Indlæg

/0 Kommentarer/i /af

Forskningsprojekt om bedre “Socialkognition” via virtual reality

Sendiagnosticeret med Aspergers syndrom

Forskningsprojekt om bedre “Socialkognition” via virtual reality

Et innovativt forskningsprojekt afprøver virtual reality som metode til at styrke sociale kompetencer hos voksne med autisme herunder Aspergers syndrom. Forskerne undersøger både læringsudbytte, brugeroplevelse og potentialet for at udvikle nye digitale værktøjer, der kan forbedre social kognition og støtte den daglige trivsel.

Jeg skal deltage i dette forskningsprojekt på KAS Gentofte, hvor jeg håber, de kan lære mig at smalltalke, som jeg ved er en “social markør”, men som jeg anser som organiseret spild af tid, og hvor min hjerne foretager sig noget andet i “det andet spor”; med andre ord: Jeg keder mig gudsjammerligt.

Projektets fulde titel er: “STEPS-projektet: En undersøgelse af effekten af virtual reality-baseret intervention til voksne med autisme”.

Adgangskravene

De skal have dokumentation for diagnosen men bortset fra det, er der ikke mange krav, de fleste ikke kan opfylde:

Du kan deltage, hvis du opfylder alle nedenstående kriterier:

Har en autismespektrums-diagnose √
Mand eller kvinde √
18 – 99 år √
BMI 10 – 99 √

Det “anderledes styresystem”

Mange har hørt begrebet et “anderledes styresystem”, når talen falder på autisme, som Aspergers syndrom er en del af. Men hvad kan det egl. gå ud på? Denne artikel forsøger at fortælle om, hvordan min autistiske verden ser ud.

Vi forstår i almindelighed begrebet “styresystem” i forbindelse med computeren. Styresystemet er det, der sørger for, at computeren overhovedet kan starte. Det kan hedde Windows, Linux eller Mac. Min computer er eksempelvis baseret på Windows 11.

Autismeforeningens webinar den 10. november 2025

Jeg deltog i Autismeforeningens webinar og følte mig i høj grad hjemme. Denne artikel er baseret på webinaret samt egne erfaringer

Hvem får en autismediagnose som voksen?

  • Man er ofte blevet sygemeldt med stress fra studie eller job
  • Man har ofte tidligere fået en anden diagnose, (grundet uvidenhed om autisme)
  • Man har brugt en høj intelligens til at kompensere for de ting, der var svære, og derfor været god til at ”kamuflere” i hverdagen
  • Man er oftest normalt til højt begavet
  • Man har været i et gunstigt opvækstmiljø
    • (det gælder mig indtil min far døde i november 1972. Vi havde et særligt ubrydeligt bånd. Han ville så gerne have et barn.
    • Derefter var jeg bestemt ikke i et gunstigt opvækstmiljø. Jeg fungerede som ‘Den lille pige med svovlstikkerne’ og levede næsten som en slave).
  • Ens barn eller nærmeste pårørende har fået en autismediagnose.

Brydningstid og neurodiversitetsbegrebet

I 1990’erne kom der generelt fokus på den anderledes tænkning hos mennesker med autisme.

Her i 2025 er bevægelsen: Vi taler i dag om neurodivergens og neurodiversitet. Om en anderledeshed i hjernen.

  • Vi er i en brydningstid med nedbrydning af forældede forforståelser og opgør med den biomedicinske forståelse
  • Indefra-perspektiver bidrager til viden og forståelse
  • Respekt for det enkelte individs valg i brugen af identity-first sprog, eller person-first sprog
    • Valget mellem disse sprogpræferencer er dybt personligt.

Udbredelse

I Danmark er ca. 65.000 mennesker på autismespektret. Det svarer til ca. 1,1 pct. af befolkningen men formentligt er mørketallet stort.

Undersøgte man alle, viser forskningen, at formentlig fem pct. af en befolkning ville være på spektret.

På den måde er “det unormale” ganske langsomt ved at blive “normalt”.

Større opmærksomhed og bedre viden leder til at flere nu diagnosticeres.

