/6 Kommentarer/i /af

Jeg mistede mine AirPods, så nye er bestilt

Produkter fra Apple

Jeg mistede mine AirPods, så nye er bestilt

Et par bortkomne AirPods sætter gang i tanker om Apples dyre – men holdbare – produkter, om klima, vaner og om, hvor svært det egentlig er at slippe ud af et teknologisk økosystem.

I går lagde jeg mine AirPods dybest ned i lommen, da jeg gik min tur. Da jeg kom hjem, var de væk. Øv. Der var efternavn på etuiet, og ifølge Danmarks Statistiks “Hvor mange hedder” er vi kun 12 i Danmark, der hedder Stegemüller, så måske er der et venligt menneske, der finder dem og kontakter mig. Sandsynligheden er dog nok lille. Opdatering den 6. marts: Der var simpelthen et dejligt, venlig menneske, der havde fundet dem, og som jeg fik kontakt med via Facebook og en af mine naboer. Hvor er det fantastisk.

Jeg har bestilt et nyt sæt AirPods Pro 3, som kommer i morgen, og selvfølgelig glæder jeg mig. De gamle var også en Pro-version, og jeg var virkelig glad for dem, for de var behagelige at have i ørerne, og jeg mærkede dem næsten ikke.

Måske kan jeg nu slippe for problemet med, at hvis jeg havde dem i ørerne, kunne jeg ikke tage telefonen? Det var virkelig underligt og irriterende, og GladTeknik kunne ikke finde en fejl hverken på telefonen eller på AirPods. Og GladTeknik kan ellers alt.

Dyre, langtidsholdbare produkter fra Apple

Man kan ikke komme udenom, at produkterne fra Apple er enormt dyre, men de er både lækre og langtidsholdbare. Det er godt for klimaet.

Eksempelvis er min telefon en XS Max 64 GB, som jeg købte i juli 2020. Dvs. den har lige straks seks år på bagen. Den udviser ingen svaghedstegn overhovedet. Batteriet skal dog nok udskiftes inden så længe, da det af og til har svært ved at nå at oplade til op over de 80 pct. Mange telefoner kan ikke skilles ad for reparation og udskiftning af batteriet, men det kan iPhones, og det andet er også det rene optrækkeri.

Der udsendes stadig opdateringer. Når en telefon ikke længere modtager opdateringer, er det tid til at skifte til en ny enhed. Producenter lover typisk opdateringer i 3-6 år, men det kan variere.

Forhåbentlig kan jeg have den nogle år endnu, da de nye modeller er meget dyre. Og trods prisen er jeg ikke i tvivl om, at den næste også skal være en iPhone.

Jeg tror ikke, der er så mange mennesker, der har deres telefon i mere end seks år. Petteri Järvinen er informationssikkerhedsekspert og til DenOffentlige udtaler han, at “mange vælger at skifte deres smartphone hvert 2.-3. år”, men ifølge Petteri er det ofte afhængig af økonomi og personlige præferencer.

Fanget ind i Apples net

Jeg har kun haft iPhones, iPads og AirPods. Nyeste skud på stammen er et Apple Watch. De taler alle rigtig godt sammen, og der er ingen problemer med at udskifte en enkelt enhed: man laver en sikkerhedskopi, gemmer den i iCloud  og indlæser den i den nye enhed. Fem minutter så er det klaret.

Den negative side af det er, at jeg er fanget ind i Apples net, og jeg ikke rigtig kan overskue, hvordan jeg kunne slippe ud af det og over på billigere produkter. Men jeg er også i tvivl, om jeg overhovedet vil det, for jeg tænker meget på klimaet, selvom jeg ikke har efterkommere, og det trækker ned, at mange andre telefoner måske kun holder 2-3 år.

På en måde kunne jeg også godt tænke mig noget, der ikke er amerikansk, da jeg er træt af techgiganternes næsten ægteskabelige samliv med Trump. Men tanken om at “begynde forfra” er nærmest uoverstigelig, for jeg ville være nødt til at udskifte alle enhederne på en gang, hvilket bestemt ikke ville være klimavenligt, når adskillige af enhederne kan holde mange år endnu.

