/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Ny telefon – iPhone 17 Pro

Lækre Apple

Ny telefon – iPhone 17 Pro

Efter mange ugers overvejelser er beslutningen truffet. En ny iPhone er ikke bare et køb – det er en investering. Min gamle iPhone har holdt i otte år, så regnestykket ender faktisk med kun få kroner om dagen. Apple er dyrt, men kvaliteten har aldrig skuffet mig.

Det er en stor beslutning, og det er en lige så stor investering at købe en ny telefon. Jeg gik rundt om den i ugevis, men nu blev det altså.

8.000 kr. er mange penge, men holder den lige så godt som den nu gamle telefon, og hvorfor skulle den ikke det?, så er det ca. 1.000 kr. årligt svarende til 83 kr. om måneden og 2,74 kr. pr. dag. Det kan jeg godt forsvare.

Apple er dyrt, men det er lækkert, og kvaliteten er i top.

Ibrugtagning

Nu ser jeg frem til, at mine AirPods Pro 3 vil virke, som de skal. Tidligere kunne jeg ikke besvare opkald, hvis jeg havde dem i ørerne, når opkaldet kom, hvilket formentlig skyldtes, at den gamle telefon simpelthen var for gammel til dem. Det stod med meget småt et eller andet sted.

At få parret mit Apple Watch med den nye telefon tog timevis, formentlig fordi der først skulle installeres det nyeste WatchOS 26,5. Jeg har en super Wi-fi-forbindelse (1.000/100), så det burde gå hurtigt. ChatGPT var behjælpelig og mente, at det var naturligt nok. Uden AI havde jeg troet, at noget var i udu.

Det gik nemt at overføre apps og indstillinger fra den gamle telefon til den nye. Det klares bare via en backup til iCloud.

Nu bruger man hos YouSee heldigvis ikke længere de små simkort af plastik. Næh, det klares ved hjælp af eSIM, og det er smart. YouSee har lavet nogle små søde videoer, og følger man dem slavisk, så går det som en leg.

Jeg bøvlede dog med MitID. Når der er bøvl med MitID, frygter jeg altid, at det skal ende med en tur på borgerservice, selvom de sikkert er flinke folk. Jeg valgte at klare det vha. af mit pas, og så var det egl. ret simpelt. Det sværeste var at få passet til at stå åbent. Løsningen var en uåbnet, tung flaske rødbede- og ingefærsaft.

Jeg plejer at fjerne alt det fra telefonen, som jeg ikke tror, jeg har behov for. Nu vil jeg prøve at lade den folde sig helt ud og drage nytte af alle funktionerne.

Den nu gamle telefon

Den gamle telefon var en iPhone Sx Max fra 2018. Den klarede det godt i otte år.

Jeg har passet på den med Panzerglas og et solidt cover. Et cover fjerner selvfølgelig en del af det “lækre”, men det gør, at man kan have den i virkelig mange år. Der har aldrig været noget bøvl.

Selv batteriet har holdt godt og kunne stadig lade op til ca. 95 pct. Jeg har overholdt retningslinjen om kun at oplade til 80 pct., da det øger batteriets holdbarhed.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

God regering!

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

Den nye regering giver grund til optimisme. Endelig bliver tænder betragtet som en del af kroppen, uddannelse får igen opmærksomhed, og dyrevelfærden styrkes. Til gengæld er debatten om store bededag kørt helt af sporet, og den foreslåede momsrabat risikerer at blive dyr symbolpolitik med begrænset betydning for almindelige mennesker.

Lad det være sagt straks: jeg er optimistisk mht. den nye regering.

Og selv om jeg ikke stemmer socialdemokratisk, er jeg glad for at lade Mette Frederiksen indtage Statsministeriet for tredje gang. Hun evner som ingen anden at håndtere kriser og at udføre penduldiplomati, når lokummet brænder i Rigsfællesskabet og i Europa.

