Mit arbejde med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, der viser slægtsdatabasen

Tag Archive for: The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Den store oprydning er begyndt

Den store oprydning er begyndt

Ajourføring af slægtsdata

Den store oprydning er begyndt

Jeg er gået i stå med noget af min delvist biologiske slægt i Østofte Sogn i 1700-tallets start. Det skyldes, at jeg sidder med en direkte ane, som jeg altid gør ekstra ud af, hvor jeg simpelthen ikke kan få tingene til at stemme. Lægdsrullen og folketællingerne passer bare ikke sammen. Den der ubehagelige fornemmelse af “her er et eller andet galt”. Så hellere stoppe dér og få det afklaret. Jeg har sendt en forespørgsel til min meget dygtige ven i Odense og spurgt, om han med friske øjne vil se på, hvad der er op og ned?

På studiet engang i 1980-erne lærte vi i flere omgange om “kan-det-passe-?-prøven”. Den bruger jeg stadig.

  • Kan det passe, at ægtefæller i 1700-tallet var gift syv år fra 1783, inden de fik første barn i 1790? Nej vel, der må være nogle, der er døde så tidligt, at de ikke nåede at komme med i folketællingen den 1. juli 1787, når konen også flere gange inden 1790 står som introduceret? På den måde fandt jeg tre børn, der døde inden for et par uger.
  • Kan det passe, at han er gift anden gang, når første hustru ikke er død, og der ikke står noget om en skilsmisse? Nej vel. Altså må kirkebogen gennemgås en gang til, da bigami var og er ret sjældent.

Formålet med den store oprydning

Nåh, men det var jo den store oprydning, denne artikel skulle handle om!

  • I lang tid har jeg haft lyst til at gennemgå data fra A til Z og få rettet op på det sludder, jeg skrev for 20 år siden.
  • Lyst til at ajourføre data, så de stemmer med mine nutidige standarder, fx
    • den måde jeg kan lide kilderne nu. Jeg foretrækker noget a la dette: “Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1904-1911, KM, Viede – opslag: 128 af 248 opslag”, hvilket er en af årsagerne til, at jeg bruger salldata.dk. Siden leverer de smukkeste kildeangivelser lige til at kopiere.
    • at registrere skiftende erhverv livet igennem, så de sociale profiler med op- og nedture i erhvervslivet bliver tydelige.
  • Lyst til at inkludere nutidens søgemidler. Fx vil der formentlig kunne findes en masse dødsfald. Jeg har allerede fundet et par stykker i Statstidende.
  • Lyst til at inkludere den erfaring, jeg har opnået over årene. Det kan fx indebære at få rettet alle de Husmænd, jeg fået har gjort til Gårdmænd, fordi det kræver øvelse at skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”.
  • Lyst til kildekritik.
  • Lyst til at gøre overvejelser og tvivl tilgængelige, når jeg nu alligevel har en hjemmeside, hvor resultaterne offentliggøres.
  • Lyst til at få alle de “løse” enten gjort færdige med dødsfald og konfirmation eller helt slettet, hvis de er “for langt ude”.
  • Lyst til at udnytte flere af Legacys muligheder, idet jeg startede med WinFamily, Brothers Keeper og så Family Tree Maker, inden jeg endelig blev enormt glad for Legacy, som er programmet, der tilbyder alt det, jeg skal bruge og som spiller meget fint sammen med TNG, der er programmet, der genererer hjemmesiden. Med alle de programskift har flere data lidt under konverteringerne, fx er der indsat helt umotiverede “mellem rum”, som jeg hader at se. Men sådan er det med konverteringer: der er altid et kedeligt oprydningsarbejde bagefter.

Jeg har lige nu bare 4.745 personer, og det er jo ingenting, når man tænker på, at jeg startede i 2003, men der var en del år, hvor jeg holdt en ufrivillig pause pga. sygdom, og så var der jo mange år, hvor primære kilder ikke var tilgængelige andet end lørdage, afspadseringsdage, fridage og ferier.

