I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben
Kilder i slægtsforskning
Indholdsfortegnelse
I 2030 er der kilder på alt – også Berthel Træben
Det er ChatGPT, der har beregnet, at jeg vil være færdig med oprydningen i 2030. Det vil ikke holde, hvis jeg støder ind i flere grene som Grundtvig’erne, for den har virkelig kastet meget af sig, også selvom jeg ikke har medtaget alt, jeg kunne tage med. Det ville være fristende at dokumentere slægtskabet til den kendte præst, men så bliver det for omfattende. Der er andre præster i familien.
Jeg tror ikke, jeg har andre grene, der er så velbelyste og som går så langt tilbage (til 9 * tip). Det begynder med Morten Thuesen (ca. 1570 – 1618) og Ingeborg Andersdatter.
Jeg har brugt næsten al min tid siden den 2. februar på den gren. Jeg har været så heldig at få kontakt med Jette, der også har aner i den gren, og hun har givet mig virkelig mange fine ledetråde. Jeg har kørt rundt i Morten Mortensen, for det hed næsten alle Grundtvig’erne, så det er nemt at lave fejl. Forhåbentlig er der ikke for mange fejl.
Berthel Træben
“1703. Dominica Epiphan: 3. bleff Døbt Thoer Rytteres Datter Bente i Staaerop. Susc: Berthel Træe beens Kone i Nye=kjøbing. Testes. Claus Skoe=mager, i Staaerop, Niels Klejn Smed og Nicolaj Rytterer her i Byen, og Ole Andersøns Kone, Aves Datter Cjdtzse i Staaerop.”
Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 18 af 466 opslag. Tænk at man skrev “Berthel Træe beens Kone”, det er nu meget sjovt at støde ind i.
Bente, der blev døbt i 1703, er søster til min ane Ellen Torsdatter, der er en 6 * tipoldemor. Transskriptionen stammer fra de transskriberede kirkebøger for Højby i Odsherred udarbejdet af Rost Nielsen.
Kilder på alt
Jeg drømmer mig til den fremtid, hvor der er både kilder og ræsonnementer på alt hos mig selv. Det ville være dejligt – og uvurderligt – om alle slægtsforskere dokumenterede deres fund. Det ville gøre de data, man kan finde rundt omkring, meget mere interessante. Ind til videre stoler jeg kun på mig selv og slår alt op selv. Så ved jeg nemlig, at fejlene er mine egne.
En del af oprydningen går ud på at dokumentere alle data men også at skrive ræsonnementer ind, så folk, der besøger min side, nemt kan se, hvordan jeg er kommet frem til diverse resultater. Kilderne er selvfølgelig det primære, men ræsonnementerne har også værdi. Eksempelvis er jeg begyndt at bruger Legacys udmærkede “Datoberegner”. Mit ræsonnement er så, at der er anført sådan og sådan ved begravelsen og på den baggrund, er jeg kommet frem til følgende resultat.
Har man fx:
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1688-1717, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 189 af 303 opslag
“1695 October ___ Dagen d = 2 October, blef velfornemme Handels Mand, Peder Andersens Hustru, Maren Sörens Daatter begrafvet, ætat 31 Aar 11 Maanet 4 Dage Sogne Præsten Hl. Arnoldus Hofgaard kaste Jord paa hende, og Prædikede offver hende i Kirchen og blef lagt paa den Sÿndre side ved Kirchen.” er det nemt at beregne, at hun var født den 28. oktober 1663.
Det er utvivlsomt forkert, for hvordan skulle man dog i 1695 kende den præcise alder udtrykt i år, måneder og dage. Det kunne man jo dårligt i dag.
På den anden side set fås det ikke bedre, så jeg bruger den dato, skriver hvordan jeg er kommet frem til den, og skriver at det utvivlsomt er forkert, men at det ikke fås bedre. Senere kan andre kilder vise noget andet, og så skriver jeg det. På den måde kan både andre og jeg selv se, hvordan jeg er kommet frem til dette (sikkert forkerte) resultat.
Det kan også være noget nemmere: En dødsdato hos en efterlevende. Er det tydeligt, at en person overlever en anden, er kilden kirkebogen på den afdøde, og den efterlevende dør “Efter …”.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det er jo fint, at man kan se hvilken Berthel, der er tale om, nemlig ham med træben. Det er lidt lettere end at finde ud af, om Niels Andersens far er Ander Hansen den yngre, ældre eller ældste.
Tak for at gøre opmærksom på Datoberegneren i Legacy. Hidtil har jeg forsøgt mig med hovedregning i den sammenhæng.
