Indlæg

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Noget om kilder

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Slægtsforskning er ved at udvikle sig til en disciplin, hvor kvantitet trumfer kvalitet, og hvor ukritisk kopiering forklædes som research. På platforme som MyHeritage kan man på få minutter importere tusindvis af personer og kalde det et familietræ – uden nogensinde at have åbnet en kirkebog eller set en anden original kilde.

Resultatet er ikke historie, men en selvforstærkende konstruktion af fejl, hvor den samme forkerte “Maren Jensdatter” kopieres i det uendelige, blot fordi så mange nok ikke kan tage fejl på én gang.

Efter 3½ års oprydning i min egen database har jeg valgt en anden tilgang: Jeg accepterer ikke oplysninger, jeg ikke selv har kontrolleret. Sandheden er enkel, men åbenbart upopulær: Primære kilder er bevis. Sekundære kilder er rygter. Og uden beviser er slægtsforskning ikke forskning – det er fiktion.

Nu har jeg snart brugt 3½ år af mit resterende liv til at rydde op i min database. ChatGPT regner med, at projektet er tilendebragt den 16. juni, og det er fint, for nu gider jeg heller ikke mere.

Måske vil jeg derefter begynde på DNA-slægtsforskning. Men da jeg både er adopteret og slægtsforsker med følelserne, siger det mig måske ikke så meget? Jeg synes jo, jeg hører til i adoptivfamilien.

P.t. har jeg 3.236 personer i min database (Legacy), og når man tænker på, at jeg begyndte at slægtsforske i 2003, er det jo ingenting, men jeg er tilhænger af “lidt men (forhåbentlig) godt”.

Billedet herunder er en opsummering af, hvad jeg egl. har foretaget mig i de 3½ år. Der er tale om minimumstal:

Sammenlignet med at man på MyHeritage nemt finder profiler med over 100.000 poster, er det ikke mange, men jeg håber og tror, det er godt. I hvert fald kan jeg selv lide det meste, og resten må komme lidt henad vejen.

Som absolut hovedregel har MyHeritage intet med slægtsforskning at gøre. Det er primært en pengemaskine på israelske hænder. Se bare deres officielle holdning til kildeangivelser, hvor kilder kun er for “familietræ entusiaster”:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Selvfølgelig kan man nogle gange finde noget brugbart på MyHeritage. Af og til støder jeg på sider, hvor jeg “kender” en af ejerne, fordi han hjalp mig i gang med Frederiksborg Amt for mange år siden. Så bliver jeg glad, for her er noget at komme efter. Men det hører til sjældenhederne.

For det meste består de 37 milliarder optegnelser af, hvad folk kopierer fra hinanden uden nogensinde at gå til de originale kilder. Man finder Maren Jensdatter, og der er mange andre, der også har hende født i Thyregod, og så er det jo nok hende.

Den dag, der oprettes et slægtsforskningspoliti, søger jeg stillingen som politimester.

Der er forskel på kilder

I Danske Slægtsforskeres podcast kan du i episode 6, der udkommer den 21. maj kl. 00:01 (for nu at være helt præcis), høre om robuste arkivhenvisninger, som de fleste af os nok kalder kilder. Rigsarkivet kalder det dog for arkivhenvisninger, så det er nok det rigtigste ord.

De sekundære kilder er spor. De primære kilder er bevis.

Primære kilder giver ny viden.

Det er de originale kilder. Det er de kilder, der først omtaler en begivenhed eller registrerer noget.

Det kan fx være:

  • kirkebøger
  • folketællinger
  • skifter
  • dødsattester
  • osv.

Det er dem, der dokumenterer en begivenhed.

Sekundære kilder fortæller om de primære kilder

Sekundære kilder giver overblik og henviser videre. Det er kilder, som fortæller om de primære kilder.