  • Bredere definition af autisme
  • Større opmærksomhed på piger/kvinder (1/3 fremfor 1/4)
  • Samfundsudvikling med stigende krav? (fx at være omstillingsparat, sociale kompetencer, at kunne samarbejde, præstationssamfundet).

Vi er ikke syge

Tidligere anså man autisme som en sygdom, der kunne og skulle kureres. Nu ved man, at autisme kan forstås og forklares.

Selvom vi ikke er syge, findes vi alligevel i den internationale sygdomsklassifikation (ICD 11), der siger, at følgende to kernesymptomer skal være tilstede, før man er på spektret:

  1. Vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og social interaktion
  2. Vedvarende begrænsede, repetitive og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter

Vi er ikke dumme

Mange autister er meget intelligente og er samtidig problemknusere.

Som barn havde jeg sidst i 1970’erne eftermiddagsjob hos isenkræmmerne i Aakirkeby. Jobbet bestod for det meste i at sørge for, at de varer, der var leveret på paller ude på gaden, blev slæbt ind i gården og for nogles vedkommende også op på loftet. Herudover leverede jeg varer ud til kunderne, hvis de kunne nås i cykelafstand.

Jeg besøgte isenkræmmerne i sommeren 2018, og de sagde helt spontant

Du var god til at finde løsninger på opgaverne

Det havde jeg aldrig tænkt på, men det var rart at få at vide.

Selv er jeg medlem af Mensa Danmark.

Socialt samspil

  1. Problemer med den intuitive fornemmelse og forståelse af egen og andres sociale adfærd
  2. Manglende brug af non-verbal adfærd til regulering af socialt samspil (blikkontakt, mimik/ansigtsudtryk mv.)
  3. Manglende/begrænset interesse for jævnaldrende (fælles aktiviteter)
  4. Problemer med at vide hvad der er hensigtsmæssig opførsel i forskellige situationer
  5. Svært ved at forstå uskrevne sociale regler
  6. Vurdere hvad der er passende at gøre i en specifik eller generel situation
  7. Foretrækker måske at være sammen om en kendt aktivitet eller at aktiviteten er samlingspunktet..

Bortset fra 1 – og delvist 3 – bakser jeg med ovenstående manglende regler for det sociale samspil. Jeg elsker, når der er regler, for så er alting meget lettere.

Helt banalt er jeg altid i tvivl om, hvordan jeg skal begynde og afslutte e-mails. Nu er jeg begyndt på bare at kopiere det, den anden gør. Skiver hun fx “Kære”, skriver jeg også “Kære”. Skriver hun “Med venlig hilsen”, skriver jeg også “Med venlig hilsen”, da jeg så nok ikke har trådt nogen over tæerne denne gang.

Min psykolog har lært mig, at man afslører sig selv som “boomer” hvis man skriver “Kære”. Men jeg skriver altså “Kære”til folk, jeg kender og vældig godt kan lide. “Hej” har jeg reserveret til de andre fx Donald Trump og Mette Frederiksen, da jeg oplever det som upersonligt.

Der er i øvrigt opstået en pudsig ting: Skriver man til fuldmægtig Agnes Hansen i Finansministeriet, som man overhovedet ikke kender, indleder man også med “Kære”.

Alt sammen noget frygteligt rod, som jeg bruger mange ressourcer på at forstå. Gid der fandtes regler, så skulle jeg bare lære dem og følge dem

Forestillingsevne

Motorcykel af Bilofix. Billedet, der frit må anvendes, er tilføjet til Wikipedia af Ernst Poulsen. Link til billedet.

Mange autister har en lav grad af forestillingsevne

Da jeg var under udredning hos psykiater Pia Bohn Christiansen, fortalte jeg hende om min manglende evne til at lege med dukker:

Jeg kunne finde ud af at klæde dukkerne af og på. Derefter vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. De andre piger klædte dem også af og på men herudover kørte de med i dukkevognen og talte til dem, som var de mennesker, puslede dem osv. Jeg sad og tænkte “Hvor får de al den inspiration fra?”

Jeg befandt mig meget bedre med diverse former for konstruktionslegetøj som Bilofix, Lego og Meccano. Det er ikke for ingenting, man kalder Aspergers syndrom for en ingeniør-lidelse.

