Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

Det gør ondt

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

En tilsyneladende uskyldig kommentar på Facebook udvikler sig til en øm erkendelse: Når man er autist og detaljeorienteret, kan selv små sproglige rettelser og misforstået humor udløse sociale knubs. Hvad gør man, når man ikke passer ind i de uskrevne regler på de såkaldt sociale medier?

Jeg egner mig ikke til at kommunikere på a-sociale medier. Jeg passer simpelthen ikke ind i den verden. Jeg kan ikke finde ud af det. Hvor kan jeg henvende mig?

Jeg kender dog kun Facebook – vil et af de andre være bedre for mig?

Jeg har lige fået at vide, at jeg ikke har nogen humor. Det ved jeg godt selv, men alligevel gør det ondt, når andre skriver det til mig.

Topbilledet stammer fra gruppen “Nørrebro i gamle dage” og er af en førende bidragyder beskrevet således:

En travl Nørrebrogade fotograferet i 1954. Allerede dengang var cyklisterne en dominerende del af trafikken på den tætpakkede gade. Det var før der kom cykelstier. Dengang skulle alle trafikanter holde stille, når sporvognene holdt ved stoppestederne.

Herefter udspandt følgende “dialog” sig. Et af udsagnene er dubleret her. Det skyldes, at jeg har sat to filer sammen uden at gide at gøre det ordentligt.

Mine fejl: Jeg burde ikke have forventet, at min samtalepartner var klar over, at “mellem rum” er morsomt. Og jeg burde selvfølgelig heller ikke have oplyst vedkommende om, at der ikke skal “mellem rum” før tegn. Det er bare en af de mange detaljer, jeg ikke kan undgå at se ca. 250 gange pr. dag.

Herudover synes jeg, at jeg opfører mig nogenlunde pænt. Sig mig nu ærligt hvad du synes? Hvad er det, jeg gør forkert?

 

Emojis i tekster

For mig er det underligt, at de fleste mennesker er nødt til at anbringe en eller flere emojis i deres tekster for at give dem kulør mv.

For nogle år siden fik jeg en fødselsdagshilsen fra et sødt menneske, jeg har kendt i mange år og også har truffet for mange år siden. Hun beklagede, at hendes hilsen ikke så ret “sød” eller køn ud, når der ikke var indsat en figur. Jeg var for mit eget vedkommende bare glad for, at hun huskede mig, og at jeg ikke skulle bruge energi på at frasortere det overflødige sanseindtryk.

Jeg har naturligvis vænnet mig til, at resten af verden bruger figurer, og jeg har med tiden også lært mig ikke at se dem mere. Så send dem bare; min hjerne frasorterer dem alligevel helt automatisk – og du kan bedre lide din egen tekst. Så er vi begge tilfredse.

Kommunikation via knapper

Jeg undrer mig over, at mange mennesker kommunikerer ved at trykke på knapper, der frembringer en figur. Typisk får jeg hældt et grinende ansigt i hovedet, når jeg er uenig med Dansk Folkepartis proselytter. Det kan også være, at vedkommende er ved at brække sig over mig (har jeg endelig lært, den betyder).

Når jeg spørger afsenderen, hvad det sjove eller brækfremkaldende er, får jeg intet svar.

Ting der hopper og danser

Folk synes, det er er så skønt at indsætte noget, der hopper og danser – det kan fx være en lagkage, hvor lysene blafrer i mørket eller hele ord, der blinker eller lignende.

Jeg forstår ikke, hvad de vil med alle disse overflødige sanseindtryk, og jeg scroller hurtigst muligt forbi.

Hvis jeg er på Facebook med min iPad, kan støjen ofte skjules ved hjælp af højreklik.

Det er godt for mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Jeg skal ikke op at stå

“Aftenshowet” er svært dement

Jeg skal ikke op at stå

Ti sekunder var rigeligt. Et øjebliks tv var nok til at minde mig om, hvorfor jeg aldrig ser “Aftenshowet” – og hvorfor jeg frygter den måde, vi taler til gamle mennesker på, ikke med dem. Det handler ikke om sang, men om værdighed.

Jeg har aldrig set en fuld version af “Aftenshowet”, og jeg kommer heller aldrig til det, for der er noget populistisk pladderværk over deres måde at tale på, jeg ikke udholder. Det er noget med måden, de skyder hele kroppen frem, når de bare vil have deres budskab frem. Prøv selv at lægge mærke til det. Det er ulideligt.

