Mit arbejde med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, der viser slægtsdatabasen

Indlæg

/11 Kommentarer/i /af

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Difteri, alvorlig, akut infektionssygdom

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Jeg måtte opgive at komme ret meget videre med Undløse kirkebog, for jeg kunne simpelthen ikke læse den; den er i den frygteligste forfatning, og man kan jo trods alt ikke spørge om alting, og vi skal jo være her allesammen.

Ræven har heldigvis flere udgange: jeg fandt en familie med 12 børn, som virkelig trængte til oprydning. Der var for år tilbage kun noteret fødsler og dåb og ikke meget andet – og dog: på 5 af de 12 børn var noteret død i en meget tidlig alder. Det har jeg rådet bod på i dag.

En del af de øvrige har jeg klaret ved hjælp af adresseforespørgsler, for jeg hader, hvis mennesker, der helt sikkert er døde, ikke har en dødsdato i min database. Det forekommer mig at være sjusket.

Det er min morbrors kones morfar og mormor: Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og Dorthea Laurence HANSDATTER (1861 – 1939) og deres 12 efterkommere. Jeg har vist engang truffet Jenny og hendes mand Martin.

Børnene dør sådan her, og det er helt ufatteligt, hvordan man som menneske klarer to gange at begrave to børn lige umiddelbart efter hinanden:

  • Hans Oluf: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Christine Boline: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Kristine Boline: 2/1893 Krampe
  • Valdemar Emil: 2/1911 Difteria faucium = Svælgdifteri
  • Thorkild: 01/1911 (Diphteria) og Croup = Strubehoste

Der er ingen grund til at tro, at familien var specielt fattig. Der var simpelthen tale om, at børnene døde, fordi difteri var en vanvittigt smitsom sygdom. Professor Emeritus, Dr. Med Peter Skinhøj har skrevet om sygdommen på lex.dk. Selv vil jeg meget nødigt dø af “Croup”, dvs. tilstoppet luftrør. Vi lever – trods Trump og andet uvæsen – i en god tid.

Det er også første gang, det er lykkedes mig at finde systemet i dødsattesterne for “Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Nykøbing Sjælland lægedistrikt, Dødsattester fra landsognene”, selvom det virker som om, alt er smidt i den samme store kasse. Det er det trods alt ikke. Og det er faktisk vældig interessant at studere dødsattesterne, eftersom det er meget sjældent, at præsterne angiver dødsårsager i kirkebøgerne.

Nu har jeg fået blod på tanden mht. dødsattester. Når det kan lade sig gøre at finde noget, der hvor fire amter er slået sammen, så må det også være muligt i alle mulige andre amter.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Hvor havde de så meget sex?

Jeg har så ofte tænkt på, hvorfor man i fordums tider havde så meget sex? Mit mål er på ingen måde at moralisere over tidligere tiders menneskers kærlighedsliv, men det er da påfaldende.

De fattige indsidderfamilier må da have vidst, at de ikke havde råd til at forsørge alle de børn, men alligevel kløede de på. Erfaringen må have vist dem, at det kom der ret ofte børn ud af.

Jens Peter JENSEN og Dorthea Laurence HANSDATTER har måske haft et ønske om at “supplere op” efter de døde børn? At mindes de døde børn ved at få døbt nye med de samme navne? Var det en form for kærlighed til – og respekt for – de afdøde?

Status for oprydningen

Det går stadig fremad med oprydningen. Jeg tror på, at jeg på et tidspunkt når i mål. Jeg tror også på, at jeg kan gøre det lidt hurtigere end til år 2030, således som ChatGPT beregnede det for mig.

Mennesker, der er lidt for “langt ude”, dropper jeg simpelthen for at få dem, jeg har, til at give mening både for mig selv, og dem der flittigt besøger min database. Egl. kunne det være hyggeligt, hvis nogen af og til lagde en hilsen.

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Registreringen afhænger af formålet

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂 

Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.

Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvis jeg havde arvinger eller anden familie

Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.

Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.

Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.

Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”

Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:

  • Kildenavn: “AO Salldata – KB”
  • Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
  • Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”

Antallet af kilder kan eksplodere

Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.

Ingen links som kilder

Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Af en strukturfascists bekendelser

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Nu findes der (heldigvis) intet “slægtsforskningspoliti”, men hvis der gjorde, ville jeg elske at være politimester og/eller anklager 🙂

Dagens artikel drejer sig om, hvordan jeg kan lide at organisere mine data, så jeg får en god struktur både i mit slægtsforskningsprogram – Legacy – og i visningen på min hjemmeside, hvor jeg bruger The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Men navnene på programmerne er i virkeligheden fuldkommen ligegyldige. Det drejer sig om strukturen, der er bestemmende for kvaliteten af mine data. Med årene vokser vores data til næsten uanede mængder, og derfor er det vigtigt at holde en god orden i snart sagt hvad som helst.

Hvis du finder inspiration her, vil det glæde mig!

Jeg sondrer mellem på den ene side indholdet af felterne, hvor de forskellige informationer skal placeres og på den anden side det, man kunne kalde “friteksten”, dvs. der hvor transskriptionerne anbringes.

Datafelterne skal ikke være kildetro – men det skal friteksterne naturligvis. Herunder kommer en række eksempler, hvor jeg prøver at forklare baggrunden for, at jeg gør, som jeg gør.

Det hastigt voksende stedregister er det vigtigste

Stedregisteret har det med at vokse i turbofart, og det er svært at undgå, og det bliver endnu værre, hvis man er kildetro i de felter, hvor stederne skal skrives ind.

Et eksempel er Christian Olsen (af og til Olufsen), der ved vielsen i januar 1759 tjener på “Vindekilde Kro, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. I datafeltet skriver jeg netop dette som stedet.

I kilden står: “For Christian Olufsen af Kongens Gods tienende paa Windekilde Kroe …”. I datafeltet er jeg ikke kildetro; jeg skriver ikke: “Windekilde Kroe, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. Det ville give helt uoverskueligt mange steder for hvad så, hvis samme kro optrådte i nyere tid og var stavet “Vindekilde kro” osv.?

Ikke alene ville samme sted blive repræsenteret et utal af gange, men diverse programmer kan nu til dags selv finde ud af at geokode, hvilket vil sige at knytte længde- og breddegrader til det enkelte sted, men programmerne kender formentlig ikke de gamle stavemåder. Når jeg skriver formentlig, skyldes det, at jeg ikke selv har erfaring med at være kildetro i datafelterne om steder.

TNG kan selv geokode mange af stederne, hvis hvert sted rummer sogn, herred og amt. Og det er en kæmpe fordel, eftersom det er en meget tidskrævende og kedelig opgave at gøre det manuelt (hvilket jeg gjorde). En hjemmeside ses forhåbentlig af mange, og mange tilgår måske siden fra udlandet, hvorfor jeg også knytter land til stedet, og jeg staver landet på engelsk.

Når stederne er geokodet, kan fx TNG vise de nydeligste kort som eksempelvis dette, der stammer fra den samme Christian Olsen/Olufsen:

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Beskæftigelserne

Knap så vigtige er beskæftigelserne. Her drejer det sig om læsbarheden og brugernes mulighed for at forstå, hvad der faktisk menes. Det centrale i dette afsnit er, at jeg naturligvis ikke ændrer på kilden. Den bevares, som den er.

Ofte får vi informationerne om beskæftigelserne fra folketællingerne, og de kan være noget formørket sludder både indholdsmæssigt og det, der står skrevet.

Om samme Christian Olsen/Olufsen står der i folketællingen den 1. juli 1787 “Christian Olsen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier meget fattig”. Det er ikke det grelleste eksempel, for man kan jo sagtens forstå, hvad der står, men jeg har jo kilden (folketællingen), som jeg naturligvis ikke ændrer på. Da jeg synes, det er lidt interessant, at han er meget fattig, laver jeg en begivenhed (en beskæftigelse), hvor jeg ændrer det til nogenlunde korrekt nudansk: “Husmand og meget fattig daglejer”.

