/9 Kommentarer/i /af

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Bidrag til grøn omstilling

Jeg havde engang en ven, der mente, at økologi er noget pjat, og at de konventionelle gulerødder er flottere. Den samme ven ønskede, at der kom fisk tilbage i de indre danske farvande …

Så mangler man evnen til at se kausaliteten. Det forventer jeg, at højtuddannede mennesker kan.

Vi må alle yde vores lille bidrag, og jeg tror på, at vejen frem er de personlige CO2-kvoter. Det er for nemt at mene, at de andre må gøre noget. Personlige CO2-kvoter kan anses for vor tids rationeringsmærker men hvorfor ikke? Hvad er hindringen?

Et lille bidrag kan være at købe et genanvendeligt kaffefilter.

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Det lyder måske tåbeligt, men man kan faktisk købe et genanvendeligt kaffefilter. Jeg har købt mit hos Aarstiderne for 87,30 kr. Hvis det er sandt med de 3.000 brygninger, vil jeg have glæde af det i ca. 8,2 år. Altså ca. en tier årligt, da jeg kun laver kaffe en gang om dagen. Det kan næppe gøres billigere.

Jeg har aldrig ejet en kaffemaskine og kommer heller aldrig til det, blandt andet fordi vandet ikke kommer op at koge i en kaffemaskine, og det synes jeg, det skal, selvom nogle mener, at kaffen skal brygges ved 92-96°. Ved 100° skoldes kaffebønnerne, hvilket giver god mening. Jeg synes dog alligevel, min kaffe smager fint.

Jeg var lidt spændt på, om det var besværligt at gøre det genanvendelige filter rent, og om “gennemløbstiden” var ændret.

  • Rengøringen er på ingen måde besværlig. Jo tættere på brygningen jo nemmere. Jeg rengør mit, når jeg alligevel er i køkkenet for at hælde kop nummer to op.
  • Gennemløbstiden ved den sidste påhældning er måske en anelse længere.

Kaffegrumset skal skrabes ud i spanden med madaffald, som bliver til biomasse. Mit lille bidrag betyder selvfølgelig ingenting, men hvis vi alle yder et lille bidrag, betyder det alligevel noget.

Vedligeholdelsen af kaffefilteret

Selvfølgelig skal kaffefilteret holdes vedlige, hvis det skal holde lidt mere end otte år.

Aarstiderne skriver:

  • Rengør filtret under rindende vand eller i en skål med vand efter brug.
  • I nogle tilfælde kan kogning af filteret i under 1 minut være påkrævet for at få kaffefedtet ud.
  • I sjældnere tilfælde kan filteret lægges i meget varmt vand med eddikesyre eller citronsyre over natten.

Hvor forsvinder strømmen hen?

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygningerJeg abonnerer på tips fra Bolius, og de har faktisk mange gode tips. Strømforbrug er CO2-udledning. De anbefaler, at man prøver at måle på sit strømforbrug.

Jeg undrer mig over, at mit strømforbrug er stigende, når:

  • der ikke er ændringer i forhold til tidligere år
  • jeg kun har lys tændt i de rum, hvor jeg er, som typisk er ved skrivebordet
  • alle pærer er udskiftet med LED
  • alle standbyfunktioner er dræbt
  • jeg har tjekket, at der ikke er en sammenhæng med det nye køleskab og den nye computerskærm

Derfor har jeg nu bestilt en strømmåler. Den kostede godt nok 588 kr. Men kan jeg fange strømtyvene er beløbet hurtigt tjent ind.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Jeg flyver ikke mere

Jeg flyver ikke mere

Oprør fra midten

Jeg flyver ikke mere

Selvfølgelig kommer jeg så ikke så langt, men der har jeg jo også været!

I sommer var jeg i Tyskland med Snälltåget. Jeg stod på i Høje Taastrup en sen aften og vågnede op i Berlin ret tidligt næste morgen. Jeg var noget træt efter en nat i en sovevogn, og jeg havde betalt det tredobbelte og brugt fem gange så lang tid, men jeg havde god klima-samvittighed.

Jeg flyver ikke mereJeg kan ikke holde dobbeltmoralen ud – folk taler så meget om CO2-aftrykket og den grønne omstilling, og alligevel flyver de på efterårsferie. Jeg synes, det er forkert.

Jeg køber hovedparten af min mad hos Aarstiderne, der ikke flyver varerne ind.

