Tag Archive for: Kilder

Gang i slægtsforskningen igen

Gang i slægtsforskningen igen

Mange med navnet LICHT

Gang i slægtsforskningen igen

Det er så herligt atter at åbne Legacy og at opdatere TNG. Jeg har savnet mine dejlige data siden den 23. december 2023, hvor skulderen frøs næsten til is, og højre arm ikke kunne strækkes ud og nå hen til tastaturet. Men nu skulle den vist være næsten på plads, og jeg kan tage fat igen. Heldigvis har jeg regnearket “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” med oversigten over, hvor jeg var nået til og et par e-mails at følge op på.

Jeg gemmer i vid udstrækning mails i årevis, for de fylder ikke noget, og så er det rart dels at kunne dokumentere, dels at kunne se, hvor man er nået til med det ene eller det andet projekt. Jeg elsker mine hjemmelavede projekter i et næsten “forbandet godt liv”.

Jeg har fået en rettelse til LICHT’erne

LICHT’erne hører til på min biologiske mormors side.

Jeanette, der er begynder, havde fundet min side og påpegede en fejl. Og hun havde fuldkommen ret. Det er skønt at få rettet fejl, især når de angår direkte aner. Vi laver alle fejl, og jeg stirrer mig blind på mine egne resultater, sådan lidt “Det er rigtigt, ellers havde jeg jo ikke skrevet det.”

Christian Frederik Rask LICHT (1773 – 1824) gifter sig i oktober 1800 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt med en Anna Christine KIÆR. Det var hende, jeg tog fejl af, fordi folketællingen 1845 viser, at hun er født i Slemminge. Hun er muligvis døbt her: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 337 af 379 opslag.

Men ingen af forældrene hedder Kjær/Kiær. Og de er ikke at finde i folketællingen 1787 nogetsteds i Slangerup eller andre steder i herredet. De findes heller ikke i Strø herred. Derfor tror jeg indtil videre ikke på, at hun er fra Slangerup, men kan aldrig vide.

Hvem er far til Jens Rasch LICHT (1747 – 1816)?

Jens Rasch LICHT bliver døbt i Esbønderup Kirke, Esbønderup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt den 14. april 1747 jfr. Frederiksborg Amt, Holbo, Esbønderup, 1737-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 16 af 186 opslag med denne tekst:

“Fredagen d 14 April 1747. Sig Christian Lichts Barn i Esbønderup, døbt, og kaldet Jens Rasch. Madam. Sl. Hr(?) Jørgen Friisis Enche i Esbønderup bar Barnet. Test. CammerRaad Rasch paa Eserom; Inspecteur Jochum Rasch i Tiswilde; Studios. Monsr Schæffer paa Eserom; Jomfr. Jacobi i Esbønderup.”

“Sjællands Stifts Degnehistorie. Et Bidrag til de svundne Aarhundreders Personal- og Kulturhistorie udarbejdet efter Kirkebøger og Arkivdokumenter af Anders Petersen, Udgiver af Skolestatistik m.v. 1899. N.C. Roms Forlagsforretning” skriver: Melby sogn, Strø Herred: Jens Rasch Licht, f. 1748, Søn af Dr. med., Hofmedicus Joh. Gottfried L.

Gad vide hvad jeg tager fejl af her? Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe sammen, og selvfølgelig skal man passe på med at gå i rette med en så fornem sekundær kilde. Jeg foretrækker bare primære kilder på alt, hvilket er en stor del af oprydningen.

Christian LICHT var gift med Anna Gyde RASCH, jfr. Frederiksborg Amt, Holbo, Esbønderup, 1737-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 125 af 186 opslag: “1740 d 17 Junij Mons Christian Licht og Jomfru Anna Gyde Rasch paa Esrom copulerede”. Og som en fantastisk sekundær kilde: Nygaards sedler:

Gang i slægtsforskningen igen

Primære eller sekundære (evt. tertiære) kilder

Det er blevet så utrolig nemt at sidde hjemme og koble primære kilder på data. Derfor undrer jeg mig til stadighed over, at så mange nøjes med sekundære eller tertiære kilder. Det tager selvfølgelig meget længere tid at finde noget i fx de gamle kirkebøger før 1814, hvor der kom orden i tingene.