De første år ville jeg så gerne have mange personer ind i databasen, så når jeg fandt oplysninger i bøger eller på nettet, der var brugbare, stoppede jeg revl og krat ind i databasen. Herregud der var jo ikke samme mulighed for at gå til primærkilderne og internettet var knapt opfundet.

Det ville jeg aldrig gøre i dag.

Hvor skal jeg dog ende og begynde

I går tog jeg fat i nogle personer, jeg fik øje på, fordi en anden slægtsforsker havde spurgt til personer i min mormors tætteste familie. Hun leverede mig nogle fine oplysninger, der kunne verificeres, og jeg ofrede til gengæld en adresseforespørgsel. Noget for noget.

Det bliver en lang proces
I første omgang:

Jeg tror simpelthen, jeg gennemgår dem, jeg får øje på og retter op i det, der er at rydde op i. Det har allerede givet pote. Fx fandt jeg en person, som jeg havde anført som født i Værløse – men hvorfor Søren skulle hun så blive mor i Rude Eskildstrup, Munke Bjergby Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt? Værløse var helt ude i hampen. “kan-det-passe-?-prøven” var ikke udført. Og engang i fortiden tog jeg det ikke så tungt, at navnet ikke passede helt; der manglede et “Maren” …

Bare jeg dog finder mere af den slags, så jeg virkelig kan få ryddet op. Jeg kan se i MyHeritage, at flere kritikløst har kopieret mine forvrøvlede informationer uden at udføre “kan-det-passe-?-prøven”.

I anden omgang:

Her tager jeg fat på alle dem, jeg ikke bare får øje på – altså residualen eller resten. For at få det til at fungere, og for at jeg ikke skal tage fat i en masse personer, jeg allerede har gennemgået, har jeg lavet en log, hvor jeg noterer ID-nummer, navn, er der tilføjet ny information “Ja” eller Nej” og stikord om den nye information, altså fx “død, viet” osv. Herudover bruger jeg Legacys “Hashtags”, og så må det være muligt at finde alle dem, der ikke har det pågældende hashtag. På en eller anden måde må det så kunne sammenlignes i Excel – men den tid den herlige udfordring.

Det vil tage enormt lang tid, men jeg glæder mig allerede til resultatet. Og jeg plejer at være ret god til det lange seje træk.

, ,

Nyt i FAQ til TNG

Nyt i FAQ til TNG

FAQ til TNG har vokseværk

Nyt i FAQ til TNG

Jeg hygger mig med at udvide FAQ’en, så den kan blive et så effektivt værktøj som overhovedet muligt for dem, der vælger at give sig i kast med at oprette en hjemmeside med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et program, du kan bruge til at præsentere dine slægtsdata fra slægtsforskningsprogrammet på internettet.

Det er mit håb at kunne hjælpe med at spare udgiften til MyHeritage og lignende virksomheder. MyHeritage tager 2.919 kr. årligt for det abonnement, man skal have, hvis man rent faktisk vil have noget ud af det. Deres prisliste findes her. Men så får man også adgang til 16,8 milliarder historiske optegnelser… Det kan være, de er nyttige. Jeg kender dem ikke selv, da jeg synes, det er en dyr løsning, som tillige (selvfølgelig) binder mig til deres opsætning. TNG kan jeg stort set indrette, som jeg vil. Og så lærer jeg en masse.

Udgifter ved selv at drifte en hjemmeside

Årlig udgift

Opretter man selv en hjemmeside, er den årlige udgift 22 kr. * 12 = 264 kr. til udbyder + 90 kr. for leje af et dk-domæne (man ejer ikke et domænenavn, man har brugsret til det. Derfor skal man betale leje.) hvis man vælger cHosting og deres mindste pakke, der hedder “Bronze”. Det vil sige i alt 264 kr. + 90 kr. = 354 kr. Og det er ikke kun i år 1.

