Indlæg

, ,

Modtageren definerer budskabet

Modtageren definerer budskabet 1

Utrolig god feed back

I en post for et par dage siden, bad jeg om jeres uforbeholdne mening om hjemmesidens nye layout. Der er kommet masser af feed back, og den har været ærlig, god, bundsolid, inspirerende og brugbar. Senest i dag er min ven og tidligere kollega fra Esbjerg kommet med mange gode synspunkter, som jeg gengiver et par stykker af her.

Er du ordmenneske eller billedmenneske?

Jeg er 120 pct. ordmenneske – hvad er du?

Selv elsker jeg ord og bogstaver og jeg har stor glæde ved skriftsproget. Derfor rummer bloggen lige nu 1.612 poster plus 88 sider om alt mellem himmel og jord. Det er bare helt tydeligt, at jeg er bagud her. Resten af verden synes at være billedmennesker.

Læg mærke til de hjemmesider, du færdes på; de er fyldt med billeder og små figurer (emojis), som hele verden udtrykker sig ved hjælp af. Læg også mærke til politikernes statusopdateringer på sociale medier; der er altid et stort billede af dem selv og så en lille smule tekst om deres politik. Jeg læste en dag en kommentar fra en fyr, der skrev, at han ville stemme på den første politiker, der ikke lagde ud med et billede af sig selv. Jeg er tilbøjelig til at være helt enig.

Problemet med for fremtiden at bruge billederne til at præsentere blogposter er, at det i langt højere grad bliver modtageren, der definerer budskabet, end når det er ord og sætninger, der præsenterer indholdet af posten. Med ordene er det mig, der kan forsøge at styre læserens tankevirksomhed og prøve at vække interesse eller afsky for det endnu ulæste indhold ~ med billederne danner læseren så at sige selv selv billederne og gætter ud fra egne erfaringer på, hvad posten indeholder. Min ven og jeg drøftede billedet med Ritt Bjerregaard som eksempel. Han har aldrig været begejstret for hende, og ville måske derfor springe posten over. Hvis jeg fandt en hjemmeside med det billede, ville jeg åbne posten, da jeg altid har syntes, Ritt var en dygtig politiker og en klog og modig kvinde.

Det vil faktisk sige, at jeg skal til at gætte, hvad læserne tænker, men det er jo en umulig opgave, så jeg vil prøve at få uddraget med igen. Problemet er, at Enfold (navnet på programmet, der rummer designet) ikke altid danner et lige langt uddrag, hvilket bevirker, at kasserne ikke bliver lige høje, og det kan jeg ikke holde til at se på. Når jeg er i gang, kan jeg lige så godt prøve at lave noget, jeg i hvert fald selv synes ser roligt og tillidsskabende ud. Jeg har faktisk prøvet at inkludere uddraget, og det så som vist øverst rædsomt ud. Lige til at blive søsyg af.

782 ubrugelige billeder?

Inde i selve WordPress (navnet på programmet, der danner hjemmesiden) har jeg 782 billeder, som formentlig nu er ubrugelige af to årsager:

  1. Den historie billedet fortæller er ikke entydig. Det er ikke klart, hvad jeg tænker, og det er slet ikke klart, hvordan læseren skal associere.
  2. Forholdet mellem højde og bredde er forandret. Jeg har hidtil haft et størrelsesforhold, der var perfekt 16:9 format, nemlig en relation mellem højde og bredde på 1,777777777777778. Nu er billederne på forsiden 443 * 354, hvilket er en relation på 1,251412429378531, og så går det galt. Enfold skærer til, så billederne passer ind i den plads, der er til rådighed, og når programmet ændrer på relationen, bevirker det blandt andet, at det, der førhen var centreret, ikke længere er centreret. Det er heller ikke til at holde ud at se på, så jeg har skrevet til folkene bag programmet, om der kan gøres et eller andet, så størrelsen i stedet bliver 443 * 254, som bringer det gamle 16:9-format på plads igen.

Sådan sparer du næsten 40 pct. på den plads, billederne optager

Min hjemmeside rummer samlet set 15.943 billeder, heraf vil jeg tro, 80 pct. er gravsten. I dag har jeg fået kørt samtlige billeder gennem et program, der hedder Smush. Samlet set har det sparet 516,4 MB, svarende til 39,1 pct. Det er sørme dygtigt gjort af det program.

,

Intensivt kursus

Intensivt kursus 3

Kurset er overstået

Og jeg er brugt, der var langt hjem fra Aarhus, og jeg har sovet 10 timer i nat, men det var utrolig godt. Jeg har lært virkelig meget, det var et meget intensivt kursus (1:1), og jeg har taget mange noter. De fleste er læselige. Jeg håber, jeg kan finde ud af at bruge det lærte. Mange af værktøjerne var nye for mig, så jeg skulle stå på tæer, men det er også helt okay – jeg elsker jo læreprocesser. Trin 1 er herefter at prøve at lave nogle designændringer her på bloggen og at få styr på billederne, for det ser ud ad h… til nu og har gjort det længe, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle gøre det rigtigt.

Jeg glæder mig til at fortælle min kollega, hvad Michael og jeg har arbejdet med og til at fremvise konkrete resultater. Trin 2 er at prøve nogle af teknikkerne på arbejdet. Jeg ser frem til det.