I min barndom boede jeg en periode i Brande, og hver sommer var vi op til flere gange i Legoland ved Billund. Det var fantastisk at forsvinde helt ind i klodsernes verden. Jeg fik altid en ny æske med klodser med hjem. Jeg havde allerede flere Lego-kufferter fyldt med klodser, jeg havde Lego-tog m.v.

Det atypiske spisemønster

Min psykolog har fra sin praksis stor erfaring med autister. Hun har gennem mange år erfaring med det, hun kalder “et atypisk spisemønster”. Det gælder i høj grad mig:

  • Mad siger mig ikke noget
  • Jeg spiser en gang om dagen, når jeg er sulten
    • Jeg er klar over, at mad er en social markør a la “Nu skal vi rigtig hygge os”
    • Det gør det svært at være gæst, for jeg oplever det som en overdreven fokus på mad
    • Jeg kan ikke spise alt det, for jeg er jo ikke sulten
  • Jeg smager på alle ingredienser, før de varmebehandles
  • Varerne skal ligge adskilte på tallerkenen

Særligt om sendiagnosticerede – Autismeforeningens slide nr. 15

Før diagnosen:

  • De negative livserfaringer
  • Ofte dårlige erfaringer med sundhedssystemet
    • (det gælder ikke mig. Jeg har fået og får en flot behandling i Psykiatrien; det skyldes formentlig min stædighed.)
  • Mødt med antagelser om hvad der er galt med personen

Efter diagnosen:

  • Ny identitet
    • (har frigivet mange ressourcer, der før var bundet op på at maskere). Maskering er et fagudtryk for autisters for søg på at være “normale”.
  • Ændringer i selvopfattelsen
    • (gælder i høj grad mig: endelig kan jeg blive den, jeg altid har været)
  • Effekt på andres syn på personen

Endelig har jeg fået det godt.

Nu skal jeg “bare” lære at smalltalke … Det kan projektet forhåbentlig lære mig.

 

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Aspergers syndrom og slægtsforskning passer sammen

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Mit liv er i vidt omfang sat i systemer, hvilket gør det nemt og overskueligt at leve. Jeg er et fjols til det sociale, men det med systemerne og detaljerne kan jeg. Jeg læser lidt korrektur m.v. for en virksomhed. De siger af sig selv, at de ikke kunne finde en bedre til opgaven, da jeg ser alle detaljer. Hvis en autist opdager en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen. 

Nogle mener, at alle mine systemer er temmelig mærkelige, men jeg trives jo bedre end godt, og så vidt jeg ved, generer det ingen. Jeg har udviklet regneark over mange emner, og der er en særlig tilfredsstillelse ved at befolke dem med data og måske følge noget over tid. Lige p.t. måler jeg fx på mit strømforbrug, da jeg undrer mig over, at det stiger konstant, når jeg lever, som jeg plejer. Jeg er helt klar over, at det ikke er noget, mange gør.

Når læger forstår, hvad man fortæller dem

Forleden var jeg til opfølgningssamtale i Distriktspsykiatrien hos en meget behagelig overlæge. Selvom jeg kun havde set ham en enkelt gang tidligere, følte jeg mig komfortabel i hans nærvær. Jeg havde på forhånd indset, at jeg nok måtte undlade at fortælle ham om Grundtvig denne gang. Da vi var igennem dagsordenen, spurgte han af sig selv til mine særinteresser.

Hvis man bare siger, man er interesseret i slægtsforskning, bliver folk lidt fjerne i blikket. Jeg tror, de for sig i ånden ser familiens købte slægtsbog, der primært består af datoer. Og det er kedeligt for alle andre end slægtsforskeren, der har fundet dem. Hvem skulle dog falde i svime over at vide, at Districtslæge Kongsted i Højby Sogn, Ods Herred, vaccinerede 3*tipoldemors søster Karen JENSDATTER i 1836? Det sjove og det udfordrende er “Søg og du skal finde”.

