Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Podcasten bliver til, når byen sover

Mens de fleste sover, sidder jeg ved mikrofonen. Kirkeklokker, trafik og en gøende hund sætter nemlig grænser for, hvornår der kan optages episoder til podcasten. Nu er sæson 3 af Danske Slægtsforskeres podcast færdig, og jeg fortæller lidt om arbejdet bag kulisserne, testlytternes betydning og hvordan jeg bruger ChatGPT som hjælper.

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Jeg bor i lejlighed lige overfor Hvidovres middelalderkirke, Hvidovrevej ligger for mine fødder og naboen holder af og til en gøende hund.

Det betyder samlet set, at det bedste tidspunkt at optage episoderne til Danske Slægtsforskeres podcast er om natten. Jeg begynder ved 22-tiden for at opnå et rimeligt resultat.

Det nye optageudstyr opfanger de mest utrolige lyde. Tydeligst er kirkeklokkerne, der indvarsler begravelser kl. 10:55 og 12:55 – og der ringes ud ca. 25 minutter efter.

Det er gået op for mig hvor ofte, der bores i min ejendom, selvom det ikke er beton og slagbor.

Trampede en flue på skrivebordet, kunne det sikkert også høres i de færdige episoder.

Dagene bruger jeg på manuskripterne, som er ligeglade med begravelserne.

Sæson 3

Jeg er færdig med sæson 3, der vil dreje sig om gratis programmer, der gør din slægtsforskning lettere. Du vil kunne høre nedenstående episoder torsdage i ulige uger, og jeg glæder mig til at introducere de fem programmer, der hver for sig løser et enkelt problem.

Målet er ikke, at du skal blive ekspert i programmet. Målet er, at du skal få lyst til at prøve det. Kan du ikke lide det, findes delete-knappen på de fleste tastaturer, eller blandt programmets filer findes en fil, der hedder noget med uninstall.

Når du begynder at lytte til de forskellige episoder, vil du muligvis opdage, at der er en vis progression i sæsonen forstået på den måde, at de omhandlede programmer bliver sværere og sværere. Everything er klart det letteste, mens GIMP afskrækker mange med alle sine menuer, funktioner og knapper hid og did.

Uge 33 – Introduktion til sæson 3: 13. august
Uge 35 – Episode 1: 27. august: Everything
Uge 37 – Episode 2: 10. september: Notepad++
Uge 39 – Episode 3: 24. september: PhotoScape X
Uge 41 – Episode 4: 8. oktober: ChatGPT
Uge 43 – Episode 5: 22. oktober: GIMP
Uge 45 – Tak for denne gang: 5. november

Som altid er episoderne ret korte med den længste på 10:27 minutter. Det er med vilje, jeg holder dem korte, fordi jeg tror, det er bedre at lytte et par gange (og måske vende tilbage en anden dag), end at føre lytterne ind i en lang tankerække, det alligvel kan være næsten umuligt at fastholde, når man måske vasker op eller går tur samtidig. Forskningen viser, at de fleste lytter samtidig med, at de gør noget andet.

Testlytternes indsats

Jeg har fire faste testlyttere, som på hver deres måde (forhåbentlig) gør episoderne til at holde ud at høre på.

  • Når jeg selv læser andres tekster, finder jeg altid 25 detaljer, de bør se på. Jeg er overbevist om, at de finder mig irriterende.
  • Når testlytterne lytter mine episoder igennem, sker noget lignende. Især en af dem er fantastisk til at fange manglende ord og manglende information. Det er jeg meget taknemmelig for. Selv tænker jeg fx kun sjældent over, om et program har danske eller engelske menutekster, men det er naturligvis en vigtig information til lytteren, om programmet er på engelsk.

ChatGPTs indsats

Når jeg har et manus klar, sender jeg det gennem ChatGPT og beder programmet tjekke strukturen. Jeg er imponeret over dets evne til at bytte rundt på sætninger og afsnit, hvilket bevirker, at lytteren kan få en bedre oplevelse af den enkelte episode.

