Indlæg

/16 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning: meget mere end datoer

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værdHvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?

Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.

Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”

Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.

Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.

For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.

Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).

Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).

Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.

For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.

Slægtsforskning er hele livet værd

Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.

Tænk om man kunne huske den slags informationer?

Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?

Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.

Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.

De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data til slægtsforskning

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

(De grønne rækker på topbilledet er aner).

Der kan være langt mellem folketællingerne (typisk ti år i nyere tid), og nogle folketællinger er gået tabt. Men selvom der mangler data fra folketællinger, fik folk jo alligevel børn og flyttede rundt.

I en lang periode har jeg tilføjet typisk beskæftigelsen, når en mand blev far eller en kvinde fødte børn; for hende er det nu typisk kun bopælen. Jeg registrerer dem også som fx forlovere, og jeg registrerer den beskæftigelse, der fremgår ved dødsfaldet. Altså alle de steder, hvor kilderne fortæller noget (evt. nyt) om vedkommende.

Dog udtrækker jeg ikke informationer fra konfirmationerne, fordi jeg forestiller mig, at præsten der bare har skrevet af fra dåbsindførslen og altså tilføjer ikke personen ny viden. Og det kunne også blive meget uoverskueligt, når 10 – 12 børn også skal konfirmeres.

Hvis parret fx har mange børn, kan det give et rigtig interessant billede. Prøv at se eksemplet fra Legacy herunder. Jeg håber, det er til at se:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data kan nemt være forkerte, men de fås ikke bedre, og det er jo det, der fremgår af den originale kilde. Af eksemplet fra Charl JOHANSEN, hvis børn jeg p.t. rydder op i, ses mange bopæle og beskæftigelser. Det er nærmest dynamisk fremfor de mere statiske oplysninger fra folketællingerne. Når de først er eksporteret til TNG kommer det til at se ud, som billedet herunder viser. Du får billedet fra hans beskæftigelser. Og jeg er ikke færdig med deres 11(!) børn …

Parret flytter på et eller andet tidspunkt mellem 1838 og 1841. Og han anføres som hhv. indsidder, bødker, indsidder og bødker, husmand, husmand og bødker, og endelig igen husmand. Jeg synes selv, denne metode giver mig et godt billede af et menneskes liv og færden:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Og apropos oprydningen

Det går fremad, og der er også nok at tage fat på. Charl JOHANSEN og hans børn stammer fra min første tid som slægtsforsker og fra en tid, hvor der kun var meget få kilder online. Der er sandelig nok at rydde op i, for jeg har meget sludder, som jeg ikke håber, der er for mange, der kopierer, men det bliver godt engang – formentlig ca. 2030. Lige nu afslører regnearket, at jeg har haft fat i 1.925 personer (antallet inkluderer de nye personer). Nu er det jo helt utroligt, hvad man kan sidde hjemme ved skrivebordet og finde.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Noget af det, man kan sidde hjemme og finde, er dødsattester, der ikke alene fortæller om dødsårsagen men evt. også tilfører viden om beskæftigelse, som evt. ikke fremgår af kirkebogen.

Et sådant eksempel findes på Anders Frederik CARLSEN. Noget af det interessante ved hans dødsattest er, at beskæftigelsen “Arbejdsmand”, der ikke fremgår af kirkebogen ved død, tilføjes, og at fødselsdatoen i dødsattesten er forkert (jeg har dobbelttjekket med kirkebogen). Det, man kan uddrage af det, er, at man åbenbart ikke altid kan forlade sig blindt på dødsattesternes udvisende.

Kilde: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1929 – opslag: 2165 af 2388 opslag.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Fællesskab om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der findes et meget fint forum til TNG, og der findes mange, mange muligheder for at udvide standardfunktionerne ved hjælp af de såkaldte MODs, som der lige nu er 270 af til TNG version 15. Når de fantastiske mennesker er færdige med at opdatere MODs fra version 14, ender vi formentlig på de “gamle” 329 fra version 14.