En aften viste TV Avisen, hvordan der skulle beregnes forskellige zoner i Limfjorden, hvis ålegræsset skulle leve samtidig med at muslingefiskerne skulle have en fangst med ind. Der er da noget helt galt. Før i tiden var der da ikke nogen, der regnede på sådanne zoner. Det fungerede alligevel. Når det ikke fungerer nu, skyldes det så overforbrug, overfiskeri og rovdrift?

Hvis vi alle gør lidt?

Jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af »Den grønne trepart«, der vist er noget med køernes prutter og bøvser. Men jeg tror på, at det nytter, hvis vi alle bidrager bare lidt, fordi jeg er nødt til at tro på det. Det må da være sådan, at det du og jeg selv gør har betydning? Det kan ikke altid være de andres ansvar?

  1. Hold op med at flyve
  2. Sørg for at din mad ikke er fløjet ind
  3. Hold op med at spise kød, det er alligevel unødvendigt. Du behøver ikke blive hverken vegetar eller veganer af den grund. Du kan stadig få mælk i kaffen og smør på brødet
  4. Køb varer der kan repareres, selvom de koster det dobbelte i indkøb – og det kunne man så sørge for, at de ikke gjorde
  5. Støt repair-caféerne
  6. Undgå i videst muligt omfang plastik. Der er masser af muligheder. Det er fx nemt at købe en opvaskebørste med træskaft, men hvorfor skal den koste det tredobbelte?
  7. Plastikposer kan bruges mange gange
Jeg flyver ikke mereEt hverdagseksempel

I forbindelse med renoveringen af min bolig opdagede jeg, at mit lys fra Asger BC ikke længere fungerede. Asger Bay Christiansen tegner lys ikke lamper!

Der sad en bajonetfatning i, som elektrikeren rev ud, da jeg ikke selv turde rode med det. Der sad et telefonnummer på foden af lampen, og det ringede jeg til. Firmaet hedder ikke længere Asger BC men er nu Danish Lighting.  Vi blev enige om, at det kunne betale sig at reparere lampen for ca. 1.800 kr., da nyprisen er 5.495 kr.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg købte den, men det er herrens mange år siden, og nu har jeg lys i vinduet i resten af min levetid.

Genskabelse af balancen

En gruppe radikale har skrevet en super spændende kronik, der kan læses her – endda uden betalingsmur. De kalder den »Seks principper for, hvordan vi skal genskabe balancen, så kloden ikke knækker under presset fra menneskeheden«. Kronikken er lang, men det er nødvendig læsning. Jeg har ikke børn og børnebørn – ergo kommer der heller ingen oldebørn. Men hvis jeg havde efterslægt, ville jeg være enormt bekymret for den klode, vi efterlader dem med. Af kronikken fremgår fx

Hvis verden fortsætter med at vækste som de seneste år (2,8 procent årligt), vil det globale ressourceforbrug til at producere varer være 16-doblet om 100 år. Forestil dig lige det: At vi trækker 16 gange så mange mineraler, planter og dyr ud af vores allerede forpinte jorde, skove og have.

Det vi er i gang med må simpelthen stoppe. Det går ikke.

Jeg flyver ikke mere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Noget om nøjsomhed

DR Lyd: »Du kender typen« om forbrug

DR Lyd: »Du kender typen« om forbrug

Noget om nøjsomhed

Jeg faldt over Kim Blæsbjerg i programmet »Du kender typen« på DR Lyd. Her er artiklen på DR, hvor jeg faldt over ham.

Kim Blæsbjerg er forfatter, og i 2023 udkom »De bedste familier«, som sikrede ham Jyllands-Postens skønlitterære pris, De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen.

Programmet drejer sig om forbrug. Jeg har ikke hørt det før, men det var egentlig meget sjovt, for jeg kunne genkende mig selv meget i Kim Blæsbjerg. Han fortalte om en form for nøjsomhed, som jeg godt kan lide. Og herudover nævnte han på et tidspunkt det med først at kunne sætte sig og arbejde, når roen har indfundet sig. Der ligner vi virkelig også hinanden.

Mad, vin og øl må gerne koste penge

Vi er enige om, at mad gerne må koste penge, og vi er fælles om, at det skal være økologisk. Selv køber jeg mad hos Aarstiderne, så jeg får gode økologiske råvarer leveret til døren hver søndag morgen ved 6-tiden.

