Tag Archive for: Internet

/6 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af spam

Jeg er træt af spam

Svindel og humbug på nettet

Jeg er træt af spam

Internettet har uden tvivl revolutioneret den måde, vi kommunikerer, arbejder og lever på. Men med den digitale frihed følger også uundgåelige udfordringer, og en af de mest irriterende og potentielt farlige er spam. Spam, eller uønsket digital kommunikation, har eksisteret lige så længe som internettet selv og har udviklet sig til at blive en konstant plage for brugere verden over.

Lige i øjeblikket, synes jeg, det går helt amok med det daglige antal spammeddelelser i min indbakke. Herunder er et billede af den dedikerede spam-papirkurv fra de seneste par dage

Jeg er træt af spam

Det er alt sammen forsøg på phising. Det vil sige, at svindlerne forsøger at franarre mig kontooplysninger, hvilket ikke er videre svært at gennemskue.

  • Jeg har ingen udlæg hos nogen som helst sygeforsikringer, så jeg venter ingen refusioner
  • Jeg har ingen forretninger med One.com
  • Jeg har ingen Spotify-konto, og venter da slet ikke noget fra KundenService.

Svindlerne sender kun alt det skrammel, fordi nogle falder i fælden. Ellers ville de jo ikke bruge tid og kræfter på det. Det må altså kunne betale sig.

Det er ikke kun de mindre opmærksomme brugere, der er i risiko. Spam har udviklet sig til at blive mere sofistikeret og overbevisende, og selv den mest forsigtige bruger kan falde i fælden, hvis de ikke er på vagt.

Noget du aldrig må gøre

I mange fup-e-mails står nederst, at du kan afmelde mails fra denne afsender. Det må du aldrig gøre, for så ved svindlerne, at du er et virkeligt menneske, og at du er i live. Og så bliver det bare endnu værre.

Filtre i mit e-mailprogram

Jeg bruger “Thunderbird” som e-mailprogram, og der kan man opsætte diverse filtre, som kan hjælpe med at sortere skidtet fra. Filtrene er ganske velfungerende og sørger for, at meddelelserne går direkte i papirkurven. Nederst ser du et eksempel på de seneste tilføjelser til blokeringslisten. Problemet er, at det ikke er tilstrækkeligt at blokere e-mailadresser, for svindlerne skifter dem konstant ud.

Jeg er i stedet begyndt at blokere ud fra tekster i emnefelter og selve meddelelserne – og det fungerer bedre. De to nyeste skulle gerne fritage mig for tilbud  fra diverse “ukrainske kvinder”, der sikkert aldrig har set Ukraine.

En anden mulighed er at blokere e-mailadresser ud fra landekoder fx “.ru”, så man slipper for skrammel fra Rusland, men her kan man godt få for meget med. På et tidspunkt havde jeg fået opsat så mange filterregler, at de på en eller anden måde konfliktede med hinanden, og også reelle e-mails blev fanget. Og så måtte jeg begynde forfra …

Hvis du selv vil prøve blokere ud fra landekoder, har du måske brug for at vide, hvad de forskellige landekoder betyder. Øverst på min liste herunder står fx “.mv” (det er selvfølgelig vigtigt at få punktummet med), og på denne liste over landekoder til domænenavne er det hurtigt at finde ud af, at det står for Maldiverne, som jeg ikke venter e-mails fra, så de kan roligt ryge i papirkurven.

Skriver du til nettet, må du forholde dig til “digitale afbrydelser”

Lige i øjeblikket læser jeg bogen “Den digitale læsers hjerne – en skriveguide til fagfolk” af Kresten Bjerg, 3. udgave. Og selvom jeg ikke længere henhører under kategorien “fagfolk”, er bogen alligevel til stor inspiration.