Jeg synes, de fire kommende regeringspartier har gjort et solidt stykke arbejde, selvom det utvivlsomt har være “bøvlet”, for nu at bruge Pia Olsen Dyhrs formulering. Vælgerne sammensatte et stort set umuligt Folketing, og derfor har regeringsdannelsen selvfølgelig også været stort set umulig. Heldigvis er det blevet en regering uden det yderste højre. Det havde været ubærligt.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og Alternativet har sat markante fingeraftryk, hvilket jeg er begejstret for.

Tænder, grise og uddannelse

Endelig skal tænderne anses som en del af kroppen. Det er på tide.

Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, ved vi selvfølgelig ikke. Lad dem nu arbejde i fred. De er trods alt ikke ansat her som troldmænd. En tandlæge udtalte, at han gerne ville se den konkret udmøntning, fordi han var lidt bekymret for, om politikerne vil blande sig i, hvad den rigtige behandling er. Jeg forstår hans bekymring for mon ikke, han har mere forstand på tænder end Lars Løkke Rasmussen og Pelle Dragsted.

Endelig har Landbrug & Fødevarer mistet noget af deres magt. Grisene skal have det bedre.

Det er både en mærkesag for Alternativet og for Radikale Venstre. Det er selvfølgelig lidt en sjov tanke, at dyrevelfærden og fødevarekontrollen skal lægges over i Justitsministeriet. Er det så politiet, der skal patruljere i svinestierne for at kontrollere, om bønderne omsider overholder gældende lovgivning 🙂 De sager kan måske ikke lige så nemt “vaskes”, som dem om voldtægt og anden personfarlig kriminalitet? Men det er vel i det mindste en begmand til Fødevareministeriet? Det er på tide, at der bliver gjort noget!

Jeg er glad for, at der bliver taget højde for en anden af de markante Radikale mærkesager nemlig uddannelse. Lige p.t. er det jo sådan, at hver 8. – svarende til 12½ pct. af en ungdomsårgang – forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er en katastrofe, og det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad så med fremtiden, når vi gamle uddør? Af de a-sociale medier fremgår det tydeligt, at der er behov for en markant indsats i hvert fald i faget dansk.

Og for lige at runde dette begejstrede afsnit af: det er jo egl. gået meget godt i de ti uger uden en regering, for vi har haft embedsværket til at passe butikken Danmark.

Jeg orker ikke at høre mere om store bededag

Nu har jeg hørt og læst om store bededag siden den afgående regering trådte til engang i 2022. Og nu må det være nok. Det er selvfølgelig nemt at være ligeglad med en fridag, når man har fri hver dag. Det kan selv jeg indse. Men hvordan kan 7,24 timer betyde så meget ud af 1.924 timer (et årsværk = en fuldtidsstilling)? Det har jeg derimod aldrig indset.

Arbejdsmarkedets parter skal nu sikre, at medarbejderne indser, at de skal miste det beløb, de fik som kompensation for den mistede helligdag. De kan jo ikke få både i pose og i sæk. Kan det lade sig gøre, eller skal Christiansborg Slotsplads fyldes af en halv million mennesker, der er utilfredse også med det?

Momsrabatten betyder reelt intet

Ann Lehmann er forbrugerøkonom, og det har hun været i 20 år. Så mon ikke hun ved, hvad hun taler om? Jeg hørte hende i “Genstart” den 19. december 2025. De kaldte episoden for Plus moms.

På den baggrund skrev jeg en artikel den 11. februar 2026, som jeg kaldte “Plus moms eller Momsrabat”. Jeg skrev følgende, som jeg står ved:

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

Man behøver ikke være hverken scient. pol. eller ingeniør for at forestille sig, at det bliver enormt besværligt at udmønte den differentierede moms. Men det er selvfølgelig skønt for de IT-medarbejdere, der skal sørge for, at alverdens IT-systemer kan understøtte regeringsbeslutningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er der en arkitekt tilstede?

Hvem tager ansvar?

Er der en arkitekt tilstede?

DR-serien “Er der en arkitekt til stede?” med Ane Cortzen er ikke bare TV om bygninger. Det er TV om, hvordan vores byer, landskaber og hverdagsliv bliver formet – og om hvad der sker, når flotte visualiseringer, lokalplaner og gode intentioner møder budgetter, besparelser og ansvarsfralæggelse.

