Barnelig i mose 1854 – forhør
En kvindes kamp mod bødlen
Aar 1854 d. 3die August Eftermiddag Kl.5
Aar 1854 d. 3die August Eftermiddag Kl.5 blev Draxholms Birks Politieret sat paa Gaardmand Lars Jensens Bopæl i Overbye og administreret af den ordinaire Retsbetjent i Overværelse af Vidner Sognefoged Niels Larsen og Ungkarl Peder Jacobsen af Overbye
Hvorda
et Forhør blev optaget i Anledning af en Dags Formiddag modtagen Anmeldelse om at der i Gaar Eftermiddag var fundet Liget af et qvindeligt Foster paa Gaardmand Lars Jensens Lod i en tør Græsmose.
Anmeldelsen er til Indlemmelse saalydende.
Dommeren bemærkede at han efter at have modtaget Anmeldelsen strax tilskrev Sognefogden og beordrede ham til at foranstalte det fundne Liig taget i Forvaring til Dommerens Ankomst. –
Ved Dommerens Ankomst hertil Gaarden i Forening med Districtslægen Kongsted, befandtes det fundne Foster henlagt i Loen, paa Straa indsvøbt i Linned. – Districtslægen i Forening med Dommeren tog i Vidners Overværelse Liget i Øjesyn, og befandtes dette at være i en høi Grad i Forraadnet Tilstand, Hovedet og Overkroppen gandske sort, Armene og Skulderbladet var borte og Hudbevoksningen paa hele den øverste Deel af Kroppen ligeledes.
Districtslæge Kongsted erklærede at ville afgive sit visum repertum (oversigt over det fundne) skrivtlig affattet til Retten. –
For Retten fremstod derefter
1. Peter Larsen 17 Aar gl en Søn af Gaardmand Lars Jensen, som formanet til Sandheds Følge forklarer under Eeds Tilbud, at han i Gaar Eftermiddag, Kl. imellem 5 og 6 da han var i Marken for at flytte Køer og ved denne Leilighed passerede en paa hans Faders Lod værende Mose, der dog nu var tør, opdagede at der i Kanten af denne Mose laae et Liig af et Barn, som laae aabenlyst nøgent, og uden at være tildækket med noget som helst; efter at have gjort denne Opdagelse underrettede Comp sin Fader, der var i Nærheden i Marken om, hvad han havde seet, Comtens Fader gik imidlertid ikke strax derhen, men forføiede sig hjem, og gjorde derpaa Anmeldelse om det Passerede til Sognefogden og blev derefter Fosteret af Sognefogden i Forening med Comptens Fader nedlagt i en Kasse og bragt til Gaarden hvor det beroede udenfor ved Hovedgjerdet i Nat, efter at der var lagt Brædder over Kassen og Steen ovenpaa Brædderne. I Dag Formiddag kl 10 blev Liget efter Præstens Foranstaltning bragt ind i Loen her paa Gaarden, hvor det nu henligger. – Af hvem det fundne Barn er født, eller, hvo der har henlagt det paa det Sted hvor det fandtes veed Comp ikke, eller har hørt omtale. – Oplæst ratihaberet. Aftraadte.
