Indlæg

For enden af regnbuen

Det glemte

I 1988 udgav Poul Krebs albummet “For enden af regnbuen”, som faktisk var ret godt; stille og melodisk.

I dag kom jeg tiltrængt væk fra computeren, fordi en god ven og tidligere kollega havde inviteret. Vi så sammen stedet, hvor regnbuen ender både både til højre og til venstre. Utrolig flot. Og så er mobilkameraet ret anvendeligt – lige i tasken. Måske skal jeg alligevel ikke have en Doro 🙂

Hvorfor var der ingen, der tænkte?

Vi var kolleger fra 2000 – 2004, kan jeg se i mit CV. En af versionerne rummer tillige en uddybende beskrivelse af de opgaver, jeg havde, og de var for det meste ret ansvarsfulde. Jeg kan godt nok ikke genkende dem, men jeg har da ikke skrevet løgne i mit CV. Det samme gælder for mine øvrige stillinger.

Min ven kunne fortælle om, at jeg arbejdede 20 timer i døgnet, det er nu nok en overdrivelse, for dernæst at være sygemeldt i månedsvis. Det samme skulle også have gjort sig gældende i senere stillinger. Gennemsnitligt har jeg dog nok udfyldt mine årsværk. Op og ned og op og ned. Hvis det ikke er bipolar affektiv sindslidelse, så står verden ikke længere.

Jeg husker de lange arbejdsdage, men de markante sygeperioder, kan jeg simpelthen ikke huske. Jeg er virkelig overrasket og lidt chokeret. Den slags kan andre mennesker da huske. Min ven mente også, der senere havde været tale om nogle fyringer, det husker jeg heller ikke, bortset fra den fra Moderniseringsstyrelsen i 2013 – på grund af sygdom seks dage i prøveperioden, og det var der jo ikke noget at sige til, eftersom min verden væltede i 2014.

Jeg spørger: Hvorfor var der ikke nogen læger/andre, der begyndte at undre sig over de hyppige langvarige sygemeldinger? Hvorfor skulle der gå 11 år fra den første depression i 2003 til den rigtige diagnose i 2014? Jeg kan godt blive en anelse træt af det. Måske kunne mit liv have set helt anderledes ud nu? Bortset fra, at jeg jo på mange plan har det bedre nu end før 2014. Jeg synes bare, det er tankevækkende.

I 2003 fik jeg kontakt med en psykiater, som primært var søvnforsker. Han udskrev Cymbalta® og så mødtes jeg med ham i et kvarter en gang i mellem. Han syntes vist, jeg havde det fint.

Jeg havde en indlæggelse af en dags varighed i 2009; vist nok med depression. De syntes vist, jeg havde det fint.

Man skal også være rimelig

Årene er gået, der bliver forsket og udviklet – så længe det prioriteres – jeg tror slet ikke, man talte om affektive sindslidelser dengang. Måske var de slet ikke “opfundet”, jf at min diagnose i de 11 år var “tilbagevendende depressioner”. Nu hedder det “unipolare depressioner” som også er et mere dækkende ord for depressioner, der ikke har været ledsaget af manier/hypomanier. Man taler om poler/polariteter. Og det føles rigtigt sådan!

Nu findes der faktisk et “Kompetencecenter for Affektive lidelser” under Rigshospitalet, I Viborg/Skive og i Hillerød. Hold da op hvor er der sket meget. Og det er godt. Jge har forsøgt at finde oplysninger om centeret på RH om, hvornår det er grundlagt, men det lykkedes ikke.

På en måde håber jeg ikke, det fandtes dengang 🙂

 

,

Stjernemos

Den danske salmebog, nr. 787 vers 1

Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Når man kommer væk fra den urbane lysforurening, kan man se stjernemosen, hvis/når man går ud på terrassen for at ryge. Det er smukt. Jeg kan ønske mig tilbage til at kunne se mere stjernemos og vandre i al slags vejr.

Jeg bor i byen, det har jeg gjort i 38 år, jeg elsker mit København med alle tilbuddene, men realiteten er, at jeg ikke bruger dem. Det er minimum ti år siden, jeg har været i biografen, da jeg ikke kan holde al folks raslen med papirposerne, lugten af lakridsstænger og sjasken med Colaerne ud. I realiteten kunne jeg lige så vel sidde foran min computer i Østermarie…

Jeg har været på Bornholm, og besøge de mennesker, jeg holder af derovre. Anledningen var et lille oplæg og en fortælling om et beskedent website til Aahuset i Aakirkeby. Siden kan ses her – og det er bare mit første udkast. Måske vil de noget helt andet: http://aahuset.stegemueller.dk/ Der mangler en hel del drøftelser, før formålet er defineret, og det er ret svært at lave en hjemmeside, før man ved, hvad den skal bruges til. Hvis de kan finde nogle penge (og det kan de sikkert ikke, jeg kender menighedsråd ret godt), kan der muligvis være en beskeden jobmulighed i det. Det kunne være dejligt. Og lidt er bedre end ingenting.

Den danske salmebog, nr. 29 vers 1

Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold –
du himmelbuens Herre.

Når månen er fremme, og det var den alle dagene, ligner den et himmelsejl, så vi kom i tanke om denne dejlige salme.

Lidt billeder

Billederne herunder yder ikke naturen dens rettelige respekt. Det er specielt gået ud over bølgerne ved Vang. En gang imellem kunne det være rart med et rigtigt spejlreflekskamera, for telefonen slår ikke altid til. Men hvem slæber på et Nikon D40 nu om dage? Helt outdated behøver jeg vel ikke være?