Indlæg

,

Ligebehandling

Kan det virkelig være tilladt?

Min jura er forældet og bortfaldet ved manglende brug, så jeg spørger:  kan det virkelig være tilladt, at børn med anden etnisk herkomst end dansk, der bor i et af de 55 “ghettoområder”, kan tvangsopdrages af staten, inden de er fyldt et år, når etnisk danske børn ikke udsættes for denne tvang?

For mig ligner det en form for apartheid – under alle omstændigheder må det da være diskrimination? Kan det være sandt, at vi ikke har indført disse bestemmelser fra diverse konventioner i dansk ret? Det må vi da have gjort, for det første fordi vi (endnu ikke) er en bananstat og for det andet, fordi Inger Støjberg gang på gang på gang på sin charmerende måde udtaler “Jeg vil gå til kanten af konventionerne”.

Inger Støjbergs argumenter

I TV-avisen i aftes forklarede Inger Støjberg sig med, at de etnisk danske børn ikke havde behov for at få de danske værdier “ind under huden” (metaforen blev brugt mindst ti gange på de ca. to minutter), da de allerede er kendt med leverpostej, julemænd, grundlov, andelsbevægelsen, højskolebevægelsen osv. Det er den slags ting, staten nu vil lære de børn, der ikke er etnisk danske.

Den unge Mai Mercado (C) fortæller i starten af denne TVA, at det hele er kærligt ment overfor de stakkels små. Vi skal lære dem at blive danske, og vil forældrene ikke danse efter regeringens pibe, ryger børnecheken.

Grundsubstans

Hvis man barberer det hele ned til dets grundsubstans, så er det naturligvis helt korrekt, at hvis man vil bo i Danmark, skal man fx tale dansk, og man skal sørge for, at ens børn lærer dansk.

Bertel Haarder sagde på et tidspunkt, at man skal “ville Danmark”, og det har han helt ret i. Der, hvor jeg står af, er ved forskelsbehandlingen, der er baseret på en kombination af postnummer og gadefortegnelsen. Det forekommer mig at være fuldkommen arbitrært, og jeg bryder mig ikke om denne form forskelsbehandling, på samme måde som jeg ikke kan udholde tanken om, at lysebrune mennesker skal have straffen ganget med to. Det, jeg ikke kan holde ud, er de tvangsprægede elementer! Alt for mange mennesker udsættes efterhånden for den tvang, der føres ud i livet som en reduktion i offentlige ydelser. Det gælder kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen,  integrationsydelsen og nu dette med postnummeret.

Økonomiske håndtag bruges ofte som en form for adfærdsregulering. Problemet er, at alle disse mennesker ikke kan regulere deres adfærd, for så havde de nok gjort det! Kontanthjælpsmodtagerne ville sikkert gerne finde et arbejde, for at pengepungen ikke skal være tom den 16. i måneden, men der er ikke arbejde at få, når man næsten ikke kan noget. Der er også kontanthjælpmodtagere, der er uhyre kompetente, de har bare været så uheldige at være syge i mere end 22 uger. Og så videre. Det er tvangen, der er problemet.

Jeg bryder mig heller ikke om assimileringen. Uanset kulør skal man arbejde, hvis man kan, og det er fint at give visse personager et skub i bagdelen, hvis de undslår sig, fordi de har sukkersyge eller lignende, der jo altså ikke er livstruende, bare man passer sin insulin. Man skal opføre sig ordentligt, man skal overholde landets love osv. Dette gælder alle med et dansk postnummer!

Det kan bare ikke være sandt, at man skal gå i noget bestemt tøj, at man skal spise bestemte retter fra bestemte dyr, at man ikke selv kan beslutte, om man ønsker at faste og afholde sig fra visse handlinger i en bestemt periode.

Hvad søren sker der her til lands?

Omkring udfordringer

Svaret fra borgmesteren

Jeg har fået svar på min henvendelse. Der står ikke rigtig noget i svaret, men det begynder sådan:

Du har beskrevet, at du oplever udfordringer mellem dig, anden leverandør (Jobøst) og Jobcenterets fleksjobafdeling.

Min tidligere kollega udbrød: “Der er ingen, der har problemer nu om dage. De har kun udfordringer”, og det har hun helt ret i. Der er ganske enkelt gået inflation i udfordringerne.

Jeg ved ikke helt, hvor man trækker grænsen, men selv “oplever” – jeg synes, det hedder “synes” – jeg, at “udfordringer” i vidt omfang er noget positivt, noget man kan forbedre ved at arbejde med det. Jeg har fx mange udfordringer med de hjemmesider, jeg holder ved lige/i live. Det er positivt, fordi jeg lærer noget og bliver bedre med tiden.