2. Gaardmand Lars Jensen, som under Eeds Tilbud forklarer, at han i Gaar Eftermiddag henad Aften blev af sin Søn Peter underrettet om, at han havde fundet Liget af et Barn i en paa Comptens Lod værende tør Mose. Compten anmeldte det Passerede for Sognefogden, i Forening med hvem Kompten senere hen paa Aftenen hentede Liget og nedlagde det i en Kasse, i hvilken det beroede til i Dag, da det blev optaget af Kassen og henlagt i Comptens Loe hvor det nu beroer. Da Komp. saae Liget hvor det laae i Mosen var Armene borte; Af hvem Barnet er født eller henlagt hvor det fandtes veed Comp ikke eller kan meddele noget til Oplysning om; men han er aldeles vis paa, at den Pige, som tjener ham, ikke er den skyldige; hun har stedse været rask og der har ikke været noget Tegn paa at hun har været frugtsommelig – Oplæst ratihaberet – Aftraadt
3, Mariane Hansen, Gaardmand Lars Jensens Hustru som under Eeds Tilbud forklarer, at hun i Gaar Eftermiddags henad Kl. 7 eller noget senere blev af sin Mand underrettet om, at der var fundet Liget af et Barn nede i en Mose paa deres Lod, og gik da Compden derud for at see det, og saae hun da, at Liget laae aabenlyst i Mosen, som var uslaaet, uden at være tildækket med Jord eller andet; men da Græsset var temmelig høit kunde man ikke see Liget førend man kom tæt hen til det; Armene vare borte, da Compden saae Liget, som var i en meget forraadnet Tilstand. Compden undersøgte ikke Fosteret nøiere, men saae kun at det var et qvindeligt Foster. Af hvem Fosteret er født og henlagt hvor det fandtes veed Kompden ikke eller kan meddele nogen Oplysning om. Oplæst ratihaberet Aftraadt
4. Sine Ottesen i Tjeneste hos Gdmd Lars Jensen, som forklarer under Eeds Tilbud, at hun i Gaar Eftermiddags blev af sin Madmoder underrettet om, at Liget af et Barn var fundet i en Mose paa Lodden. Compden gik da derud og saae Liget, som laae aabenlyst i Kanten af Mosen, uden at være skjult eller tildækket med noget. Af hvem dette Barn er født og henlagt hvor det fandtes veed Kompden intet til Oplysning om. – Oplæst ratihaberet. Aftraadt
5. Gjordemoder Sidse Marie Christophersen, Lars Blasens Hustrue, som formanet til Sandheds Følge under Eeds Tilbud forklarer at hun har hørt at der i Gaar Eftermiddag er fundet Liget af et Barn paa Gaardmd Lars Jensens Lod i en Mose men hun har ikke seet Liget. Hun forklarer at hun intet kan meddele til Oplysning om af hvem dette Barn er født; dog tilføier hun at hun hørte ymte om, dog uden at hun kan sige af hvem som har hørt saadant, at en Pige ved Navn Mariane Jensdatter, der tjener hos Gaardmand Otto Nielsen, hvis Gaard ligger i Nærheden af Lars Jensens Gaard, skal i Sommer have seet noget daarlig ud, og Compden har engang for en 6 Ugers Tid siden ytret til Otto Nielsens Kone, som indfandt sig hos Compd for at blive aarladet, om ikke den nævnte Pige var frugtsommelig; men Otto Nielsens Kone sagde da, at det ikke var Tilfældet. Compden har ikke selv seet Pigen siden Foraaret, og dengang var der ikke noget Tegn at see paa at hun var svanger. Hos Gdmd Lars Larsen, der ogsaa boer tæt ved Lars Jensen, er der et ugift Fruentimmer i Huset som er Søster til Lars Larsens Kone, men dette Fruentimmer, hvis Navn er Bodil Sørensdr har Compden seet for en Maaned siden, og da var hun efter Compdens Skjøn gandske smal, som hun pleier at være, og der var aldeles intet Tegn til at hun skulde være frugtsommelig. – Oplæst ratihaberet