Et andet eksempel er min 4 * tipoldefar Hans Pedersen og hans kone Anne Larsdatter. De går og bætler med æ i 1787. Jeg laver en begivenhed (beskæftigelse) og skriver på nogenlunde korrekt nudansk om ham: “Husmand og daglejer men går mest om og betler med sin kone” (jeg håber ikke, han solgte min 4* tipoldemor).

Data i folketællingen ser sådan ud (der er flere personer end vist her):

1) Hans Pedersen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier, men gaaer mest om og bætler med sin Kone
2) Anne Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, bætler

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede Ellen Sophie i Ods Herred. Kilderne kalder ham ofte “Districts-læge” el.lign., men jeg skriver “Distriktslæge” i datafeltet om vaccinationen, eller det kunne være en person, der “tiener”, hvor jeg skriver “tjener”.

Her er den fulde kilde om Ellen Sophies vaccination i 1839, som den fremgår på hjemmesiden:

“AO Salldata – KB, 11 mar. 2025, Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Konfirmerede piger – opslag: 2 af 19 opslag (Troværdighed: 4).

1854 nr. 2. Ellen Sophie Larsdatter. Skaverup. Gmd. Lars Jensen og Hstr. Kirsten Madsdatter, Skaverup. født den 18de Junij 1839. Gode Kundskaber og sædelig Opførsel. Vaccineret: d. 13de Septbr 1839 af Districtslæge Kongsted.”

Jeg afholder mig fra at fortolke

Helt generelt tolker jeg ikke i datafelterne. Hvis der er behov for fortolkninger, fx fordi det, der fremgår af kilden, påviseligt er noget sludder, så kommenterer jeg det i en note.

Bortset fra det ovenfor beskrevne om steder og beskæftigelser, mener jeg, at man skal passe meget på med at fortolke i datafelterne. Det skyldes, at det ellers kan blive noget værre rod, hvor man måske flere år efter sidder og kommer i tvivl om, hvad der er hvad. Hvad stammer fra kilden, og hvad beror på en fortolkning?

Billedfilernes navne – slut med “Søg og du skal finde”

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.

Jeg indrømmer blankt, at det var temmelig kedeligt, men nu er jeg glad for det.

Før jeg begyndte, kunne et billede eksempelvis hedde “Far i barnevogn 1922”. Efter omdøbningen hedder det “Stegemüller, Jørgen-1” el-lign.

En af de fordele, jeg har fået ud af det, er, at det er blevet så utrolig nemt at finde billederne igen. Før i tiden skulle jeg søge og måske finde det billede, jeg ledte efter. For det var jo ikke sikkert, jeg kunne huske, hvad jeg havde kaldt billedet.

Prøv at se billedet til højre og tænk over, hvor mange fx “Christensen” du selv har.

Hovedreglerne for navngivningen er:
  1. En person: Efternavn komma fornavn
  2. Flere personer (med mindre det er et stort gruppebillede): Alle personer fra venstre mod højre navngives med efternavn komma fornavn komma (dette komma adskiller inden den næste person) efternavn komma fornavn osv.

De programmer, jeg bruger, kan nemt vise billederne på hjemmesiden, selvom der er mellemrum i billedfilernes navne. Jeg er klar over, at Mette Fløjborg tilråder underscores (_), da det er hendes erfaring, at visse browsere ellers ikke kan vise billederne.

Hvis jeg brugte Mettes regel, skulle mine billeder eksempelvis hedde “Stegemüller_Jørgen-1” el-lign. 