Og så kan jeg ikke udholde “ældresprog”. Jeg vågnede og hørte maksimalt ti sekunder af noget om, at det er godt for gamle – evt. demente – mennesker på plejehjem at synge, for man bliver glad af at synge. Det sidste er selvfølgelig rigtigt. Man kan ikke synge og være sur, men man kan godt synge og være ked af det. Der er stor forskel.

Vedkommende medarbejder, der udtalte sig, sagde, at hun fx kunne sige til den gamle “Nu skal vi i bad” eller “Nu skal vi op at stå”. Det er lige præcis derfor, jeg ikke skal på plejehjem. Jeg håber, at jeg om ca. 30 år dratter ned af skrivebordsstolen herhjemme, og det var var så det. Så har en tredjedel været godt, og så er jeg tilfreds.

Hvis mine kognitive evner ellers rækker til den tid, vil jeg enten svare “Jeg er ikke snavset – men tag du bare et bad” eller “Jeg bliver siddende”. Det er nedværdigende at tale sådan til mennesker, bare fordi de er blevet gamle.

Fordi man er dement, er man jo ikke blevet dum, men det kan virke sådan. De år, min bipolare lidelse var i konstante udbrud, måtte jeg hele tiden minde folk om, at “Jeg er altså ikke blevet dum af at blive syg”. Det måtte jeg gøre, hver gang de talte “patientsprog” til mig. Jeg var altså rasende.

Demens kan være

Region Midtjylland har udgivet denne virkelig gode artikel: “Læge: Demens påvirker hele familien. Demens er ikke bare en del af det at blive ældre”. Læs og bliv meget klogere.

Hvis du er dovent anlagt, kan du måske nøjes med kunstig intelligens, der oplyser at:

“Når man bliver dement, rammes hjernen af sygdomme, der får nerveceller til at dø og hjernemassen til at skrumpe. Kommunikationen mellem cellerne svigter på grund af ophobning af skadelige proteiner (fx ved Alzheimers) eller kredsløbsforstyrrelser (ved vaskulær demens). Dette fører til udtalt tab af hukommelse, sprog og evnen til at klare hverdagen.

De centrale forandringer i hjernen inkluderer:

  • Nervecelledød og hjernesvind: Hjernens celler dør, hvilket får hjernen til at skrumpe fysisk, ofte begyndende i områder som tindingelappen (hippocampus), der er afgørende for hukommelse.
  • Proteinophobning (Alzheimers): Proteinerne beta-amyloid danner plaques mellem nervecellerne, og tau-protein danner filtrede tangles inde i cellerne, hvilket dræber dem.
  • Blodforsyningssvigt (Vaskulær demens): Blodpropper eller små blødninger ødelægger hjernevævet, fordi cellerne ikke får nok ilt.
  • Svigtende kommunikation: Når nervecellerne dør eller mister forbindelsen, svækkes de intellektuelle funktioner, herunder orientering, planlægning og sprog.

Symptomerne er en konsekvens af, at hjernen fysisk ødelægges, hvilket gør demens til en progressiv, uhelbredelig sygdom.”

Af dette kan man faktisk lære, at hjerner skal have den størrelse, hjerner skal have. De skal hverken være for store eller for små.

Der er ikke rigtig noget af det, jeg har lyst til, så jeg sørger for motion. Hvis jeg bliver dement, håber jeg, det er så slemt, at jeg ikke har indset det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Internettet er fyldt af irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Så længe to millioner mennesker i Gaza er ved at dø af sult, mens Israel dræber børn, fordi staten Israel har “ret til at forsvare sig” (jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan det hænger sammen), Ukraine har mistet omkring en million soldater, og jeg stort set hver morgen vågner op til Trumps vanvid, burde jeg ikke være irriteret.

Det er evigt ligegyldigt set i den store sammenhæng. Her får du alligevel et udpluk af irritationsmomenterne. Kender du dem – eller bare nogle af dem?

Digitale afbrydelser

Mange mennesker vil gerne have, at man forbliver på deres hjemmeside. Derfor sørger de for, at et eller andet popper op, når man enten scroller op eller ned eller er på vej til at forlade  siden. Ofte drejer det sig om, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev.

Jeg skal nok selv finde ud af, om en side er så interessant, at jeg ønsker deres nyhedsbrev, og hvor det i givet fald er.

