Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør
Svanenskjolds tanker om Bodil Sørensdatter
Indholdsfortegnelse
Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør
Der er dukket flere forhør op, for man kan ikke bare bladre. Der er ikke register eller sidetal, så man må selv gennemtrævle alle sider for at finde dem.
Det arbejde har Ole Westermann gjort, og han har også tydet, hvad han har fundet. Derfor har vi nu de forsatte – og afsluttende – forhør i sagen om barneliget i mosen fra 1854.
Det omfattende sagskompleks drejer sig om, at man den 2. august 1854 finder liget af en lille pige i en græsmose. Barnemoderen er den 30-årige Bodil Sørensdatter, der idømmes en livsstraf, hvilket med vore dages ord er en dødsstraf (men benådes af Kong Frederik den 7.). Barnefaderen er Gårdmand Lars Larsen, der er gift med hendes søster … Vi bryder os ikke rigtig om ham.
Om læsbarhed
Selv efter dokumenterne er tydet, kan de være vanskelige at læse. Ikke alene på grund af de gamle ord men også på grund af den omvendte ordstilling, de indskudte sætninger og de manglende kommaer. Hvis du ikke er vant til gamle retssager, men alligevel gerne vil følge med i sagskomplekset, kan det anbefales først at skimme og dernæst at læse langsomt. Så giver det pludselig mening.
Når man redigerer og sætter hjemmesiden op, står man man med et valg: skal man følge det, som egentlig er det “rigtige”, nemlig at bruge den oprindelige linjedeling, eller skal man lave nutidig linjedeling? Af hensyn til læsbarheden har jeg valgt det sidste.
Hvis du oplever fejl eller problemer, er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg lagde især mærke til:
Fornøjelser
Pigerne på Odden gik til dans, indtil de blev 30 år gamle. Derefter ansås de at være for gamle til den slags.
Om at argumentere sig ud af varetægtsfængslingen
Selvom gårdmand Lars Larsen sidder i arresten, bliver han løsladt, da han argumenterer som følger: “… da det for ham som Familiefader og Forsørger er af stor Vigtighed, navnlig i denne Tid, da Høsten er i Gang og det af Mangel paa Arbeidskraft er høist vanskeligt i det for Tiden stedfindende ustadige Veir, at faae Sæden bjerget, om muligt at kunne blive løsladt …”.
Han lover at blive på sin bopæl, og at han nok skal møde, når retten kalder. Han udpeger et par betroede mænd, der skal love (cavere) for ham. Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig, at man i dag kan argumentere sig ud af en varetægtsarrest.
Det fortæller selvfølgelig om høstens vigtighed i en tid, hvor der ikke var langt til fattighuset og måske også om, at der er en højkonjunktur, når der åbenbart mangler arbejdskraft?
Bodil Sørensdatter ændrer forklaring
Under de første forhør fortæller Bodil Sørensdatter, at hun bærer det døde barn ud i haven i sit forklæde og begraver det der.
Under forhøret den 4. september 1854 fortæller hun, at hun forklarede sig på den måde, fordi hun var bange for, at man – når man havde fundet et lig uden arme og skulderblade – skulle tro, at det var hende selv, der havde lemlæstet barnet.
Har Svanenskjold medlidenhed med Bodil Sørensdatter?
Jeg tror, dommer Svanenskjold, som er vist på billedet til højre, kan lide Bodil Sørensdatter og måske endda har medlidenhed med hende på grund af den frygtelige situation, hun befinder sig i.
Således skriver han den 15. september 1854 blandt andet:
“Dommeren bemærkede, at Arstden under samtlige Forhører har udviist —– en phlegmatisk Rolighed; men hun har derhos tillige i den Maade hvorpaa hun ved et afgiven Forklaring har udtrykt sig, — viist at hun vel forstod og opfattede de til hende rettede Spørgsmaale, og har hun i det Hele lagt for Dagen, at hendes Forstandsevner ere af en saadan Beskaffenhed at hun er fuldkommen istand til at reflectere over hvad hun siger og foretager sig — —-.”
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Artikel: Om de fortsatte forhør […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg er glad for at støde på gammelt dansk. Det er rart at bemærke, at det fint lader sig gøre at forstå, hvad der blev skrevet for snart 200 år siden. Det lover muligvis godt for, hvad danskere om lang tid kan læse og forstå af det, vi skriver nu.
Interessant er det også at læse, hvad den gode dommer mente om Bodil Sørensdatter.
@ Jørgen
Ja, i sagen om Bodil Sørensdatter er der er af og til meget fint sprog. Nogle steder synes jeg dog, det bliver temmelig knudret pga. den omvendte ordstilling, de manglende kommaer osv. Men det er jo dejligt at sidde her så længe efter og kunne få så omfattende et indblik i menneskers liv. Noget der overraskede mig var forventningerne om de døde børn. Det er ikke fordi, det er en overraskelse for mig, at der var mange dødfødte børn, men at man næsten slog plat og krone om det, vidste jeg ikke.
Jeg skriver historien om Bodil Sørensdatter til “Slægtsforskeren” 2/2025, der udkommer i juni; jeg kunne ikke nå det til denne deadline, og Kathrine Tobiasen havde stof nok. Kathrine kunne lide udkastet, der nu er i høring hos John og Ole.