Det kan fx være:

  • bøger
  • artikler
  • hjemmesider
  • slægtstavler på nettet
  • databaser lavet af andre
  • lokalhistoriske oversigter
  • osv

De er gode til at finde spor 😊 Men de er ikke bevis. Som eksempel er “Mediestream” ikke en kilde. Mediestream er en fantastisk søgemaskine, som gør, at man kan søge i Det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, men det er selve avisen, der er kilden.

De sekundære kilder bør altid krediteres, for det hører med til ordentlighed, at man på denne måde sender en lille tak til fx ophavsmanden/-kvinden til en stor database.

Jeg stoler kun på mig selv

Som led i oprydningen har jeg indtil nu opdateret mere end 700 kildeangivelser. Det er ikke spændende arbejde, men det er nødvendigt, hvis både eftertiden og jeg selv skal kunne bruge mine data.

Jeg vil se det selv, for så er fejlene mine egne. Altid tjekke, altid kontrollere.

Har jeg fundet noget i en sekundær kilde, går jeg altid til den originale kilde for at se, om det nu også kan have sin rigtighed. Dog må jeg tilstå at mht. data fra folketællingerne, stoler jeg på de flittige indtastere.

Har man 100.000 personer i sin database på MyHeritage, er der selvfølgelig ikke noget at sige til, at man ikke har haft tid til at føre sandhedsbevis.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

Randbøl og Nørup sogne

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

En kirkebog er ikke bare en liste over fødsler, vielser og dødsfald. Den rummer også små dramatiske glimt af livet – og døden – i tidligere tiders landsogne. Under arbejdet med mine aner i Randbøl dukkede der flere barske og tankevækkende historier fra 1600- og 1700-tallet op.

På det seneste har jeg haft travlt i Randbøl Sogn, hvor min tip-3-oldefar Lass Nielsen og min tip-3-oldemor Abelone Andersdatter ( – 1779) er fra. Jeg var gået helt i stå med dem; faktisk havde jeg stort set intet, så jeg oprettede for første gang nogensinde et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres AneEfterlysning. Det var særdeles givtigt, for dygtige, kreative mennesker hjalp med detaljer om parrets otte børn.

Det fik mig til at gennemgå kirkebogen minutiøst. Det er fra denne gennemgang, dagens små slægtshistorier stammer.

Fsva. transskriptionerne har jeg støttet mig til Jens Erik Starups fantastiske kirkebogsafskrifter, men jeg har læst den originale kilde og fx brugt versaler (store bogstaver) som første bogstav i substantiver (navneord), da jeg synes, det er mere rigtigt.

Præstens kone og barn døde. Ammen lå barnet ihjel:

(Nørup er annekssogn til Randbøl Sogn og findes i Randbøls kirkebog).

Nørup Sogn 1685
Dend 3 dito (ref. til December) døde min gode Sl. Kone Else Johansd om
morgenen i en Daanelse, der hun hafde født en Datter
og blef begrafvet dend 16 December Ao ætæ 33.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 14 af 112 opslag

Anno 1686 Nørup
d 3 Febr. blef min datter Else Alexandersd. som Ammen
hafde ligget ihiel her nere paa gaarden Engelsholm, neder-
sat i Kirken hoß sin Moder.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 15 af 112 opslag – højre side

Dræbt af frosten:

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Søren Jacobsens dødfødte pigebarn:

1810 den 16de Januar giorde Huusmand Søren Jacobsens Hustru
Ane Hansdatter paa Engelsholm Mark Barsel med et død
født Barn neml. en Pige. Fosteret var fuldbaaren –
Fostermoderen troet at Barnet havde været dødt i nogle
Dage førend hun giorde Barsel – Moderen selv var af
samme Formeening, da hun nogle Dage tilforn befandt sig
i Sygeseng. Moderen kunde aldeles ingen ydermer Aarsag
angive til saadan hendes Forfatning. Fosteret kom let
og naturlig til Verden – Moderen har tilforn intet
dødfødt Barn født til Verden. De tilstædeværende Koner
Maren Jørgensdatter og Ane Marie Jens Datter, som tillige
med Faderen vare overværende, har aldeles ingen Aar-
sag til at føre Anke imod Giordemoderen, hvis Navn
er Bodil Jørgens Datter fra Damkjærhuus, hun er ikke
examineret, men har været brugt til adskillige og
Alt med god Nytte. Barselkonen er omtrent 46 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 168 af 196 opslag

