Indlæg

/8 Kommentarer/i /af

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Efter 1814 er vi i nutiden

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Så gik der lige en måned, men det har været sjovt og lærerigt at dokumentere mit slægtskab med N. F. S. Grundtvig. Her har du en grafisk fremstilling af vores forbindelse.

Omsat til tekst er det: “Nicolaj Friederic Severin GRUNDTVIG er søskende oldebarn til Peder ANDERSEN, som er 7. tipoldefars/-mors bror til STEGEMÜLLER.“, så ja det er “lidt” langt ude, men det er det gode ved at være pensionist – man må lave lige det, man har lyst til at lave. Jeg har aldrig været klar over, at Grundtvig giftede sig ind i fine og fornemme adelsslægter. Især med hans tredje hustru går det da helt galt for ham.

Arbejdet til andre med slægtsskab med ham er selvfølgelig lavet mange gange, hvilket har været en enormt stor hjælp. Men da jeg har det sådan, at “jeg vil se det selv”, for så er fejlene mine egne, så går tiden, og jeg har har ind i mellem også fundet uoverensstemmelser, som jeg ikke ønsker at gentage – det er fordelen ved at ville se det selv. 

Rigtig mange går ikke til de originale kilder, men skriver af efter hinanden, og på den måde gentages fejl.

Et godt eksempel er ham alle kalder “Peter Nicolai Harald Toft” (første ægtemand til Grundtvigs hustru nr. to), men når man ser efter i kirkebogen, er han rent faktisk døbt “Nikolai Peter Harald Toft”. De fleste skriver også, at han er født i det noget intetsigende “I København”, men det er ikke ret svært at finde ud af, at han rent faktisk er født i Vor Frelsers sogn.

Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man ikke søger de originale kilder, nu hvor det er blevet så nemt, og hvor man kan sidde hjemme ved skrivebordet og gøre det. Jeg kommer heller aldrig til at forstå, hvorfor folk ikke angiver deres kilder, når de lægger deres forskningsresultater på nettet. Det ville jo højne validiteten væsentligt. Kilderne må jo have været der. Hvorfor så ikke angive dem?

  • Jeg har herudover fået meget hjælp til transskriptioner i Danske Slægtsforskeres forum “Hjælp til tydning“. Kirkebøgerne for Nykøbing Sjælland er altså ikke nemme, når vi kommer før ca. 1750. Her sidder fantastiske mennesker, der aldrig sover og som kan tyde de mest umulige tekster.
  • For mange år siden korresponderede jeg med den utrolig dygtige Jette, om vi var relaterede via Jørgen Skomager eller Jørgen Glarmester i Nykøbing Sjælland? Via mine noter genfandt jeg hendes adresse og spurgte, om hun var blevet klogere på det. Og det var hun, og hun har delt utrolig mange fund og ledetråde med mig. Tusind tak Jette! Nu har jeg den bedst dokumenterede gren overhovedet. Du har været en enorm hjælp.

Tid er noget sjovt noget

Jeg talte med en ven om, at Grundtvig døde i 1872. Det, syntes min ven, var meget længe siden. Jeg svarede ham, at som slægtsforskere synes vi jo nærmest, at vi er i nutiden, når vi er fremme ved 1814. 211 år betyder ikke så meget … Det er nærmest bare en spytklat i historien.

Fra 1814 indføres de standardiserede kirkebøger, og der kommer orden på tingene. Før den tid måtte præsterne selv betale for kirkebøgerne, pen og blæk, og derfor var det naturligt at spare på alle tre dele. Det ser ud som om, kongen var glad og tilfreds, bare der blev ført en kirkebog. Hvordan den førtes betød vist mindre.

Da jeg begyndte på slægtsforskning for ca. 22 år siden, var der jo nærmest ingen kilder på nettet. Jeg husker, at vi var glade, når vi nåede til folketællingen for 1860, for den var “fuldtastet”. Det er sjovt at tænke på nu, hvor der næsten ikke er grænser for, hvad der findes på nettet.