Ergo måtte jeg jo forklare ham om glæden ved systemer og tusindvis af små stykker data i tabeller, der skal hænge sammen, før puslespillet er lagt rigtigt. Og det virkede faktisk som om, han både forstod det og var interesseret, for han stillede flere uddybende spørgsmål. Det var rigtig rart. Det endnu rarere havde været, hvis der var mere tid, men sådan er forholdene ikke i psykiatrien, og jeg er jo også “i remission”, hvilket betyder, at jeg hverken er depressiv eller manisk. Hvor er det dog dejligt.

Der er også overlæger fra hospitalspsykiatrien, der gennemskuede mig, før den knalddygtige og søde Pia Bohn Christiansen i foråret 2019 stillede diagnosen “Aspergers syndrom”. Hun sagde, hun vidste det fra dag et. En af dem behandlede jeg mindre pænt, fordi jeg i 2016 ikke kunne rumme flere diagnoser. Efterfølgende sendte jeg ham en uforbeholden undskyldning.

Da Kasper Reff derimod i 2018 lukkede låget på computeren, og sagde “Du nævnte noget om Aspergers syndrom”, blev jeg glad og forklarede, hvad jeg havde tænkt og undersøgt alt om siden 2003 (lige bortset fra 2014-2016). Vi fik en længere samtale om det, som fik mig til at gå hjem og lede efter en, der havde forstand på både bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Det var vigtigt for mig, da jeg tror, der er træk fra manierne, der kan forveksles med særinteresserne. Om det er sandt, ved jeg ikke. Min tanke var – og er til stadighed – at dyrker man sin særinteresse meget intenst i timevis og glæder sig vildt og vanvittigt over den, kan det forveksles med træk fra mani.

Om det var regnearkene med de grafiske fremstillinger af de mange bivirkninger og udviklingen i dem over tid, der fik Kasper og hans kollega, der er farmaceut, til at blive mistænksomme, ved jeg ikke, men tanken er da nærliggende 🙂

En skøn søndag ligger for

I går faldt jeg over (en kirkebog med) liget af en nyfødt pige i et mosehul. Året er 1854, og vi befinder os primo august. Historien har du her.

Da slægtsforskere er et utrolig hjælpsomt folkefærd, ved jeg nu, hvor jeg skal finde begyndelsen på afhøringerne. Jeg har ikke prøvet det før i mine 21 år med slægtsforskning, men jeg elsker udfordringerne. Det bliver en god søndag.

Der er side op og ned, og jeg kan på forhånd se, at jeg ikke kan transskribere det hele selv, men så er der hjælp at hente i Danske Slægtsforskeres Forum, der er befolket med vanvittigt dygtige mennesker. De kan læse alt!

Man skal prøve selv først, og det er jo også det sjove, og så kan man få hjælp til resten. Det er i øvrigt sådan, man langsomt og med årene bliver bedre til at læse gotisk (som i parentes bemærket var den officielle skrift her i landet ind til 1875).

Måske har du også allerede nu gennemskuet, at slægtsforskning er meget mere end 3*tipoldemors søsters vaccinationsdato?

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er min særinteresse

For at høre til i diagnosekassen F84.5 , hvilket vil sige, at man har en “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” nærmere betegnet Aspergers syndrom, skal man have en eller flere særinteresser. Bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens Forlag skriver blandt andet

Aspergers syndrom (F84.5)

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser.

Jeg kan huske, at den søde og dygtige psykiater Pia Bohn Christiansen, der udredte mig i 2019, var meget interesseret i arbejdet med at fotografere gravsten og i min slægtsforskning. Hun stillede mange spørgsmål til begge dele, og jeg var kun glad for at indvie hende i svarene.

Hvorom alting er, så befinder jeg mig særdeles godt i 84.5. Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg har accepteret diagnosen og viet mit liv til min særinteresse.

Mennesker med Aspergers syndrom har typisk et skarpt blik for detaljer, og det er en nyttig kompetence som slægtsforsker, for hele puslespillet skal passe sammen. Begravelsen skal helst ligge efter dødsfaldet, og vaccinationsdatoen ved vielsen skal være den samme som ved konfirmationen. Sådan noget opdager jeg for det meste.