Dræbt af et læs boghvede:

Randbøl:
Mandkiøn 1811
den 29de Sept. begravet Joens Søn fra
Almstok Jens, tienende hos Jens Joen
sen i Bindeballe, han blev ihjelslaget
af et læs Boghvede, hvorunder han væl-
tede. han er født i Almstok, og
er gammel 16 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1809-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 96 af 110 opslag

Konsistente kildeangivelser

Måske har du lagt mærke til, at kildeangivelserne er det, man i databasesprog kalder konsistente. Det er et andet ord for ensartede.

Jeg bruger ao.salldata, der gør det uhyre nemt at opnå denne konsistens. Jeg kopierer bare linjen, og så er det eneste, jeg selv skal indsætte, opslagsnummeret – her fx 168.

Da jeg ikke kan udholde ordet “amt” med småt, retter jeg det lige til “Amt” i en artikel som denne.

I selve slægtsdatabasen: Hvis du bruger Legacy, kan det gøres en gang for alle i de eksisterende kildehenvisninger ved at vælge Søg og erstat i Henvisningsdetaljer og så vælge opsætningen, billedet herunder viser. Når du tilføjer nye poster, skal du køre rutinen igen, men det tager kun et kvart sekund, når du har prøvet det et par gange. Jeg gør det selv konsekvent, idet det ser pænt ud på min TNG-side.

Hvis du vil vide noget om slægtsforskning og databaser, kan du med fordel lytte til de nye episoder af podcasten hos Danske Slægtsforskere, hvor jeg er din vært. Klik på billedet herunder for at komme til podcasten:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskning som videnskabelig praksis

Er slægtsforskning “rigtig forskning?

Slægtsforskning som videnskabelig praksis

Er slægtsforskning blot en hobby – eller opfylder den faktisk forskningens metodiske krav? Med udgangspunkt i videnskabsteoretiske kriterier argumenterer jeg for, at metodisk stringent slægtsforskning må betragtes som en form for historisk forskning.

Jeg møder af og til mennesker – også blandt slægtsforskere – der siger, at vores slægtsforskning ikke er rigtig forskning. Det er jo bare en hobby, evt. en hobby der har grebet om sig.

Mit mål med denne artikel er ikke at ophøje mit arbejde til noget “fint”.

Jeg vil bare fortælle om, hvorfor jeg synes, min slægtsforskning lige så godt kunne være udført på et universitet eller et lignende sted, for jeg har mange muligheder for at få mit arbejde bedømt af fagfæller. Der er masser af slægtsforskere, der er meget dygtige end mig, og som kan finde alle mine fejl – herunder fange alle de “Husmænd” jeg fik gjort til “Gårdmænd”, da jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et ditto G eller som kan tilføje data til mine data.

Jeg lige stødt på en ny kildetype, hvor jeg er i tvivl om begreberne, men som jeg vil elske at lære at kende. Det drejer sig om min biologiske tiptipoldefar Peter Christian Eliasen. Jeg har en masse data, men jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal tolke dem, og hvad de kan bruges til:

Chefen for Orlogsværftet
Kilde: Divisionsbog for 1. Division. 1825,1835 I Opslag 200 af 342

Halvbefaren Matros. Matros Comp. Corpset No. 148.

