Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

“Tag den forreste”. Den er en uge ældre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Lige p.t. kører Kvickly en kampagne, de kalder “Tag den forreste, så vi mindsker vi madspild sammen“. De prøver at tale til mine positive følelser for fællesskab via ordet “sammen”.

Der står ikke noget om, hvor overskuddet (profitten) ender, når vi ikke tager den forreste. Gør vi det, vil der altid være gamle varer på hylderne, fordi de nyeste i dag, er de nyeste om seks dage, hvor det er deres tur til at stå forrest.

Selvfølgelig skal vi alle bekæmpe madspild. Jeg kan ikke smide mad ud, når millioner af mennesker i verden sulter. Det er jeg fuldkommen enig i, men jeg tager ikke den forreste. Det skyldes, at der kan være en forskel på næsten en uge på den forreste og den bagerste.

Et konkret eksempel:

  • Jeg køber altid “Græsmælk” fra Thise. Det er den, der gør morgenkaffen ekstra god, fordi fedtprocenten er 4,2.
  • Det er den dyreste mælk, de har i Kvickly i Hvidovre.
  • Den forreste havde “Ofte god efter” den 23. maj.
  • Den bagerste havde “Ofte god efter” den 29. maj.
  • Det vil sige næsten en uges forskel.  Så tager jeg altså den bagerste, da jeg altid køber to ad gangen, så jeg kun behøver at handle en gang om ugen.

Det drejer sig om at kunne disponere

Når butikken ender med en masse varer, de burde have solgt for længst, skyldes det ene og alene, at de ikke er dygtige til at disponere.

Nuvel, det er svært at vide, hvor mange liter mælk, hvor mange poser kartofler osv. man skal købe hjem, så der både er nok, og så man ikke ender med et stort overskud af fx mælk.

Grøntafdelingen på Søborg Hovedgade

Da jeg i 1983/84 stod for grøntafdelingen hos Irma på Søborg Hovedgade, havde jeg de samme kvaler. Men efter et stykke tid kender man sin afdeling, sine varer og sine kunder. Med den viden kan man disponere ordentligt, så der både er tilstrækkeligt, og man på den anden side ikke ender med et stort overskud.

Det vil sige, der er tre parametre, man skal kende:

  1. Afdelingen
  2. Varerne
  3. Kunderne

Når Kvickly i Hvidovre ender med mange gamle varer, vil jeg tro, at det er fordi, der ikke er en enkelt medarbejder, der passer afdelingen og derfor kender den ud og ind. Jeg tror, man sætter hvem som helst til det, altså den ledige ressource netop den dag, og så skal det selvfølgelig gå galt. Og det er gået galt, når der er næsten en uges forskel.

Hvis der derimod er tale om, at den samme medarbejder har ansvar for den samme afdeling dag efter dag, er opgaven ikke løst ordentligt.

Hvis man tager den forreste

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

Hvis man tager den forreste, bliver man snydt. Man får en vare, man betaler fuld pris for, men som er næsten en uge ældre. Det er kritisk med mælken. I Kvickly i Hvidovre skal man altid række ind bagved. Ergo skal man have de “lange arme” med, når man går på indkøb. Det gælder alle varegrupper.

Det er irriterende, at det er mig som kunde, der skal kigge efter datoer. Det burde være en opgave for medarbejderen/medarbejderne.

Hos Irma havde vi et fænomen, der kaldtes “Den grønne mand”. Han kom rundt i alle butikker og så efter, om vi havde styr på datoerne, da Irma “Datomærker for friskhed”, som der stå på lysreklamen ved søerne.

Gamle varer i Kvickly i Hvidovre

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg hader discount og elsker Irma

Økonomi er prioritering

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg har ikke specielt mange penge, men jeg har styr på dem, jeg har.

Jeg er klar over at for at kunne prioritere, skal man selvfølgelig have noget at prioritere med. Det er jeg så heldig at have.

For mig er det væsentligt at spise godt, bæredygtigt og økologisk. Jeg vil have det bedste af det bedste IT-udstyr, for det er mit liv her bag skrivebordet. Det skal bare spille. Mit webhotel skal være det bedste af det bedste, og det synes jeg cHosting er, og så har de fin support. Hjemmesiden skal også bare spille.

Når jeg køber nyt, hvilket ikke er så ofte (bortset fra IT-udstyr), køber jeg noget, der holder længe og kan repareres, når den tid kommer. Det er også bæredygtighed. Derfor skal jeg fx aldrig have en computer fra Apple. Jeg har to reserve-PC’er. Begge er fra Lenovo og begge er købt brugt til ca. 3.500 kr. for grade A. Lenovo er en fin PC.