Dommeren med Vidnerne og Districtslægen begave sig derpaa til det Sted, hvor Barnet er fundet, hvilket befandtes at være i Kanten af en liden aldeles tør Græsmose eller Enghul, hvor Græsset endnu ei er slaaet; paa Stedet, hvor Barnet er fundet i Kanten af Mosen var en mørk Plet, hvor Græsset kunde skjønnes at være som forraadnet; men forrest fandtes intet Spor af Blod eller andre Kjendetegn paa at Fødselen kan være foregaaet der paa Stedet. Der blev anstillet nøiagtig Undersøgelse rundt omkring i Mosen, men der fandtes intet Spor af de Lemmer, som mangler paa Barnet. –
Da det nu var seent ud paa Aftenen bleve de Mødende og Forhøret udsat, efter at det var bemærket, at Liget af Barnet hvis Obduction Districtslægen erklærede paa Grund af den meget høie Grad af Forraadnelse ikke kunde lede til noget Resultat med Hensyn til Spørgsmaalet om hvorvidt det var levende født, blev beordret begravet. –
Retten hævet –
Svanenskiold (som er vist på billedet til højre)
Vidnerne:
Larsen og Peder Jacobsen
m f P. (med ført Pen)
Aar 1854 d. 5te August
Aar 1854 d. 5te August blev Draxholms Birks Politieret sat paa Raadstuen i Nykjøbing og administreret af den ordinaire Retsbetjent i Overværelse af Vidner Jacobsen og M. Wiggers
Hvorda
continuerede Forhøret til Oplysning i Anledning af det paa Grmd Lars Jensens Lod fundne Liig af et Barn. Det af Districtslægen afgivne visum repertum blev freml. (saalydende) i Retten var mødt:
1. Gaardmand Lars Larsen af Overbye, som forment til Sandheds Følge under Eeds Tilbud forklarer, at han har hørt, at der d 2den dennes er paa Gdmd Lars Jensens Lod, der støder op til Compten, ….. fundet Liget af et Barn; men Comp har ikke selv seet det. Af hvem dette Barn kan være født har Compten aldeles ingen Formodning om, men han holder sig overbevist om at det ikke er født af noget i hans Huus værende Fruentimmer. Comptens Huusstand bestaaer af Comptens Kone, dennes ugifte Søster Bodil Sørensdatter, en Tjenestepige Ane Kirstine Larsdatter 15 Aar gl, en Tjenestekarl Daniel Petersen, der nu er gift med Comptens Søster, samt endelig Comptens Svigerfader Søren Hansen, der er paa Aftægt i Gaarden. Bodil Sørensdatter, som saavidt han veed er 29 Aar gl. har ingensinde det Compt vitterligt er været frugtsommelig, og hun er ikke forlovet. Hun er noget svagelig og har lidt af Krampetilfælde, der har tilfølge at hun undertiden maa holde Sengen, og hun har ogsaa for en 14 Dags Tid ligget een Dag, men hvad hun da feilede veed Compt ikke, da han ikke erkyndigede sig derom, da det som meldt hen jævnlig er Tilfældet at hun maa holde Sengen. Comp har ikke bemærket, at hendes Udseende i Løbet af Sommeren har været anderledes end det pleier at være og navnlig ikke, at hun har været førere end hun sædvanlig er. Hvad Tjenestepigen angaaer, der som meldt kun er 15 Aar gammel, da har hun ikke feilet noget i Sommer og Compten er fuldkommen overbevist at hun ikke har været frugtsommelig. At der i Sognet har været noget ugivt Fruentimmer om hvem man har talt, som værende frugtsommelig, har Compten ikke erfaret. Compten tilføier paa given Anledning at Bodil Sørensdatter har undertiden lidt af standset Menstruation, og var dette navnlig tilfældet for 3 a 4 Aar siden, da hun samtidig med at Comptens Hustue laae i Barselseng leed deraf, men indfandt sig Menstruationen en Dag i de Dage paa en Tid Gjordemoderen var tilstæde, som da tilsaae Bodil. Oplæst ratihabberet