Billedet herunder forestiller Grundtvigskirken i København. Den er så imponerende, når man cykler forbi den eller går en tur ind i den:

Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i /af

I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel Træben

Kilder i slægtsforskning

I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben

Det er ChatGPT, der har beregnet, at jeg vil være færdig med oprydningen i 2030. Det vil ikke holde, hvis jeg støder ind i flere grene som Grundtvig’erne, for den har virkelig kastet meget af sig, også selvom jeg ikke har medtaget alt, jeg kunne tage med. Det ville være fristende at dokumentere slægtskabet til den kendte præst, men så bliver det for omfattende. Der er andre præster i familien.

Jeg tror ikke, jeg har andre grene, der er så velbelyste og som går så langt tilbage (til 9 * tip). Det begynder med Morten Thuesen (ca. 1570 – 1618) og Ingeborg Andersdatter.

Jeg har brugt næsten al min tid siden den 2. februar på den gren. Jeg har været så heldig at få kontakt med Jette, der også har aner i den gren, og hun har givet mig virkelig mange fine ledetråde. Jeg har kørt rundt i Morten Mortensen, for det hed næsten alle Grundtvig’erne, så det er nemt at lave fejl. Forhåbentlig er der ikke for mange fejl.

Berthel Træben

“1703. Dominica Epiphan: 3. bleff Døbt Thoer Rytteres Datter Bente i Staaerop. Susc: Berthel Træe beens Kone i Nye=kjøbing. Testes. Claus Skoe=mager, i Staaerop, Niels Klejn Smed og Nicolaj Rytterer her i Byen, og Ole Andersøns Kone, Aves Datter Cjdtzse i Staaerop.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 18 af 466 opslag. Tænk at man skrev “Berthel Træe beens Kone”, det er nu meget sjovt at støde ind i.

Bente, der blev døbt i 1703, er søster til min ane Ellen Torsdatter, der er en 6 * tipoldemor. Transskriptionen stammer fra de transskriberede kirkebøger for Højby i Odsherred udarbejdet af Rost Nielsen.

Kilder på alt

Jeg drømmer mig til den fremtid, hvor der er både kilder og ræsonnementer på alt hos mig selv. Det ville være dejligt – og uvurderligt – om alle slægtsforskere dokumenterede deres fund. Det ville gøre de data, man kan finde rundt omkring, meget mere interessante. Ind til videre stoler jeg kun på mig selv og slår alt op selv. Så ved jeg nemlig, at fejlene er mine egne.

En del af oprydningen går ud på at dokumentere alle data men også at skrive ræsonnementer ind, så folk, der besøger min side, nemt kan se, hvordan jeg er kommet frem til diverse resultater. Kilderne er selvfølgelig det primære, men ræsonnementerne har også værdi. Eksempelvis er jeg begyndt at bruger Legacys udmærkede “Datoberegner”. Mit ræsonnement er så, at der er anført sådan og sådan ved begravelsen og på den baggrund, er jeg kommet frem til følgende resultat.

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel TræbenHar man fx:

Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1688-1717, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 189 af 303 opslag

“1695 October ___ Dagen d = 2 October, blef velfornemme Handels Mand, Peder Andersens Hustru, Maren Sörens Daatter begrafvet, ætat 31 Aar 11 Maanet 4 Dage Sogne Præsten Hl. Arnoldus Hofgaard kaste Jord paa hende, og Prædikede offver hende i Kirchen og blef lagt paa den Sÿndre side ved Kirchen.” er det nemt at beregne, at hun var født den 28. oktober 1663.

Det er utvivlsomt forkert, for hvordan skulle man dog i 1695 kende den præcise alder udtrykt i år, måneder og dage. Det kunne man jo dårligt i dag.

På den anden side set fås det ikke bedre, så jeg bruger den dato, skriver hvordan jeg er kommet frem til den, og skriver at det utvivlsomt er forkert, men at det ikke fås bedre. Senere kan andre kilder vise noget andet, og så skriver jeg det. På den måde kan både andre og jeg selv se, hvordan jeg er kommet frem til dette (sikkert forkerte) resultat.