Min elskede stationære, custom built PC fra GladTeknik har kostet “millioner, milliarder”, for jeg ville have det bedste af det bedste, men den vil formentlig også holde ca. ti år, hvis den undervejs holdes vedlige både hardware- og softwaremæssigt. Softwaren klarer jeg selvfølgelig selv, men den får en årlig indvendig rensning og tjek af, om kølepastaen trænger til at blive skiftet ud. Det er også bæredygtighed.

Følgende er valgt fra

Når jeg absolut vil alt det ovenstående, er der noget, jeg må vælge fra, når budgettet skal hænge sammen.

Det er fx rejser, som tidligere betød meget for mig. Rygsækken, der har fulgt mig rundt i verden bjerge op og bjerge ned, ligger oppe i skabet og har ikke været brugt i mange år. Den får lov at blive liggende, for måske kommer rejselysten tilbage.

Lige nu er jeg bange for at stå i en eller anden storby og ikke kunne finde vejen hjem til hostel eller hotel. Jeg er blevet så uendeligt dårlig til at finde vej. Google Maps er kun til en lille hjælp, da den ofte starter med fx at sige “Gå mod nordvest”. Jeg har ingen idé om, hvor nordvest er.

Her er nul avisabonnement, nul abonnement på diverse magasiner, nul TV-pakke, nul Netflix, nul Spotify, nul ny bil (jeg har nu heller aldrig taget kørekort), nul sommerhus, nul nyt køkken og nul nyt en hel masse andet.

Jeg savner ikke noget

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg føler mig rig; ergo føler jeg mig ikke fattig, og derfor kan jeg tillade mig ikke at gå på kompromis med det, jeg putter i hovedet og på anden vis forbruger.

Derfor kan jeg tillade mig at hade discount og savne Irma, når den sidste butik snart er lukket, selvom 23.600 medlemmer af Facebookgruppen “Bevar Irma” kæmper en brav kamp imod det.

Jeg kommer aldrig til at sætte mine ben i det ikke så mundrette “Coop-365-discount”. Jeg vil have pæne butikker, friske økologiske varer, medarbejdere at spørge og jeg vil betjenes af voksne med varekundskab. Jeg lægger kun mine penge steder, hvor medarbejderne ved, hvad de sælger.

En enkelt gang har jeg købt ind i den Netto, der på et tidspunkt lå på den anden side af gaden. Der var simpelthen så beskidt og rodet, at det kun blev til et besøg.

P.t. hamstrer jeg Blå Irma-kaffe, hver gang jeg kan komme til det. Et skab er snart fyldt, men så må jeg finde på noget andet.

 

Jeg hader discount og elsker Irma

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/13 Kommentarer/i /af

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Irma lukker, så Aarstiderne er alternativet

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh
I realiteten er det “Goddag igen til Aarstiderne og farvel til HelloFresh”.

Det er mit modsvar på Irmas lukning. Jeg gætter på, at mange vil vælge den løsning og fryder mig i mit stille sind over KO-OPs potentielle frustrationer. Det vil gå ud over Thise Mejeri og fx Fejø Frugt, og det er virkelig synd. Uden Irma var Thise aldrig blevet så stor en spiller, som de er.

Det har stor betydning, hvad vi som forbrugere køber og hvor vi køber det. Man kan kalde det, at vi er “politiske forbrugere” og i hvert fald stemmer vi med fødderne, når vi ikke længere går i KO-OP.

HelloFresh

Jeg har tidligere været kunde hos Aarstiderne. Det var i 2017 og 2018, men der havde jeg ikke kræfter til at lave mad hver dag. Så blev prisen pr. måltid for høj og der kom madspild. Det gør ondt i mig at smide mad ud, når millioner af mennesker verden over sulter.

Gennem en periode har jeg handlet hos HelloFresh, det smagte godt, der var ingen madspild, men det var vildt dyrt, eftersom deres portioner var så små, at jeg skulle bestille til 2 personer i 5 dage = 699 kr., og da jeg primært sidder på min r*v foran min PC, er jeg ikke specielt stort spisende. Det gav en pris pr. aftensmåltid på 140 kr. Det simpelthen alt for meget, når det ikke er økologisk.