Jeg har også opgaver med korrekturlæsning, og jeg er ikke hurtig, men jeg finder de fleste fejl.

Jeg har en klassisk Systemizer-profil, da jeg får 137 point, dvs. næsten det dobbelte af det “nødvendige”. Du kan se mine testresultater her.

Personer med en klassisk Systemizer profil får 70+ point
At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Fra testresultatet, der passer godt til slægtsforskning

Du er meget opmærksom på alle detaljer omkring dig og har en ekstra høj standard i forhold til at informationer skal være korrekte og at ting skal være i orden. I bestemte sammenhænge, hvor der ikke er så meget fokus på detaljen, skal du bruge ekstra mange kræfter på at holde på dig selv, for ikke at kommentere alt hvad du lægger mærke til. Du bliver høj af energi, når alle detaljer er på plads og alle ting er i orden. Du gør, hvad der skal til, for at detaljerne kommer på plads, selvom det kræver en ekstra indsats fra din side.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Da jeg begyndte at slægtsforske, troede jeg (selvfølgelig), at det lige drejede sig om at udarbejde min anetavle, og at det kunne jeg nok hurtigt blive færdig med. Men med tiden jeg blev klogere.

En dag meddelte Rigsarkivet, at der ikke var forbindelse til billedoplysninger. Jeg var helt handicappet men tænk en gang: for bare nogle få år siden eksisterede billedoplysningerne slet ikke. Vi lever altså i en god tid.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Jeg begyndte i stedet på denne artikel.

Det er også læreprocesser

Det første, jeg vil nævne, er læreprocesserne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Aldrig har jeg vidst så meget om Danmarks historie. Det ville selvfølgelig være rart, hvis det lærte blev siddende, men når det ikke gør, er det blevet nemt at slå det op igen. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hængende.

Det er skønt at kunne finde informationer online, men af og til tyer jeg til opslagsbøger, fordi jeg har brug for det visuelle overblik. Et eksempel er: Jeg slår Højby Sogn op på krabsen.dk og får at vide, at det ligger i Ods Herred, Holbæk Amt (det vidste jeg godt på forhånd). krabsen.dk fortæller selvfølgelig ikke om nabosogne.

Til det brug synes jeg bogen “Sogn Herred Amt” er uundværlig. Jeg har typisk bogen liggende på skrivebordet og kan hurtigt se, hvilke sogne, der grænser op til Højby. Trap Danmark fortæller også om det, men her er intet billede. Her får man dog at vide, at Højby både er herredets og landets største sogn. Det er som om, jeg husker det lærte bedre, hvis jeg slår op i en fysisk bog end online.

Så dum kan man være: For kort tid siden flyttede en anes efterkommere stort set alle til Vig Sogn, hvorefter de forsvandt for mig. Jeg jagtede dødsdatoer i det temmelig store sogn uden resultat, men de kunne jo ikke alle sammen være døde efter 1969 eller flytte. Et eller andet gjorde jeg altså forkert. Trap Danmark kunne fortælle, at annekssognet var det lille Nørre Asmindrup Sogn. Var jeg begyndt med at slå op her, kunne jeg have sparet mange timers bladren.

Der var ganske vist ikke gevinst i Nørre Asmindrup, men jeg havde lært noget, og nu har jeg simpelthen skrevet følgende på Holbæk amts side i “Sogn Herred Amt”

Hvis “forsvinder” fra Vig > Husk annekssognet Nørre Asmindrup.

Det er også hjælp

Slægtsforskere er ualmindeligt hjælpsomme mennesker. Det bedste eksempel er for mig Danske Slægtsforskeres Forum. Når jeg ikke kan læse kilderne, spørger jeg de kloge mennesker i “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. De sover vist aldrig, for der er altid lynhurtigt svar (selv om natten), og de er vildt dygtige.

Da jeg i foråret forsøgte at finde mine tyske aner, havde jeg også meget glæde af forum og af siden om Tyskland, idet den offentlige forvaltning er meget forskellige fra den danske. Siden trænger dog til lidt opdatering, da den senest er opdateret for fem år siden (december 2019). Som eksempel går udviklingen på Archion – de tyske originale kirkebøger – stærkt.

