Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter
Artikel til “Slægtsforskeren” 2/2025
Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter
Der kommer en artikel om sagen mod Bodil Sørensdatter i “Slægtsforskeren” 2/2025 med titlen “Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter”. “Slægtsforskeren” er bladet til medlemmer af Danske Slægtsforskere, der udkommer i juni 2025. Da jeg på ingen måde er hurtig, har jeg arbejdet på artiklen i 1½ dag og tror, den er i orden nu. Jeg sidder og bytter rundt på ord, finder synonymer, klargør og forklarer, udvider lidt, sletter lidt osv. Derfor tager det sin tid. Andre kunne sikkert gøre det hurtigere; men jeg elsker det jo, som det er.
Jeg har haft den i høring hos redaktøren Kathrine Tobiasen, og det er altid en fornøjelse, for hun er simpelthen så god til at komme med inspirerende kommentarer og forslag til, hvad der kan udbygges lidt eller måske forklares lidt bedre. Hun forholder sig virkelig til det, man forelægger hende.
Der vil være en del jura i artiklen, men jeg skriver jo også om en retssag, så det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har prøvet at forklare det hele efter bedste evne. Da jeg læste – da man skød med bue og pil – gik jeg faktisk til retshistorie hos professor Ditlev Tamm for allerede dengang, var jeg interesseret i både jura og historie, men sagen mod Bodil Sørensdatter har gjort det tydeligt for mig, at jeg desværre har glemt langt det meste. Ditlev Tamm var en fantastisk underviser, og i forbindelse med artiklen har jeg fundet flere af hans gamle artikler frem og skrevet lidt af hist og her. Så er det i hvert fald ikke forkert.
En ting kunne jeg dog huske, og det er, at vi først i 1866 får den første egentlige straffelov, der afløser de barbariske bestemmelser i Danske Lovs sjette kapitel.
Nu er artiklen i høring hos mine samarbejdspartnere, Ole og John, der skal pudse det sidste af og tjekke, om alt er, som det skal være. Derefter er den klar.
Hvis du har lyst til at læse sagen eller bare brudstykker fra den, kan du begynde her. Alle siderne har i højre fjerdedel en bunke knapper, der fører til samtlige transskriberede sider og artikler om sagen. Det er tydeligt, hvad der er transskriptioner, og hvad der er artikler, idet artiklerne begynder med “Om …”. Du kan også fange artiklerne her.
Et humant folkefærd?
Vi danskere bryster os af, at vi er – og altid har været – et humant folkefærd med retssikkerhed og humane straffe. Det er simpelthen løgn.
- Hvori ligger det humane i at få hugget hovedet af “… miste sin hals …”?
- Hvori ligger det humane i, at man – hvis man fødte uden jordemoder, og barnet uheldigvis døde under fødslen – selv skulle bevise, at man ikke havde dræbt barnet med vilje (forsæt)?
- Hvori ligger det humane i, at ved en birkeret (og sikkert også andre steder), brugte man ikke tredeling af magten (lovgivende, udøvende og dømmende), som vi kender det i dag overalt i retsplejen? Birkedommeren fungerede nemlig både som dommer og politimester på godsets område. Retssikkerhed var i vidt omfang et ukendt begreb.
Og hvad siger du fx til en bestemmelse som denne fra Danske Lovs 6-13-25, der handler om mennesker, der er gift, men ikke med hinanden, og som flere gange har sex sammen:
6-13-25
Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hinanden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Levnet, da bør hand at miste sin Hals, og hun at stoppis i en Sæk og druknis.
Vores metoder har lignet dem, vi i dag kender fra Mellemøsten og nogle måske endda lidt værre. Det kan vi ikke være stolte af.
Er 1854 længe siden?
Jeg fortalte telefonisk en veninde om sagen, der selvfølgelig har optaget mig meget. Det var så sjovt, at hun syntes, at 1854 er utrolig længe siden.
Som slægtsforskere synes vi næsten, at når vi når til 1814, er vi i vor tid.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Nyeste kommentarer