Noget af det, Kresten Bjerg skriver om, er de “digitale afbrydelser”, som vi som skribenter er nødt til at forholde os til. En digital afbrydelse er fx, at du ser, at der ankommer en e-mail, også selvom den ryger i papirkurven, og det har betydning for måden, vi skriver til internettet på. Teksterne skal være kortere og der skal være mange afsnit, for ellers kan hjernen ikke samtidig håndtere de digitale afbrydelser.

Stressfaktoren

Konstante afbrydelser og forsøg på svindel kan være stressende over tid. Når man modtager 10 – 20 spammails pr. dag, afbrydes man 10 – 20 gange i det, man er i gang med. Når der er tale om svindel-mails skal man 10 – 20 gange dagligt være forsigtig og tænke over, hvilke links man klikker på, tage stilling til om de er potentielt farlige mv.

Jeg har købt mig til en løsning, idet jeg bruger sikkerhedsprogrammet “Bitdefender”, der med det samme farer op, hvis jeg klikker på et potentielt farligt link. Et potentielt farligt link vil typisk være et link, der fører et andet sted hen, end det udgiver sig for at gøre.

Jeg er træt af spam

Afsluttende bemærkninger

Internettet er fantastisk, og i dag kan vi næppe forestille os tiden før det. Og det er vigtigt at sige, at det ikke er et farligt sted at færdes. Du skal bare opmærksom og årvågen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Links til materiale bag betalingsmure

Links til materiale bag betalingsmure

Jeg er træt af betalingsmure

Om links til materiale bag betalingsmure

Links er et effektivt signal til Google om, at her er læseværdigt indhold og er en reklame for en hjemmeside. Det gør jeg selvfølgelig også selv. Realiteten er bare, at mange linker til indhold, der er gemt bag betalingsmure. Det har aldrig nogensinde været idéen bag internettet – som ikke er det samme som World Wide Web – at vi skulle betale for at se, hvad der gemmer sig bag et link. Links skal være til alle.

Da Sir Tim Berners-Lee opfandt internettet i starten af 90’erne, var det for at sikre, at store datamængder ikke skulle befinde sig i et hjem på harddisk, der har en begrænset og ukendt levetid. Data skulle fordeles på store servere mange steder, og de skulle kunne tilgås af alle, der ejede en computer.

Dengang var der ikke noget, der hed hverken tablet eller smartphone. Man skulle bruge en computer. Det er svært at forestille sig i dag, hvor antallet af brugere nærmer sig de fem milliarder og hvor alt inkl. kattelemmen, vaskemaskinen og lyset i badet styres af noget netværksbaseret.

Hvem husker ikke tiden, hvor der skulle ringes op med et modem, der stod og sagde “ring, ring”, indtil man kom igennem. Jeg kan huske, at omkring 2004, hvor jeg begyndte at slægtsforske, kunne man godt droppe at bruge nettet fra kl. 20 og frem, for der ledte alle de andre nørder også efter deres aner, og det var billigere efter kl. 20.

Det er længe siden, jeg holdt op med at klikke på links til Politiken, Berlingske m.fl. De fører nemlig altid til ca. 100 ord, og vil jeg læse resten, må jeg til lommerne. Og det vil jeg ikke, for jeg vil aldrig nogensinde få læst alt det, jeg betaler for i dyre domme. Jeg har prøvet.

Min pointe: Journalister skal ikke arbejde gratis

Selvfølgelig skal journalister ikke arbejde gratis, og selvfølgelig skal aviserne overleve, selvom papir-aviserne måske vil uddø. Duften af tryksværte til morgenægget om søndagen vil måske være en saga blot om få år.

Da jeg for kort tid siden skrev noget på Facebook om det tilgængelighedsproblem, som betalingsmurene udgør, fik jeg en journalist på nakken, fordi han troede, jeg mente, han skulle arbejde gratis. Det gør jeg selvfølgelig ikke. Hans påstand var, at et link til en artikel bag en betalingsmur er erstatningen for den fysiske avis på dørmåtten, og det kan der være noget om.