Siden kunne måske også med fordel rumme en henvisning til Birgit Flemming Larsens fremragende – men også informationstunge og lidt svære – artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2, 2004? Artiklen kan hentes i Danskernes Historie Online.

DIS Wiki har en meget fin tysk ordliste, som jeg havde meget glæde af. Især forkortelserne drillede mig. Vi er så vant til m.f.P, s.f.B, sst., Bmd., Hmd. osv. Men hvad skrev de i Tyskland?

Det er også samarbejde

Jeg har en meget dygtig slægtsforskerkollega, og i fællesskab vil vi opbygge en database, der danner overblik over de centrale søgemuligheder, der nu findes. Hvor leder man bedst efter hvad?

Selv sidder jeg nemlig ofte og glemmer, hvor jeg også kan søge information, fordi mulighederne nu er mangfoldige. Databasen vil begynde helt banalt med at spørge “Hvad leder du efter?” Det kan fx være dødsfald, aftægtskontrakt, skifte, adoption, plejeforhold, lovgivning osv.

Ved du fx hvad “4/4-55” handler om? August Roesens bog “Dansk Kirkeret” fra 1975 leverede svaret. Det drejer sig om sognebåndsløsere altså mennesker, der foretrak en anden præst end ham i deres bopælssogn. Det er en uundværlig bog, der fortæller alt om ministerialbøgernes førelse. Jeg købte mit eksemplar antikvarisk til en billig penge.

Ud for hvert emne lister vi simpelthen svarene, som er de kilder, vi selv bruger. Hvis jeg kan finde ud af det, vil du få mulighed for at indsende egne bidrag. Målet er at skabe overblik, så vi medtager ikke “alt”, for så er vi ikke nået videre. Når vi en gang om et års tid er “færdige”, forærer vi databasen til Danske Slægtsforskere, hvis de vil have den, og ellers forbliver den bare på min egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at den lever og dør med mig. Hvis den bliver brugbar for andre end os selv, er det måske ærgerligt? Problemet med den slags er selvfølgelig, at det konstant skal ajourføres, hvis det skal have værdi. Men det findes der nok en løsning på.

Selv hjælper jeg folk i gang med TNG, der er en slægtsdatabase, du lægger på din hjemmeside. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Jeg laver ikke arbejdet for dig, for så kunne jeg få nok at gøre, men jeg lærer dig, hvordan du selv gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg kan ikke finde roen

Jeg kan ikke finde roen

Send mig til en øde ø

Jeg kan ikke finde roen

»Roen« er ikke grøntsagen i den fede jord på Lolland og Falster; det er roen inde i mig, så jeg kan påbegynde min slægtsforskning og mine vandreture igen. Der skal ske for meget. Jeg venter hele tiden på en eller anden håndværker eller en fragtmand.

Sidstnævnte kommer den 8. oktober mellem 8 og 21 … Det er skam store fremskridt. Firmaets første mail oplyste, at fragtmanden ville komme mellem 8 og 21 i uge 41. Det var jo det rene Anders And. Jeg har købt en ny kontorstol (bare en billig) og et nyt underlag hos Kontormøbler.dk.

I dag kommer en VVS-mand og ser på mit toilet, der løber konstant, I flere år troede jeg faktisk, det var overboen, der tog nogle meget lange bade. Nu er det selvfølgelig holdt op med at løbe. Men så kan han måske se på køkkenhanen, der sidder temmelig løst? Fredag i næste uge skal jeg til tandlæge. Der er hele tiden noget.

Jeg leder efter dage, hvor jeg ikke skal noget. De ser ud til at indtræffe en gang i uge 42, hvor den eneste deadline er en artikel til Danske Slægtsforskeres medlemsblad »Slægtsforskeren«, som jeg for længst har skrevet, læst korrektur på og afleveret til redaktøren, som vist godt kunne lide den. Den handler om slægtsforskning i Tyskland og kommer med i decembernummeret af vores blad.

Send mig til en øde ø

Mandag skal jeg til Holbæk til psykologen, og som altid glæder jeg mig. Jeg medbringer altid en form for dagsorden med et tema for at få mest muligt ud af det. Temaet er denne gang »Send mig til en øde ø«.

