Tag Archive for: irma.dk

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Irma lukker, så Aarstiderne er alternativet

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh
I realiteten er det “Goddag igen til Aarstiderne og farvel til HelloFresh”.

Det er mit modsvar på Irmas lukning. Jeg gætter på, at mange vil vælge den løsning og fryder mig i mit stille sind over KO-OPs potentielle frustrationer. Det vil gå ud over Thise Mejeri og fx Fejø Frugt, og det er virkelig synd. Uden Irma var Thise aldrig blevet så stor en spiller, som de er.

Det har stor betydning, hvad vi som forbrugere køber og hvor vi køber det. Man kan kalde det, at vi er “politiske forbrugere” og i hvert fald stemmer vi med fødderne, når vi ikke længere går i KO-OP.

HelloFresh

Jeg har tidligere været kunde hos Aarstiderne. Det var i 2017 og 2018, men der havde jeg ikke kræfter til at lave mad hver dag. Så blev prisen pr. måltid for høj og der kom madspild. Det gør ondt i mig at smide mad ud, når millioner af mennesker verden over sulter.

Gennem en periode har jeg handlet hos HelloFresh, det smagte godt, der var ingen madspild, men det var vildt dyrt, eftersom deres portioner var så små, at jeg skulle bestille til 2 personer i 5 dage = 699 kr., og da jeg primært sidder på min r*v foran min PC, er jeg ikke specielt stort spisende. Det gav en pris pr. aftensmåltid på 140 kr. Det simpelthen alt for meget, når det ikke er økologisk.

Jeg ringede til dem i går (da det endelig lykkedes at finde et telefonnummer til kundeservice, det står nemlig ikke på hjemmesiden …) og spurgte dels til telefonnummeret, portionernes størrelse og deres overvejelser om økologi. Medarbejderen var helt åbenlyst tindrende ligeglad med alle tre punkter. Så lægger jeg ikke 2.800 kr. pr. måned der længere. Jeg bruger gerne penge på mad, men der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

De er Aarstidernes største konkurrent.

Aarstiderne

Aarstiderne har udvidet sortimentet meget, siden jeg i 2017/18 sidst var kunde. Der er meget at vælge mellem, alt er økologisk og CO2-aftrykket pr. måltid er beregnet. Det betyder meget for mig.

Jeg har indtil videre valgt budgetkassen til 2 personer i 4 dage + frugt herudover. Jeg har også tegnet abonnement på et medlemskab. Som medlem får man 10 pct. rabat på alle varer, man betaler ikke pakkegebyr og man betaler ikke for levering. Medlemskabet koster 699 kr. pr. år. Køber man blot 1-2 kasser pr. måned, er det hurtigt tjent ind. Jeg vil købe en kasse pr. uge.

Det betyder, at prisen pr. økologisk måltid inkl. økologisk frugt leveret til døren kommer ned på 48,79 kr. Der er så sandelig langt til 140 konventionelle kr. uden frugt …

Jeg kunne ikke få hjemmesiden til at acceptere mit køb, så jeg måtte ringe til dem. Superflink og serviceminded medarbejder, der også kunne fortælle, at de i mellemtiden har fået Bekey og det har jeg også selv (fra hine tider med Parkinsonisme), så de kan låse sig ind med en app. Derfor behøver jeg ikke en gang at være hjemme om søndagen og jeg kan spare bøvlet med at prøve at overtale en låsesmed til at lave en ekstra specialnøgle til opgangen.

Medarbejderen fortalte også, at de først trækker pengene efter leveringen. HelloFresh trækker pengene en uge før. Renterne er formentlig ligegyldige for mig, men for dem kan det blive et anseligt beløb pr. år. Det finder jeg usmageligt.

Når man er lidt “udstyrsfreak” og såd’n, er Aarstidernes “Dagligvarer” interessante

 Jeg kan godt  lide at have de rigtige redskaber til både at lave mad og alt mulig andet, så jeg har studeret deres side kaldet “Dagligvarer” (kritikpunkt: den loader langsomt). Men jeg har ikke købt noget, jeg har bare savlet over de mange lækre ting.

For årevis siden købte jeg det store skærebræt, der er så stort, at man kan skære/hakke/snitte forskellige varer i hvert sit hjørne. Og det er af træ, for plastik ødelægger eller sløver knivene. Jeg er vældig glad for det, og det holder nok min tid ud. På et tidspunkt køber jeg muligvis et mere for at få flere hjørner.

Dagligvarer rummer også Mejeri, og det er interessant, at en liter sødmælk fra Naturmælk er fire kr. billigere end tilsvarende fra Thise Mejeri hos både Irma og KO-OP.