Jeg bruger kun friske varer, så jeg har en fryser, der er fuldkommen tom, aldrig nogensinde har været brugt og heller aldrig vil blive brugt. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle putte derind. Egl. kan man sige, det er viceværtens og udlejers, for jeg bruger den ikke, men jeg kunne ikke slippe for den, da jeg fik nyt køleskab for nogle år siden.

Hos mig må vin og øl også gerne koste penge. Det kan selvfølgelig skyldes en form for dovenskab, da jeg køber det i Hvidovre Vinhus, der er min underbo. Og selvfølgelig koster personlig betjening og topkvalitet mere, end hvis jeg købte vin og øl i et supermarked. Men Anders Karmark, der ejer Vinhuset, er så sød at tage mange forskellige former for alkoholfrie varer hjem til mig, og han giver også storkunderabat.

Jeg kan varmt anbefale forretningen, som har sørget for, at der er kommet liv på Hvidovre Torv. Vi taler tit om, at det kunne være så skønt, hvis der også kom en ostehandler, en slagter mv. Når vinhuset kan (over-)leve, må der jo være et kundegrundlag.

Tøjkøb

Hverken Kim Blæsbjerg eller jeg bruger særlig mange penge på tøj. Selv synes jeg, at tøj er uinteressant, og jeg er klar over, at mit tøjforbrug og -budget er langt mindre end andres. Og sådan har det altid været, så det skyldes ikke udelukkende, at jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, men selvfølgelig er det mere udpræget nu. Mit klimaaftryk til tøj er derfor også væsentligt mindre end de flestes.

Jeg læste hos den grønne tænketank Concito, at tøjets klimaaftryk er meget problematisk, fordi der købes så meget tøj, der kun bruges i kort tid, før det bliver til affald. Altså må det være en ringe kvalitet. Det er ikke hos mig, det sker, for når jeg endelig køber tøj, er det godt og dyrt, og det skal kunne repareres.

Jeg konstaterede eksempelvis, at en Arcteryx-jakke til lige knapt 4.000 kr. i 2009 var limet sammen, der hvor lommerne havde lynlåse, der hvor der er en lynlås for neden osv. … Sådan noget bliver jeg sur over, men heldigvis kunne den lokale skrædder sy alle limningerne. Det kostede selvfølgelig 550 kr.

Det med at lime selv enormt dyre ting sammen gælder fx også computere fra Apple. Ofte kan de ikke repareres, fordi de er limet sammen, og de ikke kan varmes op for at blive skilt ad. Det er jo helt vanvittigt og medvirkende til, at jeg aldrig nogensinde kommer til at købe en Apple-computer. En Windows-PC holdes sammen med ganske almindelige skruer.

I forbindelse med renoveringen af lejligheden har jeg også været igennem klædeskabet. Nu er der tre skønne bunker på blusehylden (og resten er røget ud):

  • kortærmede bluser
  • almindelige langærmede bluser
  • kraftigere langærmede bluser

På buksehylden er der tre par jeans, for det er ca., hvad jeg har brug for. Der hænger også et par lækre bukser fra Sand – men ind til videre er jeg desværre for tyk til dem. Der er flere hylder med ganske enkelte ting fx sokker, trusser, tre halstørklæder og lignende. Også i klædeskabet gælder princippet om minimalisme. Jeg elsker det.

At føle sig udenfor, når andre taler om forbrug

Både Kim Blæsbjerg og jeg bor til leje, så vi kan ikke tale med om friværdi og den slags. Vi kan heller ikke tale med om sommerhuse og udekøkkener. Vi har ingen biler, og på den måde kan man godt sige, at vi lever lidt nøjsomt. Han gør det, fordi indtægterne som forfatter er svingende. Jeg gør det, fordi økonomien vist ikke er til mere, men jeg mangler jo ingenting. Jeg har aldrig følt behov for at eje min bolig, og nu er det jo i hvert fald for sent at investere i en ejerbolig. Jeg har ingen arvinger, så jeg bruger det, der kommer ind men sørger naturligvis for, at der er en reserve. Det trives jeg glimrende med.

Kim Blæsbjerg og jeg har begge prøvet det med at flytte til København og bo i en gammel lejlighed uden bad og med toilet på bagtrappen, som vi delte med naboen. Han kom fra Nordjylland, og jeg kom fra Bornholm. Det er som om, det er evigheder siden.