2. Sidse Kathrine Sørensdatter, Gaardmand Lars Larsens Hustrue som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud forklarer, at hun har hørt, at der er fundet Liget af et Barn paa Gdmd Lars Jensens Lod, men hun er aldeles uvidende om, af hvem dette Barn, som hun ikke har seet, kan være født. Hun holder sig navnlig overbevist om at det ikke er født af – noget af de i hendes Huus værende Fruentimmer, nemlig Comptens Søster Bodil Sørensdatter, og Tjenestepigen Ane Kirstine Larsdatter. Hun veed at hendes Søster ikke har staaet i noget Kjæresteforhold og veed eii heller at dette er Tilfældet med Tjenestepigen. Comptens Søster er svagelig og lider af Krampetilfælde, som bevirker at hun af og til maa holde Sengen, og var dette ogsaa Tilfældet for en 14 Dags Tid siden, da hun var upasselig paa Grund af hendes Menstruation, som oftere har rent standset hos hende, og hun har da været daarlig inden det igjen er kommet i Orden; navnlig var dette Tilfældet for en 3 a 4 Aar siden, da Compden selv laae i Barselseng. Compden har ikke i Løbet af Sommeren bemærket nogen saadan Forandring i Bodils Udseende, der har ladet Compden formode at hun var frugtsommelig og hun har navnlig ikke skjønnet at hun var mærkelig førere end hun sædvanlig var. Bodil ligger i samme Stue som Compden og hendes Mand, og hun har aldrig mærket til noget, der hos hende kunde begrunde nogen Tanke om at Bodil har født noget Barn; hun har ingensinde det Compden har mærket om Natten været ude af Stuen, og Compden har aldrig bemærket at hun har søgt afsides Steder eller været fjernt fra Huset, Pigen Ane er den som sædvanlig gaaer i Marken at malke, og det er kun enkelte Gange at Bodil har malket; navnlig erindrer Compden ikke om Bodil i den senere Tid har malket. Oplæst ratihaberet.
3. Pigen Bodil Sørensdatter af Overbye, som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud forklarer at hun har hørt at det er fundet Liget af et Barn paa Gdmd Lars Jensens Lod, men hun veed intet til Oplysning om, af hvem dette Barn er født. Hun forsikkrer navnlig, at hun ikke har født det. Hun har aldrig været frugtsommelig, eller havt legemlig Omgang med noget Mandfolk, og hun staaer ikke i noget Kjæresteforhold til nogen. Compden er af svageligt Helbred og lider af Krampetilfælde, ligesom hun ogsaa oftere har været daarlig som Følge af at hendes Menstruation har været standset; dette var navnlig Tilfældet for en 14 Dages tid siden da hendes Menstruation, efter at være udeblevet et Par Maaneder igjen indfandt sig meget stærkt, og hun laae da tilsengs en Dags Tid. Compden erklærede paa given Anledning, at hun er villig til at lade sig undersøge af en gjordemoder. Oplæst ratihaberet Aftraadt
4. Gaardmand Otto Nielsen af Overbye, som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud forklarer, at han har hørt at der er fundet Liget af et Barn paa Gaardmand Lars Jensens Lod, men han har ikke seet Liget, ei heller har han nogen begrundet Formodning om, af hvem dette Barn er født; derimod har han nok hørt snakke om, at man troede Muligheden af at Bodil Sørensdatter havde født det, men han har ikke hørt andre Grunde anføre herfor end, at hun i Sommer skal have været svagelig; Compten har imidlertid ikke naar han har seet Bodil bemærket nogen Forandring i hendes Udseende der hos ham kunde vække Formodning om at hun befandt sig frugtsommelig. Compten er overbevist om at Barnet ikke er født af noget i hans Huus værende Fruentimmer. Hans Huusstand bestaaer af hans Kone, hans Datter Maren 16 Aar gl Tjenestepigen Trine Mariane Jensdatter og Karlen Peder Nielsen. Compr veed ikke at Sidstnævnte (TMJ) staaer i noget Kjæresteforhold, og hun som har tjent Compt i 4 eller 5 Aar, har aldrig det ham vitterligt er været frugtsommelig. Compten har hørt paa Reisen hertil i Dag, at Gjordemoderen Sidse Marie Christophersen skal til Comptens Hustrue for en Tid siden have fremsat det Spørgsmaal, om ikke Pigen Mariane var frugtsommelig, men Comptens Kone har ikke omtalt dette for Compten. Compten bemærker, at hans Kone, som var indkaldt til Møde i Dag var syg og desaarsag ei havde kunnet møde. Oplæst ratihaberet Aftraadt