Peter Christian Eliasen
1826 d 1 Janv fra No. 180 Fødested
Kiøbenhavn 1807. Antaget som Lærling
d 27 Febr 1823 i Mat___ No 180 Blev Karl
i dette No. d 1 Janv 1826 Udtient d 1 Octbr
1834.
Afgaaet til No. 96 d. 1 Jan. 1834

Skyldig fra Jagten Riborg
Kirstine S.M. 2 Rbd. 44
Kostet
Oct. 1832 48er
Nov. 1832 48er
Dec. 1832 48
Jan 1833 48
Febr 1833 44
2 rbd 44er

1826 13 Maj Corvetten Najaden 1826 1. Sept. (1826-1831 Anvendt som Kadetskib): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/N/Najaden(1820).htm

1827 13 Sept. Corvet Diana 1828 15 Aug.

1829 21 April Brig Møen 1829 14 Dec. MØEN, brig (1815-1838)

1830 14 Sept. Brig St. Thomas 1831 26 August (14. september 1830 – 26. august 1831 På togt til Vestindien): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/S/StThomas(1828).htm.

1832 30 April Jagt Riborg Kirstine 1832 1 Octbr.

1833 1 Maij Korvet Galathea 1833 28 Sept. (29. april 1833 – 28. september 1833 På togt til Middelhavet): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/G/Galathea(1833).htm.

Billedet forestiller korvetten Galathea, som han altså sejlede med på et togt til Middelhavet i 1833.

Spørgsmålet om, hvorvidt slægtsforskning kan betegnes som “rigtig forskning”, forudsætter en præcisering af forskningsbegrebet.

Hvad er forskning?

Hvis forskning defineres institutionelt – som virksomhed udført inden for universitære rammer og formidlet gennem fagfællebedømte kanaler – vil noget slægtsforskning falde udenfor. Defineres forskning derimod metodisk, som systematisk, kildebaseret og kritisk undersøgelse af empiriske forhold med henblik på begrundet konklusion, bliver vurderingen en anden.

I videnskabsteoretisk forstand karakteriseres forskning ved en række kriterier:

  • formulering af et undersøgelsesspørgsmål,
  • eksplicit metodeanvendelse,
  • systematisk indsamling og behandling af empiri,
  • kritisk kildevurdering,
  • argumentativ sammenhæng
  • samt mulighed for intersubjektiv efterprøvning.

Disse kriterier er jo ikke knyttet til bestemte institutioner men til en bestemt arbejdsform.

Metodisk slægtsforskning opfylder betingelserne

Metodisk funderet slægtsforskning opfylder disse betingelser. Arbejdet tager udgangspunkt i afgrænsede problemstillinger:

  • identifikation af personer,
  • fastlæggelse af slægtskabsrelationer,
  • rekonstruktion af livsforløb eller afklaring af modstridende oplysninger i kildematerialet.

Disse problemstillinger formuleres som arbejdshypoteser, der undersøges gennem systematisk analyse af primærkilder – herunder kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller, lægdsruller og retslige dokumenter mv.

Da jeg ville kortlægge min relation til digterpræsten Nicolaj Friederic Severin GRUNDTVIG (1783 – 1872) sad jeg på et tidspunkt med to personer i Nykøbing Sjælland engang i 1700-tallet. De kunne begge være den rigtige. Jeg måtte opstille en masse hypoteser for hvem der var den rigtige og efterprøve dem alle. Jørgen ANDERSEN (1721 – 1798) var skomager og den anden var (som jeg husker det) “Jørgen Glarmester”. Jeg kunne ikke bruge “Han ser rigtig ud, så det er jo nok ham”. Det viste sig, da jeg fik gravet længe nok i det, at det var Jørgen Skomager, der var min tip4-oldefar.

Kildekritik og transparens må med

Den metodiske kerne er historisk-kritisk. Kilder vurderes med hensyn til:

  • ophav,
  • samtidighed,
  • kontekst,
  • formål.

Der skelnes mellem førstehånds- og andenhåndsoplysninger. Uoverensstemmelser mellem kilder analyseres og vægtes. Hvor direkte dokumentation mangler, konstrueres argumenter på grundlag af indicier og sandsynlighedsvurderinger. Denne form for inferens er velkendt inden for historieforskningen og udgør en legitim erkendelsesform, når den udføres eksplicit og transparent.