I 1814 indførtes kirkebøger med faste rubrikker. Før den tid var det noget kaotisk og overladt til den enkelte kirkebogsførende præst/degn, hvordan de ville føre kirkebogen. År for år eller efter hændelsestype (fødsler, vielser, konfirmationer, dødsfald).

Til gengæld er det så også før 1814, man kan være heldig at finde lange historier, som den kirkebogsførende mente burde overleveres til eftertiden. De er ikke kedelige.

Gang i slægtsforskningen igen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskning er et håndværk

Slægtsforskning er et håndværk

Det drejer sig om læreprocesser

Slægtsforskning er et håndværk

Som så meget andet, hvor man skal bruge hovedet – eller lad mig nu bare kalde det hjernen – så er slægtsforskning et håndværk. At blive jurist eller socialrådgiver eller noget helt tredje bogligt er også et håndværk. Drejer det sig om jura, kalder vi det “juridisk metode”. Hvad det kaldes i andre fag, er jeg ikke klar over, men der findes pendanter.

Hvis man gerne vil være jurist, må man øve sig. Ikke på millioner af regler (måske lige bortset fra at man skal vide, hvad der står i straffelovens § 237 og sådan …) men på den juridiske metode. Det er en læreproces.

Når man har forstået metoden, kan man løse dusinvis af komplekse juridiske problemer. Og det er her jura og slægtsforskning ligner hinanden. Og det samme gør sig helt sikkert gældende for andre fag. Jeg kender dem bare ikke. Men det er jeg ikke i tvivl om, at mine læsere nemt selv kan tænke sig til.

Hvis man gerne vil være slægtsforsker, må man også øve sig på samme måde, som man må øve sig i alle mulige andre håndværk.

Hvordan kommer man i gang?

Processen er lidt lang, men den er afkortet en del, siden jeg startede i 2003, fordi der findes så mange guides online. Rigsarkivets hjemmeside er jo en guldgrube. De har stillet så mange hjælpemidler til rådighed, at man kan komme virkelig langt blot ved at orientere sig lidt på deres hjemmeside.

Herudover er der et par bøger, jeg mener, man ikke må snyde sig selv for at ofre lidt penge på, fordi en læreproces, hvor man har en trykt bog på skrivebordet, simpelthen er anderledes end den hurtige fremsøgning af et resultat på internettet.

Al forskning viser, at hvis man gerne vil tilegne sig blivende kompetencer, går det bedre, når man har en trykt bog ved hånden.

For mit vedkommende drejer det sig om:

  • “Find din slægt – og gør den levende”, der er en guldgrube. Jeg ved stort set ikke, hvad man ikke kan slå op her. En trykt bog kan selvfølgelig ikke følge med fremkomsten af diverse hjemmesider, men det er heller ikke bogens styrke, for de udgør jo primært kilder. Det er i stedet information om paternitetssager, skilsmisser, dødsfald, de almindelige regler for kirkebogsføring, åbenbart skrifte, verdslig mægling osv. osv.
  • “Sogn Herred Amt” som udgør et visuelt billede af amterne, herrederne og sognene. Det er altid skønt at slå sogne op i krabsen.dk, men den viser ikke sognenes indbyrdes placering, helt konkret: hvilke sogne er nabosogne til fx Højby i Ods Herred, Holbæk Amt?

Man må starte et sted, hvis man vil forske i sin slægt, og hvis man vil lære at gøre det rigtigt. Og “rigtigt” er ikke at få resultaterne serveret, det er at vide, hvordan man når frem til resultaterne, således at man med den næste person er klar over, hvilke værktøjer, der kan tages i brug.

Det skønne ved slægtsforskning er blandt andet, at man aldrig bliver færdig: der er altid et anepar mere at finde, og der er altid endnu en kilde at lære at kende. 