Der er meget AI ikke kan, men bruger man det til det, jeg vil kalde “styrede opgaver” – eller spørgsmål med kun ét svar – er robotterne til stor hjælp. Eksempelvis renser ChatGPT 8.000 linjer HTML-kode for mig på sekundet, og den husker, hvordan jeg vil have de færdige sider til at se ud. Det har vi nemlig fået forhandlet os frem til.

Selvfølgelig kan man stille spørgsmålet “Kan du finde en dejlig kageopskrift?” Og ja det kan den da, men det er jo et temmelig tåbeligt spørgsmål, da der er mange meninger om, hvad dejlige kager er. Selv hader jeg fx citronmåner. Det får nogle til at mene, at AI ikke kan noget. Prøv lige igen …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Mormor, fortæl om gamle dage

Erindringsfortælling

Mormor, fortæl om gamle dage

Mormors hænder er krøllede på oversiden. Og hendes hals er også lidt krøllet. Det er min ikke.

— Det er fordi, jeg er ved at blive gammel, og fordi jeg har arbejdet meget, forklarer hun. Jeg har fx været tjenestepige, jeg har arbejdet i Nygårds Bageri i Højby og på Jernbanehotellet i Kalundborg. Og da jeg mødte din morfar, var jeg husbestyrerinde. Der var jeg 23 år og havde allerede fået din onkel Hans og hans søster Margith. Derfor måtte jeg arbejde ekstra meget.
Jeg ved ikke, hvad en husbestyrerinde er, og da jeg spørger hende om det, forklarer hun det ikke ret godt. Jeg forstår det stadig ikke, men det siger jeg ikke.
— Mormor fortæl om gamle dage, siger jeg.
— Det har jeg gjort så tit, svarer hun. Du har hørt det hele før.
— Det gør ikke noget, svarer jeg. Jeg vil gerne høre det igen.

Da hun begynder at fortælle, fortryder jeg, at jeg spurgte, for hun har kun sørgelige historier fra gamle dage. Det er fx den om, at hun havde Engelsk syge som barn, fordi hun ikke fik sund mad med vitaminer, og derfor havde hun dårlige negle. Hendes mor slog hende med en bøjle over det hele – også på neglene, så de blødte. Hun har stadig de bulede negle, og jeg tror, det er på grund af det med bøjlen. Jeg kan ikke lide at se på dem, og jeg rører aldrig ved dem.

Og det er den om hendes far, som hun var rigtig glad for, men som døde af at hænge sig i et bælte ude i værkstedet. Han hed Niels August. Det var hendes storebror Ahlmann, der fandt ham hængende ned fra loftet i værkstedet. Storebroderen skar ham ned med en kniv, han havde i lommen, men det var for sent, så faderen var allerede død. Ahlmann og moderen blev enige om, at det nok var bedst at kontakte politiet. De kontaktede ikke lægen, for de kunne jo se, at han var død.

— Far var i meget dårligt humør, fortæller mormor, og når han var det, drak han for mange øl. Det var nok derfor, han hængte sig. Eller måske var det fordi, han var blevet skilt fra min mor, eller også fordi han havde fået brev fra en anden dame, han havde lært at kende. Desværre kunne vi ikke finde brevet, men mor sagde, at det var kommet dagen før, vi fandt ham.
— Hvorfor var du så glad for din far, spørger jeg.
— Jeg tror, det var fordi, han var meget glad for mig, svarer hun. Han slog mig ikke, og måske kunne han lidt bedre lide mig end mine fem søskende.
— Hvad arbejdede han med, spørger jeg.
— Han var malermester, og folk kaldte ham “Kludeskomaleren”, fordi han altid havde sine kludesko med, som han skiftede til, når han gik ind hos folk for at male.