Man kan mene meget om Apple – men når først man er kommet ind i økosystemet, er det næsten sværere at slippe ud end at komme ind.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Et måltid fra kassen

Mad fra Aarstiderne

Et måltid fra kassen

Kan man lave “mad fra bunden”, når råvarerne kommer i en kasse? Ja, hvis man spørger mig. Budgetkassen fra Aarstiderne har hverken taget glæden fra mit køkken eller gjort mig doven – tværtimod har den udvidet min råvarehorisont og gjort min hverdag enklere, sundere og billigere.

Titlen på dagens artikel har jeg tyvstjålet hos Genstart, for jeg synes, den er virkelig god. Den havde jeg aldrig selv fundet på.

Engang havde jeg “Mad må gerne kosten kassen”, men den passer ikke længere, for jeg er gået over til “Budgetkassen” fra Aarstiderne.

Genstart i DR Lyd den 10 februar 2026:

En femtedel af os får måltidskasser leveret til døren. Men kasserne tager den sidste glæde ud af madlavningen og giver dødsstødet til det varme hjemmelavede måltid, hvor alt er skabt fra bunden. Det mener madanmelder Niels Lillelund, og i dagens Genstart spørger vi ham, om det nu også er så farligt?

Selv handler jeg hos Aarstiderne, for jeg får friskere og økologiske varer leveret natten til søndag til samme pris. Firmaet har eksisteret siden 1999, og de var de første, der fandt på at sammensætte måltidskasser.

Jeg køber for tiden den måltidskasse, der hedder “Budgetkassen”. Og jeg er slet ikke enig med Niels Lillelund i, at jeg får dårligere mad eller mister evnen til at lave mad.

Jeg ville aldrig selv finde på at lave “Cremet perlebyg med tomater, rosmarin og stegt grønkål”, som jeg fik i aftes. Jeg kendte ikke perlebyg, før jeg blev kunde hos Aarstiderne. De har det ofte på menuen, og jeg elsker det. Prøv selv.

Af udsendelsen fremgår blandt andet, at 39 pct. af de 18 – 25-årige bruger under 15 minutter bag gryderne en typisk aften. Det er selvfølgelig for lidt. Man kan ikke lave rigtig mad på mindre end 15 minutter.

Jeg kan godt lide at stå i køkkenet, men det skal være i et rimeligt omfang. Det meste af det, jeg laver, kan laves på 30 – 45 minutter, og ofte kan jeg vaske nogle gryder, pander og skærebrædder imens, så jeg ikke skal stå der så længe bagefter, eller mens jeg laver næste morgens kaffe.

“Mad fra bunden”

Det er blevet moderne at sige “mad fra bunden”. Og jeg synes altså, jeg laver mad fra bunden, når jeg fx står med to stokke grønkål, forskellige rodfrugter (fx pastinakker og de nøddeagtige jordskokker) eller et helt spidskål. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at købe ultraforarbejdede madvarer, for jeg synes, de er både ulækre og dyre. Herudover skal jeg passe på blodtrykket, som typisk stiger, hvis man ikke har styr på saltindtaget.

En liste over ultraforarbejdet mad omfatter typisk færdigretter, sodavand, slik, chips, fastfood, kødpålæg (som bacon, pølser), industrielle kager/kiks, søde morgenmadsprodukter, energibarer, mange yoghurter med smag og kunstige ingredienser, samt industribagt brød og saucer, som kendetegnes ved lange ingredienslister med mange tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og kunstigt fremstillede ingredienser.

Niels Lillelund taler om selv at lave en lammerullepølse. Det kommer jeg aldrig til, for jeg bryder mig ikke om alt det kød og spiser i det hele taget ikke pålæg. Men der er også en farbar vej mellem lammerullepølsen og så det ultraforarbejdede mad. Jeg synes, jeg befinder mig ca. på midten af den vej.