Tilføjelse den 9. april 2025

Jeg er nu blevet klar over, hvad der skal til, for at man kan bruge mellemrum, kommaer, fx “ü” osv. i filnavne: Alt skal sættes til UTF-8, som Roger fra TNG-forum forklarer herunder:

“If things are set up correctly using accented characters, spaces etc in file names is no problem at all.

Things include

Server set to use UTF-8
FTP software set to use UTF-8 to upload files with accented characters in the file name
Website (in our case usually TNG) set to use UTF-8
Database set to use UTF-8

Then it all works as expected. If any of these “things” are not using UTF-8, then problems can arise.

Roger”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

Hvis "Historiske dage 2025" ikke var så velbesøgt, var jeg der også

At være lykkelig med Aspergers syndrom

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

“Historiske dage 2025” har et utrolig flot program, og jeg ville elske at deltage. Jeg er nærmest ked af ikke at være der.

Jeg ville i virkeligheden gerne have min egen lille stand, hvor jeg fortalte om The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), som mange flere kunne have glæde af. Du kan se min TNG-side her. Jeg ville fortælle, at det ikke er svært, fordi det er så utrolig logisk men også, at TNG kun kan vise det, du har i dit slægtsforskningsprogram. Hvis du har rod der, vil din TNG-side – selvfølgelig – også blive rodet.

Lene har bygget denne side, og jeg har været hendes “konsulent” forstået på den måde, at hun selv har lavet arbejdet, mens jeg bare har fortalt, hvordan det kunne/skulle gøres.

Når jeg ikke er tilstede hverken som helt almindelig besøgende eller som havende en stand, skyldes det, at Historiske dage er så stor en succes, og at der forventes 10.000 besøgende. Var jeg der, ville jeg skulle lade op i en uge efter. Bare jeg har været ude til frokost med en enkelt ven eller veninde, er jeg nærmest udmattet et par dage efter, fordi alle indtryk lagrer sig i min hjerne. For mig er fem deltagere i en aktivitet mange. Det er fuldkommen naturligt, når man har Aspergers syndrom.

En medvirkende årsag kan selvfølgelig være, at jeg er ude af træning med det sociale. Psykologen siger ret klart, at jeg må tage mig sammen, for ellers risikerer jeg på et tidspunkt, at jeg slet ikke kan være i en social sammenhæng men bare sidder og taler med fjernsynet – og hun plejer jo at have ret. Så det må jeg hellere, jeg ved bare ikke, hvordan jeg gør.

Nærmest lykkelig

Sædvanligvis siger man, at lykke er noget, der opstår momentant. Det er ikke noget vedvarende. Jeg er bare ikke enig, for jeg synes, jeg har været nærmest lykkelig siden den dag i marts 2021, det var den 13., hvor vi (psykologen og jeg) var til møde med Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, og hvor de ikke var i tvivl om, at jeg var berettiget til pension.

Det var under Coronaen, så det foregik online. Vi sad på psykologens kontor i Høje Taastrup, og hun havde gentagne gange forud for mødet sagt: “Hvis du ikke får pensionen, går vi i Aftenshowet”. Det gav selvfølgelig håb, men alligevel turde jeg ikke tro på det, så jeg mødte op forberedt til fingerspidserne. Jeg tror, jeg kunne de fleste bilag udenad.

Jeg glemmer aldrig, da teamet kom tilbage efter en kort votering og formanden blandt andet sagde: “Er der nogen, der har kæmpet, så er det dig”. Jeg bliver stadig berørt, når jeg tænker på det. Med et slag var alle bekymringer om fremtid, bolig, arbejde, økonomi osv. forsvundet. Siden da har der ikke været noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Der er mange mennesker, der aldrig oplever noget sådant.

Oplevede min “mor” det?

Ja, jeg tror, hun levede i et lykkeligt ægteskab med min far. Jeg har ikke noget indtryk af hendes ægteskab med psykopaten; det kan nemt have været momentvist lykkeligt, selvom jeg ikke ved noget om det og – selvfølgelig – heller ikke kan forestille mig det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.