Indlæg

Om at læse gotisk

Om at læse gotisk

Gotisk skriftlæsning

Om at læse gotisk

I Danmark skrev vi gotisk frem til 1875, og det bevirker, at langt de fleste af de originale kilder, man bruger i sin slægtsforskning er skrevet med frakturskriften.

Efter at have været i “gamet” i mere end 20 år kan jeg selvfølgelig tyde de fleste kirkebøger og folketællinger, for der er mange faste vendinger, stillingsbetegnelser, dødsårsager mv. Og når jeg ikke kan vride mere ud af det, sender jeg mit forsøg til Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”, hvis der er tale om en ane. Jeg spørger sjældent om alle de andre.

Det kan være lidt svært, for hvad vil disse dygtige mennesker dog ikke tænke om mine spagfærdige forsøg? Vil de tænke, at jeg er komplet idiot, og at jeg efter så mange år burde vide bedre? Men det gør jeg altså ikke. Og jeg prøver at huske mig selv på, at jeg til gengæld nemt kan stable en TNG-side på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det vil sige, at det er en måde at vise sine slægtsdata på en hjemmeside. Prisen er højst en tredjedel af prisen for MyHeritage.

De foretrækker, at man prøver selv først, og derefter indsender sit bud. Det er virkelig godt, for det betyder, at man gennemgår en læreproces og langsomt men sikkert bliver bedre. Sådan vil jeg også gerne have, at folk, der vil have en TNG-side, arbejder.

Selv har jeg det sådan med gotisk, at jeg er nødt til at holde det vedlige. For nogle år siden var jeg fraværende i flere år grundet flere kognitive deficitter (vi kunne kalde det “tankemæssige mangler” eller “hjernemæssige forstyrrelser”), og der måtte jeg virkelig begynde forfra. Det var svært.

Dødsattester

Jeg har efterhånden også fået noget erfaring med dødsattester, hvor man ofte skal gennemskue både gotisk skrift og latinske diagnoser på en gang. Men også her er det jo det samme, der går igen og igen.

Et eksempel er den meningsløse dødsårsag “Paralysis cordis”, der betyder “Hjertelammelse, ophør af hjertefunktion”. Den er meningsløs, fordi vi alle dør, når hjertefunktionen ophører.

Skifter

Skifterne har jeg aldrig rigtig fået taget fat på. Den primære årsag er, at jeg har svært ved at finde dem. Herudover har jeg svært ved at gennemskue alle indbogenstandene. Men nu har jeg besluttet at forsøge at blive bedre.

Jeg tog fat i skiftet efter Peder BENTSEN (1800 – 1850), hvor der ikke var nogen indbogenstande, fordi den ludfattige enke Bodil NIELSDATTER, der agtede at indgå nyt ægteskab, skulle skifte med de fire umyndige børn efter at have siddet i uskiftet bo i nogle år. Hun havde kun til dagen og vejen, og fattigvæsenet havde måttet lægge ud for mandens begravelse.

Når først ordene – eller bare hovedparten af dem – er tydet, er man igennem det første. Det næste er at forsøge at finde ud af, hvad det skrevne egl. betyder. Det, synes jeg, kan være ret svært. men igen “Übung macht die Meisterin”.

Metoder der virker for mig

  1. Jeg læser og skriver i første omgang det, jeg kan, og det er måske ikke så meget. Så begynder jeg forfra med fokus på manglerne, og der er nærmest en naturlov, der bevirker, at nu kan flere af manglerne udfyldes.
    • Jeg opgiver altså ikke, fordi jeg ikke kan gennemskue ord nr. 12 i første omgang, for det kan være, at ord nr. 27 er læsbart og bevirker, at ord nr. 12 pludselig giver mening.
  2. Jeg drøfter det måske telefonisk med en veninde. Og det er virkelig både givende og sjovt. Når man forsøger sig i fællesskab, er det som om, ordene giver en helt anden mening. Det, den ene ikke kan, kan den anden.
    • Sammen vil vi prøve at udfordre nogle aftægtskontrakter. De er interessante, fordi de beskriver livet før skiftet.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at etablere en lille gruppe, hvor vi i fællesskab gennemgik vores forsøg på eksempelvis skifter, for det er så givende (og hyggeligt) at arbejde sammen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Kilder og kildekritik

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Min fars fætters kone Elly Kathrine CHRISTENSEN (1920 – 2014) fortalte, at min farmors søster Margrethe SØRENSEN (1901 – 1933):

  1. døde af tuberkulose,
  2. var “skør” ligesom sin far (min oldefar) Andreas Laurits SØRENSEN (1858 – 1917), der endte sine dage på Sankt Hans Hospital,
  3. slog på sin mor.