Det kan også være noget nemmere: En dødsdato hos en efterlevende. Er det tydeligt, at en person overlever en anden, er kilden kirkebogen på den afdøde, og den efterlevende dør “Efter …”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

I 2030 er der kilder på alt - også Berthel Træben

/10 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Crowdsourcingen savner centralisering

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Jeg glemmer ofte, at mange kilder er blevet gjort søgbare i løbet af de seneste 20 år, og derfor sidder jeg stadig og “bladrer” kirkebogsside op og kirkebogsside ned. Det bevirker, at jeg af og til træffer nogle meget hjælpsomme præster. Se fx herunder hvor de fraskilte har fået en blå understregning og enker og enkemænd har fået en rød understregning.

Når de er således markeret, er det langt hurtigere at bladre. Faren er dog, at har præsten glemt at sætte den farvede streg, overser jeg personen, jeg leder efter.

Slægtsforskning er blevet meget nemmere
Slægtsforskning er blevet meget nemmere
Slægtsforskning er blevet meget nemmere

To databaser jeg ofte overser

Jeg går altid tilbage til den originale kilde og taster kildetro fra den, fordi mine kilder skal se ud som fx denne: “Vejle Amt, Hatting, Hedensted, 1837-1853, KM, Døde mænd – opslag: 4 af 10 opslag”, men de to databaser nævnt herunder herunder gør, at det er blevet meget nemmere at finde den originale kilde.

1) Danish Family Search

Det er snart mange år siden, australske Danish Family Search blev lanceret. Dengang var der ikke meget nyt at hente, fordi de baserede sig på data fra Dansk Data Arkivs Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk). Derfor brugte jeg ikke Danish Family Search. I forrige uge fandt jeg alligevel linket frem igen, og jeg må sige, at der er sket noget. Flittige og uselviske mennesker bevirker, at databasen er blevet mere end interessant.

Det er mange år siden, jeg installerede AdBlocker Ultimate, der er en udvidelse til blandt andet Firefox, da jeg hader alle former for reklamer. Det bevirker, at jeg aldrig ser reklamer – heller ikke på Danish Family Search.

Nu har jeg været lidt rundt på hjemmesiden, hvor der er mange fine muligheder, men jeg undrer mig over, at der er etableret mulighed for hjælp til tydning og hjælp til at finde aner. De muligheder findes allerede på Danske Slægtsforskeres hjemmeside, og hvad er idéen i, at de samme muligheder findes flere steder?

Var der ikke engang noget om, at man kunne bidrage bare med enkelte poster? Altså hvis jeg finder data om Hans Jensens kone død i Thyregod, og hændelsen ikke allerede findes i Danish Family Search, så kan jeg indtaste den? Jeg vil gerne bidrage på den måde.

2) Danmark, kyrkböcker, 1812-1924 – Denmark, Church Records, 1812-1924

Siden er etableret i samarbejde med Rigsarkivet her i landet, og den rummer virkelig mange data. Jeg begyndte at bruge den systematisk i forrige uge og fandt eksempelvis både mange konfirmationer og dødsfald, jeg ellers ikke ville have fundet. Jeg er meget overrasket over de mange fine muligheder.

En database jeg aldrig bruger: Link-Lives

Link-Lives er et tværfagligt forskningsprojekt, der etablerer historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde folketællinger og arkivernes kilder om dåb, vielser og begravelser.

Lige da projektet blev lanceret, brugte jeg deres søgeformular en del gange, men jeg fik aldrig noget at vide, jeg ikke vidste på forhånd fra DDA, idet de havde fået deres data derfra.

Det ser ud som om, der er sket vældig meget siden da, men jeg synes stadig, man skal være ingeniør eller lignende for at aflæse søgeresultaterne.

Jeg prøvede lige nu at søge på Stegemüller (mit eget efternavn) og fik mange hits, men jeg undrer mig over resultaterne med “Brede Sogn” i venstre side. Brede sogn ligger i Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt. Det “Brede”, der er relevant her, er derimod en lokalitet i Kongens Lyngby Sogn.

Også hos Link-Lives kan man deltage i indtastning, hvis man kan læse håndskrift.

Ville en form for centralisering være at foretrække?

For mig at se findes de samme muligheder for både søgning og indtastning adskillige steder. Faktisk er der så mange muligheder, at jeg som slægtsforsker mister overblikket. Det er naturligvis mere end herligt, at alting er blevet så meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg gik glad fra Landsarkivet på Jagtvej om lørdagen med fx tre vielser og et dødsfald.