5. Trine Mariane Jensdatter i tjeneste hos forrige Comparent, som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud forklarer, at hun har hørt at der er fundet Liget af et Barn paa Gaardmand Lars Jensens Lod, men hun har ikke seet Barnet eller veed af hvem det er født. Compden forsikkrer paa det bestemteste, at Barnet ikke er født af hende; hun har aldrig været frugtsommelig, eller havt Samleie med noget Mandfolk; og hun baade er villig til og ønsker at lade sig undersøge af en Gjordemoder, for at hendes Uskyldighed kan blive fuldkommen bekræftet. Hun har hørt omtale, at man troer Muligheden af, at Bodil Sørensdatter hos Gdmd Lars Larsen har født Barnet, men hun har ikke hørt anføre andre Grunde for denne Formening end det, at Bodil i Sommer skal have været svagelig og seet noget før (kraftig) ud; Compden har ikke hørt at Bodil Sørensdatter er Kjæreste med nogen. Comd har i Løbet af Sommeren kun sjælden seet Bodil Sørensdatter og har da ikke lagt Mærke til, at der var foregaaet nogen Forandring med hendes Udseende, der hos Compden kunde vække Formodning om, at hun var frugtsommelig. – Opl ratihaberet Aftraadt
6. Smed Mads Pedersen af Overbye, som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud forklarer, at han som boer tæt sønden for Gaardmand Lars Jensen, veed at der d. 2den dennes er paa dennes Lod i Kanten af en tør Græsmose fundet Liget af et Barn i en meget forraadnet Tilstand, som Compten selv saae da han hændelsesviis kom der forbi paa den Tid Opdagelsen skeete. Compten bemærkede at Armene paa Liget vare borte; men han undersøgte det for øvrigt ikke eller berørte det. Af hvem dette Barn er født er Compt aldeles uvidende om, og har i saa Henseende ingen Formodning; navnlig siger Compt at han ikke har hørt, at man havde nogen Mistanke imod Bodil Sørensdatter hos Gdmd Lars Larsen. Compten er aldeles vis paa at Barnet ikke er født af noget i hans Huus værende Fruentimmer i hvilken Henseende han bemærker, at hans Huusstand bestaaer af hans Kone, dennes Søster der er en Krøbling og contract i alle Lemmer, samt hans Svigerforældre; han holder ingen Tjenestefolk. – Oplæst ratihaberet Aftraadt
7. Ane Marie Nielsdr forrige Compts Hustrue som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud forklarer at hun veed at der d 2den dennes er paa Gdmd Lars Jensens Lod fundet Liget af et Barn i forraadnet Tilstand, som Compd selv har seet efter at hun af hendes Mand var blevet underrettet om den skeete Opdagelse. Compden saae at Barnet laae i Kanten af en liden tør Græsmose, og bemærkede hun, at Armene vare borte men for øvrigt undersøgte hun det ikke mere eller berørte det. Compden har ingen Formodning om, af hvem dette Barn er født, men hun har nok hørt at man har talt om, at det mulig kunde være Bodil Sørensdatter eller Mariane Jensdatter som var skyldig; men Compden har personlig ingen Grund til at antage denne Formodning for at være grundet. Compden har i Sommerens Løb jævnlig seet begge de nævnte Piger, men hun har ikke bemærket nogen Forandring i deres Udseende som hos hende kunde vække Tanke om at de befandt dem frugtsommelige. Med Hensyn til Huusstanden afgiver Compden samme Forklaring som hendes Mand. Oplæst ratihaberet. Aftraadt