Da jeg hverken kan kode eller få idéer til nye MODs, overlader jeg det til andre, men jeg bidrager gerne med danske oversættelser til MODs. Så vidt jeg ved, er der ikke andre danske, aktive brugere af forum, så det ligger på mig, men jeg gør det meget gerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Efter 1814 er vi i nutiden

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Så gik der lige en måned, men det har været sjovt og lærerigt at dokumentere mit slægtskab med N. F. S. Grundtvig. Her har du en grafisk fremstilling af vores forbindelse.

Omsat til tekst er det: “Nicolaj Friederic Severin GRUNDTVIG er søskende oldebarn til Peder ANDERSEN, som er 7. tipoldefars/-mors bror til STEGEMÜLLER.“, så ja det er “lidt” langt ude, men det er det gode ved at være pensionist – man må lave lige det, man har lyst til at lave. Jeg har aldrig været klar over, at Grundtvig giftede sig ind i fine og fornemme adelsslægter. Især med hans tredje hustru går det da helt galt for ham.

Arbejdet til andre med slægtsskab med ham er selvfølgelig lavet mange gange, hvilket har været en enormt stor hjælp. Men da jeg har det sådan, at “jeg vil se det selv”, for så er fejlene mine egne, så går tiden, og jeg har har ind i mellem også fundet uoverensstemmelser, som jeg ikke ønsker at gentage – det er fordelen ved at ville se det selv. 

Rigtig mange går ikke til de originale kilder, men skriver af efter hinanden, og på den måde gentages fejl.

Et godt eksempel er ham alle kalder “Peter Nicolai Harald Toft” (første ægtemand til Grundtvigs hustru nr. to), men når man ser efter i kirkebogen, er han rent faktisk døbt “Nikolai Peter Harald Toft”. De fleste skriver også, at han er født i det noget intetsigende “I København”, men det er ikke ret svært at finde ud af, at han rent faktisk er født i Vor Frelsers sogn.

Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man ikke søger de originale kilder, nu hvor det er blevet så nemt, og hvor man kan sidde hjemme ved skrivebordet og gøre det. Jeg kommer heller aldrig til at forstå, hvorfor folk ikke angiver deres kilder, når de lægger deres forskningsresultater på nettet. Det ville jo højne validiteten væsentligt. Kilderne må jo have været der. Hvorfor så ikke angive dem?

  • Jeg har herudover fået meget hjælp til transskriptioner i Danske Slægtsforskeres forum “Hjælp til tydning“. Kirkebøgerne for Nykøbing Sjælland er altså ikke nemme, når vi kommer før ca. 1750. Her sidder fantastiske mennesker, der aldrig sover og som kan tyde de mest umulige tekster.
  • For mange år siden korresponderede jeg med den utrolig dygtige Jette, om vi var relaterede via Jørgen Skomager eller Jørgen Glarmester i Nykøbing Sjælland? Via mine noter genfandt jeg hendes adresse og spurgte, om hun var blevet klogere på det. Og det var hun, og hun har delt utrolig mange fund og ledetråde med mig. Tusind tak Jette! Nu har jeg den bedst dokumenterede gren overhovedet. Du har været en enorm hjælp.

Tid er noget sjovt noget

Jeg talte med en ven om, at Grundtvig døde i 1872. Det, syntes min ven, var meget længe siden. Jeg svarede ham, at som slægtsforskere synes vi jo nærmest, at vi er i nutiden, når vi er fremme ved 1814. 211 år betyder ikke så meget … Det er nærmest bare en spytklat i historien.

Fra 1814 indføres de standardiserede kirkebøger, og der kommer orden på tingene. Før den tid måtte præsterne selv betale for kirkebøgerne, pen og blæk, og derfor var det naturligt at spare på alle tre dele. Det ser ud som om, kongen var glad og tilfreds, bare der blev ført en kirkebog. Hvordan den førtes betød vist mindre.

Da jeg begyndte på slægtsforskning for ca. 22 år siden, var der jo nærmest ingen kilder på nettet. Jeg husker, at vi var glade, når vi nåede til folketællingen for 1860, for den var “fuldtastet”. Det er sjovt at tænke på nu, hvor der næsten ikke er grænser for, hvad der findes på nettet.

