Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab
Fordele og ulemper ved en autismespektrumforstyrrelse
Indholdsfortegnelse
Det “sociale” driller mig mere og mere, og det havde jeg en længere samtale med psykologen om i den forgangne uge. Hun har heldigvis stor erfaring fra sine mange klienter med en autismespektrumforstyrrelse.
Så længe jeg passer ECT-behandlingerne, passer den bipolare lidelse sig selv, hvilket jeg er mere end lykkelig for. Jeg hader behandlingerne, da den hermed forbundne dødsangst er stigende, men det må vi (psykologen og jeg) jo finde ud af.
Til gengæld fylder autismen mere og mere, uden jeg kender årsagen, men det gør egentlig ikke noget. Jeg har det jo sådan, at der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Jeg elsker diagnosen, for den har ført til, at jeg endelig kunne blive den, jeg altid har været.
Jeg har længe vidst, at jeg ikke har noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke af og til har behov for at dele tanker og følelser; også jeg har behov for et vindue mod verden. Det har alle mennesker vel – men i varierende grad. De skal måske lukke vinduet op, men jeg kan nøjes med at kigge ud af det. Andre har måske behov for at gå ud at spise og småsnakke om hverdagshændelser siden sidst. Jeg foretrækker fællesskaber – virtuelle eller IRL – om en fælles (sær-)interesse.
Et eksempel på et sådant fagligt fællesskab er arbejdet med sagskomplekset om Bodil Sørensdatter, der i dølgsmål i 1854 føder sit og svogerens døde barn.
Da jeg ikke selv er dygtig nok til hverken at finde de originale kilder i en retssag eller at tyde dem, har jeg aktiveret mit virtuelle netværk, og det har ført til sagens opklaring og en lang række artikler på hjemmesiden. Nederst på denne side findes en liste med de foreløbige links.
Det har kombineret mine særinteresser (slægtsforskning og historie) med det faglige fællesskab. Slægtsforskning er meget mere end datoer.
Hvis jeg skal have en eller flere venner
Hvis jeg atter skal indgå i en venskabelig relation, er det en helt afgørende forudsætning, at den bygger på gensidig respekt. Mit liv har budt på tilstrækkeligt mange ydmygelser, så dem behøver jeg ikke gentage. Jeg vil ikke længere “gøres forkert”, og jeg vil ikke længere skulle forsvare mig selv, mine holdninger og mine gerninger. I overført betydning og relaterende til billedet i toppen: man skal trække hinanden op ad bjerget – ikke skubbe ned ad det. Jeg synes sådan set, at jeg er okay, som jeg er, trods iboende fejl og mangler. Prisen i et venskab kan blive for høj.
Jeg er god til at være alene – jeg kan rigtig godt lide det, men det er ikke rart at føle sig ensom, og især jul, nytår og dagene derimellem er en svær tid. Der er lidt “Den lille pige med svovlstikkerne” over det. Man ved, at flertallet er sammen med deres nærmeste, og selv er man alene. Jeg føler mig marginaliseret, hvilket selvfølgelig ikke er rart. Nu er det overstået for denne gang, og jeg ånder lettet op ved tanken om, at der er 10½ måned til hele cirkusset begynder forfra.
Sikke meget slægtsforskning og historiefortælling, der kan nås inden da.
Links tilhørende historien om Bodil Sørensdatter
- Kirkebog: Indførslen, der startede det hele.
- Artikel: Nyfødt Pigebarn fundet i et Mosehul paa Gaardmand Jensens Mark
- Side: De indledende forhør
- Artikel: Om de indledende forhør
- Side: De fortsatte forhør
- Artikel: Om de fortsatte forhør
- Side: Sundhedskollegiets forhandlinger
- Side: Dommen i Dragsholm Birk den 20. december 1854
- Artikel: Om dommen i Dragsholm Birk
- Side: Dommen i Landsoverretten og Hof- og Stadsretten den 20. marts 1855
- Side: Diverse arkivalier
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] mig selv, men det ville da også være rart bare en gang imellem at være sammen med andre fx i et fagligt fællesskab. Jeg tror ikke, det er så sundt helt at slippe koblingen til […]
-
[…] jeg være i verden – hvilket jeg både gerne vil og skal – skal der være et fagligt fællesskab mellem mig og andre, og der skal være en form for respektfuld ligefremhed. At gå på listesko […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Ærgerligt, at ingen af dine forsøg lykkedes! Der er slet ikke nemt at opdyrke nye venskaber i vores alder, hvor man jo nok også er mere selektiv, end da man var yngre. Derudover har du jo så nogle særlige hensyn at tage til dig selv, og det begrænser selvfølgelig mulighederne for at indgå i nye relationer. Måske har din gode psykolog nogle forslag?
@ Glennie
Ja, det kan godt være. Jeg tror nu, vi har talt om det, men det er så længe siden, at jeg har glemt det. Så jeg kan prøve på ny.
På mig virker det egentlig som om, det er to forskellige fællesskaber, du længes efter. Et, hvor du kan mødes i ny og næ med en eller flere for at tale om en fælles interesse – og af og til også om livet i al almindelighed.
Og et andet som du vel egentlig kun savner til jul, hvor du føler dig (for) alene. Jeg ved, at der arrangeres juleaftener for mennesker med samme behov som du, så måske er det bare om at få meldt sig til i god tid, når december nærmer sig igen.
Kender du i øvrigt det virtuelle fællesskab, der hedder Boblberg? Jeg har ikke personlig erfaring med det, men har læst og hørt en del om det. Man kan oprette en – vist nok – gratis profil, og søge efter venner, reservebedsteforældre, og interessefællesskaber med en eller flere i ens nærområde.
@ Glennie
1) Ja jeg ville vældig gerne deltage i et fagligt fællesskab og mødes med nogle mennesker derfra. Jeg har fx – for noget tid siden – lavet et opslag i Danske Slægtsforskeres forum om at etablere en gruppe, hvor vi læser gotiske tekster, og jeg lagde gerne hus til. Desværre fik jeg ingen svar. Samtidig har jeg dog også den udfordring (som man tidligere kaldet “et problem”), at > 5 er for mange. Hvis der er mange mennesker, er jeg drænet for energi i dagevis bagefter. Engang tog jeg meget på højskole, men det kan jeg ikke længere. Det går desværre ikke.
2) Juleaften: Nej, det går desværre ikke. For det første fordi, der er > 5, og for det andet fordi, jeg ville føle mig voldsomt marginaliseret. Og det har jeg jo heller ikke lyst til. Så hellere alene/ensom.
3) Boblberg er forsøgt, og selvom jeg skrev en meget præcis profiltekst, fik jeg svar, der var det rene Anders And.