Men hvem har det samlede overblik? Og ville det ikke være at foretrække at lade fx Danske Slægtsforskere koordinere indsatserne? Hvad er idéen i at der kan indtastes kilder adskillige steder?

Herudover: Hvis alt bliver søgbart, kommer slægtsforskning til at dreje sig om at kende de rette links og så søge i databaser. Så bortfalder glæden over at bruge sin logik til at finde en given kilde. Heroverfor kan man selvfølgelig indvende, at det kan bevirke, at slægtsforskningen bliver mere kvalificeret: Man finder nemt de basale oplysninger og kan bruge kræfterne på andre kilder.

Har du en mening om det?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Der skal kilder på alt!

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Min tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905) var forvalter på Brede Klædefabrik, og lige da jeg begyndte at samle slægtshistorien, fik jeg en masse oplysninger fra Mogens Hansen i Frederikshavn, og dem var jeg glad for. Men dengang havde jeg selvfølgelig ikke erfaring nok til at vide, at jeg skulle spørge, hvor han havde sine oplysninger fra. Nu sidder jeg 21 år efter og undrer mig over, hvor de dog kommer fra. Det kan være, det er sandt, og det er selvfølgelig både sjove og spændende historier, der gør slægtshistorien levende, men hvad byggede han dem på? Det ville jeg gerne have vidst.

Teksten i de firkantede parenteser [ ] er min:

Jens Nielsen vokser op på landet i Undløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, men flytter – formentlig sidst i 1850’erne – til København. [Flytningen på dette tidspunkt har dog ikke kunnet bekræftes via gennemgang af Undløse sogns Afgangsliste, der ellers synes at være minutiøst ført].

Det siges [af hvem og hvornår?], at Jens Nielsen fik arbejde i et bageri i København, men ikke kunne tåle arbejdet. [Han kunne måske ikke tåle brødlugten i bageriet 🙂 ]

Han søger plads på Brede Klædefabrik. Han får jobbet og gifter sig med Ane Margrethe. Jens må have gjort arbejdet godt, for han bliver senere forvalter på Brede Klædefabrik.

Jens Nielsen var nok den alvorlige i familien, medens Ane Margrethe havde et lettere sind. Når der var karneval på fabrikken i Brede, måtte hun ikke komme med, men når han var taget af sted for at holde styr på gemytterne, tog hun maske på alligevel og dansede rundt for næsen af manden. Hun skulle så blot sørge for at komme hjem, inden festen sluttede, og inden maskerne faldt.

I november 2024 sidder jeg endnu en gang og læser, hvad Mogens Hansen fortalte mig for så længe siden – formentlig i mine første år som slægtsforsker for ca. 20 år siden – og jeg er meget i tvivl om, hvad han bygger/byggede sin fortælling på. Hvad er hans kilder? Det er sikkert alt sammen sandt, men jeg savner en eller anden form for kildeangivelse.

Hvor går grænsen?

På den ene side har jeg alle mine rå data, som jeg sætter en stor ære i. Og på den anden side vil jeg gerne skrive bogen om menneskerne med tilknytning til Brede Klædefabrik, men hvis jeg kun skriver om det, jeg kan dokumentere, bliver det en vældig kedelig bog, som ingen gider læse. Det har jeg selvfølgelig ingen interesse i. Hvor går grænsen?

Jeg har nærmest ingen fantasi, for fantasi bygger på følelser, og det er ikke min stærke side. Jeg er mere faktabaseret, og det er måske en “skæbne”, jeg deler med mange andre slægtsforskere? Hvordan ser det ud med din fantasi?

Da jeg skrev 200 ord om min indvandrende oldefar, gik det alligevel ganske godt, og jeg kunne have skrevet meget mere. Måske lå han i sin seng aftenen før, han skulle afsted og kunne ikke sove? Måske var han bekymret for om toget gik til tiden? Måske var han reelt bekymret for, om han kunne gøre arbejdet godt nok til direktør Daverkosen? Måske var han bange for, om han ville komme til at savne sin mor for meget? Overvejede han, hvordan det blive at være indvandrer?

Jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med skriveprocessen. Indledningsvist er jeg meget spændt på at mødes med forfatteren til bogen om at skrive om slægten: Marie Østergaard Knudsen.

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.