I det hele taget er jeg træt af at forholde mig til ligegyldige “ting”, eksempelvis “reals” på Facebook, som jeg kraftigt overvejer at forlade, da der er for få søde mennesker tilbage på platformen, da 99 pct. af venneanmodningerne er falske, og der deles hjernedøde beskeder til Meta om, at man ikke ønsker, at de må anvende ens billeder mv. Herre Jemini. Selv mennesker, jeg anser for mere end kloge, har i den forløbne uge delt sådant indhold.

Når jeg alligevel stadig er der, er det fordi, jeg bruger platformen til at informere om eksempelvis denne nye artikel. Og hvem vil ikke gerne have læsere?

Overflødige klik og “Clickbait”

Hvis man vil slette indhold, trykker man på “slet”. Man mødes af en besked om fx “Vil du vil slette dette?” Ja, jeg trykkede jo på “Slet”. Tror de, jeg er helt idiot? Der er millioner af overflødige klik. Måske kunne vi lave en sammenslutning til bekæmpelse af dem?

“Clickbait” er en betegnelse for sensationelle eller iøjnefaldende overskrifter, der bruges online for at tiltrække klik og generere mere trafik til en side. Overskrifterne er typisk designede til at pirre læserens nysgerrighed og få dem til at klikke på et link, selv om indholdet kun uhyre sjældent lever op til forventningerne.

Netikette

Jeg begyndte at lave hjemmesider i 2005, og da jeg ikke anede en brik om, hvordan man gjorde, købte jeg en række bøger om det. Dengang var nettet jo dårlig opfundet, så man kunne ikke blive ret meget klogere der. Dengang kunne man ikke finde indhold med – ikke på – Google.

Du får lige en af mine mange yndlingsaversioner: Google har jo ikke selvstændigt indhold, og alverdens hjemmesider ligger selvfølgelig ikke på Google. Google er et værktøj, man bruger til at finde indhold med.

Min bibel var  – og er – Jørgen Farum Jensens “Webdesign”; jeg har desværre mistet den. Han skrev fx om læsbarhed, der blandt andet indebar at lave afsnit. Og han skrev om, at man vha. title=”hvad sker der her” bør informere brugeren om, hvad der vil ske, når man klikker på et link, og at man bør sørge for, at siden, man gerne vil se, åbner i et nyt link. Det er vanvittigt irriterende at blive ført væk fra siden, man oprindeligt var på.

Information om noget jeg allerede ved

Jeg er så træt af mails – og især tre bippende SMS’er – om alt det, der allerede står i min kalender. Det drejer sig fx om beskeder fra tandlægen, frisøren, optikeren m.fl. om, at jeg har en tid. Det ved jeg da godt, for jeg skrev det i kalenderen, da vi indgik aftalen. Den form for beskeder har aldrig nogensinde oplyst mig om noget, jeg ikke ved i forvejen. Jeg har bare bøvlet med at slette alt det overflødige indhold her og der.

Hos Distriktspsykiatrien kan man heldigvis sige, at man ikke gider have de tåbelige beskeder.

Andel Energi sender en mail og tre SMS’er om, at min regning er blevet betalt. Ja, det havde jeg da så sandelig også forventet, eftersom jeg har tilmeldt mig Betalingsservice. Herudover er de så “kvikke”, at de sender en mail om, at man skal sørge for at oplyse sin mail-adresse, da de ellers ikke kan sende mails. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Ændring af aftaler

Lidt i forlængelse af ovenstående: Min frisør klipper godt, og han er sød at slukke for muzakken, så jeg kan holde ud at være der, men jeg er træt af, at han altid ringer og laver om på mine aftaler. Når jeg ser ham igen, vil jeg spørge, om han også ændrer på alle de øvrige kunders tider, eller om det kun er mine?

Hvad er det mon, der får ham til at tro, at jeg kan ændre aftalerne? Kan han ikke styre sin kalender?

Herudover overvejer jeg konsekvent at sige “nej” til enhver ændring. Så kan det være, det “går over”.

Når jeg ikke allerede har fundet en anden frisør, skyldes det, at det er meget svært at finde en, der vil slukke for baggrundsstøjen. Men når man er på autismespektret, er det utrolig udmattende at skulle bruge kræfter på at prøve at ignorere det. Det går simpelthen ind i ens hjerne, og det kan tage meget lang tid, at få det til at forsvinde igen.

