Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark
Uhyggeligt fund på Odden 1854
Indholdsfortegnelse
Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark
Når man læser mange kirkebøger m.v., falder man til tider over voldsomme historier. Og så bliver jeg nysgerrig. Jeg tror bestemt ikke, det er nogen i min familie, men det ved jeg jo først, når jeg måske finder en stakkels kvinde, der måske fødte i dølgsmål og smed pigebarnet i et mosehul.
Jeg vil prøve, om jeg kan grave mere frem, men jeg mangler erfaring. En begyndelse må være politiprotokoller?
Senere tilføjelse: Forhøret starter her. John Damm Sørensen fra Forum har fundet det. Tusind tak John! Du kan se tråden i Danske Slægtsforskeres Forum her.
Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1813-1860, KM, Døde kvinder – opslag: 12 af 16 opslag
“1854 nr. 7:
Liget af et nyfødt Pigebarn der var fundet i et Mosehul paa Gaardmand
Lars Jensens Mark i Overbye. Den 3die August indfandt Birkedommer Justitsraad
Svanenskjold og Districtslæge Kragsted sig hos Gaardmand Lars Jensen – Syn
blev optaget over Barnet – Forhør Ligeledes. Ifølge Birkedommer Svanenskjolds
Foranstaltning blev Liget begravet d 4de August paa Odden Kirkegaard uden
Jordpaakastelse.”
Man bliver klogere på historien
Et er de mange timers gennemgang af kirkebøger og folketællinger og til tider et skifte, et andet er at gøre forfædrene levende ved at forfølge de spor, der af og til ligger lige for næsen af en. Pigen her er et godt eksempel. Man skal ikke langt tilbage, før verden så helt anderledes ud.
Et banalt eksempel er alle fattiglemmerne i Fattighusene. Når man blev gammel og ikke længere kunne arbejde, endte man let på sognets fattiggård. Folkepensionen kom først i 56′ – vel at mærke 1956, så man måtte klare sig, som man bedst kunne. Havde børnene lidt at gøre med, kunne man være heldig at komme på aftægt hos dem.
En dag laver jeg databasen over aftægtskontrakterne; det kan vel ikke være så svært. Skifter fortæller om tiden efter døden, men aftægtskontrakterne fortæller om menneskernes sidste år. Hvor mange potter brændevin skulle man have årligt og hvor mange rugbrød? Modydelsen var ofte pasning af husmandsstedets (evt. gårdens) høns og grise.
Herunder er et eksempel fra en folketælling fra 1834. Karen Jensdatter er min 3*tipoldemors søster, og det var faktisk hendes død, jeg ledte efter, da jeg fandt barneliget. Hun døde i august 1858: “1858 nr. 1. den 14 August. den 19 Ejusdem. Karen Jensdatter. Aftægtsenke hos Huusmand Niels Andersen i Yderbye. 78 Aar. Død af Alderdom.” Man behøvede ikke være ret gammel for at dø af alderdom.
Karens mand Mads Pedersen var på aftægt hos den samme familie, men han døde allerede i 1831, så hun sad enke i 27 år.
Kilde: Holbæk, Ods, Odden, Yderbye, et Huus, 51, FT-1834, B4686.
1) Niels Andersen, 30, Gift, Huusmand
2) Sidse Madsdatter, 30, Gift, Hans kone
3) Karen Jensdatter, 53, Enke(mand), Inderste og Aftægtskone
4) Hans Madsen, 13, Ugift, Hendes Søn
Præsterne skulle selv finansiere kirkebøgerne
Ind til 1814 skulle præsterne selv betale for kirkebøgerne, fandt jeg ved et tilfælde ud af (Kilde: “Find din slægt – og gør den levende” p. 53). Så det er forklaringen på, at de sparede så omhyggeligt på papiret. Efter 1814 indførtes de fortrykte skemaer, og der kom styr på tingene.
Før den tid har vi så meget glæde ved hvert enkelt fund, og hver gang det lykkes at finde ud af, hvad der egl. står skrevet. Den fornøjelse har de ikke om 100 år, hvor alt er skrevet i Den Nye Kirkebog, der indførtes i årene 2001-2003. Jeg er glad for at leve her og nu.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Artikel: Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark […]
-
[…] begyndelsen af august 1854 fandt man liget af et nyfødt pigebarn i et mosehul på Gårdmand Jensens mark i Overby i Odden Sogn, Odsherred, Holbæk […]
-
[…] I går faldt jeg over (en kirkebog med) liget af en nyfødt pige i et mosehul. Året er 1858, og vi befinder os primo august. Historien har du her. […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Kunne du også kigge i aviserne jeg ved ikke, om de blev udgivet den gang dér på egnen, men da jeg læste, at min forfader var “Slaaet ihjel ved Mergel-graven i Fensmark Sogn”, var jeg så heldig, at Næstved Tidende var begyndt at udkomme, og jeg kunne der læse, at det ikke var en forbrydelse, men en sammenstyrtet mergelgrav, der havde ‘ihjelslaaet’ ham. (Mediestream er der, hvor de findes).