@ Jørgen
Ja, du har selvfølgelig ret i den præcise udpegning af en Berthel. I forbindelse med Grundtvig’erne har jeg virkelig siddet og været forvirret over hvilen Morten Mortensen Grundtvig, der var tale om, for ingen af dem synes at have haft træben.
Ja, Legacy letter arbejdet med at finde en dato – og pyt med at den sikkert er forkert, for det fås ikke bedre.
Jeg har N. F. S. Grundtvigs hustru Asta Krag-Juel-Vind i efterslægten af min ane Karen Pedersdatter født ca. 1605. Jeg er efterkommer fra hendes første ægteskab med Lorenz van Meulengracht. Karen blev i 2. ægteskab gift med Rasmus Hellekande. Et barnebarn af Karen og Rasmus var gift med Peder Schumacher Griffenfeld. Deres datter blev gift med baron Frederik Krag. 5 – 6 generationer senere dukker N. F. S. Grundtvigs hustru op.
Jeg har ikke forsket i slægten Grundtvig, fordi det er i efterslægten og ikke blandt mine aner.
Morten Thuesen f. ca. 1570 er iflg. Finn Holbeks side 3xtip oldefar til præsten
@ Mike
Det er slet ikke uinteressant, hvad du fortæller, men jeg genkender (selvfølgelig) ikke nogen af personerne.
Det skal nok passe, hvad Finn Holbek fortæller, for han er vældig dygtig. Måske sætter jeg mig en dag ned og fører min linje ned til N.F.S. Grundtvig. Det kunne da være meget sjovt at være i slægt med en enkelt berømthed.
Jeg er godt nok imponeret af at du kan komme så langt tilbage i tiden. Min “rekord” er en 6*tipoldefar, hvor jeg kun har navnet – og naturligvis at han er far til en 5*tipoldemor, født i 1719.
Min erfaring er at de der ætatis suæ i år, måneder og dage ved begravelser er ret så præcise … og i hvert fald langt bedre end folketællingernes 😉
Jeg glæder mig til, at der er nogen, der gnasker sig igennem at transskribere de for mig relevante kirkebøger … og så bliver jeg nok nødt til at lære at bruge lægdsrullerne 😉
@ Charlotte
I denne gren er det dog også sådan, at alt hvad der ligger før ca. 1692 baserer sig på trykte kilder (ikke kirkebøger mv.). Så det er en pæn del af forklaringen! Og der findes tre bøger om den grundtvigske slægt. De to af bøgerne er dog dygtige til at angive kilder, så jeg tror, det er validt.
Åh ja, folketællingerne er skønne at have, men jeg giver dem ikke større troværdighedsniveau end 1, for der står altså meget sludder i dem.
For så vidt angår Danish Family Search er der det problem, at det er alt det nemme, der er tastet. Det vanskelige = spændende må vi selv se igennem. Men det er også okay, for det er sådan, vi bliver dygtigere.
Alt det nemme og interesante, men alle de helt nye folketællinger og kirkebøger er kun sporadisk indtastet. For eksempel et par af folketællingerne i Helsingør, hvor det kun er Simon Spies og hans familie der er indtastede 😉
@ Charlotte
Jeg har nu også den holdning, at det ikke er alt, der skal indtastes, for så er der jo ingen slægtsforskning tilbage. Jeg kan fx ikke se nogen grund til at indtaste “de helt nye folketællinger og kirkebøger”. Dem skal vi da selv læse, og det er jo nemt. Det, der ville være en idé i at indtaste, er der gamle og meget svære. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg står alene med den holdning, så derfor præsenterer jeg den kun her på min egen side.
Jeg gad altså godt, at nogen indtastede folketællingerne fra København. Det er overmåde indviklet a finde ud af hvilket sogn og så videre, man skal lede under. Jeg synes, det er sjovere selv at læse de gamle bøger, og så få de nye ‘serveret’.
@ Charlotte
Nåh det bliver vi ikke enige om, idet indtastning af de gamle kirkebøger mv. jo er hjælp til nye slægtsforskere (og ofte også til mig selv).
Og ih, hvor har du ret med sludder i folketællingrne, folk skifter navn, fødselsdag og bytter sågar børn ind i mellem 😉 Alt saammen uden at tælleren undrer sig – for eksempel over at Anne Jensen på 8 år bor sammen med en masse Mikkelsen’er, når der nu bor en familien Jensen lige ved siden af, hvor hun boede for fem år siden. I realiteten var hun nok bare inde og lege med naboen.
@ Charlotte
“I realiteten var hun nok bare inde og lege med naboen.” Den er sød, og jeg tror, du har ret.
Folketællingerne er skønne hints at have (især til 1787 og 1801). Og det store hul mellem 1801 og 1834 fortæller netop, hvor vigtige folketællingerne er.