Tåbelige svar

Tåbelige svar kan fx være:

  • Så er det din PC, der er noget galt med (nej, der er overhovedet ikke noget galt med min PC)
  • Så er det din browser, der er noget galt med (fx DSB, når man ikke kan købe billetter via deres hjemmeside vha. Firefox, som er en anerkendt browser)
  • Har du tjekket dit spam-filter? (Ja, jeg har styr på mit spamfilter, som jeg tømmer hver dag), når man spørger, hvorfor man ikke har fået svar på en e-mail. Jeg begyndte naturligvis med at tjekke dette filter.
Døde links på min side

Folk og firmaer ændrer links lige så ofte, som jeg skifter undertøj (og det sker ret tit) , ergo er jeg indehaver af sider, der henviser til en 404-side. Når man linker til en side, er det jo faktisk udtryk for, at man mener, siden har noget at byde på, så det er venligt ment og godt for deres SEO. 

(SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk betyder søgemaskineoptimering. Det handler om at optimere en hjemmeside, så den får en højere placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google. Dette kan gøres gennem tekniske ændringer på hjemmesiden, optimering af indhold og ved at opnå links fra andre hjemmesider.)

En 404-fejl er en fejlkode på en hjemmeside. 404-fejlkoden angiver, at den side, du ønskede at besøge, ikke kan findes eller ikke længere eksisterer. En 404-fejl er også kendt som ‘404 ikke fundet’, ‘HTTP 404-fejl’ eller ‘404-fejlkode’.

Jeg er ved at være så træt af døde links, at jeg overvejer helt at holde op med at linke til andre sider end mine egne, for de bliver, hvor de er.

Tak er kun et fattigt ord

I forskellige grupper og på Facebook generelt efterspørges ofte hjælp til det ene og det andet. Bag det barske ydre er jeg i virkeligheden et venligt og hjælpsomt menneske, så jeg bruger ofte tid på at besvare sådanne opslag eller finde information frem til spørgeren, hvis der nu skulle være et eller andet, jeg ved noget om.

Jeg overvejer at holde op med at spilde min tid på det, for det sker meget ofte, at der ikke en gang returneres et “tak for hjælpen”.

Manglende respekt for min tid

Manglende respekt for min tid er ikke bare irriterende; det gør mig rasende.

Jeg tilbyder – i øvrigt gratis og omfattende – support til oprettelse af TNG-sider. TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det vil sige, at jeg assisterer med at oprette hjemmesider, hvor man kan vise sine slægtsdata. Det er tydeligt beskrevet, hvordan man får hjælp. Det kan du fx se her. Det er starten på en længerevarende proces, hvor du lærer en masse om at generere en dynamisk hjemmeside til dine data. Det er ikke gjort på en for- eller eftermiddag. Er det ønsket, er MyHeritage nok en bedre løsning.

Jeg vil enormt gerne hjælpe, men det er altså på mine betingelser. Man kan booke en tid i min kalender via hjemmesiden, og hvis jeg overhovedet har mulighed for det (og det har jeg som oftest), besvarer jeg straks forespørgslen og accepterer aftalen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg konsekvent ikke besvarer hverken e-mails, SMS’er eller henvendelser via Messenger.

Alligevel sker det meget ofte, at jeg bliver kontaktet via disse kanaler. Jeg besvarer simpelthen ikke sådanne henvendelser. Det er ikke for at være et væmmeligt menneske, men spørgeren bliver nødt til at acceptere den support-form, jeg har valgt, for jeg skal jo også lave noget selv.

Besvarede jeg fx en SMS, ville brugeren (helt berettiget) have et nyt spørgsmål fem minutter senere. Og så er jeg fanget i en fælde. Det gider jeg ikke. Derfor tager vi en 60 minutters samtale om det, der driller. Og det kan vi gøre et fuldkommen ubegrænset antal gange. Det er sgu da god kundeservice.

Der er flere

Jeg kunne liste adskilligt flere irritationsmomenter, men jeg stopper her for ikke at skræmme (endnu) flere læsere væk. For det er jo egentlig ikke hensigten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Kommunikationsoverflow

Kommunikationsoverflow

Notifikationer om det jeg allerede ved

Kommunikationsoverflow

Det er meget tænkeligt, at jeg er for sart og har for god tid til at irriteres, men jeg er simpelthen så træt af alle de e-mails og SMS-beskeder om alt det, jeg allerede ved.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har fået en e-mail eller en SMS om noget, der var nyt for mig.