Jeg er jo også et menneske, så ca. en gang om året ringer jeg efter en pizza og ca. en gang om året, bliver jeg dybt skuffet og får dårlig samvittighed. Pizzaen er dyr, den svømmer i fedt og den er halvkold. Så går der et år, før jeg atter fristes af tanken.

Autister har typisk et atypisk spisemønster

Min psykolog sagde ofte, at jeg har et atypisk spisemønster, men at det på den anden side er typisk for de autister, hun kender.

For mig betyder det konkret:

  • Jeg spiser kun, når jeg er sulten
  • Jeg spiser kun en gang om dagen, men der spiser jeg til gengæld for to
  • Jeg smager på samtlige råvarer, før de varmebehandles på den ene eller anden måde. Jeg vil simpelthen gerne vide, hvordan de oprindeligt smagte. Nåh ja både porrer og løg er selvfølgelig lidt stærke, og oksefarsen er lidt blød og smager ikke af noget, men sådan er det så.
  • De forskellige varer skal ligge adskilt på tallerkenen, hvis det kan lade sig gøre. Grøntsager for sig, kød for sig osv.
    • Når perlebyggen er kogt sammen med lidt fløde og tomater kan de selvfølgelig ikke skilles ad. Det er jo ikke det, jeg mener.

Når jeg købe måltidskasser, får jeg sund og varieret kost af råvarer, jeg sjældent selv ville finde på. Man kan sige, at jeg netop er i målgruppen for folk, der køber måltidskasser: Børnefamilier og enlige. Når man ikke har en stor husholdning, skal mængden af råvarer selvfølgelig tilpasses, når man samtidig ikke er tilhænger af madspild.

Økonomi

Nogle lider af de fordomme, at måltidskasser er dyre, og at varerne fra Aarstiderne er blandt de dyreste. Det passer ikke. Min mælk og smør fra Aarstiderne koster fx nøjagtig det samme som i Coop, og det bliver endda leveret til døren – og jeg slipper for muzakken.

Der er selvfølgelig noget, der hedder økonomi, så jeg har tegnet et Aarstiderne Plus-medlemskab. Det koster 749 kr. om året. For det beløb får jeg 10 pct. på alle mine køb, og jeg sparer leveringsgebyret og pakkegebyret på hver levering. I 2025 sparede jeg 5.000 kr., og det er så netto 4.200 kr., der jo da også er en slags penge.

Jeg vil gå over til at købe mest muligt hos Aarstiderne, og ergo vil jeg i fremtiden også få flere rabatter. Alle de andre ting er fx mejerivarerne, rosinerne, grødblandingerne, marmeladerne, rengøringsmidlerne, rødbedesaften osv.

Når jeg køber Budgetkassen, er der selvfølgelig lidt for lidt af det gode efter min smag, men de skal jo naturligvis lave en forretning. Det betyder, at jeg selv tilkøber fx lidt mere smør, fløde, ost til at rive, creme fraiche mv.

Herudover kan jeg godt lide at have peanutbutter, olivenolie og hvidvinseddike m.v. i skabet.

Coop kan ikke disponere

Herudover køber jeg efterhånden mindst muligt hos Coop, for jeg er træt af at få lange arme for at få friske varer. Mælken i fronten er fx ofte seks dage ældre end den, der står bagerst og det betyder noget, når man kun handler en gang om ugen, og der skal bruge to liter mælk.

Coop kan simpelthen ikke finde ud af at disponere, og det gider jeg ikke betale for. De kalder det “Tag den forreste, så vi sammen bekæmper madspild”. Jeg kalder det dårlig disponering.

At disponere betyder, at man ved, hvor meget, der skal købes hjem, for at man hverken har for meget eller for lidt af en given vare til netop de kunder, man har på de givne dage.

Da jeg i 80’erne gik på “Irma-skolen” i Rødovre var der disponering på skemaet. Vi skulle selvfølgelig have mere frisk mælk om fredagen, hvor vi havde længe åbent, og hvor folk købte ind til weekenden. Mandag og tirsdag skulle der være mindre mælk i køledisken, men den skulle stadig være frisk.

De indkøbsmønstre er selvfølgelig anderledes nu, hvor åbningstiderne er anderledes, men “datomærker for friskhed” gælder vel stadig, selvom de har dræbt Irma?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Historien om en skærm

Ny skærm, lang rejse

Advarsel: Dette er en lang artikel om købet af en ny skærm, men det hele ser ud til at ende godt.

Der er noget næsten barnligt (og helt legitimt) ved at glæde sig til ny elektronik, når man har trukket på opsparingen, valgt kvalitet og ved præcis, hvad man vil have stående på skrivebordet.

Denne artikel er historien om, hvordan en LG UltraWide blev et helt lille forbrugerforløb med både logistik, ventetid og et par bump på vejen.

Det begyndte ellers perfekt: Proshop afsendte som de plejer, ordentligt og uden bøvl, og jeg får styr på den del af processen, jeg kan kontrollere. PostNord-kapitlet bliver den klassiske påmindelse om, at levering i et 14-timers vindue alligevel ikke er levering, når man hverken har bil eller lyst til at få 17 kilo stående i frost på en trappesten.

Og så kommer den del, der fortjener uforbeholden ros: GladTeknik. De tager ikke bare udstyr ind og “kigger på det” – de oversætter deres verden til menneskeord, vurderer helheden (inkl. formålet med skærmen), foreslår den rigtige løsning og gør det hele trygt. Da der senere opstår en skade under håndteringen, bliver det også grebet professionelt an med det samme, med låneskærm, forsikringssag og koordinering, så jeg som kunde ikke ender i en endeløs bevisførelse og mailkrig.

Det her er i virkeligheden ikke kun en historie om en skærm. Det er også historien om, hvor meget det betyder at have en leverandør, der tager ansvar, medtænker forbrugeren og får én sikkert igennem, når tingene ikke går snorlige. Og ja: jeg glæder mig stadig. Det kan måske nås inden juleaften?

Historien om en skærm

Den 21. november besluttede jeg at købe en “LG UltraWide 40WP95XP-W”. Jeg har jo hverken arvinger eller bil, og jeg rejser ikke på dyre ferier, så budgettet holder.

Ved købet var jeg også påbegyndt rygestoppet, der giver et pænt beløb i overskud, og i dag på dag 16 har jeg allerede sparet 1.136 kr. sammen til skærmen.

Alt i alt har jeg råd til investeringen. Det bliver nok den sidste skærm i mit liv, men hvem ved? Teknologien udvikler sig med lynets hast, og jeg vil altid have det bedste af det bedste.

Proshop

Jeg handlede hos Proshop, hvor jeg altid køber elektronik, fordi de sender dag-til-dag, og fordi der aldrig er problemer, når der er problemer.

På et tidspunkt købte jeg fx en vægt hos dem, hvor det aldrig nogensinde lykkedes at få alle de værdier op på telefonens skærm, som den afleverede, når jeg stod på vægten. Jeg kommunikerede i meget lang tid med producenten, så til sidst måtte jeg sige “Nu gider jeg ikke mere. Jeg vil have den byttet”. Jeg oprettede en reklamationssag hos Proshop med kopi af korrespondancen med producenten. De returnerede beløbet med det samme. Sådan. Ingen diskussioner om hvem der havde ret.

PostNord

Skærmen skulle egentlig være kommet med PostNord den 24. november mellem 09:00 og 21:00. Op ad formiddagen skrev de, at det først ville blive den 25. november. Der kunne jeg imidlertid ikke sikre mig at være hjemme i hele det tidsrum. Jeg var helt sikker på ikke at kunne bære de 17 uhåndterlige kilo hjem fra føtex, hvor de sikkert ville aflevere den i stedet. Jeg var også sikker på, at jeg ikke ville have kassen stående på trappestenen i frostvejr i flere timer.

I samråd med Proshop annullerede jeg købet, hvorved de fik pakken retur. Nu var det min tur til at vente på, at pengene kom retur, da jeg ikke ville have 20.000 kr. til at svæve ude i den blå luft.

Da beløbet kom retur, bestilte jeg skærmen en gang til, og denne gang valgte jeg udlevering i Proshops Pick Up-point i Sydhavnen her i København og betaling ved afhentningen. Ikke mere PostNord til mig.

