Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

“Tag den forreste”. Den er en uge ældre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Lige p.t. kører Kvickly en kampagne, de kalder “Tag den forreste, så vi mindsker vi madspild sammen“. De prøver at tale til mine positive følelser for fællesskab via ordet “sammen”.

Der står ikke noget om, hvor overskuddet (profitten) ender, når vi ikke tager den forreste. Gør vi det, vil der altid være gamle varer på hylderne, fordi de nyeste i dag, er de nyeste om seks dage, hvor det er deres tur til at stå forrest.

Selvfølgelig skal vi alle bekæmpe madspild. Jeg kan ikke smide mad ud, når millioner af mennesker i verden sulter. Det er jeg fuldkommen enig i, men jeg tager ikke den forreste. Det skyldes, at der kan være en forskel på næsten en uge på den forreste og den bagerste.

Et konkret eksempel:

  • Jeg køber altid “Græsmælk” fra Thise. Det er den, der gør morgenkaffen ekstra god, fordi fedtprocenten er 4,2.
  • Det er den dyreste mælk, de har i Kvickly i Hvidovre.
  • Den forreste havde “Ofte god efter” den 23. maj.
  • Den bagerste havde “Ofte god efter” den 29. maj.
  • Det vil sige næsten en uges forskel.  Så tager jeg altså den bagerste, da jeg altid køber to ad gangen, så jeg kun behøver at handle en gang om ugen.

Det drejer sig om at kunne disponere

Når butikken ender med en masse varer, de burde have solgt for længst, skyldes det ene og alene, at de ikke er dygtige til at disponere.

Nuvel, det er svært at vide, hvor mange liter mælk, hvor mange poser kartofler osv. man skal købe hjem, så der både er nok, og så man ikke ender med et stort overskud af fx mælk.

Grøntafdelingen på Søborg Hovedgade

Da jeg i 1983/84 stod for grøntafdelingen hos Irma på Søborg Hovedgade, havde jeg de samme kvaler. Men efter et stykke tid kender man sin afdeling, sine varer og sine kunder. Med den viden kan man disponere ordentligt, så der både er tilstrækkeligt, og man på den anden side ikke ender med et stort overskud.

Det vil sige, der er tre parametre, man skal kende:

  1. Afdelingen
  2. Varerne
  3. Kunderne

Når Kvickly i Hvidovre ender med mange gamle varer, vil jeg tro, at det er fordi, der ikke er en enkelt medarbejder, der passer afdelingen og derfor kender den ud og ind. Jeg tror, man sætter hvem som helst til det, altså den ledige ressource netop den dag, og så skal det selvfølgelig gå galt. Og det er gået galt, når der er næsten en uges forskel.

Hvis der derimod er tale om, at den samme medarbejder har ansvar for den samme afdeling dag efter dag, er opgaven ikke løst ordentligt.

Hvis man tager den forreste

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Hvis man tager den forreste, bliver man snydt. Man får en vare, man betaler fuld pris for, men som er næsten en uge ældre. Det er kritisk med mælken. I Kvickly i Hvidovre skal man altid række ind bagved. Ergo skal man have de “lange arme” med, når man går på indkøb. Det gælder alle varegrupper.

Det er irriterende, at det er mig som kunde, der skal kigge efter datoer. Det burde være en opgave for medarbejderen/medarbejderne.

Hos Irma havde vi et fænomen, der kaldtes “Den grønne mand”. Han kom rundt i alle butikker og så efter, om vi havde styr på datoerne, da Irma “Datomærker for friskhed”, som der stå på lysreklamen ved søerne.

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Karsten Thygesen
    Karsten Thygesen siger:

    I de selvstændige brugsforeninger(lokalt medlemsejede) er der ikke nogen til at rende med profitter. En mellem løsning kunne at hjælpe hinanden, alt afhængigt af omsætningshastigheden både i butikken og derhjemme. Ved som Charlotte skriver, at tage fra forskellige datoer, i forhold ens forbrug.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Karsten

      Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Coop er da en virksomhed, der giver – eller i hvert fald burde give – overskud. Regnskabet for 2022 udviser et minus på 436 millioner kr.

      Det kunne man overveje, men når jeg køber den dyreste vare, vil jeg også have den mest friske. Det kan ikke være mig som forbruger, der skal afhjælpe deres manglende færdigheder udi at disponere.

      Svar
  2. Charlotte
    Charlotte siger:

    Det er ikke kun “din” Kvickly, der har den kampagne, jeg tror den er i alle Coops butikker. Jeg tager efter dato som du, men Kvickly i Helsinge ikke har helt så gamle varer (ikke engang græsmælken) og da vi er mange og derfor har en “stor omsætning”, tager jeg ofte en forrest og en bagerst.
    Som jeg skrev i en af mine brokke-artilker, er det ikke alle steder en levende medarbejder, der står for varebestillingen, men en lagerstyrings-computer. Hvilket jeg synes er en totalt elendig måde at gøre det på. En elektronisk lagerstyringsenhed kan jo ikke se, alle de folk, der er gået igen uden at købe en vare fordi den ikke var der. Jeg ved ikke, om det gælder for Kvickly i Hvidovre.
    Nogle steder – for eksempel i Aldi og nogle Netto’er, er det automatiseret i en sådan grad, at den enkelte butiksleder ikke kan bestille ekstra hjem selv når jeg fortæller ham, at den vare altid er udsolgt, hvis jeg kommer efter klokken 5 om hverdagen. Han kan heller ikke se, hvad er kommer eller hvornår det kommer. Hvis bestyreren ikke fortæller det ligeud, er svaret, der afslører dette: Vi får varer på torsdag, så kan du prøve igen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Du har ret i, at de alle har kampagnen, det fremgår også af omtalen i “Samvirke”. Jeg retter lige min tekst lidt til.

      En elektronisk dims kan ikke gøre det ud for de tre ting: 1) Varerne 2) Afdelingen og 3) Kunderne. Og du har ret i, at den jo ikke kender alle dem, der gik igen.

      Det er helt afsindigt, at en butiksleder sådan set også er sat ud af spillet. Komplet vanvid. Det var vi (sgu) bedre til hos Irma, hvor vi var mennesker, der stod for det.

      Det er jo herrens mange år siden, jeg var ansat hos Irma, og der var ikke så mange intellektuelle udfordringer. Men der var fx den udfordring, at havde Werner tilbud på røde bøffer i sin kødafdeling, skulle jeg sørge for i min grøntafdeling at have tilstrækkeligt mange bagekartofler og hvidløg til det tilhørende hvidløgssmør (Ja sådan spiste vi i firserne).

      Svar
      • Charlotte
        Charlotte siger:

        Ja, totalt vanvid at erstatte mennesker både med hinanden og endun mere med maskiner. Erfaring og kundekenskab tager tíd – og en menneskelig hjerne.
        Jeg husker også det dilemma, eftersom jeg også har arbejdet i en grøntafdeling. Mandag købte alle bananer, hvorpå jeg bestilte flere, og så var der ingen, der skulle have flere = tilbud på bananer lørdag. Næste gang købte jeg IKKE mange bananer mandag eftermidddag 😉

        Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *