Tag Archive for: Kilder

Hun kaldte mig altid “Suleima”

Hun kaldte mig altid “Suleima”

Følsom familie

Hun kaldte mig altid “Suleima”

Forleden så jeg den tyrkiske premierminister Erdogan i TV Avisen, og pludselig dukkede et sært minde op: “Min mor” kaldte mig altid “Suleima”, og det lyder da lidt tyrkisk. Slår man navnet op på “Nordiske studier og sprogvidenskab” ved Københavns Universitet får man blandt andet at vide, at

Et slags skældsord?

Mange danskere bruger Suleima nedsættende for at karakterisere en kvinde (eller pige) som ‘næsvis’, ‘stolt’ – eller ligefrem ‘letlevende’ og ‘prostitueret’ – og det kan man jo godt undre sig over. For hvordan kan det være at et ellers pænt og nydeligt pigenavn har fået sådan en betydning?

Jeg var barn, så hun har vel hverken ment “letlevende” eller “prostitueret”. Tilbage står “Næsvis” eller “Stolt”. Jeg kan ikke genkalde mig, hvad der fik hende til det, men det bekræfter den afgrundsdybe afstand mellem os.

Min hukommelse er ikke ret god, men der er alligevel en del yderligere, jeg kunne tænke mig at glemme. “Suleima” er noget af det. Jeg synes ikke, det er så pænt at kalde sit barn sådan. Det ville min far aldrig have gjort.

Er det ligegyldigt med DNA?

Når man begynder at slægtsforske, er det god latin, at man begynder med de nærmeste og så arbejder man sig stille og roligt baglæns.

Alle har forfædre og det er bare spørgsmålet om at gå langt nok tilbage for at finde en god en.

Citat Howard K. Nixon

Jeg har bikset med det i lige knapt 20 år, men der var en pause på nogle år. Jeg har rodet med min adoptivslægt, for det er der, jeg hører til. Det er der, jeg har anekdoter, eller måske skrøner, og billeder og husker morfars fortællinger, dagene hos mormor mv. Jeg har ikke specielt mange personer i min database, og jeg har genoptaget “oprydningen” for at perfektionere dem, jeg har. Der er meget at finde nu og det er skønt. Det vil tage et par år, før jeg igennem hele databasen.

Det er selvfølgelig sjovere at finde nyt end at rydde op. På den anden side er det fascinerende at sidde hjemme ved PC’en og kunne rette alt det, jeg lavede forkert for 20 år siden. Der er godt nok mange “Gårdmænd”, der skal degraderes til “Husmænd”, da det kræver øvelse at skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”.

Jeg har rodet lidt med DNA og har indikationer, men heller ikke mere, for at min formodede biologiske far måske alligevel ikke er min far. Dækkede min biologiske mor over nogen?

En formodet halvsøster opsøgte mig og det har været fantastisk. Nu har jeg måske tabt det hele på gulvet, og det er jeg ked af. Nogle siger, at DNA aldrig lyver. Om seks til otte uger er jeg måske klogere, for jeg har bestilt tests hele tre steder. En slægtsforsker, der efter 20 år ikke ved, hvem der er den biologiske far, kan vel dårligt kalde sig slægtsforsker?

Kunne jeg ikke bare lade som ingenting? Nej, det kan jeg ikke. Jeg har viet mit liv og mine sidste år til genealogien, så jeg skal bare vide det. Det, jeg laver, skal være udtryk for sandheden. Af paternitetssagen fremgår, at min biologiske mor i “avlingstiden” havde været ringforlovet med en, der ikke udlægges som far. Der laves ingen blodtypebestemmelse i 1963/64. Jeg har opsporet ham og temmelig forsigtigt spurgt, om han evt. kunne være min far? Hans umiddelbare svar var: “Nej, så langt nåede jeg slet ikke med Y”. Og så må jeg vel tro på det, indtil DNA evt. viser noget andet.

I fængsel kommer jeg næppe

Af vilkårene for adgangstilladelsen til adoptionssagen fremgår, at jeg ikke har lov at kontakte medlemmer af den biologiske slægt. Det har jeg alligevel gjort forleden aften. Jeg regner ikke med hverken bøder eller fængsel i den anledning.