Jeg ringede til dem i går (da det endelig lykkedes at finde et telefonnummer til kundeservice, det står nemlig ikke på hjemmesiden …) og spurgte dels til telefonnummeret, portionernes størrelse og deres overvejelser om økologi. Medarbejderen var helt åbenlyst tindrende ligeglad med alle tre punkter. Så lægger jeg ikke 2.800 kr. pr. måned der længere. Jeg bruger gerne penge på mad, men der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

De er Aarstidernes største konkurrent.

Aarstiderne

Aarstiderne har udvidet sortimentet meget, siden jeg i 2017/18 sidst var kunde. Der er meget at vælge mellem, alt er økologisk og CO2-aftrykket pr. måltid er beregnet. Det betyder meget for mig.

Jeg har indtil videre valgt budgetkassen til 2 personer i 4 dage + frugt herudover. Jeg har også tegnet abonnement på et medlemskab. Som medlem får man 10 pct. rabat på alle varer, man betaler ikke pakkegebyr og man betaler ikke for levering. Medlemskabet koster 699 kr. pr. år. Køber man blot 1-2 kasser pr. måned, er det hurtigt tjent ind. Jeg vil købe en kasse pr. uge.

Det betyder, at prisen pr. økologisk måltid inkl. økologisk frugt leveret til døren kommer ned på 48,79 kr. Der er så sandelig langt til 140 konventionelle kr. uden frugt …

Jeg kunne ikke få hjemmesiden til at acceptere mit køb, så jeg måtte ringe til dem. Superflink og serviceminded medarbejder, der også kunne fortælle, at de i mellemtiden har fået Bekey og det har jeg også selv (fra hine tider med Parkinsonisme), så de kan låse sig ind med en app. Derfor behøver jeg ikke en gang at være hjemme om søndagen og jeg kan spare bøvlet med at prøve at overtale en låsesmed til at lave en ekstra specialnøgle til opgangen.

Medarbejderen fortalte også, at de først trækker pengene efter leveringen. HelloFresh trækker pengene en uge før. Renterne er formentlig ligegyldige for mig, men for dem kan det blive et anseligt beløb pr. år. Det finder jeg usmageligt.

Når man er lidt “udstyrsfreak” og såd’n, er Aarstidernes “Dagligvarer” interessante

 Jeg kan godt  lide at have de rigtige redskaber til både at lave mad og alt mulig andet, så jeg har studeret deres side kaldet “Dagligvarer” (kritikpunkt: den loader langsomt). Men jeg har ikke købt noget, jeg har bare savlet over de mange lækre ting.

For årevis siden købte jeg det store skærebræt, der er så stort, at man kan skære/hakke/snitte forskellige varer i hvert sit hjørne. Og det er af træ, for plastik ødelægger eller sløver knivene. Jeg er vældig glad for det, og det holder nok min tid ud. På et tidspunkt køber jeg muligvis et mere for at få flere hjørner.

Dagligvarer rummer også Mejeri, og det er interessant, at en liter sødmælk fra Naturmælk er fire kr. billigere end tilsvarende fra Thise Mejeri hos både Irma og KO-OP.

Jeg vil savne “Ad Libitum”-mælk fra Thise Mejeri. Konceptet er, at kalven går hos sin mor i minimum tre måneder og har førsteretten til mælken. Jeg får lov at købe det, der bliver til rest. Det er en rar tanke! Jeg har altid tænkt, at “Mælk er godt – for kalve”, men jeg har ikke kendt Ad Libitum. Det er ærgerligt, men nu er idéen i hvert fald givet videre.

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i /af

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Mad skal koste penge

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Denne artikel i Irma-serien er beregnet til at skabe argumenter for, at mad gerne må koste penge.

Udgangspunktet er kokken Bo Jacobsens kronik i Dagbladet Information fra den 1. september 2009 (ingen betalingsmur – du kan roligt klikke). Selvom artiklen er gammel, holder argumenterne stadig vand (som vandet i Nettos kylling 🙂 – se senere).

Det er selvfølgelig farligt at skrive sådan, for det kan bære ved til det bål, at Irma kun er for rige forstadsfruer nord for København. Det er simpelthen løgn. Jeg er selv pensionist bosiddende i Hvidovre men handler hos Irma, så snart jeg kan komme til det.

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Poul Madsens analyse

De seneste dage, er der lavet flere sammenlignende analyser, hvor folk fra Facebookgruppen “Bevar Irma” har påvist, at Irma ikke kun er dyrest. Poul Madsens prissammenligning er vist til højre.

For differencen på 95 øre får man en pæn og ren butik, voksent personale (ja, af og til tenderende til halvgammelt lige som mig selv) med stort varekendskab, korte kassekøer, folk at spørge (ikke noget med “Hvis det ikke er deroppe, har vi det ikke …” Hallo, jeg bruger ikke tid på at støve en medarbejder op, før jeg har konstateret, at jeg ikke selv kan finde det).

