det kan jeg ikke få til at passe nogen steder.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
“Billedforbedring” er blasfemi
Hos MyHeritage kan man få farvelagt sine gamle billeder med moderne farver. Efter min opfattelse er det den rene blasfemi, og det svarer nærmest til at omskrive historien. Det gør man da ikke!
Den eneste ændring jeg foretager mig med mine billeder er, at jeg laver en sort/hvid kopi, hvis de skal bruges i en collage som dem ovenover, da det ellers ville se mærkeligt ud at morfar og mormor var brune og jeg selv havde en blå trøje på mv. Det synes jeg ikke selv er blasfemisk.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.