Min pointe er bare, at fx privatpersoners klummer, gratis kronikker (nogle aviser betaler for kronikker), læserbreve og hvad det ellers hedder, som ikke har kostet avisen en krone, ikke burde ligge bag betalingsmure. Privatpersonerne har arbejdet gratis og kunne opnå en større udbredelse af deres budskaber, hvis de ikke lå bag betalingsmure. Hvorfor skal aviserne tjene på andres gratis arbejde?

Det kræver ikke meget teknisk snilde at lave en åben og en lukket del af Politiken, Berlingske, Zetland og alle de andre steder, hvor privatpersoner kan komme til orde. Aviserne m.fl. har selvfølgelig udgifterne til serverplads, webhotel, tidsforbruget for den, der skal lægge materialet på nettet osv., men mon ikke de klarer det, og serverpladsen og webhotellet har de jo alligevel til det journalistiske indhold, som udgør langt størstedelen af avisen.

Flere tager en omvej på informationsmotorvejen

Adskillige flittige skribenter, der leverer indhold til aviserne, har taget konsekvensen og gør eget indhold tilgængeligt på egne hjemmesider, samtidig med at en avis publicerer det. Jeg kan ikke lige komme i tanke om eksempler, men de er utallige.

Det kan undre, at aviserne accepterer det, da antallet af klik på deres sider uvilkårligt må falde. På den anden side set har skribenten ophavsretten til eget materiale og kan gøre med det, hvad han/hun vil, så længe avisen har fået det gratis. Har de betalt for indholdet, foreligger en kontrakt, og i den kan de selvfølgelig opstille vilkår om, hvor og hvornår indholdet må publiceres.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Fantastiske internet

En løs forbindelse

Tanker om corona-tiden

Corona-tiden er under alle omstændigheder noget skidt! Det er farligt at få Covid19, man kan dø af det, samfundet er gået i stå, børnene mistrives, de små virksomheder lider, jeg trænger til at blive klippet, batteriet i mit armbåndsur er færdigt, og det samme er pæren i sengelampen. Men der er også positive aspekter. Det handler dette indlæg om.

Alt det man kan online

I går var det for koldt at gå nogen steder, og jeg skulle egentlig have været til psykolog. Psykologen tilbyder imidlertid onlinesessioner, så vi mødtes online. Vi kender hinanden gennem ca. fem år, og derfor lykkedes det rigtig fint via Google Meet, som jeg ikke havde prøvet før. Havde vi ikke kendt hinanden godt, ville det muligvis ikke have fungeret. Jeg mener ellers, at man bør sidde overfor hinanden, når der skal tales ‘dybt’, men jeg blev positivt overrasket.

Nettet eksploderer med online-tilbud. Jeg er dybt fascineret af alt det, man pludselig kan online. Jeg håber, det er en tendens, der er kommet for at blive og ikke forsvinder, når vi har fået bugt med pandemien. En aften fortalte TV Avisen fx om, at højskolerne tilbyder, at man kan lære at spille klaver online. Utroligt.

Folkeuniversitetet Aarhus har lige p.t. 23 tilbud, der kan livestreames. Om lidt har jeg tænkt mig at deltage i ‘Tarmens tabuer’. Det er måske ikke det mest ophidsende, men alligevel kan der sikkert falde et par guldkorn af.

Jeg skal til møde i rehabiliteringsteamet den 11. marts. Det bliver også online via Teams (som jeg endelig har fået til at fungere). Sagsbehandleren og jeg har testet, at det fungerer både på PC og iPad. Det bliver let at have psykologen med som bisidder, for jeg skal bare tage iPadden med ud til hende i Høje Taastrup, klikke på et link og så er vi på.

En gammel ven og kollega fandt mig

For mange år siden (2000 – 2004) var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen og knyttede mange gode venskaber på tværs af organisationen. En af vennerne, som jeg traf på et lederkursus, begyndte også at slægtsforske, og vi havde meget til fælles og sås vist en del. Alt dette kan jeg selvfølgelig ikke huske, men det kan han.