8. Huusmand Niels Johansen af Overbye, som formanet til Sandheds Følge, under Eeds Tilbud, forklarer, at han har hørt at der den 2den dennes er paa Gaardmand Lars Jensens Lod fundet Liget af et Barn, men han har ikke seet det, eller veed, af hvem det er født eller har i saa Henseende nogen Formodning. Compten har ikke hørt, at man har Mistanke imod Bodil Sørensdatter og Mariane Jensdatter. Comp har i Løbet af Sommeren af og til seet begge de nævnte Piger men har ikke ved deres Udseende bemærket noget der kunde lede til Formodning om, at de vare frugtsommelige. Comptens Huusstand bestaaer af hans Kone og 4 Stedbørn, af hvilke ingen ere confirmerede. Oplæst ratihaberet. –
Dommeren bemærkede, at han havde fundet sig foranlediget til at lade Fruentimmerne Bodil Sørensdatter og Mariane Jensdatter undersøge af Districtsgjordemoderen Madame Olsen heri Byen, som efter foretaget Undersøgelse erklærede, at Sidstnævnte ikke kunde skjønnes nogensinde, at have født, hvorimod Førstnævnte med Bestemthed kunde skjønnes at have født for en 14 Dage eller 3 Uger siden. –
For Retten blev derefter atter fremstillet
Bodil Sørensdatter, som efter at være formanet til Sandheds Følge nu tilstaaer, at hun for omtrent 14 Dage siden, da hendes Svoger og Kone vare fraværende fra Gaarden paa en Tour til Lumbaas har i den Seng hvori hun sædvanlig ligger født et dødfødt Barn, som hun beholdt hos sig i Sengen til om Aftenen, da hun stod op og bar Barnet ud i Haugen hvor hun gravede det need ved Hjelp af en Spade; hvorledes Barnet senere er blevet henbragt til det Sted, hvor det er fundet, siger hun, at hun ikke veed, men benægter selv at have gjort det eller at vide hvem der har gjort det. Hun udsiger dernæst, efter først at have sagt at hun ikke vidste hvo der var Fader til Barnet idet hun foregav at det var en …. …. hende ubekjendt Haandværkssvend, at Faderen til Barnet er hendes Søsters Mand, Gaardmand Lars Larsen, som har forført hende; hun forklarer fremdeles, at hun har for Lars Larsen yttret Formodningen om at hun var frugtsommelig, hvilket han ogsaa til hende yttrede, at han troede, men han har ikke talt til hende om hvorledes hun skulde forholde sig naar Tiden kom hun skulde føde. Efter at hun havde født Barnet, talte hun ikke til nogen derom, før 2 a 3 Dage efter, da hun underrettede sin Svoger om at hun havde født, men hun sagde ikke hvor hun havde gjort af Barnet, hvorom han ei heller gjorde hende noget Spørgsmaal, da hun sagde ham at Barnet var dødfødt; hun veed ei om hendes Søster er vidende om hvad der er passeret, da hun intet har betroet til hende. Hun forsikkrer paa det høitideligste at Barnet var dødfødt, thi efter Fødselen tog hun det strax op til sig, men mærkede ikke mindste Spor til Liv eller Bevægelse hos det; hun lod det forblive liggende i Armene hos sig og skjulte det ikke gandske under Dynen, det var mørkt da hun stod op og gik ud med det i Haven bærende det i sit Forklæde; hun tog en Spade i Gaarden hvormed hun som omforklaret gravede det ned. Hun forsikkrer gjentagende, at hun ikke selv har senere bragt Barnet fra det Sted, hvor hun gravedee det ned og hen til det sted paa Lars Jensens Lod, hvor det blev fundet, men hun tvivler ikke om, at det jo er hendes Barn som der er fundet. Compden forklarer fremdeles paa given Anledning, at hun ei bestemt kan sige naar det Samleie med hendes Svoger har fundet Sted, hvoraf Barnet er en Frugt, og hun veed saaledes