For mit vedkommende var det i 1980. Jeg kunne bade i De Gamles By, hvor jeg havde rengøringsjob det første år. Det var vild luksus at flytte til Amagerkollegiet den 10/6-1981 og få et værelse med eget køkken og eget badeværelse.

Folks boliger er gennemsnitligt blevet større, mindst er de dog i København og i forstæderne til København. Se de interessante tal hos Bolius.

På et punkt adskiller vi os virkelig

Prøv at se Kims bogreoler. De er helt vilde, og der ligner vi på ingen måde hinanden – længere. Mine reoler så også sådan ud til ca. den 20. august. Nu er jeg glad for, at jeg har ryddet ud, for bøgerne siger mig ikke længere så meget. Men smuk er en reol som Kims selvfølgelig.

Noget om nøjsomhed 
Noget om nøjsomhed

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/14 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er træt af betalingsmure

I shitstorm på Facebook

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er virkelig træt af betalingsmure. Jeg synes, det er irriterende at blive præsenteret for indhold, jeg alligevel ikke må tilgå. Jeg er træt af at spilde min tid på at klikke på hemmelige elementer.

Jeg er blevet svinet til i tre dage, fordi jeg gerne ville have læst en artikel, som jeg så ikke kunne læse, m.m. jeg hældte penge ud over Jyllandsposten, hvilket jeg aldrig kunne drømme om. Derfor tillod jeg mig at skrive »Jeg er træt af betalingsmure«. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Og jeg er træt af ikke at måtte have en holdning, der er forskellig fra fx diverse journalistiske enmandshære, der promoverer diverse aviser/arbejdsgivere, på deres private Facebookprofil.

Jeg er træt af at blive svinet til i sprogtoner, du ville tro var løgn. Folk lader ikke en debat dø hen, selvom den faktisk er død. De elsker lige at skrive et eller andet, for så har de da også deltaget i indeværende mentale voldtægt?

Det er som om, nogle ikke kan læse indenad i det, der er gået forud, se fx ex-journalist Eric Andersen her, som forsøger at holde liv i en død debat:

Jeg er træt af betalingsmure

Herefter forsøgte han sig med dette:

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg har flere gange tidligere været ude i en sådan shitstorm og har flere gange besluttet, at det ville jeg undgå i fremtiden. Men man kan jo ikke vide det, før man er der. Det værste er debatniveauet, og at nogle simpelthen er nogle s***. Så er det sagt.

Hvorfor kan man ikke være uenig på en ordentlig måde? Det kommer jeg aldrig til at forstå.

Netmedierne skyder sig selv i foden?

Det er blevet vanvittigt dyrt at holde en avis, og det gælder både, hvis man ønsker sig en rigtig avis af papir, man kan sidde og bladre og læse i til morgenkaffen, eller hvis man kan nøjes med en elektronisk udgave. Jeg ved ikke, hvornår betalingsmurene blev etableret, men det skete muligvis i perioden mellem 2014 og 2018, for et er sikkert: de har ikke altid været der.

Det må være dejligt at have råd til en papiravis og sidde med duften af tryksværte hver morgen. Det har jeg ikke, eftersom jeg ville få læst alt for lidt, og prisen pr. artikel dermed ville blive for høj. Jo højere prisen er på aviser og magasiner, jo færre abonnenter vil de have.

Jeg tror, I går i den gale retning. I kunne jo lade det komme an på en prøve. Sæt da alt jeres indhold bag betalingsmure i et år eller to – og tjek så hvor nye abonnenter, I fik ud af det.

Journalisten.dk omtalte i sommer en forskningsrapport, der peger på, at der er overraskende få betalingsmure her i landet. Tager man Danmarks Radio, TV2 og BT ud af målingen er “kun” 33 pct. af indholdet skjult, hvilket Journalisten naturligvis mener er en ringe andel.

Min fornemmelse er, at det er en meget større andel, der befinder sig bag en betalingsmur. Det kan skyldes, at det, der linkes til på Facebook, netop er det, der er bag betalingsmure – og som måske er det, der er værd at læse? Og jeg har ingen “glæde” af indhold på hverken BT eller TV2, da jeg opfatter begge som uinteressante og ikke noget for mig. De få gange, jeg har kigget ind der, er de begge fyldt med »Breaking News«, gule baggrunde og ting, der hopper og danser. Det gider jeg ikke se på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.