Jeg vil savne “Ad Libitum”-mælk fra Thise Mejeri. Konceptet er, at kalven går hos sin mor i minimum tre måneder og har førsteretten til mælken. Jeg får lov at købe det, der bliver til rest. Det er en rar tanke! Jeg har altid tænkt, at “Mælk er godt – for kalve”, men jeg har ikke kendt Ad Libitum. Det er ærgerligt, men nu er idéen i hvert fald givet videre.

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Jordskælvene i Tyrkiet

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Sent mandag eftermiddag ca. kl. 17 lagde jeg det ret ligegyldige topbillede op i Facebookgruppen “Bevar Irma” med følgende ret ligegyldige tekst. Opslaget har lige nu 378 “likes”.

Jeg GIK AMOK I IRMA – Gl. Kongevej 64

Jeg trængte til tulipaner

I får lige et billede af en brøkdel af dagens indkøb.

Jeg måtte spørge efter to ting: rugbrødet og den særlige mælk fra Thise – “Ad Libitum” – som jeg ikke kendte på forhånd. Og selvfølgelig vidste selv den meget unge medarbejder, hvor det var.

Tit spiser jeg bare en salat dryppet med en ordentlig olivenolie – så nu glæder jeg mig helt vildt til at prøve den viste.

Kaffedåsen og de små køleskabsmagneter har jeg haft i årevis.

Mandag aften så jeg TV Avisen 18:30 og erfarede om jordskælvene i Tyrkiet. Det skrev jeg i går “Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden” om. Som altid lagde jeg et link til artiklen på Facebook. Nu – 20 timer senere – har opslaget to “likes” og en kommentar.

Det kalder jeg proportionsforvrængninger ad libitum. Godt nok er kampen for Irma vigtig, men den må ikke på nogen måde overskygge rædslerne i Tyrkiet og ikke mindst Syrien. WHO anslår, at samlet i de to lande vil 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser. 

Dødstallet har lige nu (onsdag formiddag) oversteget 8.000 mennesker.

Syrien er efter 12 års borgerkrig slet ikke rustet til at lave ordentligt redningsarbejde. Civile graver i murbrokkerne med de bare næver. Der er flyveforbud ind i landet, så nødhjælpsorganisationerne kan ikke flyve hjælp ind. I forvejen var fire millioner mennesker hjemløse.

Tåber findes overalt

I går så jeg en kommentar til til jordskælvene. Desværre tog jeg hverken et billede af den eller kopierede den. Essensen var uden tvivl:

Hvorfor skal vi hjælpe dem, de tror jo på Allah og bryder sig ikke om vestens værdier?

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tog et billede af det, for nogle vil måske tro, at det er noget, jeg digter. Men det er det ikke. Jeg begriber ikke, at der finde sådanne mennesker.

Opdatering onsdag eftermiddag: Jeg fandt idioten. Du kan også se billedet her.

Irma, jordskælv og proportionsforvrængningerPrøv min dreng at grave dine egne børn ud under en sammenstyrtet bygning eller holde din døde, indeklemte datters hånd hele natten i frost og sne, mens du deklamerer, at du ikke flytter dig, før liget er gravet ud. Se billedet og teksten nederst. Så kan det være, dit billede af verden ændrer sig lidt, og du bliver bare en smule mere oplyst. For det trænger du i sandhed til.

Mange mennesker kan ikke forlige sig med, at muslimer kan få julehjælp, når de ikke holder jul. Min præst og jeg er ofte blevet enige om, at vi hjælper, fordi vi er kristne. Tag den!

Er vi blevet “billedmennesker”?

Historien om topbilledet bekræfter mine bange anelser om, at de fleste er blevet “billedmennesker”. De forstår billeder (herunder emojis og andre figurer), de trykker på en tast og så regner de med, at de har gjort deres holdning klar.

Det er umådeligt trist, for det bevirker, at nuancer bliver glemt, at man kun ser den halve sandhed (eller måske slet ingen?), og at dialogen, der kan gøre klogere, forsvinder.

Selv er og forbliver jeg primært “ordmenneske”, der bruger billeder til at understrege pointer og følelser. Jeg kommunikerer ikke ved hjælp af figurer.

Özlem Cekics billede

Billeder eller ej, så se på billedet herunder, hvor man tydeligt ser både faderens og datterens hånd. Özlem Cekic postede billedet sammen med denne tekst:

Jeg vil gerne dele historien om dette billede. Faderen holder sin 15-årige datters hånd. Datteren er død, men han har siddet hos hende hele natten og siger, at han vil ikke give slip, før hun er gravet ud.

Der er mange frygtelige historier og billeder – også fra Syrien. Men der er ingen, der kan tage billeder af deres smerte. Dem må vi heller ikke glemme.