En sød taxachauffør

Da der var besked om, at skærmen var ankommet til Sydhavnen var næste skridt at få den afhentet. Sådan noget er altid bøvlet, når man ikke har bil.

Jeg havde allieret mig med både Anders og Torben som er mine underboer i “Hvidovre Vinhus”, og de ville begge gerne hjælpe: “Du siger bare til”. Men jeg fornemmede deres julestress og deres mange kunder, så jeg bestilte i stedet en taxa (stationcar) hos 4 * 35 og i beskeden til chaufføren, skrev jeg, at han skulle hjælpe med håndteringen.

Chaufføren var virkelig sød og hjælpsom, og vi hjalp hinanden med at få kassen først ud i bilen og dernæst op på første sal.

Det manglende grafikkort

Helt egenhændigt samlede jeg skærmen, hvilket var ret nemt. Foden skulle bare klikkes på plads, og der medfulgte en fin tegning af, hvordan det skulle gøres. Illustrationen var bedre end Ikeas.

Den gamle Samsung-skærm ned af skrivebordet, ind til naboen og den nye LG-skærm op samme sted. Det var helt uden problemer.

Ved første start af PC’en så alt helt normalt ud. Der var lige meget lys i venstre og højre side. Derefter var der indimellem helt mørke skygger i ca. 10 pct. af højre side. På en skærm til den pris, skal der overhovedet ikke være mørke skygger nogen steder. Alt skal være perfekt uden periodiske fejl.

ChatGPT vurderede at jeg manglede et eksternt grafikkort. Robotten skrev en hel masse, jeg ikke forstod en lyd af, da jeg ikke er tekniker. Jeg besluttede at sende skærmen til vurdering og mulig reparation hos GladTeknik.

Håndteringen hos GladTeknik

GladTeknik fortalte straks, at ChatGPT havde ret. De foreslog et grafikkort, der ville passe bedre til mit formål, når skærmen er til arbejde og ikke til gaming. Sådan noget er selvfølgelig svært for en robot at vide. Og GladTeknik kender min maskine ud og ind og kan bedre fastslå hvilke komponenter, der passer bedst sammen.

Jeg er virkelig glad for at handle hos GladTeknik. De leverer altid professionelle gennemgange. Når en tekniker har lavet en gennemgang, får man et tilbud, før de gør noget som helst, og de reparationer, de laver, er i ypperlig kvalitet. Og endelig fortæller de i menneskeord, hvad det er, man betaler for. Det kan jeg godt lide.

Jeg har købt både store og små ting hos dem, lige siden Mathias startede virksomheden fra sit kollegieværelse i 2018. Nu er de 60 årsværk her i Hvidovre. Fx byggede Jens i 2021 en fantastisk PC til mig. Der er noget skønt ved at vide, hvem der har bygget ens PC. Det er der ikke mange, der ved.

Den var dyr, men den holder også i mange, mange år, både fordi det er kvalitetskomponenter, og fordi den vedligeholdes med en årlig indvendig rens i maj måned. De opdaterer ved samme lejlighed drivere og BIOS, fornyr kølepasta, tjekker vandkølingen og en masse andet, jeg ikke har en brik forstand på. Det har jeg folk til.

Det, der gør mig fuldkommen tryg, er, at de altid behandler kundernes udstyr, som var det deres eget.

Selvfølgelig var jeg lidt utålmodig, og jeg havde virkelig glædet mig til den nye skærm, der jo allerede havde været længe undervejs. Derfor havde jeg kategoriseret sagen til at være en trippel-haster.

Da jeg ikke har bil, betaler jeg for afhentning og levering. En medarbejder kom med skærm og PC i onsdags den 10. december. Det var bare så uheldigt, at der skete en skade, som formentlig opstod under opbæringen. Det ved vi ikke helt. Medarbejderen konstaterede det selv, og vi så begge den lille “stjerne” oppe i venstre hjørne.