Jeg har talt med min biologiske mors (som jeg i det mindste ved, hvem er) datter. Denne er født i 1969. Det var lidt underligt og jeg blev klar over, at jeg trods autismen alligevel kan sanse en del – det skal bare være vigtigt nok.

Den fortælling, jeg fik, bekræftede det jeg husker fra ca. 1981. Jeg tror ikke, jeg havde brudt mig ret meget om hende. Meget, meget underligt. Men jeg husker, at jeg gennem hele min barndom (også i de gode år) tænkte: “Når jeg bliver stor, vil jeg opsøge min rigtige mor”. Og det gjorde jeg så ca. 14 dage efter, jeg var blevet 18 år.

Jeg har tænkt meget over, hvordan det mon var at gå ind på det pågældende sygehus med stor mave og dagen efter at forlade stedet uden mave og uden barn. Set fra mit perspektiv må det være et livsvarigt traume. Derfor spurgte jeg, om der har været talt om det. Det har der ikke. Min biologiske mor talte ikke om svære emner, og dem har jeg formentlig været henregnet til, eftersom der aldrig har været talt om mig.

Tiden var en anden. Man talte ikke om kvinder, der “kom galt afsted” og da slet ikke om deres børn. Engang sagde psykologen “Barnet der var til overs”, og det har hun jo nok ret i. Det er vist godt, vi skal ses på mandag – der i øvrigt er 50-årsdagen for min fars død.

Jeg har (måske) seks halvsøskende, men det er følsom familie, så alligevel er jeg alene. Det er ikke helt nemt.

Hun kaldte mig altid “Suleima”


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning med DNA 4

Slægtsforskning med DNA 4

I virkeligheden ikke om DNA

Slægtsforskning med DNA 4

Det er så mærkeligt … men i morgen kl. 20 kan jeg ringe til min biologiske mors første datter efter mig (en pige fra 1969). Og det har jo slet ikke noget med DNA at gøre, for så vidt jeg ved, har jeg hendes oplysninger fra min biologiske mor. Men jeg kan ikke huske det. Jeg ved bare ikke, hvor oplysningerne ellers skulle komme fra? De er jo da ikke faldet ned fra himlen. Det er ikke noget, jeg har drømt! Jeg husker dårligt, men logik kan jeg altså sagtens bruge!

Kontakt til en halvsøster?

Hvad vil jeg med kontakten?

Måske vil jeg gerne spørge til min biologiske mors traume ved at gå ind på Usserød Sygehus ultimo oktober 1963 med stor mave og et par dage senere – eller samme dag – at gå ud derfra uden hverken barn eller mave. Det må have været forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forestille mig det. Jeg er født ca. fire uger for tidligt og med gulsot.

Jeg er taknemmelig for, at hun hverken brugte strikkepinde eller brun sæbe, som var almindeligt dengang før aborten den blev fri (det skete først i 1972).

Jeg vil gerne komme nærmere, hvem der evt. måtte være min biologiske far. Det er den søgen, der har startet det hele.

Min biologiske mor fortæller til Mødrehjælpens journal om en person, hun har været ringforlovet med indenfor “avlingstiden” som ligger mellem “midten af januar og noget før midten af marts 1963: Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Svend K. Svendsen, Kredslæge-Helsingør den 8. december 1963. J.nr.: 22 48 1963: “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar 1963 og noget før midten af marts 1963.”

Hvis noget skal give mening burde der have stået: “… Barnet maa være avlet i tiden mellem noget efter midten af januar 1963 …”.

Nu er jeg spændt på at tale med pigen fra 1969 og se, hvad hun kan tilføje. Vi har mødtes engang i ca. 1981 og jeg kan huske lidt af hende, og hun kan huske lidt af mig. Men heller ikke mere.

Det er alt sammen vildt.

Når man ikke ved noget, ved man alligevel noget

Når man ikke ved noget, ved man måske alligevel noget? Jeg har lavet lidt af en lyn-slægtstavle for hende. Den viser stort set, at vi er beslægtede, hvis det er korrekt, at hendes far hedder Klaus XYZ. Det kan jeg ikke vide. Det med “lyn” betyder naturligvis ikke, at kilder og inskriptioner er udeladte. Jeg går op i at mine fund skal være dokumenterede, og det gælder også min biologiske slægt uanset om det er sandt eller falsk.