Ord er bare så fattige i øjeblikket …

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Mad skal koste penge

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Denne artikel i Irma-serien er beregnet til at skabe argumenter for, at mad gerne må koste penge.

Udgangspunktet er kokken Bo Jacobsens kronik i Dagbladet Information fra den 1. september 2009 (ingen betalingsmur – du kan roligt klikke). Selvom artiklen er gammel, holder argumenterne stadig vand (som vandet i Nettos kylling 🙂 – se senere).

Det er selvfølgelig farligt at skrive sådan, for det kan bære ved til det bål, at Irma kun er for rige forstadsfruer nord for København. Det er simpelthen løgn. Jeg er selv pensionist bosiddende i Hvidovre men handler hos Irma, så snart jeg kan komme til det.

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Poul Madsens analyse

De seneste dage, er der lavet flere sammenlignende analyser, hvor folk fra Facebookgruppen “Bevar Irma” har påvist, at Irma ikke kun er dyrest. Poul Madsens prissammenligning er vist til højre.

For differencen på 95 øre får man en pæn og ren butik, voksent personale (ja, af og til tenderende til halvgammelt lige som mig selv) med stort varekendskab, korte kassekøer, folk at spørge (ikke noget med “Hvis det ikke er deroppe, har vi det ikke …” Hallo, jeg bruger ikke tid på at støve en medarbejder op, før jeg har konstateret, at jeg ikke selv kan finde det).

Det betaler jeg gerne en lille krone for.

Der findes også en anden (gammel) prissammenligning hos “Fru Kofoeds køkken”. Artiklen er fra 2013, så selvfølgelig skal man ikke hænge sig i de konkrete priser.

Det drejer sig om principperne. Det første, jeg lagde mærke til, var den markant dyrere “Herregårdskylling” hos Irma; det andet var, at den ikke er pumpet med vand, som den er nødt til at være, når den kun skal koste en tredjedel i Netto.

Endelig nærmer vi os det, dagens artikel skal dreje sig om: Mad skal koste penge.

Argumenter fra Bo Jacobsen

  • Danskerne har valgt maden fra for at bruge deres tid og penge på ligegyldig materialisme
  • Da vi grundlagde velfærdssamfundet i 1960’erne, måtte der to indkomster til for at finansiere alle de materielle goder, vi nu ville omgive os med. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet.
  • Der var ikke længere tid til at lave mad. (Og inden jeg bliver overfaldet: jeg siger ikke hermed, at det er kvindernes skyld, at vi nu får dårligere mad).
  • Vi arbejder kun 37 timer, så der burde være tid at lave mad – og lære vores børn at lave mad.
  • Ikke alene forsvandt evnen til at lave mad, det samme gjorde viden om råvarerne, evnen til at bestemme deres kvalitet, hvornår de var i sæson, og hvad de skulle koste.
  • Vi er det folk i Europa, der bruger den mindste andel af vores disponible indkomst på mad.
  • Det, danskerne vil bruge på mad, er så lidt, at man ikke kan producere fødevarer i Danmark, der er billige nok.
  • Vi skal simpelthen tredoble vores madbudget, hvis vi vil i nærheden af det niveau, man har i Sydeuropa.

Det er hårde – men rigtige – ord fra Bo Jacobsen

Nu er en tredobling af madbudgettet måske nok lige i overkanten i hvert fald i min husholdning, for jeg bruger allerede mange penge på mad. Det kan jeg se af min månedlige budgetopfølgning. Men lad os i stedet gå i kødet på den næstsidste bullet:

  • Det, danskerne vil bruge på mad, er så lidt, at man ikke kan producere fødevarer i Danmark, der er billige nok.

Der tales meget om klimaforandringer, miljø, CO²-udslip og you name it. Er det “de andre”, der skal gøre noget og nytter det i det hele taget?

Nej, det er os selv qua at være politiske forbrugere. Og skal maden importeres, skal den også transporteres med en øget miljøbelastning til følge. Det er egentlig ret simpelt. Og ja, det nytter.

Min pointe er langt om længe

  • Irma sælger gode råvarer, der af og til (men – som vist – ikke altid) koster mere.
  • Irma sælger meget kvalitetsmad produceret hos små danske producenter. Transporten er væsentligt kortere.
  • Irma har modet og risikovilligheden til at hjælpe mindre/små producenter i gang, og kunderne er ikke bange for at købe deres produkter og at eksperimentere.
  • Uden Irma var “Thise Mejeri” eller “Fejø æbler” aldrig blevet så store succeser. Og man kan frygte sådanne producenters fremtid, hvis Irma lukker, for hun kan tage dem med i faldet …
  • Men det gør hun ikke for “Sammen er vi stærke”.