ikke om dette har været fuldbaaret eller ei det er vel et Par Aars Tid siden, at hun begyndte at have legemlig Omgang med Svogeren og hun har ikke havt med andre Mandfolk end ham at bestille. Hun har nok mærket Bevægelse af Fosteret, uden at hun dog, som hun paastaaer, derom vidste hvorfra denne Bevægelse hidrørte, da hun ikke førhen har været frugtsommelig; men hun kan ei sige naar hun først mærkede saadan Bevægelse i de sidste 14 Dage før Fødselen paastaaer hun at hun ikke mærkede til nogen Bevægelse. Hun blev alvorlig formanet til at sige den fulde Sandhed og intet fordølge, men hun vedbliver desuagtet at forsikkre at Barnet var dødt da det blev født, og saafremt det havde havt Liv vilde hun intet have foretaget for at tilintetgjøre dette Liv. Hun fødte Barnet om Formiddagen Kl omtrent 9, og var der da ingen tilstæde i Stuen, undtagen hendes Fader; men hun siger, at denne nok mærkede at Compden var syg og jamrede sig, men han var ikke henne hos hende ved Sengen eller spurgte hende om, hvad der feilede hende, og Compden aabenbarede ei heller sin Tilstand for ham, eller bad ham om at skaffe hende Hjelp, fordi som hun siger hun ikke turde; Foreholdt at denne Omstændighed taler for, at det var hendes Agt at lægge Dølgsmaal paa Fødselen, svarede hun, at det tænkte hun ikke over, og vedbliver at hun ikke turde aabenbare sig for Faderen. For sin Søster har hun aldrig ___ omtalt det Forhold hvori hun stod til hendes Mand, og hun veed ei, hvorvidt hun derom har nogen Kundskab, eller om hun veed, at hun har bragt et Barn til Verden. Barnetøi har hun ikke tænkt paa et anskaffe, hvorved hun dog bemærker, at hun vidste, at hendes Søster havde Børnetøi, saa hun nok tænkte, at kunne faae noget af hende, hvis det Barn hun fødte blev i Live. Oplæst ratihaberet. –
Fremstod derefter Gaardmand Lars Larsen som formanet til Sandheds Følge tilstaaer, at han i Løbet af et Par Aars Tid har af og til pleiet legemlig Omgang med sin Kones Søster Bodil Sørensdatter, og har han ogsaa i Løbet af Foraaret og Sommeren havt Formodning om, at hun var frugtsommelig, og derom gjort hende Spørgsmaal, men han siger, at hun hidtil har svaret benægtende, idet hun spurgte ham “om han var tosset”. At Bodil Sørensdatter har født et Barn siger han, at være uvidende om, og benægter, at Bodil har tilstaaet dette for ham; ligesom han ogsaa paastaaer, at være uvidende om, at det Barn som er fundet paa Lars Jensens Lod, er født af Bodil. Comptens Kone er aldeles uvidende om det Forhold, hvori han har staaet til hendes Søster. Han siger i saa Henseende, at Samleiet har fundet Sted i Udhusene til forskjellige Tider, og han har ikke søgt Seng med Bodil, der ligger i samme Stue som Comp og Konen. Compten var med sin Kone i Lumbsaas hos hans Svoger Lars Madsen for 14 Dage siden, Søndagen d 23de f M Klokken var mellem 11 og 12 da han tog hjemme fra, og han kom tilbage til Hjemmet Klokken omtrent 10 Aften, og da laae Bodil i Sengen, Compten mærkede nok hun var syg, men hun var allerede syg da han tog fra Hjemmet med Konen, og han talte ikke med hende efter Hjemkomsten; hvor vidt Comptens Kone talte med Bodil bemærkede han ikke. Comp blev derefter foreholdt Bodil Forklaring om, at hun for ham har 2 eller 3 Dage efter Fødselen aabenbaret denne for ham, men han benægter, at dette forholder sig saaledes og paastaaer vedblivende, at han har været aldeles uvidende om, at hun har født. Compten blev confronteret med Bodil Sørensdatter, som gjentager sin Forklaring i hans Paahør men han vedbliver desuagtet sit Forrige. Oplæst ratihaberet. –
