Jeg kan ikke finde roen
Send mig til en øde ø
Indholdsfortegnelse
Jeg kan ikke finde roen
»Roen« er ikke grøntsagen i den fede jord på Lolland og Falster; det er roen inde i mig, så jeg kan påbegynde min slægtsforskning og mine vandreture igen. Der skal ske for meget. Jeg venter hele tiden på en eller anden håndværker eller en fragtmand.
Sidstnævnte kommer den 8. oktober mellem 8 og 21 … Det er skam store fremskridt. Firmaets første mail oplyste, at fragtmanden ville komme mellem 8 og 21 i uge 41. Det var jo det rene Anders And. Jeg har købt en ny kontorstol (bare en billig) og et nyt underlag hos Kontormøbler.dk.
I dag kommer en VVS-mand og ser på mit toilet, der løber konstant, I flere år troede jeg faktisk, det var overboen, der tog nogle meget lange bade. Nu er det selvfølgelig holdt op med at løbe. Men så kan han måske se på køkkenhanen, der sidder temmelig løst? Fredag i næste uge skal jeg til tandlæge. Der er hele tiden noget.
Jeg leder efter dage, hvor jeg ikke skal noget. De ser ud til at indtræffe en gang i uge 42, hvor den eneste deadline er en artikel til Danske Slægtsforskeres medlemsblad »Slægtsforskeren«, som jeg for længst har skrevet, læst korrektur på og afleveret til redaktøren, som vist godt kunne lide den. Den handler om slægtsforskning i Tyskland og kommer med i decembernummeret af vores blad.
Send mig til en øde ø
Mandag skal jeg til Holbæk til psykologen, og som altid glæder jeg mig. Jeg medbringer altid en form for dagsorden med et tema for at få mest muligt ud af det. Temaet er denne gang »Send mig til en øde ø«.
Jeg synes simpelthen, at »det sociale« bliver sværere og sværere. Gad vide om det er fordi, jeg nu er mig selv og ikke maskerer så meget, som jeg opdager, jeg har gjort gennem hele livet? Det kunne være en årsag.
Jeg er i gang med at læse »Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler«. Den er egentlig skrevet til teenagers, men alligevel får jeg meget ud af den her 41 år senere. Den viser emner, som jeg aldrig har tænkt over. Fx at small talk kan være mere end irriterende snik snak.
Folk synes, jeg er »for meget«, når jeg bare er mig
- En bad mig direkte om at skrue ned, idet hun fik stress af mig. Jeg takkede selvfølgelig for hendes ærlighed, men jeg blev alligevel trist over det.
- En anden synes, jeg har meget energi. Hun sagde det på en virkelig sød måde, så det fik mig til at tænke. Der er desværre stor vejafstand mellem os, for jeg vil virkelig gerne møde hende. Det er et venskab in spe. Vi taler ofte i telefon, og der er gensidighed. Vi startede med vores fælles særinteresse, og efterhånden er vi nået til de mere personlige emner. Det følger fuldstændig NT’ernes logik. Jeg kan godt, eller også tager hun mig bare, som jeg er.
- Bogen kalder det ‘Venskabspyramiden’, hvor man skal igennem de nederste niveauer, før man kan nå til toppen. Tjek evt. »The Social Thinking Clinic«.
- To medlemmer af den potentielle beboerrepræsentation værdsætter mit engagement men kan ikke selv følge med. Jeg har trukket mig ud, inden vi overhovedet kom i gang, for det stod lysende klart for mig, at alle opgaverne ville flyde hen til mig. Og der er noget, jeg hellere vil bruge min tid på.
- De to nævnte, at jeg så bare kunne arbejde på en anden måde, men det kan jeg ikke.
- Jeg er grundig, og jeg ser alle detaljer. Sådan er jeg bare, det er en del af min personlighed. Det kan jeg jo ikke lige lave om på. Hvis eksempelvis bekendtgørelsen om en beboerrepræsentation er nævnt, finder jeg den selvfølgelig frem. Jeg kan slet ikke lade være, og jeg synes, det er mærkeligt, at andre ikke gør det samme.
- Et andet eksempel: Ali og hans kæreste spurgte, om de skulle stille glassene på plads i vitrineskabet. Det takkede jeg ja til. Bagefter var jeg nødt til at tage dem alle ud og sætte dem rigtigt ind igen fx ikke at blande whiskyglassene sammen med vinglassene osv.
- Jeg er helt klar over, at andre synes det er mærkeligt, men jeg kan godt lide, at glassene står helt lige, så når jeg har sat dem ind på hylderne, retter jeg af med en lineal. De står lige målt på siderne, og der er også lige stor afstand mellem rækkerne. Det ser virkelig pænt ud. Men jeg er klar over, at andre ikke gør det samme. Det er faktisk så specielt, at den søde og dygtige psykiater, Pia Bohn Christiansen, der udredte mig, tog det med i udredningen, så jeg har det på skrift fra en top-professionel.
- En veninde i Sverige har vist trukket sig helt. Jeg kender ikke årsagen. Nu har jeg blokeret hende, for så er jeg selv »in control«. Man kan kalde det »kategorisk«, men jeg ventede meget længe på kontakt. Jeg var nok valgt fra på forhånd.