I formiddag kom der en mail via min kontaktformular på hjemmesiden. Det var en længere mail, hvor han fortalte en del om, hvad der var sket i hans liv, siden vi sidst sås. Han ville gerne ringes op, og selvfølgelig ringede jeg til ham, da det var en mail med mening. Det blev en rigtig god samtale, og vi har aftalt at ringe sammen igen.

Det havde ikke været muligt uden internettet (og sikkert Google). Og corona-tiden gør måske også kontaktbehovet større end det plejer at være? I hvert fald taler jeg mere i telefon, end jeg plejer, for det er en god måde at holde de sociale forbindelseskanaler åbne på.

Har coronaen ændret din hverdag?

Podcasts

En af mine venner, der ellers ikke er så ‘teknisk’ anlagt, er begyndt at høre podcasts, hvilket hun ikke har gjort før.

SIND-bladet har i sit seneste nummer en guide til at lave podcasts. Jeg har ikke fået læst den endnu, men hvis det ikke er alt for bøvlet, har jeg tænkt mig, at jeg også vil forsøge at lave en – bare for sjov og for at udvide horisonten. Du hører nærmere.

 

 

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Facebook 10 år

Jeg bruger Facebook rigtig meget, og jeg henter mange af mine aktuelle nyheder der, da jeg abonnerer på DR.dk og TV2s nyheder. Jeg abonnerer også på nyhedsstrømmen fra diverse arkiver og Statens arkiver, og der er virkelig meget at hente. Jeg bruger også Facebook til at holde øje med ledige jobs, og der er det et meget nyttigt redskab. Jeg ser mine nyheder på Facebook på min iPad om morgnen, inden jeg er stået op, så jeg er orienteret om, hvad der måtte være sket i nattens løb. Jeg abonnerer også på nyheder fra to grupper angående slægtsforskning, for der er meget at lære af de mere erfarne slægtsforskere.

Jeg laver ikke selv statusopdateringer, bortset fra at jeg bruger Facebook som reklamesøjle for min blog, dvs. at når jeg har skrevet en blogpost, poster jeg den på min statuslinje, for jeg vil jo gerne have læsere. Hvis jeg har ‘venner’, der poster ligegyldige statusopdateringer så som hvad de skal have til aften mv., melder jeg dem fra som ‘venner’ da den slags opdateringer ikke interesserer mig. Det er sjældent at jeg deler noget, da jeg synes, det der deles om hovedregel er uinteressant.

Jeg har 192 ‘venner’ på Facebook og de er samlet sammen over en lang årrække og det er mennesker, jeg synes, jeg har noget til fælles med. Når jeg får venneanmodninger, accepterer jeg dem som regel uden videre, og bagefter er jeg kritisk angående deres statusopdateringer. Hvis de er uinteressante efter en måneds tid, melder jeg dem fra igen.

Det har været fremme, at de unge allerede er begyndt at vælge Facebook fra, og at det efterhånden kun er for ‘ældre’ mennesker; det kan jeg fint leve med. Der var nu også forleden dag en artikel om, at gymnasieelever  bruger Facebook meget til at koordinere skolearbejde og lektier, og det er en utrolig god ting, at Facebook kan hjælpe med det.

Jeg får tit anmodninger om at spille diverse spil, men dem ignorerer jeg bare – jeg gider ikke spille spil på Facebook, hvorimod jeg gerne spiller Wordfeud på min iPad med mennesker, jeg kender godt fra real live.

Samlet set synes jeg at Facebook, hvis det er rigtigt sat op, og man abonnerer på de rigtige og relevante sider, er et meget værdifuldt medie, som jeg nødigt ville undvære. Så tillykke til Facebook med de første ti år – jeg håber, du forbliver