Arkitektur er også for os, der ikke ved noget om arkitektur

Jeg har set næsten alle afsnit af DR-serien “Er der en arkitekt til stede?”, og jeg er begejstret. Serien begyndte i 2021, og der ligger nu fem sæsoner. For mig er det lige så godt TV som “Forsvundne arvinger“.

Det særlige ved serien er, at den gør arkitektur nærværende. Man behøver ikke kende forskel på beton, tegl og kompositmaterialer for at forstå, hvad der er på spil. Det handler om de steder, vi bor, færdes og lever vores liv.

Vært er Ane Cortzen, og jeg skrev til hende for at fortælle, hvor godt jeg synes, serien fungerer – også for os, der ikke har forstand på arkitektur. Hun svarede:

Kære Hanne

Tusind tak for din mail. Det betyder meget, at mine programmer bliver vel modtaget på den anden side. Hvor er det godt, du har fået interesse for arkitekturen! Det er netop formålet med programserien.

Venlig hilsen
Ane

Og ja: Serien har faktisk givet mig interesse for arkitektur. Ikke som fagperson, men som borger. Som et menneske, der skal se på byggerierne, gå forbi dem, bo ved siden af dem – og leve med dem, længe efter at entreprenør, bygherre og politikere er videre til næste projekt.

Grønnebro i Hvidovre: Jeg skulle have penge for at bo der

Ane Cortzen tager i serien fat i mange af de byggerier, der skyder op i disse år. Nogle af dem er ikke bare grimme. De virker også ligeglade med de mennesker, der skal bruge dem.

Det får mig straks til at tænke på Hvidovre Nord, hvor jeg bor. Topbilledet stammer fra det nye “Grønnebro” ved Hvidovre Station, hvor man har placeret en Rema i stueetagen. Hvor ville jeg ønske, at Ane Cortzen lagde vejen forbi. Jeg ville give kaffen.

Lige nu er der en enkelt lejlighed til leje i byggeriet. Den er på 84 m2, den månedlige ydelse inkl. vand og varme er 15.900 kr., og første indbetaling lyder på 76.300 kr.

Jeg skulle have penge for at bo der.

Jeg forstår godt mekanismen: Grundpriserne er høje, og derfor bygges der i højden. Det skal man ikke være hverken arkitekt eller økonom for at regne ud. Men højhuse er ikke problemet i sig selv. Som Ane Cortzen flere gange siger i serien, kan højt byggeri sagtens fungere, hvis det er skabt med kærlighed, omtanke og ordentlige materialer.

Problemet opstår, når byggeriet ser ud, som om ingen har holdt af det. Og når det, der bygges i dag, stadig står her om 75 eller 100 år, bør kærligheden og kvaliteten kunne ses.

Skærmbillede fra DR-serien Er der en arkitekt til stede?

Fra smukke visualiseringer til trist virkelighed

Når et byggeri skal godkendes, får kommunens politikere blandt andet forelagt visualiseringer. Det er billeder, hvor arkitektfirmaet viser, hvordan byggeriet kan komme til at se ud.

På visualiseringerne er vejret ofte godt. Menneskerne smiler. Børn leger. Træerne er grønne. Alt ser inviterende ud.

Hvis politikerne kan lide visualiseringen, kan den ende som en del af lokalplanen. Og en lokalplan er ikke bare en løs hensigtserklæring. Den er det juridiske grundlag for, hvad der må bygges.

Alligevel viser virkeligheden sig ofte at blive en helt anden.

Asserbo Plantage: Hvor blev træerne af?

Et voldsomt eksempel fra serien er sommerhusbyggeriet i Asserbo Plantage. Her fremgik det af lokalplanen, at der skulle bygges enfamiliehuse. Resultatet blev en række meget store sommerhuse på snorlige rækker med plads til op mod 20 personer i hvert hus.