Nu har jeg gået længe nok som katten om den varme grød – og nu får jeg sikkert verbale tæv:

Jeg deltager i forskellige grupper, hvor jeg mener, de dygtige, fantastiske hjælpere af og til (faktisk ofte) gør de nye slægtsforskere en bjørnetjeneste (i ordets oprindelige betydning = ingen tjeneste).

1) Spørgerne burde udfordres på deres kundskaber til at læse gotisk eller skråskrift. Det kunne ske ved, at man stillede som krav, at spørgeren altid skulle fortælle, hvad de selv læste. Altså “Jeg læser. “Inderste Hans Hermansens Enke …” ” osv. Læser de ingenting er det selvfølgelig forståeligt og tilladeligt.

Det kan være næsten angstprovokerende at fremlægge det, man selv er kommet frem til. Sådan kan jeg nemt selv have det. Jeg synes, jeg udstiller min uvidenhed. Men gør man ikke selv et forsøg, lærer man det aldrig. Det er for nemt at skrive “Jeg kan ikke læse det – kan I?” for det kan de jo utvivlsomt.

2) Svar på det, der bliver spurgt om og ikke mere. Slægtsforskere er ufatteligt hjælpsomme mennesker, men vil vi lære de nye noget, skal vi lære dem metoden, vi skal ikke forære dem resultatet. Spørger Peter om at finde en vielse, skal man faktisk ikke finde vielsen til Peter. Man skal vejlede om, hvordan han selv kan finde vielsen.

Og man skal heller ikke finde vielsen og supplere med barnefødsler, skilsmisse og dødsfald og en anetavle tilbage til Gorm den Gamle. Det skal han selv finde, og det er jo også det, der er det sjove. Kan han ikke, må han stille et nyt spørgsmål.

Det er en proces med mange trin, men får han det hele forærende, lærer han ikke metoden. Og så bliver han ikke selv i stand til at arbejde med de næste personer. Altså må han spørge i en uendelighed. Det er utilfredsstillende for alle parter.

3) Arbejder man sig ikke selv møjsommeligt frem, får man heller ikke lært noget om kilder og kildekritik. Og kilder er ikke at finde en Hans Jensen på MyHeritage, der “ser rigtig ud”, og så er det nok ham.

4) Ovenstående er blot eksempler – men jeg håber, de belyser skismaet mht. slægtsforskningens metoder og læreprocesser, som i virkeligheden drejer sig om proces contra resultat. Vil man forske i sin slægt, må man lære sig processen. Så er resultaterne lidt længere undervejs – i begyndelsen; til gengæld kan man selv næste gang, og det vil sige, at henover årene er processen ikke mere langsommelig.

Og så kan man kalde sig for slægtsforsker. Og hvem vil ikke gerne det?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Kilderne skal være, som de er

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Meget ofte ser jeg, at andre slægtsforskere tolker kilderne i datafelterne. Det, mener jeg, er forkert. I denne artikel prøver jeg at forklare, hvorfor jeg synes, det er forkert.

Hvad er nu datafelter?

I min egen lille ordbog for slægtsforskere er datafeltet i diverse slægtsprogrammer det sted, man skriver, hvad man har fundet i de originale kilder. Det kan eksempelvis være transskriptioner af det, der står i kirkebøger og folketællinger mv. Det skal ikke være det, man kan udlede af beslægtede kilder. Det skriver man i “historier” eller hvad programmet nu end kalder det. I Legacy er der to muligheder for sådanne noter:

  1. Generelle noter
  2. Forskningsnoter

Man må tage hver kilde for sig og behandle den, som den nu er. Det kan fx være, at en person kaldes noget andet, end det vedkommende er døbt. Man hedder det, man er døbt, med mindre man er adopteret og får nyt slægtsnavn/efternavn ved adoptionen (jeg skulle fx have heddet Nielsen) eller man tager navneforandring. Flere muligheder er der ikke. Jeg bruger Legacy som mit primære program og her er det muligt at angive flere navne.