Nu husker familiemedlemmer generelt ret dårligt, så jeg har været i tvivl om, det overhovedet kunne passe. Det med at hun var “skør” og slog sin gamle mor genses ikke nogen af de originale kilder, men jeg har fundet hendes dødsattest, hvor det ganske rigtigt fremgår, at hun døde af tuberkulose og en eller to nyresygdomme.

Jeg troede, at det var umuligt at finde dødsattester for København, men det lykkedes vha. lidt magi.

Kilde til nedenstående dødsattest er: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., København, Dødsattester-1933 4 – opslag: 386 af 1.238 opslag

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Uræmi: Navnet på en sygelig tilstand, der skyldes ophobning af affaldsstoffer i kroppen på grund af nyresvigt. Når nyrernes funktion nedsættes, nedsættes udskillelsen af kroppens affaldsstoffer og ophobes i stedet for i kroppen.

Tub. Pulm. = Tuberculosis pulmonum = Lungetuberkulose

Min ven, der er læge, hjalp med denne, som jeg ikke selv kunne tyde: De væsentligste komplikationer: Nephritis chron. = kronisk nyrebetændelse. Ved den tilstand er nyrefunktionen nedsat, hvorved de kvælstofholdige affaldsprodukter fra stofskiftet, som nyrerne ellers udskiller i urinen, ophobes i blodet. Dette medfører i længden bevidstløshed og død. I stedet for at skrive uræmi to gange, kunne lægen have skrevet “urinforgiftning”.

Samlet set lyder det meget ubehageligt!

“Kan det passe-prøven”

Margrethe Sørensen var – lige til de blev skilt – gift med forfatteren Vilhelm Alexander BERGSTRØM (1886 – 1966), der tidligere hed Jensen. Han tog navneforandring i marts 1938. Ved hans dåb, fremgår følgende:

“Nr. 4. 19 Novbr 86. Vilhelm Alexander Bergstrøm (Jensen) se anm. 30 Januar 87 i K. Skræder Frederik Vilhelm Bergstrøm (Jensen er streget over) og Hustr Kristiane f. Pedersen Kjøbmagergade 17. Faddere: Diaconisse Sofie Olsen, Moderen, Peter Jørgensen og Faderen. I H.t. Kirkeministeriets Resolution af 14. Marts 1938 bliver hans fulde Navn: Vilhelm Alexander Bergstrøm (jfr. Alm Journ. XI nr. 779/1938). Anmærkninger: Ifølge Kgl. Bevilling af 28 October 1849 har Hr. Frederik Vilhelm Jensen erholdt Tilladelse til at bære Navnet Bergstrøm, saa hans fulde Navn bliver Frederik Vilhelm Bergstrøm.”

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1886-1891, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 102 opslag.

Jeg var lige ved at falde i og skrive ved hans far, at han ændrede navn i 1849. Der var bare lige den detalje, at han først var født i 1861. Jeg har dobbelttjekket, om det bare var mig selv, der havde skrevet forkert, men den er god nok; der står altså 1849. Ergo kan det ikke passe, for så skulle det være 11 år før hans fødsel. Selve indholdet er sikkert rigtigt, men datoen er det rene Anders And.

Udtrykket “Kan det passe-prøven” stammer fra min studietid, hvor vi i strafferetsplejen nærmest fik tudet ørerne fulde af kildekritik og “kan det virkelig passe?” Lyver den tiltalte os op i hovedet, eller kan det passe, at han slet ikke var tilstede i gerningsøjeblikket? Kan det passe, at han intet husker og nærmest var utilregnelig i gerningsøjeblikket? Nogle gange kan det virkelig passe, og så skal det selvfølgelig fremlægges i retten.

