Irritationsmomenter
Internettet er fyldt af irritationsmomenter
Irritationsmomenter
Så længe to millioner mennesker i Gaza er ved at dø af sult, mens Israel dræber børn, fordi staten Israel har “ret til at forsvare sig” (jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan det hænger sammen), Ukraine har mistet omkring en million soldater, og jeg stort set hver morgen vågner op til Trumps vanvid, burde jeg ikke være irriteret.
Det er evigt ligegyldigt set i den store sammenhæng. Her får du alligevel et udpluk af irritationsmomenterne. Kender du dem – eller bare nogle af dem?
Digitale afbrydelser
Mange mennesker vil gerne have, at man forbliver på deres hjemmeside. Derfor sørger de for, at et eller andet popper op, når man enten scroller op eller ned eller er på vej til at forlade siden. Ofte drejer det sig om, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev.
Jeg skal nok selv finde ud af, om en side er så interessant, at jeg ønsker deres nyhedsbrev, og hvor det i givet fald er.
I det hele taget er jeg træt af at forholde mig til ligegyldige “ting”, eksempelvis “reals” på Facebook, som jeg kraftigt overvejer at forlade, da der er for få søde mennesker tilbage på platformen, da 99 pct. af venneanmodningerne er falske, og der deles hjernedøde beskeder til Meta om, at man ikke ønsker, at de må anvende ens billeder mv. Herre Jemini. Selv mennesker, jeg anser for mere end kloge, har i den forløbne uge delt sådant indhold.
Når jeg alligevel stadig er der, er det fordi, jeg bruger platformen til at informere om eksempelvis denne nye artikel. Og hvem vil ikke gerne have læsere?
Overflødige klik og “Clickbait”
Hvis man vil slette indhold, trykker man på “slet”. Man mødes af en besked om fx “Vil du vil slette dette?” Ja, jeg trykkede jo på “Slet”. Tror de, jeg er helt idiot? Der er millioner af overflødige klik. Måske kunne vi lave en sammenslutning til bekæmpelse af dem?
“Clickbait” er en betegnelse for sensationelle eller iøjnefaldende overskrifter, der bruges online for at tiltrække klik og generere mere trafik til en side. Overskrifterne er typisk designede til at pirre læserens nysgerrighed og få dem til at klikke på et link, selv om indholdet kun uhyre sjældent lever op til forventningerne.
Netikette
Jeg begyndte at lave hjemmesider i 2005, og da jeg ikke anede en brik om, hvordan man gjorde, købte jeg en række bøger om det. Dengang var nettet jo dårlig opfundet, så man kunne ikke blive ret meget klogere der. Dengang kunne man ikke finde indhold med – ikke på – Google.
Du får lige en af mine mange yndlingsaversioner: Google har jo ikke selvstændigt indhold, og alverdens hjemmesider ligger selvfølgelig ikke på Google. Google er et værktøj, man bruger til at finde indhold med.
Min bibel var – og er – Jørgen Farum Jensens “Webdesign”; jeg har desværre mistet den. Han skrev fx om læsbarhed, der blandt andet indebar at lave afsnit. Og han skrev om, at man vha. title=”hvad sker der her” bør informere brugeren om, hvad der vil ske, når man klikker på et link, og at man bør sørge for, at siden, man gerne vil se, åbner i et nyt link. Det er vanvittigt irriterende at blive ført væk fra siden, man oprindeligt var på.
Information om noget jeg allerede ved
Jeg er så træt af mails – og især tre bippende SMS’er – om alt det, der allerede står i min kalender. Det drejer sig fx om beskeder fra tandlægen, frisøren, optikeren m.fl. om, at jeg har en tid. Det ved jeg da godt, for jeg skrev det i kalenderen, da vi indgik aftalen. Den form for beskeder har aldrig nogensinde oplyst mig om noget, jeg ikke ved i forvejen. Jeg har bare bøvlet med at slette alt det overflødige indhold her og der.
Hos Distriktspsykiatrien kan man heldigvis sige, at man ikke gider have de tåbelige beskeder.
Andel Energi sender en mail og tre SMS’er om, at min regning er blevet betalt. Ja, det havde jeg da så sandelig også forventet, eftersom jeg har tilmeldt mig Betalingsservice. Herudover er de så “kvikke”, at de sender en mail om, at man skal sørge for at oplyse sin mail-adresse, da de ellers ikke kan sende mails. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.
Ændring af aftaler
Lidt i forlængelse af ovenstående: Min frisør klipper godt, og han er sød at slukke for muzakken, så jeg kan holde ud at være der, men jeg er træt af, at han altid ringer og laver om på mine aftaler. Når jeg ser ham igen, vil jeg spørge, om han også ændrer på alle de øvrige kunders tider, eller om det kun er mine?
Hvad er det mon, der får ham til at tro, at jeg kan ændre aftalerne? Kan han ikke styre sin kalender?