Billedet herunder forestiller Grundtvigskirken i København. Den er så imponerende, når man cykler forbi den eller går en tur ind i den:

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i /af

I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel Træben

Kilder i slægtsforskning

I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben

Det er ChatGPT, der har beregnet, at jeg vil være færdig med oprydningen i 2030. Det vil ikke holde, hvis jeg støder ind i flere grene som Grundtvig’erne, for den har virkelig kastet meget af sig, også selvom jeg ikke har medtaget alt, jeg kunne tage med. Det ville være fristende at dokumentere slægtskabet til den kendte præst, men så bliver det for omfattende. Der er andre præster i familien.

Jeg tror ikke, jeg har andre grene, der er så velbelyste og som går så langt tilbage (til 9 * tip). Det begynder med Morten Thuesen (ca. 1570 – 1618) og Ingeborg Andersdatter.

Jeg har brugt næsten al min tid siden den 2. februar på den gren. Jeg har været så heldig at få kontakt med Jette, der også har aner i den gren, og hun har givet mig virkelig mange fine ledetråde. Jeg har kørt rundt i Morten Mortensen, for det hed næsten alle Grundtvig’erne, så det er nemt at lave fejl. Forhåbentlig er der ikke for mange fejl.

Berthel Træben

“1703. Dominica Epiphan: 3. bleff Døbt Thoer Rytteres Datter Bente i Staaerop. Susc: Berthel Træe beens Kone i Nye=kjøbing. Testes. Claus Skoe=mager, i Staaerop, Niels Klejn Smed og Nicolaj Rytterer her i Byen, og Ole Andersøns Kone, Aves Datter Cjdtzse i Staaerop.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 18 af 466 opslag. Tænk at man skrev “Berthel Træe beens Kone”, det er nu meget sjovt at støde ind i.

Bente, der blev døbt i 1703, er søster til min ane Ellen Torsdatter, der er en 6 * tipoldemor. Transskriptionen stammer fra de transskriberede kirkebøger for Højby i Odsherred udarbejdet af Rost Nielsen.

Kilder på alt

Jeg drømmer mig til den fremtid, hvor der er både kilder og ræsonnementer på alt hos mig selv. Det ville være dejligt – og uvurderligt – om alle slægtsforskere dokumenterede deres fund. Det ville gøre de data, man kan finde rundt omkring, meget mere interessante. Ind til videre stoler jeg kun på mig selv og slår alt op selv. Så ved jeg nemlig, at fejlene er mine egne.

En del af oprydningen går ud på at dokumentere alle data men også at skrive ræsonnementer ind, så folk, der besøger min side, nemt kan se, hvordan jeg er kommet frem til diverse resultater. Kilderne er selvfølgelig det primære, men ræsonnementerne har også værdi. Eksempelvis er jeg begyndt at bruger Legacys udmærkede “Datoberegner”. Mit ræsonnement er så, at der er anført sådan og sådan ved begravelsen og på den baggrund, er jeg kommet frem til følgende resultat.

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel TræbenHar man fx:

Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1688-1717, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 189 af 303 opslag

“1695 October ___ Dagen d = 2 October, blef velfornemme Handels Mand, Peder Andersens Hustru, Maren Sörens Daatter begrafvet, ætat 31 Aar 11 Maanet 4 Dage Sogne Præsten Hl. Arnoldus Hofgaard kaste Jord paa hende, og Prædikede offver hende i Kirchen og blef lagt paa den Sÿndre side ved Kirchen.” er det nemt at beregne, at hun var født den 28. oktober 1663.

Det er utvivlsomt forkert, for hvordan skulle man dog i 1695 kende den præcise alder udtrykt i år, måneder og dage. Det kunne man jo dårligt i dag.

På den anden side set fås det ikke bedre, så jeg bruger den dato, skriver hvordan jeg er kommet frem til den, og skriver at det utvivlsomt er forkert, men at det ikke fås bedre. Senere kan andre kilder vise noget andet, og så skriver jeg det. På den måde kan både andre og jeg selv se, hvordan jeg er kommet frem til dette (sikkert forkerte) resultat.

Det kan også være noget nemmere: En dødsdato hos en efterlevende. Er det tydeligt, at en person overlever en anden, er kilden kirkebogen på den afdøde, og den efterlevende dør “Efter …”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel Træben