Både Simply og One.com er billigere i år 1. Derefter skal Simply have 450 kr. årligt, mens One.com tager 588 kr. årligt. Jeg formoder, at leje af domænenavnet kommer oveni hos de to. Det må du selv undersøge. Jeg formoder også, at langt de fleste gerne vil have hjemmesiden i mere end et år; så det kan betale sig at kigge sig omkring, før man vælger udbyder.

Der er ingen bindingsperiode på webhotellerne hos cHosting. Man kan tillige frit vælge mellem månedlig, halvårlig eller helårlig betaling. Langt de fleste sædvanlige slægtsforskere vil kunne klare sig med den lille pakke (“Bronze”). Bliver hjemmesiden en vældig succes, kan man nemt “skrue op” (det tager ca. fire minutter), når der bliver behov for det. Der er ingen grund til at gøre det før.

Der er lidt at spare ved halvårlig eller årlig betaling: Ved halvårlig betaling skal man af med 125 kr. (i stedet for 22 * 6 = 132 kr.), og ved årlig betaling slipper man med 237 kr. (i stedet for 22 * 12 = 264 kr.) – lige på Bronzepakken er det ganske vidst ikke det store beløb, man sparer, men besparelsen i procent er den samme på alle andre webhoteller.

Engangsudgifter

Hos cHosting koster det 75 kr. at registrere et dk-domæne.

Udgifterne til TNG:

  • Lige nu (marts 2022) koster TNG version 13.1.1  $34,99, som svarer til ca. 235 kr.
  • Når der kommer en ny stor version med nye funktioner mv., dvs. når version 14 kommer, er udgiften formentlig ca. $18 for eksisterende kunder. Det svarer til ca. 123 kr.
  • Opgradering til fx version 14 er gratis for kunder, der har købt en tidligere version mindre end seks måneder før.

Der kommer en ny stor version ca. hver 18. – 24. måned. Man bør opdatere både for at få de nye funktioner men også af sikkerhedshensyn. På en måde kan man derfor sige, at det ikke er helt rigtigt at henregne det til “engangsudgifter”, men det er på den anden side set heller ikke en årlig udgift. Vælg selv om du synes, forbrugeroplysningen er vildledende eller vejledende. De små opdateringer koster ikke ekstra.

I pakken med TNG følger 21 skabeloner. Dem klarer de fleste sig med.

Vil man kæle lidt ekstra for siden og have en TNG-side, der skiller sig lidt ud fra alverdens andre TNG-sider, kan man købe en skabelon hos Genealogy Web Templates. Prisen er lige nu (marts 2022) $59, som svarer til ca. 400 kr. En gang imellem skal skabelonen vel opdateres, og det bør man gøre af sikkerhedshensyn. Min skabelon (nummer 209) er fra 2018, så det er ikke ret tit, man skal betale for en fornyelse. Derfor er det rimeligt at henregne det til “engangsudgifter”. Jeg er ikke klar over, hvad prisen for en opdatering er.

Der kan være andre engangsudgifter. Jeg kan bare ikke lige komme i tanke om dem, så det er næppe nogen, der vælter budgettet.

Jeg kom fra vokseværket

1. Forum

Forum går ud på, at man kan stille spørgsmål til FAQ. Det går ikke ud på at få hjælp til TNG generelt. Det findes der langt bedre muligheder for. Eksempler er Facebookgruppen “TNG – Danmark“, hvor man kan få generel hjælp på dansk. TNG Community (på engelsk) er en anden mulighed, som er helt fantastisk, og hvor medlemmerne er virkelig “skarpe”. Det er stedet, jeg selv søger hen, hvis/når jeg kører fast.

2. En times gratis support

Du kan nu booke en tid til en times gratis hjælp på dansk fra mig. Det koster som sagt gratis, men der er en række betingelser, du skal opfylde på forhånd.