Det kan man selvfølgelig kalde enfamiliehuse, hvis familien er usædvanligt stor. Men det ligner ikke mit billede af et sommerhusområde.

Det værste er næsten træerne. Det tager en halv time at fælde et træ, men et træ bruger 100 år på at vokse op. I Asserbo Plantage blev et stort område ryddet, så husene nu ligger åbent og nøgent på stribe.

DR beskriver afsnittet sådan:

Megasommerhuse i Asserbo Plantage. Midt i Asserbo Plantage er store træer og naturen blevet fældet til fordel for en række megasommerhuse, der er skudt op. Men hvorfor kan god arkitektur ikke forenes med naturen? Ane Cortzen tager en tur i skoven for at spørge, hvor træerne blev af.

Det spørgsmål burde stilles langt oftere: Hvor blev træerne af? Hvor blev legen af? Hvor blev de brede trapper, de gode materialer og de menneskelige proportioner af?

Når arkitekten slipper pennen

Det er gennemgående, at arkitekten tegner noget, politikerne godkender noget, og entreprenøren bygger noget tredje.

På et tidspunkt slipper arkitekten pennen. Politikerne læner sig tilbage. Bygherren ser på budgettet. Entreprenøren ser på bundlinjen. Og undervejs forsvinder de kvaliteter, der gjorde projektet acceptabelt i første omgang.

Det kan være:

  • materialer, der bliver skiftet ud med billigere løsninger
  • beton, hvor rust fra armeringsjernene løber ned i brune striber efter få år
  • legeområder, der bliver erstattet af parkeringspladser
  • inviterende trapper, der ender som noget, der ligner en personaleindgang på bagsiden
  • grønne områder, der bliver mindre grønne, når virkeligheden melder sig

Et eksempel er Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens, som omtales i sæson 1, episode 3. Her blev et område, der skulle invitere til ophold og leg, i stedet præget af noget langt mere menneskefjendsk.

Profitmotiv er ikke et bandeord – men det forklarer noget

Entreprenøren er som regel en privat virksomhed. Den har et økonomisk incitament, som er et pænere ord for profitmotiv.

Det er ikke i sig selv mærkeligt. Private virksomheder skal tjene penge. Men når profitmotivet får lov at æde de arkitektoniske kvaliteter, bliver resultatet fattigere – også selvom byggeriet måske er dyrt.

Der kan spares på materialer, detaljer, udearealer og fællesrum. Hver enkelt besparelse kan måske forklares. Men tilsammen ændrer de hele byggeriets karakter.

Det, der blev solgt som kvalitet, ender som discount med udsigt, og “svalegange” som i 1970’erne.

Når alle har ansvaret, har ingen ansvaret

Det mest frustrerende er næsten ansvarsfralæggelsen. I en byggesag er der mange involverede: arkitekter, bygherrer, entreprenører, forvaltninger, politikere og rådgivere.

På papiret burde det give mange kontrolpunkter. I virkeligheden kan det ende med det modsatte.

For når noget går galt, kan alle pege på hinanden.

Arkitekten tegnede kun. Politikeren godkendte kun. Entreprenøren byggede kun inden for budgettet. Forvaltningen fulgte kun processen. Bygherren traf kun nødvendige økonomiske beslutninger.

Og tilbage står borgerne med bygningerne.

Det byggede bliver stående

Det er derfor, serien er vigtig. Den handler ikke bare om smag. Den handler ikke bare om, hvorvidt noget er pænt eller grimt.

Den handler om demokrati, ansvar, kvalitet og respekt for fælles omgivelser.

Et dårligt byggeri er ikke som en dårlig udsendelse, man kan slukke for. Det bliver stående. Måske i 75 år. Måske i 100 år. Måske længere.

Derfor burde nogen stille spørgsmålet langt oftere:

Er der en arkitekt til stede?

Og måske endnu vigtigere:

Er der nogen, der tager ansvar?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Jeg mistede mine AirPods, så nye er bestilt

Produkter fra Apple

Jeg mistede mine AirPods, så nye er bestilt

Et par bortkomne AirPods sætter gang i tanker om Apples dyre – men holdbare – produkter, om klima, vaner og om, hvor svært det egentlig er at slippe ud af et teknologisk økosystem.