Til morgen var der fx besked fra min “nye netbank” om, at jeg har betalingsserviceaftaler i juni, som jeg skulle se i e-Boks (højst ulogisk når det er en besked fra banken). Jeg skal betale fx husleje og “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie”. Det er ingen overraskelse, da begge dele fremgår af mit budget. Jeg har kigget under “Indstillinger”, om e-mailen kan fravælges. Det kan den ikke.

De skriver alle sammen om, at jeg får overblik på deres hjemmesider. Det er ikke sandt. Det modsatte er tilfældet.

Jeg har opgivet at rydde op i alt det generiske volapyk, de alle sender. Nu holder jeg op med at åbne alt det vrøvl.

Alle mine indbakker bugner, for det er ikke muligt at markere alt og så trykke “slet skidtet”. Engang begyndte jeg på at rydde op i Sundhedsplatformen (SP), men da jeg manuelt havde slettet 326 meddelelser, som bare havnede i en papirkurv, hvorfra jeg så skulle slette dem en gang mere, gav jeg op. Nu sejler det hele. Hvis jeg vil finde noget, er det derfor umuligt.

Jeg har sagt til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at når hun vil mig noget, må hun ringe (jeg har altid telefonen ved hånden, så hun spilder ikke tid) eller sende en helt almindelig mail, som jeg typisk besvarer i løbet af få minutter. Det er ikke fordi, jeg forventer særbehandling, og mit gæt er da også, at sådan fungerer det med alle hendes patienter. Hvor mange “psykisk sårbare” kan overskue SP?

“psykisk sårbare” er i citationstegn, da det er noget ævl. Alle mennesker er nemlig sårbare. Sårbarheden kan fx vise sig ved skilsmisser eller dødsfald i den nærmeste familie. Så bliver vi da kede af det og viser vores sårbarhed.

Jeg har stor respekt for Poul Nyrup, der satte “Headspace” i drift og introducerede begrebet “psykisk sårbare”.  Sårbare er bare et dumt ord. Jeg var engang indlagt sammen med en mand ved navn H., som sagde “Jeg er altid psykisk sårbar, men når jeg er psykisk syg, er jeg indlagt” Det glemmer jeg aldrig. H. var en god fyr.

Konkrete eksempler på det, jeg allerede ved:

  • Når jeg har en aftale i Distriktspsykiatrien eller om ECT, får jeg en e-mail fra Sundhedsplatformen om, at jeg har en aftale. Det ved jeg godt, ellers kunne vi jo ikke have lavet aftalen. De skriver altid – uden at have læst korrektur – i MinSP, som ikke er min men deres, jfr. at de skriver “Notater er skrevet af klinikere til klinikere og kan være svære at forstå”:

Du har snart en aftale på hospitalet/sygehuset.
Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op. Tjek derfor din digitale post og detaljerne om din aftale i MinSP.
Under Aftaler og notater finder du detaljerne og eventuelle spørgeskemaer, der skal udfyldes, før du ankommer.

  • Forleden var der en SMS fra Andel Energi, om at el-regningen vil blive betalt. Det er jeg glad for, så jeg ikke skal sidde her i mørke, og så køleskabet ikke går ud – men en overraskelse var det nu ikke.
  • 24 timer før rengøringen kommer, får jeg en SMS om det. Det ved jeg godt, for det er et fast “rul” hver fjerde lørdag.
  • Når rengøringen har været her, får jeg en SMS om, at hun er gået. Det ved jeg også godt, for jeg siger da farvel til hende.
  • Når det er på tide at betale ugens levering fra Aarstiderne, får jeg en e-mail om det. Det er ingen overraskelse.
  • Når jeg stiger ud af taxa, får jeg en SMS om, at jeg er steget ud. Det har jeg fattet.
  • Når jeg har talt med youSee, får jeg en SMS, om jeg ikke godt vil bedømme deres kundeservice. Nej jeg vil ej. Jeg orker det ikke. Jeg er så træt af at skulle give min mening til kende til både private firmaer og offentlige virksomheder, der dybest set er tindrende ligeglade med min mening.
Kommunikationsoverflow

Kommunikationsoverflow

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.