Jeg må jo have fået en masse oplysninger fra vores biologiske mor (herunder en masse billeder), men jeg kan ikke huske det. Derfor er jeg utrolig spændt på at tale med hende i morgen kl. 20:00.

Waugh … Jeg synes selv, jeg er sej, at jeg fik mod til at ringe hende op!


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning med DNA 3

Slægtsforskning med DNA 3

Rod i paterniteten?

Slægtsforskning med DNA 3

Jeg har brugt en del af søndag den 6. november på endnu en gang at hente adoptionssagen ned fra dens hylde og denne gang gennemgå den med lup for informationer, der kan vise noget om, hvem der egentlig var far til mig. Jeg mente at huske, at der også var en anden kandidat til titlen, og det havde jeg (selvfølgelig) ret i.

Resultaterne er vist herunder. Alt personhenførbart er naturligvis fjernet.

Af sagen fremgår følgende (direkte citater)

“Har moderen haft samleje med andre på et sådant tidspunkt, at de kan inddrages i sagen: Benægtes. Moderen er specielt udspurgt med hensyn til perioden fra slutningen af december til slutningen af marts”

“Ønsker afhørte at vedgå faderskabet overfor politimesteren: “Nej. Blodtypebestemmelse ønskes foretaget, da en anden ? kan være fader.”

“Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Kredslæge den 8. december. “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar og noget før midten af marts.””

Københavns Universitets Retsmedicinske Institut:
“Instituttet skal herefter udtale, at der hverken efter ABO-, A1A2, MN-, Rh, Xp (står der det? red. 6/11-2022), K- eller Hp-systemet er noget til hinder for, at: X kan være fader til det i sagen omhandlede barn.”

Mødrehjælpens journalkort – Afsnit “Faderskabssag”:
“Til brug for faderskabssagen oplyser bm, at hun i avlingstiden har været forlovet med Z, der er født 21. (her mgl. måned – red. 6/11-2022) år ?. Han er [erhverv] og bor [adresse]. Parterne har været ringforlovede fra 1. januar til slutningen af januar samme år, bm benægter overhovedet at have stået i forhold til ham !!”

Opsummering og konklusion

1) X nægter faderskabet, da det kan være en anden, men det fremgår ikke, hvad han bygger det på.
2) Avlingstiden: “noget før midten af januar og noget før midten af marts”.
3) Y har i avlingstiden været ringforlovet med Z, men hun nægter samleje.
4) Nu har jeg lidt at gå videre med. Det kan både være X og Z. Det kan DNA hjælpe med at afgøre.

Jeg overvejer selvfølgelig, om det er sædvanlig praksis, at Retsmedicinsk Institut bruger formuleringen “… ikke noget til hinder for …” i stedet for “er …”?

Jeg har fat i noget!

Jeg har bestilt en ny test hos MyHeritage, og jeg vil bestille en test hos FamilyTreeDNA. De fisker selvfølgelig i det samme hav (mit DNA) og bør selvfølgelig komme frem til de samme resultater. Jeg skal bare til bunds i dette. Prisen er uden betydning, men selvfølgelig gør det ikke noget, at begge firmaer lige nu kører tilbud.

De nærmeste ønsker ikke at hjælpe og forstår ikke, hvorfor det er vigtigt, men så må jeg jo finde på noget andet og få andre til at hjælpe.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg “har fat i noget”. Når jeg sammenholder min egen ovenstående konklusion med det forhold, at en dygtig DNA-slægtsforsker på relativt kort tid konkluderede, at en anden kan være fader til mig og at ingen af de MyHeritage-træer, vi sammen så på via TeamViewer, rummede noget som helst genkendeligt (navne og/eller lokaliteter), så breder mystikken sig altså.

Det er nok svært for andre at forstå, hvordan det er at være slægtsforsker gennem mange år, at have brugt tusindvis af timer på det uden i det mindste at kende sin far, at regne med, at det er X og pludselig stå med mange indikationer på, at det også kan være Z.