- Jeg har blokeret tre mennesker, der kunne minde lidt om familie. De kontaktede aldrig mig, og jeg vil ikke komme med hatten i hånden (jeg elsker det idiom, for oldefar var hattemagemester).
Samlet set viser disse fem eksempler, at noget er galt, men jeg kan ikke selv regne ud, hvad det er. Godt jeg har psykologen.
Dagens video
Jeg har gået lidt rundt i de øvrige værelser med en smartphone, så her har du dagens video, hvor du muligvis skal klikke på teksten »1. De øvrige rum« under den sorte ramme.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Kære Hanne
Fik lige læst denne her også. Du lyder og virker jo som et rigtigt dejligt aktivt menneske. Men da jeg selv igennem alle årene altid har været “for meget” og ofte “lidt udenfor” så forstår jeg dig godt-din utålmodighed, dit krav til at der skal være orden, dine mange gode ideer og aktiviteter. Jeg kender det jo fra mig selv.
Og desværre på trods af min høje alder, så er det stadig sådan, men jeg har lært at leve med det og siger Pyt,pyt -det kan ikke være anderledes, blot jeg har det godt med mig selv og står ved mine valg – og det er jeg sikker på du også gør.
Pynt op på dit flotte skrivebord, hyg om dig selv, sæt telefonen på lydløs og vil ikke forstyrres på døren eller hvor dit vindue til verden nu er. Og start så din slægtsforskning op igen- efter min mening, med at skrive om den- ikke forske mere. Kun hvis du i skriveprocessen opdager der mangler noget- eller rettere der er noget der skal undersøges mere. (Håber ikke jeg blev “for meget” her!)
venlig hilsen
Grethe Leerbech
Kære Grethe
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Mange tak for begge dine søde kommentarer. Du er på ingen måde »for meget«. Det interessant at du kender til at være »for meget« og lidt »udenfor«. Har du en idé til, hvad det kan skyldes?
Ja, jeg står også ved mine valg, og Danmarks dygtigste psykolog hjælper mig til at indse, at jeg er okay.
De bedste hilsner
Hanne
I dag ville jeg være kaldt et damp barn eller have fået en eller anden diagnose. men det er for sent nu, jeg lever udmærket uden. Hvorfor jeg havde og har “krudt i en hvis del” kan jeg ikke sige noget om, og hvorfor min hjerne næsten altid arbejder på højtryk, heller ikke. Men jeg kan sige dig at trods genvordigheder og knubs, skub og mobning etc. har jeg haft og har stadig et godt liv. Det med roen har jeg øvet mig på i mange år og øver stadig, men pyt jeg når jo en hel masse ting og det er godt at se resultater, så må jeg tage knubs og bemærkninger. Og dem der ikke kan snuppe mig , de må så lade være og selvfølgelig er der også nogen jeg ikke kan snuppe og sådan må det også være. Jeg kan ikke lave om på mig selv, kun prøve at dæmpe mig, holde mig lidt tilbage og ellers være mig.
De bedste hilsner
Grethe
@ Grethe
Jeg har jo Danmarks dygtigste psykolog, som jeg er meget begejstret for. Jeg har haft hende siden 2015, hvor hun var ansat i Psykiatrifonden, og hvor jeg var ret så syg.
Hun fik mig til at indse, at jeg som hovedregel er okay, og at jeg selvfølgelig har en masse energi, men det er jo ikke en fejl ved mig. Sådan er jeg bare, og det skyldes jo ikke et ønske om at genere andre mennesker.
Jeg kan godt forstå, at du længes efter dage med ro.
Det er en ordentlig omgang, du har været igennem med oprydning, nedpakning, rengøring og maling af lejligheden. Det må jo uanset din fine planlægning og hjælp, have bragt forstyrrelser. Men din lejlighed er så fin. Jeg er meget misundelig på dit skrivebord, det er så flot.
Men PS: Man kan ikke se dine seneste billeder via computer.
@ Mia
Mange tak det er så dejligt at blive forstået. Jeg er også glad for, at du kan se, at det har været en kæmpe omgang. Jeg glæder mig helt vildt til at begynde på min slægtsforskning igen. Forleden sad jeg og konstaterede, at jeg simpelthen ikke kan huske, hvor jeg er kommet til.
Jeg kan virkelig godt forstå, du er misundelig på mit skrivebord. Jeg er også enormt glad for det, og det har lige den rette størrelse til mig, da det er lavet efter mål. Jeg købte det hos et firma i Nordsjælland, som jeg ikke lige kan huske navnet på. Det var virkelig et godt sted. Og så fungerer det så godt med de fem indbyggede spots i hylden over det.
Mener du, at du ikke kan se videoerne på din PC?
Trykker du på teksten under videoens sorte ramme?
Tilføjelse – Jo, nu fandt jeg alligevel stedet jeg købte skrivebordet:
Domusnord Copenhagen, Kirke Værløsevej 14, 3500 Værløse.
Web: https://domusnord.com/
Telefonnummer.: 71 90 08 90
E-mail: info@domusnord.com
Jeg har trykket på teksten, forsøgsvis på billedet – uden resultat via computer. Men lige nu virker det på min IPhone . Tak for kigget.
@ Mia
Du er altid velkommen. Det er virkelig mærkeligt, at det ikke virker på PC’en. Det burde det. Så tak for din tålmodighed!