Jeg har fx en person, der hele sit voksenliv kaldes “Christence PEDERSDATTER”, men hun er i realiteten og uden tvivl døbt “Chrestens PEDERSDATTER”, hvilket selvfølgelig virker underligt for en kvinde, men jeg er ikke i tvivl om, at det er, hvad der står. Jeg går ikke i gang med at fortolke det, jeg skriver det, hun er døbt, trods det at det er underligt. Mit mantra er: “Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre”.

Nogle online programmer, blandt andet MyHeritage, ændrer eksempelvis kvinders efternavn til deres giftenavn. Det er forkert, da det ikke er en genealogisk standard.

Et datafelt er fx angivelsen af stedet. Her mener jeg, at det er i orden at angive stedet, som det er angivet i krabsen.dk, bare man gør det konsekvent og fortæller, hvad man gør. Eksempelvis angiver krabsen.dk stederne indtil kommunalreformen 1970, så man får både herred og amt med. Når disse to oplysninger er med, er det nemt at “gå baglæns”. Postnumre, regioner o.lign. har intet at gøre her. “7330 Brande” eller “Region Syddanmark”giver ingen mening i 1789.

Skrev man her, hvad der står i kilden, ville eksempel Thyregod kunne skrives på mange “interessante” måder. For ikke at havne med adskillige steder, der reelt er det samme sted, må man standardisere det – eksempelvis ud fra krabsen.dk eller noget andet, hvor man ved, hvad der foregår. Herunder er eksempler på, hvordan det samme sted kan skrives på mange måder.

  • Tÿregod
  • Tÿregoed
  • Tyregod
  • Tyregoed
  • osv.

I selve transskriptionen skriver man det, den skriftkloge præst, degn mv. skrev altså fx Tÿregod. I datafeltet skriver man det standardiserede stednavn, fx Thyregod.

Angivelser af kilder

Hvor ville jeg dog ønske, at alle slægtsforskere angav deres kilder. Der er så mange informationer på fx MyHeritage, hvor kilden ikke er angivet. Måske er oplysningerne sande, men det er umuligt at vide, når der ikke er angivet kilder. Folk har vel deres oplysninger et sted fra – så hvorfor ikke skrive hvorfra?

Et sjovt eksempel er en tipoldemors bror ved navn “Niels IVERSEN BAGER”. Hvordan “BAGER” kommer ind i billedet, er jeg ikke klar over, men det er helt sikkert, at det ikke var hans beskæftigelse, eftersom denne mand, der idømmes dødsstraf for at have ombragt aftægtsmanden Mikkel Nielsen, men senere benådes, var husmand.

Hvordan mange på MyHeritage er kommet frem til, at han skulle være bager, ved jeg ikke, men jeg har et gæt: Nogle angiver beskæftigelsen som en del af det datafelt, der er beregnet til navnet fx “Husmand Niels HANSEN”. Det vil sige, at nogle måske har forventet, at det var det samme, der gjorde sig gældende for så vidt angår Niels IVERSEN BAGER. Tænk hvis der var angivet en kilde …

Her kommer endnu en genealogisk standard dog til hjælp: Efternavne skrives med versaler. Så ville det være nemt at se, at BAGER var et navn og ikke en stillingsbetegnelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

En fantastisk tråd i AneEfterlysning

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Det er helt utroligt, når man får oprettet en tråd i Danske Slægtsforskeres forum, som folk af en eller anden årsag synes, det er interessant at åbne og at bidrage til.

Jeg ved ikke, hvad der gør et opslag indbydende, men jeg skrev: “Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København” som overskrift, hvorefter det er væltet ind med hjælp, forslag, kilder, viden, erfaring og alt det andet, man kan have brug for, når man er kørt fast i en ane. Min tråd er i skrivende stund vist 334 gange. Det er ikke så ringe.

Efter overskriften skrev jeg

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: “Firmaet C. Licht 1875-1925”, (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: “… Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718.”