Transparens er et centralt videnskabeligt krav. I metodisk stringent slægtsforskning ledsages enhver konklusion af præcise kildehenvisninger, således at ræsonnementet kan efterprøves. Reproducerbarhed i denne sammenhæng betyder ikke identisk fortolkning, men mulighed for kontrol af det empiriske grundlag og de logiske slutninger. Kort sagt kan og må andre slægtsforskere gerne tjekke, om de er enige i mine resultater.

Det betyder også, at ikke-fundene må med: jeg noterer fx altid det, der ikke er lykkedes for mig. Det kan se sådan ud:

Ikke konfirmeret:

Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1878-1891, KM, Konfirmerede piger
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1888-1891, KM, Konfirmerede piger

16/2-2026
HBS”

Endvidere er revision en integreret del af praksis: nye kilder eller forbedret kildeadgang kan føre til korrektion af tidligere resultater. Denne dynamik er ikke et særtræk ved amatørarbejde, men et grundvilkår for al empirisk forskning.

Derfor anses slægtsforskning ikke som forskning

En hyppig indvending er, at slægtsforskning mangler teoretisk generaliserbarhed, idet den beskæftiger sig med individuelle livsforløb frem for overordnede strukturer.

Imidlertid er genstandens skala ikke afgørende for videnskabelig status. Mikrohistoriske studier udgør en etableret forskningsretning og har demonstreret, at analyser af enkeltpersoner og lokalsamfund kan bidrage væsentligt til forståelsen af bredere sociale og kulturelle processer. Slægtsforskning producerer i denne forstand et omfattende empirisk materiale, der kan indgå i bredere historiske synteser. Vores arbejde kan altså bruges af historikere til at underbygge deres hypoteser og resultater.

En anden indvending vedrører fraværet af formel fagfællebedømmelse. Dette aspekt angår forskningens institutionelle organisering snarere end dens metodiske karakter. Fagfællebedømmelse er et kvalitetskontrollerende redskab, men ikke en ontologisk (dvs. spørgsmål om, hvad der er virkeligt) forudsætning for, at et arbejde kan betegnes som forskning. Metodisk stringens kan i princippet udøves både inden for og uden for akademiske institutioner.

Ikke al slægtsforskning er forskning

Det må samtidig fastholdes, at betegnelsen forskning ikke ukritisk kan udstrækkes til enhver form for slægtsinteresse. Arbejde uden systematisk kildeangivelse, uden eksplicit metode og uden kritisk vurdering af materialet opfylder ikke videnskabelige kriterier. Slægtsforskning uden kildeangivelse er den rene mytologi. Distinktionen bør derfor ikke trækkes mellem professionel og ikke-professionel, men mellem metodisk stringent og metodisk utilstrækkelig praksis.

Konklusion

Konklusionen er, at slægtsforskning – når den udføres med eksplicit metode, konsekvent kildekritik og transparent argumentation – opfylder de centrale videnskabelige kriterier, der kendetegner historisk forskning. Spørgsmålet om, hvorvidt den er “rigtig forskning”, kan derfor ikke afgøres på institutionelt grundlag, men må besvares ud fra metodens karakter og kvalitet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

DNA finder både slægtninge og mordere

“Gennembruddet” en sand historie

DNA finder både slægtninge og mordere

En Netflix-serie om et svensk dobbeltdrab bliver afsæt for en personlig og faglig refleksion over DNA-slægtsforskning. Artiklen tager udgangspunkt i den sande historie bag “Gennembruddet”, hvor politiets traditionelle metoder kommer til kort, og hvor slægtsforskning og DNA til sidst bliver nøglen til opklaringen 16 år senere.

Samtidig kobles fortællingen til egne erfaringer med DNA-tests, brudte relationer og en grundlæggende skepsis over for DNA som slægtsforskningsmetode. Hvad kan DNA, hvad kan det ikke, og hvilke menneskelige omkostninger følger med, når sandheden endelig findes?