@ Charlotte
Mia Dahl Gerdrup tjekkede Mediastream – jeg fik ikke selv idéen – hun fandt ikke noget. Men idéen er god. Jeg ved faktisk ikke, hvornår man begyndte at trykke lokalaviser, men jeg forestiller mig, at 1854 er lige tidligt nok.
Det kommer an på, hvor man befinder sig. Lige Holbæk Amt kender jeg ikke meget til, men Holbæk Amts Venstreblad (der lige faldt mig ind) begyndte først i 1905 … der må have været noget andet før 😉
“Mine” aviser fra Næstved udkom fra 1839, og i Helsingør udkom Helsingørs Avis fra 1799.
… og så hed det Helsingørsbladet – den anden er noget senere.
@ Charlotte
Tak skal du have. Men Mia har nok ret, når hun siger, at hun intet fandt.
Det er et fint indlæg om, hvad man kan beskæftige sig med som slægtsforsker, også selv om det ikke angår egen slægt.
Jeg har særligt noteret mig dine bemærkninger om aftægtskontrakter, som jeg tror, jeg skal lede lidt efter.
Præsterne betalte også selv for blækket, hvilket medførte dårlig holdbarhed af og til, så man næsten ikke kan se, hvad der står.
@ Jørgen
Det glæder mig altid, når du kan lide mine artikler. Tak for det!
Aftægtskontrakterne er utrolig spændende læsning og ikke så svære at gå til.
Det med blækket vidste jeg (heller) ikke, men det giver selvfølgelig god mening, når de selv skulle finansiere den noget større omkostning til selve kirkebøgerne.
Oh, tak. Det er derfor det ind i mellem er svært at læse, hvad der står … nærmest som om de har hældt vand i blækket 😉 Ud over at de skriver tæt, gnidret og uden at lave spor indryk. Suk. 1814 er virkelig en skæringsdag.
@ Charlotte
Ja, 1814 er en vigtig skæringsdag. Der er dog et eller andet over tiden før, jeg godt kan lide. Tilfredsstillelsen ved “Søg og du skal finde”, og det med at analysere sig frem til, hvordan netop denne ministerialbog er ført, det at finde systemet i den kan jeg godt lide.
Aftægtskontrakter er spændende læsning. Oftest er de jo skrevet i tilfælde af, at yder og nyder blev uvenner og aftægtsfolkene derfor var sikret.
Jeg er så heldig at have min 2xtipoldeforældres, mine tipoldemors og min oldemors aftægtskontrakter.
Min farmor var en dag i gang med at brænde gamle papirer i gruekedlen og min mor kom tilfældigvis forbi og reddede en stor stak papirer, som jeg har nu.
Den da i dag spekulerer jeg jo på, hvad min mor IKKE nåede at redde……
Min tipoldemor var på aftægt hos min oldemor – begge var enker.
Min oldemor byggede til på gården med henblik på efterfølgende at sælge til min farfar.
Det gav mange bekymringer hos min tipoldemor, der aldrig havde hørt om en gård, der kunne bære 2 generationer på aftægt. Tipoldemor havde ikke behøvet at bekymre sig – hun døde forinden gården blev solgt til farfar. Men jeg er sikker på, at der havde været plads til hende også.
@ Mia
Ja, du er meget heldig med dine dine aners aftægtskontrakter. Hold da op. Ja, de er jo ikke skrevet for vores skyld, men jeg har faktisk aldrig været opmærksom på, at kontrakterne var udformet mhp. at sikre aftægtsfolkene, men det giver selvfølgelig god mening.
Din farmor … Herre Jemini; hvor var det godt, din mor kom forbi. Ja, hvad nåede din mor ikke at redde – det er uhyggeligt at tænke på. Din fortælling minder mig om, at min morfar skrev 100 små brev-sider om sit liv (naturligvis i hånden), og jeg ved ikke, hvad der er blevet af dem. Min morfar var en både følsom og tænksom mand, ved jeg fra andre af hans beretninger, så det havde været fantastisk at have dem. Min historieforladte “familie” har nok smidt dem ud.
Hvor ved du dog meget om din dine aner. Det er helt fantastisk. Det var synd, din tipoldemor ikke nåede at opleve den færdigudbyggede gård.