Ikke fundet:
Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke “almindelige” kirkebøger med døde, kun registre)
Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver “I københavn” og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.

  1. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, hvis man skriver, hvad man allerede selv har forsøgt, og som andre derfor ikke behøver hverken at forsøge eller at foreslå.
  2. En anden fornemmelse er, at hvis man er flittig til at svare på alle de henvendelser, man får, er bidragyderne endnu mere flittige til at bistå.
    • Så bliver der en dialog, og så er det sjovt for alle, der er med.
  3. En tredje fornemmelse er, at hvis man ikke er bleg for at lægge de transskriptioner ud, man selv har forsøgt sig med, er de skarpe tydere mere end villige til at lave rettelser. Som eksempel kom vi i fællesskab frem til følgende (og mit eget udkast var alligevel ikke helt Ander And). Jeg synes altid, det er svært at lægge mine egne transskriptioner ud, for det kan være, jeg udstiller min egen uvidenhed?:

88. Bevilling at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur i Kiøben-
havn, hans Liig maa begraves om afte-
nen med mere frihed end Forordningen
tillader.

F.4 (betyder Frederik 4.)

G. A. V.* at Vi, efter allerunderdanigste (betyder “Giøre Alle Vitterligt”)
ansøgning og begiering, allernaadigst ha-
ve bevilget og tilladt, saa og hermed bevil-
ge og tillade, at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur her i Vores
Kongelig residentz Stad Kiøbenhafn, hans
Liig maa efter den Kongel. Forordning,
som om Liigs begravelser Anno 1682 al-
lernaadigst er udgangen, om aftenen
begraves, dog maa Liig Kisten med soert
Day* overtreckes og Sang Klockerne ved (måske skriver han Baj)
Liig begengelsen* lade sig høre en time over
den i bemelte Forordning tilladte tid, hvil-
ket Vores Politiemester til efterret-
ning strax skal kundgiøres. Givet etc.
Hafn: den 29 April 1718

Lidt royal har man vel lov at være

Jeg interesserer mig i virkeligheden ikke videre meget for konger og dronninger eller koblinger tilbage til Gorm den Gamle, for der er så lidt af det, der kan dokumenteres. Det svarer en smule til, at kan man påvise en linje tilbage til Lolland, tror alle, at man hører til “roepolakker”. Jeg er mere vant til bønder på den jyske hede og arbejdsmænd og indsiddere i Nørvang Herred. Dem kender jeg ud og ind.

Men der er intet, af det, vi har fundet frem her, der ikke kan dokumenteres via originale kilder. Der er simpelthen kilder på alt. Der er nul “hören sagen” – og vil jeg meget gerne være med, og er det sjovt.

Min biologiske 6*tipoldefar Henrich LICHT arbejdede ganske enkelt for Frederik den 4., der regerede fra 1699 til 1730 uden at være videre skarpsindig. Men der var jo ikke andre, og nu var det så hans tur …

Så vidt jeg kan se, har vi i fællesskab frembragt oplysninger om slægten LICHT, som ingen tidligere har fundet. Det er fedt!

Nye kilder og oprydning i links

I processen er jeg blevet præsenteret for nye kilder og mange nye links. Sædvanligvis plejede jeg bare at smide dem i en bunke, idet jeg tænkte, at jeg nok kunne finde dem igen. Nu blev det bare tydeligt, at der var så mange gode kilder, som jeg gerne ville kunne genfinde og at der ganske enkelt var behov for en oprydning.

Så jeg er vældig stolt af nu at kunne præsentere en form for orden, andre måske kan lade sig inspirere af.

Nu er alt over stregen de almindeligt forekommende søgemidler m.v., og det under stregen er alfabetiserede mapper, hvor også indholdet inde i selve mapperne er sorteret i alfabetisk orden. Eksemplet viser links i mappen “Lovgivning”, hvor der sikkert vil komme mange nye til.

Jeg håber, det vil fungere godt.

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.