Jeg tænker på, hvordan det ville være, hvis det var min far, der hængte sig, og nogen skulle skære ham ned fra loftet. Det bliver jeg meget ked af at tænke på. Jeg kan slet ikke forestille mig det. Og jeg kan ikke forestille mig det med maden uden vitaminer, eller det med bøjlen. Hjemme hos os, er der ingen, der slår hinanden, og jeg synes, det er noget mærkeligt noget at gøre.

Heldigvis har mormor ikke mere at fortælle. Og jeg beslutter, at jeg aldrig mere vil bede hende fortælle om gamle dage.

(Billedet herunder er mormors kort til sin mor i julen (vist 1920), da moderen er indlagt på “Nykjøbing Sygehus”).

Har du kommentarer til fortællingen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til fortællingen, dvs. i fortællingens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og fortællingen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til fortællingen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine fortællinger her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Er der en heks tilstede?

Man møder de særeste ting

Er der en heks tilstede?

Kirkebøger er meget mere end navne og datoer. Indimellem gemmer de på små dramatiske, tragiske og ligefrem mystiske fortællinger, som præsterne har skrevet i bogen. Denne gang møder vi en dreng, der bliver knust under et læs hø, et spædbarn med en usædvanlig “dødsbeskrivelse” – og måske begyndelsen på en sag om trolddom og hekseri i Kalundborg i 1718.

På topbilledet er vi i Sorø Amt nærmere bestemt det lille Gyrstinge Sogn, hvor en dreng bliver slået ihjel af et læs hø.

Når jeg gennemgår kirkebøger, samler jeg de mest utrolige små historier, som præsterne har været så venlige at skrive. Det gælder især ved dødsfald, at der er noget sjovt at finde. Dødsårsagerne er mangeartede. Jeg synes efterhånden jeg er stødt på mange børn, der får et læs af et eller andet ned over sig eller drukner i en mergelgrav. Når jeg har historier nok til en post, udgiver jeg dem.

Denne gang er jeg muligvis faldet over en hekserisag fra Kalundborg – Vor Frue fra 1718. Dens begyndelse læser du nederst. Den lille indførsel efterfølges af en 1½ side lang, tætbeskrevet, indførsel, som jeg nu vil begive mig i kast med. Det er ret svært, men som det jo er med gotisk skriftlæsning, må jeg tage et bogstav og et ord ad gangen. Måske ender det med noget forståeligt? Det er lige som at lægge puslespil. Man begynder med 1.000 brikker og finder først alle kantbrikkerne. Så er der alle de blå, der skal danne himmel osv.

Et læs hø væltede ned over ham

Præsten i Gyrstinge var god til lange indskudte sætninger. Til sidst får vi dog at vide, at drengen hed (sådan cirka) Peder Pedersen.

Anno 1663
12 Augusti
Bleff en dreng begrafvet, hvilken
døde under it Læß Hø, som vælted
paa han, der hand det kiørde, som hed Pærr Pærsens

Kilde: Sorø Amt, Alsted, Gyrstinge, 1645-1778, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 180 af 267 opslag

Link til kilden.

Barnet skreg i 48 timer og døde så

En jordemoder skrev til mig om dødsårsagen “Det har helt givet ikke haft noget som helst at gøre med en forskrækkelse tre dage forinden”.

1803.

Den 14 Januarii blev begravet paa
Hospitalets Kirkegaard, uden Ringning
og Sang Wandsteen Vævers Datter
Bodvig Wansteen fødte og døde uægte barn
48 Timer gammelt. Wandsteds Kone
bestilte Begravelsen. Hun angav,
at det var født d. 10 Januarii
og døde d. 12te. at det var hiemme-
døbt af Jordemoderen Madame
Albrecht, og kaldet Peder;
og endelig angav til Barne-
fader en Ungkarl ved Navn
Peder Buck. Moderen havde
efter Madame Albrechts Beretning(?)
en læt og naturlig Fødsel. Men
Barnet kom desuagtet dødfødt
frem. Mad. Albrecht for-
nam et enkelt Pulsslag
ved Navlen, og derpaa anvendt
al mulig Flid, for at faae det
til Live. Men efter 3 Timers
Umager og Forløb, fik det først
Luft til at skrige, og vedblev
uden Ophold at skrige i 48 Timer
i alt, men døde saa her i Sk___
hun formodede, det at være
død af et Slag, hvortil Grun-
den synes at have været den
at Moderen 3 dage før hun fødte
havde faaet en Alteration.