Jeg synes simpelthen, at »det sociale« bliver sværere og sværere. Gad vide om det er fordi, jeg nu er mig selv og ikke maskerer så meget, som jeg opdager, jeg har gjort gennem hele livet? Det kunne være en årsag.

Jeg er i gang med at læse »Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler«. Den er egentlig skrevet til teenagers, men alligevel får jeg meget ud af den her 41 år senere. Den viser emner, som jeg aldrig har tænkt over. Fx at small talk kan være mere end irriterende snik snak.

Folk synes, jeg er »for meget«, når jeg bare er mig
  1. En bad mig direkte om at skrue ned, idet hun fik stress af mig. Jeg takkede selvfølgelig for hendes ærlighed, men jeg blev alligevel trist over det.
  2. En anden synes, jeg har meget energi. Hun sagde det på en virkelig sød måde, så det fik mig til at tænke. Der er desværre stor vejafstand mellem os, for jeg vil virkelig gerne møde hende. Det er et venskab in spe. Vi taler ofte i telefon, og der er gensidighed. Vi startede med vores fælles særinteresse, og efterhånden er vi nået til de mere personlige emner. Det følger fuldstændig NT’ernes logik. Jeg kan godt, eller også tager hun mig bare, som jeg er.
    • Bogen kalder det ‘Venskabspyramiden’, hvor man skal igennem de nederste niveauer, før man kan nå til toppen. Tjek evt. »The Social Thinking Clinic«.
  3. To medlemmer af den potentielle beboerrepræsentation værdsætter mit engagement men kan ikke selv følge med. Jeg har trukket mig ud, inden vi overhovedet kom i gang, for det stod lysende klart for mig, at alle opgaverne ville flyde hen til mig. Og der er noget, jeg hellere vil bruge min tid på.
    • De to nævnte, at jeg så bare kunne arbejde på en anden måde, men det kan jeg ikke.
    • Jeg er grundig, og jeg ser alle detaljer. Sådan er jeg bare, det er en del af min personlighed. Det kan jeg jo ikke lige lave om på. Hvis eksempelvis bekendtgørelsen om en beboerrepræsentation er nævnt, finder jeg den selvfølgelig frem. Jeg kan slet ikke lade være, og jeg synes, det er mærkeligt, at andre ikke gør det samme.
    • Et andet eksempel: Ali og hans kæreste spurgte, om de skulle stille glassene på plads i vitrineskabet. Det takkede jeg ja til. Bagefter var jeg nødt til at tage dem alle ud og sætte dem rigtigt ind igen fx ikke at blande whiskyglassene sammen med vinglassene osv.
    • Jeg er helt klar over, at andre synes det er mærkeligt, men jeg kan godt lide, at glassene står helt lige, så når jeg har sat dem ind på hylderne, retter jeg af med en lineal. De står lige målt på siderne, og der er også lige stor afstand mellem rækkerne. Det ser virkelig pænt ud. Men jeg er klar over, at andre ikke gør det samme. Det er faktisk så specielt, at den søde og dygtige psykiater, Pia Bohn Christiansen, der udredte mig, tog det med i udredningen, så jeg har det på skrift fra en top-professionel.
  4. En veninde i Sverige har vist trukket sig helt. Jeg kender ikke årsagen. Nu har jeg blokeret hende, for så er jeg selv »in control«. Man kan kalde det »kategorisk«, men jeg ventede meget længe på kontakt. Jeg var nok valgt fra på forhånd.
  5. Jeg har blokeret tre mennesker, der kunne minde lidt om familie. De kontaktede aldrig mig, og jeg vil ikke komme med hatten i hånden (jeg elsker det idiom, for oldefar var hattemagemester).

Samlet set viser disse fem eksempler, at noget er galt, men jeg kan ikke selv regne ud, hvad det er. Godt jeg har psykologen.

Dagens video

Jeg har gået lidt rundt i de øvrige værelser med en smartphone, så her har du dagens video, hvor du muligvis skal klikke på teksten »1. De øvrige rum« under den sorte ramme.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.