Herudover overvejer jeg konsekvent at sige “nej” til enhver ændring. Så kan det være, det “går over”.
Når jeg ikke allerede har fundet en anden frisør, skyldes det, at det er meget svært at finde en, der vil slukke for baggrundsstøjen. Men når man er på autismespektret, er det utrolig udmattende at skulle bruge kræfter på at prøve at ignorere det. Det går simpelthen ind i ens hjerne, og det kan tage meget lang tid, at få det til at forsvinde igen.
Tåbelige svar
Tåbelige svar kan fx være:
- Så er det din PC, der er noget galt med (nej, der er overhovedet ikke noget galt med min PC)
- Så er det din browser, der er noget galt med (fx DSB, når man ikke kan købe billetter via deres hjemmeside vha. Firefox, som er en anerkendt browser)
- Har du tjekket dit spam-filter? (Ja, jeg har styr på mit spamfilter, som jeg tømmer hver dag), når man spørger, hvorfor man ikke har fået svar på en e-mail. Jeg begyndte naturligvis med at tjekke dette filter.
Døde links på min side
Folk og firmaer ændrer links lige så ofte, som jeg skifter undertøj (og det sker ret tit) , ergo er jeg indehaver af sider, der henviser til en 404-side. Når man linker til en side, er det jo faktisk udtryk for, at man mener, siden har noget at byde på, så det er venligt ment og godt for deres SEO.
(SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk betyder søgemaskineoptimering. Det handler om at optimere en hjemmeside, så den får en højere placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google. Dette kan gøres gennem tekniske ændringer på hjemmesiden, optimering af indhold og ved at opnå links fra andre hjemmesider.)
En 404-fejl er en fejlkode på en hjemmeside. 404-fejlkoden angiver, at den side, du ønskede at besøge, ikke kan findes eller ikke længere eksisterer. En 404-fejl er også kendt som ‘404 ikke fundet’, ‘HTTP 404-fejl’ eller ‘404-fejlkode’.
Jeg er ved at være så træt af døde links, at jeg overvejer helt at holde op med at linke til andre sider end mine egne, for de bliver, hvor de er.
Tak er kun et fattigt ord
I forskellige grupper og på Facebook generelt efterspørges ofte hjælp til det ene og det andet. Bag det barske ydre er jeg i virkeligheden et venligt og hjælpsomt menneske, så jeg bruger ofte tid på at besvare sådanne opslag eller finde information frem til spørgeren, hvis der nu skulle være et eller andet, jeg ved noget om.
Jeg overvejer at holde op med at spilde min tid på det, for det sker meget ofte, at der ikke en gang returneres et “tak for hjælpen”.
Manglende respekt for min tid
Manglende respekt for min tid er ikke bare irriterende; det gør mig rasende.
Jeg tilbyder – i øvrigt gratis og omfattende – support til oprettelse af TNG-sider. TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det vil sige, at jeg assisterer med at oprette hjemmesider, hvor man kan vise sine slægtsdata. Det er tydeligt beskrevet, hvordan man får hjælp. Det kan du fx se her. Det er starten på en længerevarende proces, hvor du lærer en masse om at generere en dynamisk hjemmeside til dine data. Det er ikke gjort på en for- eller eftermiddag. Er det ønsket, er MyHeritage nok en bedre løsning.
Jeg vil enormt gerne hjælpe, men det er altså på mine betingelser. Man kan booke en tid i min kalender via hjemmesiden, og hvis jeg overhovedet har mulighed for det (og det har jeg som oftest), besvarer jeg straks forespørgslen og accepterer aftalen.
Det er ingen hemmelighed, at jeg konsekvent ikke besvarer hverken e-mails, SMS’er eller henvendelser via Messenger.
Alligevel sker det meget ofte, at jeg bliver kontaktet via disse kanaler. Jeg besvarer simpelthen ikke sådanne henvendelser. Det er ikke for at være et væmmeligt menneske, men spørgeren bliver nødt til at acceptere den support-form, jeg har valgt, for jeg skal jo også lave noget selv.
Besvarede jeg fx en SMS, ville brugeren (helt berettiget) have et nyt spørgsmål fem minutter senere. Og så er jeg fanget i en fælde. Det gider jeg ikke. Derfor tager vi en 60 minutters samtale om det, der driller. Og det kan vi gøre et fuldkommen ubegrænset antal gange. Det er sgu da god kundeservice.
Der er flere
Jeg kunne liste adskilligt flere irritationsmomenter, men jeg stopper her for ikke at skræmme (endnu) flere læsere væk. For det er jo egentlig ikke hensigten.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!


Stegemüller


Jeg er ikke enig med dig i, at “man bør sørge for, at siden, man gerne vil se, åbner i et nyt link.”