Kilde: Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Peder, 1680-1803, EM, FVD – opslag: 479 af 494 opslag (ve.)

Link til kilden.

Lidt hjælp i Forum.

Er der en heks tilstede?

Ao. 1718 d 22 April: efter Varsell mødte Christen Dreyer og hs Kone for Med-
hielperne, og bleve vædemodelig formanede Eengang for alle hver i sær at
forkaste deris onde Vane, Manden sin Druchenskab, ladhed, uforsynlighed
hos Hustrue og Børn med meere. Og Konen sin mistanche om Hexerie, sit Kog-
lerie, sin ifver og ubetenchsomme mund mod Mand og sine Stedbørn etc. – da
de bleve bevægede noch Paa begge sider, begrædede sin Ondskab og gave os alle
haand med Løffte om at holde sin plict og forbedre sig – Præsterne og Medhiel-
perne lagde dem nu kun Een Maaned for til prøve, at om de nu effter
saa lang forargelße ville holde sig ustraffelige, og indbyrdes Eenige den-
ne Maaned, saa skulle de til Sacramentet med andre Guds børn vorde an-
tagne, i haab at Guds aand Engang motte vinde Zeier med dem til omven-
delse – Hvilchet da blev samtycht, og Sluttet med Bønnen.

Kilde: Holbæk Amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1706-1770, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 280 af 437 opslag

Link til kilden.

Lidt hjælp i Forum.

Hvis man nu skulle omformulere til moderne dansk, står der formentlig noget a la dette:

“22. april 1718: Efter indkaldelse mødte Christen Dreyer og hans kone for kirkens medhjælpere (kirkeældste).

De blev begge alvorligt og indtrængende formanet – én gang for alle – hver især at lægge deres dårlige vaner fra sig.

Manden blev formanet om at holde op med sin druk, sin dovenskab og sin manglende omsorg for hustru og børn samt andre lignende forhold.

Konen blev formanet om at opgive sin mistanke om trolddom (hekseri), sit klogeri (overtro og brug af magiske midler), sit hidsige temperament og sin tankeløse måde at tale til sin mand og sine stedbørn på.

Begge blev tydeligt berørte. De græd over deres dårlige opførsel og gav os alle hånden som løfte på, at de ville passe deres pligter og forbedre sig.

Præsterne og kirkens medhjælpere besluttede derefter kun at give dem én måneds prøvetid. Hvis de i den måned – efter så lang tids dårligt eksempel – kunne leve uden nye forseelser og i fred med hinanden, skulle de igen få lov til at modtage nadveren sammen med de øvrige kristne.

Man håbede, at Guds Ånd til sidst ville sejre og føre dem til en sand omvendelse.

Dette blev de enige om, og mødet blev afsluttet med en bøn.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Mesterlængen i BredeStegemüller

Slægtsforskning i Tyskland

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Et nej blev til et meget bedre ja. Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde foredrag om slægtsforskning i Tyskland, takkede jeg nej. I stedet opstod “I oldefars tyske fodspor” – en fortælling om en ung indvandrer, industrihistorien ved Brede Klædefabrik og den slægtsforskning, der begyndte med ét enkelt spørgsmål: Hvor kommer mit efternavn fra?

I september er jeg blevet inviteret til at holde et foredrag i lokalforeningen “Sokkelund Slægtsforskere Hvidovre”.

Deres formand, Arne Jonesen, kontaktede mig i foråret og spurgte, om jeg ville holde et foredrag om “Slægtsforskning i Tyskland”. Det sagde jeg nej til, for det er for vidtrækkende og for svært. Jeg er ganske enkelt ikke kompetent, og man skal kende sine begrænsninger.