Normalt har jeg ikke abonnement på Netflix, fordi jeg ikke kan koncentrere mig mere end 20 minutter, når jeg ikke selv er aktiv, og jeg vil også hellere lave noget selv. En ven fortalte dog om serien på fire afsnit á ca. 35 – 40 minutter. Netflix introducerer selv historien sådan:

Da et chokerende dobbeltdrab forbliver uopklaret i 16 år, samarbejder en kriminalbetjent med en slægtsforsker om at fange morderen, før sagen bliver forældet

Jeg så tre afsnit i aftes/nat og det sidste afsnit her til morgen. Hvert afsnit er 32,25 kr. værd. Jeg kan godt koncentrere mig om levende billeder, når noget er høj-interessant. Og det er “Gennembruddet”.

En virkelig historie

Der er tale om den næststørste politiopgave i svensk historie, kun overgået af drabet på statsminister Oluf Palme i 1986.

Drabene finder sted i 2004, og politiet sætter alle ressourcer ind på opklaringen, men det lykkes dem ikke ved hjælp af politiets traditionelle metoder. Serien viser, hvordan den ledende kriminalbetjent nærmest er besat af at finde gerningsmanden. Han og hans hold arbejder i døgndrift, de sover ikke, de spiser næsten ikke, men efterforskningen bevæger sig ikke ud af stedet.

Man følger de pårørende til de to dræbte. Den ene er en lille dreng på otte år. Forældrene er libanesere, og som faderen siger, da gerningsmanden er fundet og har tilstået, har familien nærmest følt sig som levende begravede i de 16 år, der er gået med uvished. Det kan man godt forstå.

Gerningsmanden bliver kun fanget alle de år senere, fordi en DNA-slægtsforsker ved navn Per går på jagt i DNA-profiler og kirkebøger.

Jeg er fuldkommen overbevist om, at Per befinder sig på autismespekteret med formentlig Aspergers syndrom og/eller har ADHD. Jeg hæfter mig ved hans evne til at se alle detaljer og til at hyperfokusere. Herudover kæmper han og hans kone med en datter, der vægrer sig ved at komme i skole, og som har svært ved det sociale, hvilket Per også selv har.

Forhindringerne

Kriminalbetjenten kæmper på mange fronter:

  • Pressen
  • Tiden
  • GDPR
  • Unge chefer der synes, at ressourceallokeringen nu må ændres. Man må opgive at opklare drabet, når der er gået så mange år. Det er jo egentlig en forståelig holdning fra ledelsens side.

Mine erfaringer med DNA-slægtsforskning

Mine erfaringer med DNA-slægtsforskning er ikke gode. Jeg fik kontakt til en halvsøster, jeg virkelig godt kunne lide, men da jeg fortalte hende, at en meget dygtig DNA-slægtsforsker rejste tvivl om, hvorvidt han, vi regnede med, var vores fælles far, måske alligevel ikke var vores fælles far, ønskede hun ikke længere at have kontakt med mig. Sådan kan det gå, det var ærgerligt, men det siges jo, at “DNA lyver aldrig”.

Jeg har indsendt en spytprøve til MyHeritage og forsøgt at forstå, hvad det går ud på, men min hjerne vil ikke være med. Jeg fatter ikke en brik – og måske elsker jeg også bare de originale kilder for meget. Jeg synes ikke, DNA-slægtsforskning er “rigtig slægtsforskning”, men det er nok fordi, jeg ikke forstår det. Og jeg kan sagtens forstå styrken i at koble DNA-resultater og originale kilder.

“… forælders kusine i 4. led” blandt mine 10.798 matches siger mig intet. Herudover genkender jeg ikke uden videre navnene i min biologiske slægt, og så er opgaven næsten umulig. Dog er der en med 936,4 cM, jeg kan genkende, for jeg ved på forhånd, han er min biologiske mors barnebarn.

Jeg bladrer videre 🙂

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.