Opdatering den 6. februar 2023: Landmænd bør flage på halv for Irma-pigen

Der findes en fantastisk organisation, der hedder “Verdens bedste fødevarer”, som udtrykker helt de samme holdninger, som Bo Jacobsen (og jeg – i al ubeskedenhed) udtrykker herover.

Jeg ringede simpelthen Steffen Andersen op i anledning af deres artikel “Landmænd bør flage på halv for Irma-pigen“, og vi fik en god samtale, selvom jeg ikke har en brik forstand på købmandskab, (jeg kan noget andet).

Vi var bare rørende enige om, at vi skal bruge penge på ordentlig mad, og at der også er forretning i ordentlig og bæredygtig mad. Det skal bare iscenesættes rigtigt. Det drejer sig om at få fat i de rigtige mennesker og at bevare de kunder, der er interesserede i, hvad de putter i munden.

Bæredygtighed er ikke bare en label, man klistrer på trøjen ved festlige lejligheder – det handler om dig og mig, og det vi gør, til hverdag.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook eller via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Irma kunne være markedsført langt bedre

Irma kunne være markedsført langt bedre

Irma fik en stedmoderlig behandling

Irma kunne være markedsført langt bedre

Irma kunne være markedsført langt bedre

Børn skal have kærlighed og omsorg, hvis de skal vokse sig stærke. Trods de mange følelser for Irma (også fra min side) p.t., er Irma dog ikke et barn men en butikskæde. Det hindrer mig bare ikke i at mene, at kæden har fået en stedmoderlig behandling af Coop.

Irma kunne være markedsført langt bedre. Coop kunne:

  • være fremkommet med tal, der viste, hvor Irma var billigere (og selvfølgelig også hvor de var dyrere)
  • have investeret mindst lige så store summer i reklamer på busser, i TV ol.lign, som man har gjort for den resterende del af Coop
  • have fortalt om nicheproduktioner og støtten til små nye producenter af kvalitet
  • have fortalt om “Datomærker for friskhed”, og at det var Irma, der var først til at sørge for, at vi overhovedet fik datomærkning her i landet
  • have fortalt, at man i Irmas egne produkter var sikker på fravær af æg fra burhøns
  • have fortalt om medarbejdernes varekendskab og anciennitet, og hvad det betød for kunderne
  • have fortalt om uddannelse i Irma
  • være fremkommet med oplysninger om strategien bag indretningen, belysningen, oprydningen, rengøringen – ja, alt det der adskiller Irma fra den Kvickly, jeg kender.
  • osv. – der er helt sikkert mere, end jeg lige kan komme i tanke om.

Havde Coop lagt en langt bedre strategi for markedsføring, er det min fornemmelse – vurderet på baggrund af de seneste dages debat – at flere havde lagt husholdningspengene hos Irma, eller i hvert fald flere af dem. Det kunne have vendt skuden.

Dette afsnit er i datid. Det er forhåbentlig forkert. En skrev i Facebookgruppen “Bevar Irma”, at kæden vel er billigt til salg, når det nu går så dårligt …

Fattigdom eller rigdom?

I går var vinduespudseren her. Han er også Irmakunde. Ingen af os har mange penge; ingen af os er rige, men vi prioriterer begge det, vi fylder i hovedet. Vi har ikke store biler, dyre køkkener, rejser ikke til eksotiske egne m.v. Han har godt nok en ejerlejlighed, selv bor jeg “bare” til leje.

Han sagde noget rigtigt: “Man skal passe på, man ikke bliver så rig, at man bliver fattig“. Hvis alt drejer sig om bundlinjer, som man kan blive rig på, kan det være, man er blevet fattig på andre værdier.

Hvis Coop læser med her, (det gør de nu næppe), kunne de overveje om ikke nedslagtningen af Irma, der muligvis (for vi ved det ikke) forbedrer koncernens bundlinje, ikke gør dem fattige på andre parametre, nemlig dem jeg har listet i punktform ovenover.

Jeg er ikke mere jubelidiot, end at jeg er klar over, at penge ikke gror på træerne. De skal tjenes.

Min pointe er, at havde Coop virkelig villet Irma, havde der været masser af u-afsøgte muligheder. Potentialet havde været stort; man har ikke forsøgt noget. I stedet har man ladet stå til. Det er skuffende og er medvirkende til, at jeg i går meldte mig ud af Coop.

Coops hjemmeside

På hjemmesiden skriver Coop

Som medejer er du med til at sætte dit aftryk

Vi lytter til vores medejere – også selv om vi ikke alle kan tale direkte sammen. Coop er nemlig sat i verden for at varetage alle mere end 1,9 mio. medejeres interesser – og hæve barren for, hvad en dagligvarekoncern kan.

Det giver jeg ikke meget for.

Irma kunne være markedsført langt bedre

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.