Et problem er derimod noget, der er modsat af positivt, selvom det måske ikke helt behøver at være negativt, og som man ikke kan gøre noget ved her og nu. Jeg har ikke udfordringer med jobcenteret, jeg har problemer! Og det er sikkert gensidigt.

Omkring

Folk ville fx ofte sige “Udfordringer omkring”. Den kollega, jeg læste korrektur for i FKN, skrev tit “vi holdt møde omkring”. Vrøvl. Man kan sidde omkring et bord, men man kan ikke holde møde omkring en given sag. Det er ganske enkelt noget sludder, men stort set alle siger det. Bemærk fx politikerne når de interviewes til TV-avisen.

Hvad er der pludselig galt med det lille “Om”? Hvad har det nu gjort?

Flere aversioner

“Problematikker”, “fremadrettet”, “et skriv”, “handle ind”, “en skriftlig skrivelse” og endelige “sale”, når der menes “udsalg”. På samme måde som med “om” spørger jeg, hvad har det ganske udmærkede ord “udsalg” nu gjort?

Angloficeringerne

På supportsiden har jeg skrevet en guide til at skrive en guide. Her står blandt andet:

Guiden skal være på dansk: ikke på “pseudoengelsk”. Det vil sige:

  • ikke “Clean install” men ”ren installation”,
  • ikke ”Download” men ”Hent”,
  • ikke ”Install” men ”installere”,
  • ikke ”site” men ”side”,
  • ikke “admin” men “administrator”,
  • ikke “add on” men “tilføjelse”,
  • ikke “detektere” men “spore”,
  • ikke “double click” men “dobbeltklik”,
  • ikke “ISP” men “udbyder”
  • osv.

Ingen smileys: Dine ord skal kunne forklare dit budskab i sig selv. Smileys gør teksten mindre seriøs.

Skriv ”stramt” uden overflødige ord.

Slang: Vi ”smider” ikke ting på nettet. Vi lægger. ”Smider” er slang, og det er ikke godt.

Indtil videre er der vist ikke nogen, der har brugt guiden. Den er også ret diktatorisk, og jeg vil have det sidste ord. Det er måske ikke så sympatisk, men jeg vil gerne have, at alle bidrag har samme “look and feel” – nu vi er ved angloficeringerne.

God weekend!

,

Diverse

Emoticons og emojis

Humørikonerne hedder også “emoticons” og “emojis”. Man bruger dem, når man vil udtrykke sig… De kan fx se sådan ud: ?? 😀 ☂? . Der er mange flere her og her. Og egentlig er de jo meget søde i begrænsede mængder.

I nogle af de Facebookgrupper, jeg følger, er der mennesker, der bruger et humørikon i hver eneste sætning. Det gør teksten stort set umulig at læse.

“når man vil udtrykke sig…” ja tak, vil udtrykke sig, men man kan ikke kan udtrykke sig. Set fra mit perspektiv skyldes den udbredte brug af humørikoner, at man ikke kan finde ud af at bruge ord og begreber og forstå sprogets nuancer.

Jeg peger også på mig selv!

OK – når man peger fingre ad andre, er der som bekendt altid tre fingre, der peger mod en selv. Jeg bruger dem også engang imellem i fx en mail. Jeg bruger dem, når jeg vil bløde en sætning op, og når det ville kræve en hel masse ord at bløde den op. Så kan et humørikon gøre nytte. Men der skal altså kun være ét pr. mail eller pr. blogpost.

Og noget helt andet – Carly Simon

Jeg kom på en eller anden måde til at tænke på “As times goes by” med Carly Simon. Det er en del af den musik, jeg tog med mig fra Amagerkollegiet – min musiksmag gik i stå i 80’erne, men det gør ikke noget. Jeg kan såmænd stadig teksten udenad. Den er her, og albummet hedder “Coming Around Again”.

Fem folkeskoler

Utallige er de gange, jeg har sagt til Anette (psykologen), at jeg har gået på fem folkeskoler. I dag satte jeg mig ned og talte op: Var det nu virkelig sandt? Jeg vil jo på ingen måde snyde eller lyve – det er såmænd slemt nok endda. Men det er nu rigtig nok. Det er fem styks.

Faktum er: Jeg var altid nået til et andet sted i regne- eller læsebogen end de andre børn. Enten var jeg foran eller bagud, men jeg var under alle omstændigheder altid forkert. Jeg har altid skullet kæmpe for at måtte være i livet. På den anden side: Mit medfødte intellekt bragte mig på omgangshøjde. Jeg kunne læse og regne, før jeg kom i skole – selvfølgelig simple tekster og lette regnestykker, men alligevel… Det har på mange måder været min redning.