Slægtsforskning i Tyskland er sværere end i noget andet land, ref. Birgit Flemming Larsens fremragende artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2, som kan findes på Danskernes Historie Online. Er du interesseret i tyske forhold, og vil du lave slægtsforskning i Tyskland, er denne artikel stedet at begynde.

Jeg sagde i stedet ja til et foredrag kaldet “I oldefars tyske fodspor”. Det vil fokusere på oldefar som menneske og på den industrihistorie, han blev vævet ind i, uden at han kunne vide det på forhånd.

Forestil jer en 27-årig mand, der bliver kaldt til Danmark af direktøren på Brede (underforstået Klædefabrik), som hopper af toget i Kongens Lyngby efter en lang rejse med skib og damptog fra Frankfurt an der Oder, lader sig registrere hos politiet, og to dage efter står med ansvaret for opbygningen af en helt ny produktion af filthatte. Det skal der mod og mandshjerte til.

Jeg har benyttet mit mangeårige netværk i slægtsforskerkredse til feedback, for jeg er ikke vant til at blive inviteret ud at holde foredrag. Og jeg synes, foreningens medlemmer skal have noget godt og korrekt for pengene.

  • En har set på formidlingsdelen
  • En anden har været en stor hjælp mht. tyske forhold. Eksempelvis vidste jeg ikke, at der skete noget positivt under Bismarck. Jeg har altid troet, at det kun var noget med krige og at blive kanonføde i hans hære.

Ingenting kommer af sig selv

Det er kun lommeuld og nullermænd, der kommer af sig selv, resten kræver arbejde.

Når jeg hjælper folk i gang med TNG, og de synes, det er besværligt og tidskrævende, beder jeg dem altid tænke tilbage på, hvor lang tid de brugte på at lære at læse gotisk. Alt andet blegner ved siden af.

Indtil videre har jeg brugt 1½ dag på at bygge “I oldefars tyske fodspor” helt fra bunden, og jeg er ikke færdig endnu. Det er en tidskrævende opgave at skrue et foredrag sammen. Det var jeg ikke klar over.

Et righoldigt materiale

Jeg var heller ikke klar over hvor meget materiale, jeg har samlet om oldefar og industrihistorien om Brede Klædefabrik og A/S Dansk Hattefabrik i løbet af de 22-23 år, der er gået, siden jeg begyndte at slægtsforske. Jeg er kommet til at holde af netop den oldefar, der indvandrede, og jeg har tilstrækkeligt til fem foredrag med hver deres vinkel. Det er et godt udgangspunkt for et foredrag. Det sværeste er at prioritere og sortere fra, for alt kan selvfølgelig ikke komme med.

Det var den oldefar, der satte mig i gang med at slægtsforske. Jeg ville bare vide, hvor mit efternavn kom fra – men så udviklede det sig …

Allerede da jeg var ca. 13 år, besluttede jeg, at jeg aldrig ville giftes, for så skulle jeg skifte efternavn, og det ville jeg ikke. Jeg er klar over, at man ikke længere skifter efternavn, men jeg er langt ovre den giftemodne alder.

Folkets Avis beskriver 26. januar 1910 klædefabrikken ved dens hundredårsdag dagen efter. Det kan man finde på Mediestream, men det er ikke så pænt. Derfor har jeg bestilt Xeroxkopier (må det være?) af de to relevante sider. De skal have 500 kr. pr. side, så jeg forventer mig, at det er virkelig flot. Det kan jo bruges ved mange foredrag, og ellers vil det bare være lidt til min righoldige samling om Brede.

Hvis foredraget bliver taget vel imod i Sokkelund Herred, vil jeg prøve at komme på Danske Slægtsforskeres liste over foredragsholdere. Så kan foredraget jo genbruges evt. med lidt anderledes vinklinger afhængig af bestilleren.

Topbilledet forestiller Mesterlængen i Brede, hvor oldefar flyttede ind i 1890 og blev nabo til den smukke unge kvinde, der endte med at blive min oldemor.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.