Noget af det jeg glædede mig til var at surfe rundt på nettet og se, hvad der var lækre hjemmesider, og hvad der bestemt ikke var. Konklusionen er, at man har skabt 80 pct. af en lækker side, hvis:

  1. der er luft omkring elementerne
  2. der er styr på linjerne (elementerne holder kant)
  3. elementer, der hører sammen, er afgrænsede
  4. der er brugt lækre billeder, hvor farverne passer i profilen

Dvs. det er ikke nødvendigt med elementer, der hopper og danser! Faktisk giver det en u-lækker hjemmeside.

En heldig fleksmedarbejder

Jeg føler mig som en heldig fleksmedarbejder:

  1. jeg har en kommune, der vil betale for et kursus
  2. jeg har et arbejde
  3. jeg har et arbejde, der er meningsfyldt
  4. jeg har verdens bedste chef

Det er godt, jeg ikke gav op og gav mig til at sortere rugbrødet nede i Netto, som jeg ellers tænkte på, da jeg senest var indlagt.

, , ,

Jeg bidrager

Arbejde

Fedt at være på arbejde og bidrage igen

Jeg bidrager til virksomheden, til samfundet, til mig selv. Jeg bidrager med noget, også selv om noget af det bare er copy paste, da jeg ikke er god nok til selvstændigt professionelt design endnu. Jeg kan gå hjem og sige “Jeg har været på arbejde”. Jeg har noget at stå op til. Jeg har nogen at sige “god morgen” til tre dage om ugen. Jeg glæder mig til at stå op næste morgen. Jeg bliver glad, når kollegaen siger, der er kommet en stor ny opgave i hus med masser af opgaver til mig.

Oprindeligt var det aftalt, at jeg skulle arbejde hjemme, men efter mit eget ønske er jeg nu tre dage om ugen på virksomhedens adresse. Her i starten er der en vældig god effekt af at sidde sammen, og at kunne kaste spørgsmål over bordet. Jeg kan ikke blive webdesigner pr. telefon! Og indimellem kan jeg heldigvis også lige besvare nogle af kollegaens spørgsmål. Så er det en rigtig god dag.

Til Aarhus til undervisning

I dag er finansieringen af min undervisning hos vores eksterne konsulent faldet på plads. Jeg glæder mig helt vildt til de to dage i Aarhus. Det bliver to lange dage men det skal jeg nok klare, for motivationen er i top. Jeg har selv været med til at fastlægge programmet. Vi starter med at surfe rundt på nettet og finde “lækre” og “mindre lækre” sider. Hvad gør, at en side henregnes til den ene eller den anden kategori? Det vil jeg så sandelig gerne have et svar på, for jeg kan ikke regne det ud selv, og i øvrigt afhænger det jo af betragteren.

Jeg er vant til at lave sider, som jeg selv synes er pæne, og kan andre ikke lide dem, gør det ikke så meget. Nu ser jeg frem til på egen hånd at kunne lave en side bare til mig selv, der kan anses for lækker.

, ,

Gik Kirkegaard ikke?

Gik Kirkegaard ikke? 6

Jeg ved ikke, hvor han skulle hen

Jeg er for doven til at slå det op, men jeg mener Søren Kirkegaard gik lange, lange ture og på disse tænkte han store tanker. Jeg ved heller ikke, hvad han tænkte på, men formentlig noget eksistentielt.

Mine tanker er ikke så store. Faktisk holder jeg mest af tidsrummet efter de 40 minutter, hvor jeg ikke tænker mere, men fødderne bare går. Den ene fod sætter efter den anden. Der er noget meditativt over det, som jeg godt kan lide.

Mit mål er bare 7.000 skridt om dagen, og det er mere end rigeligt, for jeg når det kun yderst sjældent, men hvis jeg har et (andet) mål, kan jeg godt komme afsted. I dag skulle jeg i distriktspsykiatrien (DPC) og mødes med min kontaktperson kl. 11:00. Google Maps mente, det ville tage 1:26 at gå, men jeg skal jo altid lægge tid til til at fare vild, så jeg gik hjemmefra kl. 9:00 og nåede det i fin tid. Faktisk passede Google Maps og jeg for ikke vild. I alt kom jeg op på 11.327 skridt og 8,5 km. i dag. Det er jeg helt godt tilfreds med. I går var det 10.835 skridt og 7,7 km. Det kan måske blive en vane? Tænk hvis jeg bare kan gå hver gang, jeg skal i DPC? Lidt er bedre end ingenting. Og når foråret kommer… I dag var det bidende koldt, men det går jo over.

Tankerne går også

Der er mange tanker om arbejdet. De sædvanlige tanker om at være god nok eller ej? slår jeg større brød op, end jeg kan bage? er det jeg laver pænt nok, nu hvor der er “rigtige kunder” i den anden ende? Er det for farligt at ville leve af noget, hvor man er autodidakt?

Sporene fra firmaet i Farum skræmmer, men chefen her er simpelthen så sød, og jeg skal ikke gætte mig til, hvad han vil have. Det er bare mig, der er hundeangst for ikke at slå til. Jeg holder ikke til en fyring mere.