Af erfaring ved jeg, at MyHeritage er ca. seks uger om at analysere spytprøven. Det bliver en lang ventetid. Jeg vil bruge noget af den på at sætte mig mere ind i DNA-mystikken på et overordnet plan.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning med DNA 2

Slægtsforskning med DNA 2

Hvem var min biologiske far?

Slægtsforskning med DNA 2

Jeg tog først på sommeren en DNA-test hos MyHeritage, og en meget venlig mand ved navn Ole har nu brugt et par timer på at hjælpe mig i gang med at tolke resultaterne. Han lærte mig en masse, og jeg ville ikke kunne have fundet frem til det samme selv. Det var dejligt, for jeg synes, det er svært. Og det hele virker på en eller anden måde fuldkommen overnaturligt eller mystisk.

Blandt Oles konklusioner var, at ham, jeg regner med er min biologiske far, måske slet ikke er den rigtige.

Ole sagde: “DNA lyver ikke”. Det er “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie” langt henad vejen enige i. Jeg satte mig og så samtlige deres fremragende små videoer om DNA i slægtsforskning. Det er læge Jacob Hejmdal Gren, der gennemgår, hvad det hele går ud på og hvordan man tolker de matches, man får. Jeg mener, han nævner, at der kan være tilfælde, hvor DNA tager fejl.

Der var også en anden indblandet

Jeg husker fra adoptionssagen, at der faktisk også var en anden potentiel far til mig, men Arvebiologisk Institut kom dengang frem til, at det ikke kan bevises, at ham, jeg tror, det er, ikke skulle være den rigtige. Jeg tror, de skriver, at chancerne for dem begge er lige gode – men det skal jeg selvfølgelig tjekke endnu en gang. Han skriver under på bidragsresolutionen “i protest” og betaler frem til adoptionen er på plads. Han mener ikke, han er min far. Eftersom jeg er på børnehjem, ryger pengene formentlig i stats- eller kommunekassen. Man slipper ikke for at betale af den grund.

Adoptionssagen er for længst stillet op på sin (øverste) hylde igen. Det kræver en stige at få den ned. Jeg kan simpelthen ikke rumme, hvis mine nyligt fundne halvsøskende alligevel ikke er mine halvsøskende. I affekt slettede jeg DNA-testen/-resultatet på MyHeritage. Det var nu nok dumt af mig.

Skal jeg prøve igen?

Nu har jeg set mig varm på firmaet FamilyTreeDNA og jeg overvejer at købe den absolut mest omfattende pakke, de tilbyder. Man kan uploade resultater fra dem til MyHeritage. Det vil nok være nødvendigt, da de fleste danskere tester hos MyHeritage. Pakken fra FamilyTreeDNA er bare bedre. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod Jacob Hejmdal Gren.

Så jeg tæller på fingre: Skal jeg prøve igen? Hvad vil jeg have ud af det? Kan jeg overhovedet få noget ud af det, eftersom resultaterne kun er valide, hvis der også er andre nulevende, der har taget en test.

En af årsagerne til, at der kan rejses tvivl om faderskabet er, at absolut ingen af de personer Ole og jeg kiggede på stemte med den traditionelle slægtsforskning, jeg har udført på min (formodede) biologiske fars side. Alle slægtsforskere laver fejl, og det gør jeg så selvfølgelig også. Men meget, kan jeg ikke tage fejl. Jeg har trods alt en del års erfaring.

Min (formodede) biologiske far havde et specielt efternavn og det har jeg kunnet spore til midt i 1700-tallet på Lolland. Altså burde det navn også være dukket op i bare nogle af de træer, vi så på. Men det gjorde det ikke!

Og der var vist heller ikke noget af alt det andet, vi så, der kunne passe. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til. En af dem kan være de manglende lokaliteter (sogn, herred og amt). Jeg kiggede efter træer, der havde Lolland og eller Falster som lokaliteter, men mange skriver af en eller anden mærkelig årsag ikke lokaliteter i deres træer, og så vil jeg ikke umiddelbart kunne genkende noget. Og jeg har ikke et sted at lede blandt landets ca. 2.300 sogne. Hvor skal man ende og begynde med at lede efter fx en Peter Hansen?


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.