Betingelserne er:

  1. Du skal på forhånd have læst posterne i FAQ’en. De fleste startvanskeligheder er beskrevet deri.
  2. Når du booker mig, skal du beskrive problemet kort og klart. Jeg kan ikke gætte mig til problemet.
  3. Du skal beskrive, hvad du selv har gjort for at løse problemet. Du skal selv prøve først. Det er sådan, du lærer TNG at kende.
  4. Du skal på forhånd have hentet og installeret TeamViewer på din computer. Programmet gør, at jeg kan “overtage” din computer – men du kan hele tiden se, hvad der foregår. Kan du af en eller anden grund ikke lide det, kan du til enhver tid afbryde sessionen. Du henter programmet til Windows her.
    • Bruger du et andet styresystem (fx Mac eller Linux), skal du vælge en af knapperne ovenfor på siden, jeg lige har linket til. Jeg kun forstand på Windows.
  5. Du skal selv kunne danne en GEDCOM-fil. Jeg kender nemlig ikke dit slægtsforskningsprogram.
    • Jeg supporterer ikke dit slægtsforskningsprogram – kun TNG. Har du problemer med at betjene slægtsforskningsprogrammet, er der helt sikkert mange andre steder at spørge.

Samarbejde?

Hvis du gør dit, og jeg gør mit, skal vi nok få det til at fungere. Du skal vide på forhånd, at man ikke laver en hjemmeside på en eftermiddag. Du går i gang med en spændende læreproces, hvis du vælger at lave en hjemmeside med TNG.

Betingelserne kan lyde lidt “hårde” og afskrækkende. Jeg har dog opstillet betingelserne for, at du dels lærer noget ved at prøve at løse problemerne selv – men også for, at jeg selv kan “overleve”, hvis mit lille projekt nu skulle vise sig at blive den succes, jeg håber på.

Og så er de ærlige, og skal vi samarbejde, er ærlighed en vigtig spiller.

, ,

Færdig FAQ til TNG

Færdig FAQ til TNG

Det har taget tid

Færdig FAQ til TNG

Hold da op hvor har jeg brugt meget tid på det, men FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er langt om længe færdig. Du finder FAQ’en her. Den øverste sektion er for brugere. Den nederste sektion er for administratorer (in spe).

Sektion for administratorer

Sektionen er skrevet til mennesker, der aldrig har lavet en hjemmeside før, og som måske har købt TNG hos Darrin Lythgoe og nu sidder med en bunke filer, de ikke ved, hvad de skal stille op med. En sådan henvendelse har jeg faktisk haft.

Jeg forklarer det hele stille og roligt. Sektionens første videoguide drejer sig om den grundlæggende installation. Følger du guiden, der varer 28 minutter, ender du med en hjemmeside. Det vil jeg faktisk godt garantere. For på forhånd at udrydde misforståelser: det betyder ikke, at du laver en hjemmeside på 28 minutter.

Der er ingen magi knyttet til det at etablere en hjemmeside; det er alt sammen uhyre logisk – men det er alting selvfølgelig, når man først har lært det. Der er derimod tale om en spændende læreproces.

Du kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at lave din egen hjemmeside fremfor at betale til fx MyHeritage.

Den anden videoguide handler om at bruge FileZilla, der er et FTP-program. FileZilla bruges til at sende filer til hjemmesiden, hente filer fra hjemmesiden og også til at sætte rettigheder. FileZilla kalder rettigheder for “Filtilladelser”. Man kan sige, at FileZilla sørger for, at du har forbindelse med omverdenen – her konkret din hjemmeside/din server. Det er let at huske, at FTP kan siges at betyde “FilTransportProgram”.

Inspiration fra virkelighedens verden

Selv har jeg brugt TNG siden august 2006. Det betyder, at de emner, FAQ’en behandler, har jeg god erfaring med. Det betyder selvfølgelig også, at jeg har glemt, hvad det var, der drillede dengang for 15½ år siden.

Her har jeg haft god inspiration af at bistå Steen Riis Thomsen, der p.t. knokler med sin side, for når man lige går i gang, er der naturligvis mange ting, der skal bringes på plads. Trin for trin – og en ting ad gangen. Der er ikke andet at gøre. Steen har ikke tidligere arbejdet med hjemmesider, så alt er selvfølgelig nyt. Vi graver os igennem det og løser et problem ad gangen. Det skal nok blive godt.