Hvis du synes, at det er “vanvittigt irriterende at blive ført væk fra siden, man oprindeligt var på”, holder du bare SHIFT-knappen nede, mens du aktiverer et link.
På den måde er det helt op til brugeren selv at vælge, om link skal åbne i en ny side.
Den metode bruger jeg NÅR og HVIS jeg ønsker link åbnes i en ny side. Men for det meste er jeg helst fri for, at der åbnes et nyt vindue.
@ Lisbeth
Tak for tippet med SHIFT-knappen. Det er der nok også mange andre, der ikke klar over. Jeg er enig i, at brugerne skal have den størst mulige kontrol.
Facebook og instagram bliver fortid for mit vedkomne om få dage. Er simpelthen så træt af alt deres ligegyldige dit og dat. Problemet bliver så at få info fra dem der mener man kun kan bruge fb, f.eks. det lokale vandværk, der godt nok har en hjemmeside, som de så bare ikke opdatere, hvis der eksempelvis skal udføres et eller andet.
Kan godt se at du kan have et mindre dilemma med trafikken. Der må man jo så vælge
Andel sagde vi farvel til da de skiftede navn til Andel. Havde været kunde der i 30 år, men det rod og juks de udsatte os og mange andre for i forbindelse med navneskiftet var dråben. Fra den ene dag til den anden, og vel at mærke uden besked, kunne man ikke længere følge sit forbrug, se sine regninger, gamle som nye. De forslog så diverse løsninger, der heller ikke virkede. Pludselig gik det op for dem hvad det skyldtes. Os der havde hemmelig adresse kunne ikke se en dyt, og man agtede ikke umiddelbart at ændre det.
Så farvel til Andel, goddag til Nrgi som f.eks ikke sender smser eller mail om at nu har du betalt, eller hvad det nu måtte være. At der så også er ting hos dem der er billigere, gør jo heller ikke noget. Så yderst tilfreds.
@ Søren
Det er så forståeligt, at du vil sige farvel til Facebook og Instagram. Jeg er virkelig også tæt på at træffe den beslutning, men jeg har jo på den anden side ikke lyst til at sige farvel til gennemsnitligt 130 besøgende pr. dag som på årsbasis giver ca. 130 * 365 = 47.450 besøgende, hvilket faktisk er meget godt for en privat hjemmeside. Jeg bruger i gennemsnit 1:42 timer på en artikel, og bortset fra jeg elsker processen, vil jeg jo også gerne have læsere.
Nrgi lyder som et interessant alternativ. Dem må jeg have kigget lidt på. Det foresvæver mig bare, at Andel skrev ud, at det nu var et lovkrav, at de skulle sende de der tåbelige mails (til den e-mail-adresse de kender 🙂 ) Men når du ikke får sådanne mails, kan det jo være, jeg husker forkert.
Det med meddelsen fra Andel Energi irriterer også mig! Og jeg forstår simpelthen ikke, at det skulle være nødvendigt….Man kan jo se på sin netbank, at den er betalt via betalingsservice – som sædvanlig! Den ekstra mail er fuldstændig overflødig.
@ Glennie
Der er vist noget med, at det er et lovkrav, men det gør ikke irritationen mindre. Det er virkelig dybt åndssvagt.
Spørger lige af uvidenhed før jeg kommenterer på indholdet i dit indlæg… vil jeg kunne rettel eller slette denne kommentar, hvis jeg ønsker det. Eller mister jeg den mulighed ved at kommentere på et WP-indlæg?
Hvis jeg kommenterer på Facebook (hvilket du frabeder dig) vil jeg både kunne rette og slette. Og jeg bruger begge muligheder ret ofte.
@ Lisbeth
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg ser frem til din kommentar!
Næh – du kan vist ikke selv rette/slette, men jeg gør det gerne for dig. Du er meget velkommen til at sende den kommentar, du hellere vil vise, via min kontaktformular, som du har her: https://stegemueller.dk/kontakt/
Jeg retter meget ofte i det, jeg har skrevet. Som regel er det kun stavefejl, slagfejl og lignende, jeg retter. Men det sker også, at jeg sletter et opslag, fordi jeg ikke ønsker, at det skal blive hængende på nettet til “evig tid”.
På FB kan jeg selv rette og slette.
Derfor foretrækker jeg at kommentere på FB og kommentere stort set aldrig på blogindlæg. Og måske andre har det tilsvarende.
Kunne du ikke leve med at få kommentarer begge steder?
@ Lisbeth
Jo, hvis kommentarer findes begge steder er det naturligvis fint, men ellers dekobles kommentar fra artikel, og så giver de jo ingen mening om fx bare en uge, og kommentarerne på Facebook kan (vel?) kun ses af mine “venner”. Det giver ikke mening.
Ja, det kan være andre har det lige sådan. Det ved jeg ikke noget om. Men jeg ved, at jeg har næsten 12.000 kommentarer.