Hvor var det godt, jeg ikke selv som forbruger skulle opdage det, 10 minutter efter han var gået. Sådan noget kan nemt give bøvl og 35 mails frem og tilbage med dokumentation for, at det ikke var mig selv, der havde ødelagt noget.

Medarbejderen tog den beskadigede skærm med tilbage og kom her igen med en låneskærm af mærket Samsung, som kører okay sammen med min PC, som jeg jo har fået retur.

Der er oprettet forsikringssag hos Djøf Forsikring, hvor jeg har en udvidet elektronikdækning. GladTeknik håndterer ved hjælp af en navngiven medarbejder hele forløbet med forsikringen for mig, og de er meget bedre til at beskrive skaden, end jeg er.

Skal der kommunikeres med Proshop, sørger de også for det. Sådan noget tager jo normalt sin tid, men allerede i dag har jeg fået kvittering for, at sagen er oprettet hos forsikringen, da de begge bruger systemet, der hedder Scalepoint.

Nu håber jeg på at have min egen LG-skærm klar på mit eget skrivebord inden juleaften – det har været en lang proces. Den startede den 21. november …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Samarbejde om slægtsforskning

I denne artikel fortæller jeg om glæden ved at være flere om slægtsforskningen – fra fælles tolkning af gamle tekster til samarbejde på tværs af landet via skærmdeling og online-møder. Sammen kan man både komme længere, lære nyt og have det sjovt undervejs.

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Jeg har faktisk talt med flere om det: måske er slægtsforskning i virkeligheden sjovest, når man er flere om det?

Du kender sikkert det med, at du sidder med en tekst, du ikke helt kan tyde, og du ringer din ven op, og I prøver i fællesskab at få mening i det. Dialogen er nogenlunde sådan:

Tror du, det er et r? Narj jeg synes nærmest, slutstregen går nedad, så hvad siger du til et v? Årh ja selvfølgelig står der vante (eller noget andet med v).

Det er så sjovt og så hyggeligt at hjælpe hinanden på den måde. Det gør jeg ofte med min ven i Hadsund.

Vi laver også TNG-sider sammen, og det går glat igennem. Det eneste problem, vi er løbet ind i, er, at Teamviewer nu vil have betaling fra os. Vi er ikke afvisende for at betale for deres service, når vi netop bruger den, men der skal også være måde med galskaben. Det er simpelthen for dyrt i forhold til vores brug. Det er som om, deres forretningsmodel ikke omfatter små, almindelige private brugere.

Vi snød MyHeritage, men de har røven fuld af penge, så det går nok

I lørdags udvidede jeg “konceptet” lidt: En anden ven, der selv er ivrig slægtsforsker, bor i omegnen af Esbjerg. Nogle af hans ret nære slægtninge – det er noget med hans mormors brors et eller andet – rejste til USA i begyndelsen af århundredet.

Han havde set, at MyHeritage havde militærpapirer på en af dem, men nu er det jo sådan med MyHeritage, at alting er gratis, lige til man skal bruge det. Fx skal man betale 3.000 kr. årligt for at se deres gamle aviser. De må have spist søm.

Jeg spilder p.t. penge på et abonnement på MyHeritage, men det var ikke lykkedes at sende ham mine koder, og hvad vi ellers kunne finde på, for at han kunne benytte mit abonnement.

Løsningen var et Google Meet med skærmdeling. Jeg inviterede ganske enkelt ham til et to-timers møde og delte min skæm, hvor jeg havde åbnet MyHeritage, med ham. Jeg tastede det, han bad om og udførte de ønskede søgninger. Om vi kunne have gjort det “teknisk smartere” ved jeg ikke. Det må vi undersøge til næste gang.

Indtid videre er vi begge helt høje over at have fundet ud af, at slægtningen faktisk meldte sig til at kæmpe for USA i første verdenskrig to måneder før, den sluttede. Og vi sad simpelthen med en scannet version af det originale dokument.

Vi var enige om, at det gør vi igen en anden gang. Det var sjovt, hyggeligt og effektivt. Den eneste, der ikke var helt tilfreds med det lange møde og den manglende opmærksomhed, var hans hund.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.