Vi gik i gang den 11. januar (dog i år), og han har ryddet op i mange ting. De fleste vil skulle rydde op i stedkoder, og mange kan have glæde af at omdøbe billedfilerne, så navnene bliver konsistente.

Oprydning i stedkoder

Steen har fx reduceret antallet af steder til cirka det halve og sørget for, at der nu er tale om steder Google Maps eller en anden kortplotter på et tidspunkt kan forstå, og at tilføjelsen til TNG, der hedder “GeoCode Assistant“, vil kunne hjælpe med længde- og breddegrad i 95 pct. af tilfældene, så mormors død ikke pludselig placeres et sted på det afrikanske kontinent men faktisk i “Hårby Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Denmark”og begravelsen her: “Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.

Steder bør efter min opfattelse have denne struktur: (Evt. lokalitet), Sogn, Herred, Amt, Land. Mine ser eksempelvis sådan ud: “Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark” eller “Vedbæk Kirkegård, Vedbæk Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”.

Mange er kildetro, når de opretter nye steder. Det er efter min opfattelse helt forkert at være kildetro i datafelter.

  1. For det første fordi man vil havne med tusindvis af overflødige steder, der dækker over det samme, da myndighedspersonerne jo ikke skrev dem ens. Man kan ikke engang være sikker på, at den samme præst altid skrev sit eget sogn efter samme mønster. Så “Thyregod” er måske samtidig “Tÿregod” og “Tyregod”, men de dækker jo over det samme sogn, og det er der ingen logik i. Man skal selvfølgelig være kildetro i den tekst, man taster ind, altså selve transskriptionen, men ikke i et datafelt.
  2. For det andet fordi GeoCode Assistant formentlig ikke kan løse opgaven med at tilknytte længde- og breddegrader på de underlige stedsangivelser. Og så ligger der en stor og ikke videre interessant opgave foran dig med selv at slå dem op et eller andet sted.

Omdøbning af billedfilerne?

Indledningsvist: TNG er fuldkommen ligeglad med, hvad du kalder dine billeder. Et filnavn er et filnavn. Derfor er det følgende bare et tip, du kan følge, hvis du vil have en fælles systematik for alle billedfilernes navne, som gør det meget lettere at finde rundt i dem:

Hvis du har samlet billeder i 20 år eller måske flere, er det mere end sandsynligt, at du ikke har en fælles systematik i navngivningen af dem. Nogle hedder måske “Oldefar i krigen 1864”, “farmor og farfar” osv.

Mit forslag er, at du tager fat i hvert billede og omdøber det efter følgende systematik:

  1. Efternavn komma fornavn(e).
  2. Er der flere personer på billedet, navngives filen fx således med personerne fra venstre mod højre. Et eksempel er: “Stegemüller, Fritz Felix, Pedersen, Gunhilda Elisabeth Pouline, Christiansen, Clara Jensine og Stegemüller, Robert Rickardt.jpg”. Det er dem, du ser på billedet i toppen af dette indlæg.

Hvis du løser denne (ret kedelige) opgave, får du et væsentlig bedre overblik over dine billeder. Det er de omdøbte billeder, du skal hente ind i slægtsprogrammet, for det er det nye filnavn, der skal inkluderes i GEDCOM-filen. Men igen: TNG er ligeglad med, hvad du kalder billederne. Kan du selv finde rundt i dem, er der måske ikke grund til at ændre filnavnene?

Support

Jeg yder support til TNG i rimeligt omfang. Jeg laver ikke arbejdet for dig men lærer dig, hvordan du selv løser de problemer, der måtte opstå. Det er en forudsætning, at du på forhånd har gennemlæst FAQ’ens poster for administratorer, da jeg regner med, at en mængde spørgsmål kan afklares allerede ad den vej. Det er i hvert fald intentionen.

Hvis du vil i kontakt med mig om TNG, skal du bruge dette link. Jeg besvarer konsekvent ikke SMS’er, henvendelser via Messenger eller lignende tjenester.