Det betaler jeg gerne en lille krone for.

Der findes også en anden (gammel) prissammenligning hos “Fru Kofoeds køkken”. Artiklen er fra 2013, så selvfølgelig skal man ikke hænge sig i de konkrete priser.

Det drejer sig om principperne. Det første, jeg lagde mærke til, var den markant dyrere “Herregårdskylling” hos Irma; det andet var, at den ikke er pumpet med vand, som den er nødt til at være, når den kun skal koste en tredjedel i Netto.

Endelig nærmer vi os det, dagens artikel skal dreje sig om: Mad skal koste penge.

Argumenter fra Bo Jacobsen

  • Danskerne har valgt maden fra for at bruge deres tid og penge på ligegyldig materialisme
  • Da vi grundlagde velfærdssamfundet i 1960’erne, måtte der to indkomster til for at finansiere alle de materielle goder, vi nu ville omgive os med. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet.
  • Der var ikke længere tid til at lave mad. (Og inden jeg bliver overfaldet: jeg siger ikke hermed, at det er kvindernes skyld, at vi nu får dårligere mad).
  • Vi arbejder kun 37 timer, så der burde være tid at lave mad – og lære vores børn at lave mad.
  • Ikke alene forsvandt evnen til at lave mad, det samme gjorde viden om råvarerne, evnen til at bestemme deres kvalitet, hvornår de var i sæson, og hvad de skulle koste.
  • Vi er det folk i Europa, der bruger den mindste andel af vores disponible indkomst på mad.
  • Det, danskerne vil bruge på mad, er så lidt, at man ikke kan producere fødevarer i Danmark, der er billige nok.
  • Vi skal simpelthen tredoble vores madbudget, hvis vi vil i nærheden af det niveau, man har i Sydeuropa.

Det er hårde – men rigtige – ord fra Bo Jacobsen

Nu er en tredobling af madbudgettet måske nok lige i overkanten i hvert fald i min husholdning, for jeg bruger allerede mange penge på mad. Det kan jeg se af min månedlige budgetopfølgning. Men lad os i stedet gå i kødet på den næstsidste bullet:

  • Det, danskerne vil bruge på mad, er så lidt, at man ikke kan producere fødevarer i Danmark, der er billige nok.

Der tales meget om klimaforandringer, miljø, CO²-udslip og you name it. Er det “de andre”, der skal gøre noget og nytter det i det hele taget?

Nej, det er os selv qua at være politiske forbrugere. Og skal maden importeres, skal den også transporteres med en øget miljøbelastning til følge. Det er egentlig ret simpelt. Og ja, det nytter.

Min pointe er langt om længe

  • Irma sælger gode råvarer, der af og til (men – som vist – ikke altid) koster mere.
  • Irma sælger meget kvalitetsmad produceret hos små danske producenter. Transporten er væsentligt kortere.
  • Irma har modet og risikovilligheden til at hjælpe mindre/små producenter i gang, og kunderne er ikke bange for at købe deres produkter og at eksperimentere.
  • Uden Irma var “Thise Mejeri” eller “Fejø æbler” aldrig blevet så store succeser. Og man kan frygte sådanne producenters fremtid, hvis Irma lukker, for hun kan tage dem med i faldet …
  • Men det gør hun ikke for “Sammen er vi stærke”.

Opdatering den 6. februar 2023: Landmænd bør flage på halv for Irma-pigen

Der findes en fantastisk organisation, der hedder “Verdens bedste fødevarer”, som udtrykker helt de samme holdninger, som Bo Jacobsen (og jeg – i al ubeskedenhed) udtrykker herover.

Jeg ringede simpelthen Steffen Andersen op i anledning af deres artikel “Landmænd bør flage på halv for Irma-pigen“, og vi fik en god samtale, selvom jeg ikke har en brik forstand på købmandskab, (jeg kan noget andet).

Vi var bare rørende enige om, at vi skal bruge penge på ordentlig mad, og at der også er forretning i ordentlig og bæredygtig mad. Det skal bare iscenesættes rigtigt. Det drejer sig om at få fat i de rigtige mennesker og at bevare de kunder, der er interesserede i, hvad de putter i munden.

Bæredygtighed er ikke bare en label, man klistrer på trøjen ved festlige lejligheder – det handler om dig og mig, og det vi gør, til hverdag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook eller via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.