På studenterkurset i faget historie var kildekritikken og “kan det passe?” også højt besunget. Altid gå til den originale kilde, hvis det er muligt. Og det er noget nemmere i slægtsforskning end ved Koreakrigen, Vietnamkrigen, Berlinmurens opførelse el.lign.

Her så mange år efter har jeg meget glæde af de gamle, lærte dyder. Det sikrer mod nogen af de åbenbare fejltagelser, som fx at parret skulle være viet kort efter deres 15 års fødselsdage, at en kvinde skulle blive mor, da hun var 129 år osv.

Altid primære kilder, hvis det er muligt

På min lange vej gennem databasen forsøger jeg kun at bruge primære kilder, hvilket for det meste kan lade sig gøre, så længe som kirkebøgerne eksisterer. De blev indført af Christian IV i 1645 på Sjælland, og i 1646 for resten af landet, fordi han havde brug for et godt grundlag at udskrive skatter på, som kunne finansiere alle hans dyre bygningsværker, jfr. “Find din slægt – og gør den levende” side 53. Kun 10 pct. af bøgerne fra før 1814 er bevarede, og i hvert fald kan jeg ikke læse 1600-tals gotisk. Men selvfølgelig er der fine steder at spørge om hjælp til tydning.

Før de primære kilder blev digitaliserede, brugte jeg formuer på dels et mikrokortapparat, dels mikrokort. Jeg kan stadig høre lyden af at skubbe slæden med et nyt kort på plads. Og herudover ragede jeg til mig af andres arbejde. Det er heldigvis ikke længere nødvendigt.

Jeg finder meget sludder, og jeg bliver nærmest glad hver gang, for så kan det jo rettes. Kopiering og afskrift fra min database sker på eget ansvar. Jeg anfører min kilder, og hvordan jeg har læst dem, så du kan nemt efterprøve, om det kan passe.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser fremdriften i oprydningen i databasen. 2025 ser ud til at blive et godt år!

Om kildekritik og "Kan det passe-prøven"

Uagtet man går til de originale kilder, er det ikke sikkert, det kan passe

Registreringerne skal give mening. Der er eksempelvis ingen grund til at registrere civilstandene for unge par, der gifter sig første gang. Hvad skal man dog med de tusindvis af ungkarle og piger? Det giver derimod mening at registrere, at en kvinde er enke, for så ved man, at man skal lede efter hendes afdøde ægtefælle.

Jeg synes, det giver mening at udtrække beskæftigelser, fordi de viser social opstigning eller deroute. Men selvom man gør det konsekvent, kan man ikke være sikkert på, at det er rigtigt. Men så længe man har oplysningerne fra de originale kilder, så fås det ikke bedre, før man man bruger andre kilder fx skøde- og panteprotokoller.

Et eksempel er Niels ENEVOLDSEN (1801 – 1890), som jeg har ni beskæftigelser på. Data stammer fra kirkebøgerne.

dec. 1821 – Nederkjær, Herning Sogn, Indsidder
mar. 1824 – Herning By, Herning Sogn, Boelsmand
apr. 1826 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1829 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1831 – Herning By, Herning Sogn, Gårdmand
apr. 1838 – Herning By, Herning Sogn, Parcellist
apr. 1843 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
maj 1857 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand
feb. 1890 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand

Han er indsidder i 1821, hvor de får første barn. Det er sikkert sandt, for parret har skullet etablere sig, hvorfor det har været nødvendigt at bo til leje hos hans forældre.

I 1824 er han boelsmand, derefter husmand og karrieren topper, da han i 1831 er gårdmand. Herefter går det den gale vej tilbage til husmand via parcellist.

Fra 1857 skulle han være aftægtsmand frem til sin død i 1890. Jeg synes/tror/tænker/mener, at 33 år er længe at være på aftægt, og at det er tidligt at gå på aftægt allerede som 56-årig.

Jeg er ikke sikker på, at det kan passe.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning: meget mere end datoer

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er hele livet værdHvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?

Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.

Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”

Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.

Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.

For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.

Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).

Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).

Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.

For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.

Slægtsforskning er hele livet værd

Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.

Tænk om man kunne huske den slags informationer?

Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?

Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.

Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.

De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data til slægtsforskning

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

(De grønne rækker på topbilledet er aner).

Der kan være langt mellem folketællingerne (typisk ti år i nyere tid), og nogle folketællinger er gået tabt. Men selvom der mangler data fra folketællinger, fik folk jo alligevel børn og flyttede rundt.

I en lang periode har jeg tilføjet typisk beskæftigelsen, når en mand blev far eller en kvinde fødte børn; for hende er det nu typisk kun bopælen. Jeg registrerer dem også som fx forlovere, og jeg registrerer den beskæftigelse, der fremgår ved dødsfaldet. Altså alle de steder, hvor kilderne fortæller noget (evt. nyt) om vedkommende.

Dog udtrækker jeg ikke informationer fra konfirmationerne, fordi jeg forestiller mig, at præsten der bare har skrevet af fra dåbsindførslen og altså tilføjer ikke personen ny viden. Og det kunne også blive meget uoverskueligt, når 10 – 12 børn også skal konfirmeres.

Hvis parret fx har mange børn, kan det give et rigtig interessant billede. Prøv at se eksemplet fra Legacy herunder. Jeg håber, det er til at se:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data kan nemt være forkerte, men de fås ikke bedre, og det er jo det, der fremgår af den originale kilde. Af eksemplet fra Charl JOHANSEN, hvis børn jeg p.t. rydder op i, ses mange bopæle og beskæftigelser. Det er nærmest dynamisk fremfor de mere statiske oplysninger fra folketællingerne. Når de først er eksporteret til TNG kommer det til at se ud, som billedet herunder viser. Du får billedet fra hans beskæftigelser. Og jeg er ikke færdig med deres 11(!) børn …

Parret flytter på et eller andet tidspunkt mellem 1838 og 1841. Og han anføres som hhv. indsidder, bødker, indsidder og bødker, husmand, husmand og bødker, og endelig igen husmand. Jeg synes selv, denne metode giver mig et godt billede af et menneskes liv og færden:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Og apropos oprydningen

Det går fremad, og der er også nok at tage fat på. Charl JOHANSEN og hans børn stammer fra min første tid som slægtsforsker og fra en tid, hvor der kun var meget få kilder online. Der er sandelig nok at rydde op i, for jeg har meget sludder, som jeg ikke håber, der er for mange, der kopierer, men det bliver godt engang – formentlig ca. 2030. Lige nu afslører regnearket, at jeg har haft fat i 1.925 personer (antallet inkluderer de nye personer). Nu er det jo helt utroligt, hvad man kan sidde hjemme ved skrivebordet og finde.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Noget af det, man kan sidde hjemme og finde, er dødsattester, der ikke alene fortæller om dødsårsagen men evt. også tilfører viden om beskæftigelse, som evt. ikke fremgår af kirkebogen.

Et sådant eksempel findes på Anders Frederik CARLSEN. Noget af det interessante ved hans dødsattest er, at beskæftigelsen “Arbejdsmand”, der ikke fremgår af kirkebogen ved død, tilføjes, og at fødselsdatoen i dødsattesten er forkert (jeg har dobbelttjekket med kirkebogen). Det, man kan uddrage af det, er, at man åbenbart ikke altid kan forlade sig blindt på dødsattesternes udvisende.

Kilde: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1929 – opslag: 2165 af 2388 opslag.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Fællesskab om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der findes et meget fint forum til TNG, og der findes mange, mange muligheder for at udvide standardfunktionerne ved hjælp af de såkaldte MODs, som der lige nu er 270 af til TNG version 15. Når de fantastiske mennesker er færdige med at opdatere MODs fra version 14, ender vi formentlig på de “gamle” 329 fra version 14.

Da jeg hverken kan kode eller få idéer til nye MODs, overlader jeg det til andre, men jeg bidrager gerne med danske oversættelser til MODs. Så vidt jeg ved, er der ikke andre danske, aktive brugere af forum, så det ligger på mig, men jeg gør det meget gerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.