I går lagde jeg mine AirPods dybest ned i lommen, da jeg gik min tur. Da jeg kom hjem, var de væk. Øv. Der var efternavn på etuiet, og ifølge Danmarks Statistiks “Hvor mange hedder” er vi kun 12 i Danmark, der hedder Stegemüller, så måske er der et venligt menneske, der finder dem og kontakter mig. Sandsynligheden er dog nok lille. Opdatering den 6. marts: Der var simpelthen et dejligt, venlig menneske, der havde fundet dem, og som jeg fik kontakt med via Facebook og en af mine naboer. Hvor er det fantastisk.

Jeg har bestilt et nyt sæt AirPods Pro 3, som kommer i morgen, og selvfølgelig glæder jeg mig. De gamle var også en Pro-version, og jeg var virkelig glad for dem, for de var behagelige at have i ørerne, og jeg mærkede dem næsten ikke.

Måske kan jeg nu slippe for problemet med, at hvis jeg havde dem i ørerne, kunne jeg ikke tage telefonen? Det var virkelig underligt og irriterende, og GladTeknik kunne ikke finde en fejl hverken på telefonen eller på AirPods. Og GladTeknik kan ellers alt.

Dyre, langtidsholdbare produkter fra Apple

Man kan ikke komme udenom, at produkterne fra Apple er enormt dyre, men de er både lækre og langtidsholdbare. Det er godt for klimaet.

Eksempelvis er min telefon en XS Max 64 GB, som jeg købte i juli 2020. Dvs. den har lige straks seks år på bagen. Den udviser ingen svaghedstegn overhovedet. Batteriet skal dog nok udskiftes inden så længe, da det af og til har svært ved at nå at oplade til op over de 80 pct. Mange telefoner kan ikke skilles ad for reparation og udskiftning af batteriet, men det kan iPhones, og det andet er også det rene optrækkeri.

Der udsendes stadig opdateringer. Når en telefon ikke længere modtager opdateringer, er det tid til at skifte til en ny enhed. Producenter lover typisk opdateringer i 3-6 år, men det kan variere.

Forhåbentlig kan jeg have den nogle år endnu, da de nye modeller er meget dyre. Og trods prisen er jeg ikke i tvivl om, at den næste også skal være en iPhone.

Jeg tror ikke, der er så mange mennesker, der har deres telefon i mere end seks år. Petteri Järvinen er informationssikkerhedsekspert og til DenOffentlige udtaler han, at “mange vælger at skifte deres smartphone hvert 2.-3. år”, men ifølge Petteri er det ofte afhængig af økonomi og personlige præferencer.

Fanget ind i Apples net

Jeg har kun haft iPhones, iPads og AirPods. Nyeste skud på stammen er et Apple Watch. De taler alle rigtig godt sammen, og der er ingen problemer med at udskifte en enkelt enhed: man laver en sikkerhedskopi, gemmer den i iCloud  og indlæser den i den nye enhed. Fem minutter så er det klaret.

Den negative side af det er, at jeg er fanget ind i Apples net, og jeg ikke rigtig kan overskue, hvordan jeg kunne slippe ud af det og over på billigere produkter. Men jeg er også i tvivl, om jeg overhovedet vil det, for jeg tænker meget på klimaet, selvom jeg ikke har efterkommere, og det trækker ned, at mange andre telefoner måske kun holder 2-3 år.

På en måde kunne jeg også godt tænke mig noget, der ikke er amerikansk, da jeg er træt af techgiganternes næsten ægteskabelige samliv med Trump. Men tanken om at “begynde forfra” er nærmest uoverstigelig, for jeg ville være nødt til at udskifte alle enhederne på en gang, hvilket bestemt ikke ville være klimavenligt, når adskillige af enhederne kan holde mange år endnu.

Man kan mene meget om Apple – men når først man er kommet ind i økosystemet, er det næsten sværere at slippe ud end at komme ind.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.