Fremstod derefter atter:
Gaardmand Lars Larsens Hustrue Sidse Kirstine Sørensdatter, som formanet til Sandheds Følge, forklarer, at hun har været og er aldeles uvidende om, at hendes mand har staaet i noget utilladeligt Forhold til Compdens Søster; Hun har nok bemærket, som hun nu siger, at hendes Søster har været noget før, men hun forsikkrer at hun dog aldrig har tænkt over, at hun mulig kunde være frugtsommelig; thi hun anede ikke, at der var nogen utilladelig Forbindelse imellem hende og hendes Mand, og hun vidste at hun ikke havde nogen Kjæreste. I Søndags 8 Dage var Compden med sin Mand i Lumbsaas, og toge de hjemme fra Kl henad 12 og kom hjem om Aftenen Kl. 10, Bodil var syg og laae i Sengen fra om Morgenen og jamrede sig; men da hun oftere har været meget syg, og klaget sig anede Compden ikke den rette Sammenhæng. Compden maa have været ude af Veien da Fødselen foregik, og maa have været i Veien efter at den har fundet Sted, saafremt Bodils Forklaring om, at have født Kl 9 om Formiddagen forholder sig rigtig; men Compden var ikke henne ved Bodils Seng forinden hun tog bort fra Gaarden. Da hun kom hjem om Aftenen var Bodil syg endnu og Compden spurgte til hende, hvortil hun da svarede, “at hun havde forbedret sig noget”; men videre blev der ikke talt imellem dem. Foreholdt Bodils Forklaring om hvorledes hun har forholdt sig med Barnet, udsiger Compden at hun ikke har nogen Forklaring om, hvorvidt Bodil i saa Henseende har udsagt Sandhed eller ei. Compden bemærker, at der er et tæt Omhæng omkring den Seng hvori Bodil ligger, saa at man ei kan see ind i Sengen uden at man kommer tæt hen til den. Oplæst ratihaberet
Atter fremstod:
Bodil Sørensdatter, som formanet til Sandheds Følge og henholdt, at hendes Svoger og Søster efter deres Forklaring først have forladt Gaarden Kl 12 Middag, og altsaa Fødselen er foregaaet imedens de have været hjemme, udsiger, at det ogsaa, efter hvad hun nu erindrer forholdt sig rigtigt, at de ikke vare reiste fra Gaarden, da hun fødte Barnet, men der var ingen af dem i Stuen, da Fødselen foregik; men efter at denne var foregaaet var hendes Søster inde i Stuen, men Compden aabenbarede ikke for hende, hvad der var skeet, da hun vilde dølge dette for hende, fordi hendes Svoger havde paalagt hende ei for Søsteren at aabenbare hvad der var foregaaet imellem dem. Oplæst ratihaberet. –
Atter fremstod Gaardmand Lars Larsen, som paa ny gjentagende blev opfordret til, at sige Sandhed; men han vedblev desuagtet sin Benægtelse om at være vidende om, at Bodil Sørensdatter har født noget Barn eller hvorledes hun har forholdt sig med det af hende fødte Barn. – oplæst ratihaberet. –
Da Dommeren efter de foreliggende Omstændigheder fandt det nødvendigt, at sikkre sig Bodil Sørensdatter og Gaardmand Lars Larsens Tilstædeværelse
decreteredes
Varetægts Arrest paa de nævnte Inqvisitteri Personer hvorefter de bleve afgivne til Arresten, de Mødende dem. og Forhøret udsat. –
Retten hævet.
Svanenskiold
Vidner
Jacobsen M.Wiggers
Aar 1854 d. 7de August
Aar 1854 d. 7de August blev Draxholms Birks Politieret sat og administreret af den ordinaire Retsbetjent paa Gaardmand Lars Larsens Bopæl i Overbye i Overværelse af vidnerne Sognefoged Niels Larsen og Politiebetjent Melhede. –
Dommeren bemærkede, at han havde ladet Arrestantinden Bodil Sørensdatter transportere hertil for paa Stedet at modtage hendes Forklaring om de værende Omstændigheder ved den foregaaende Fødsel. Forinden optog Dommeren et Rids af Vaaningshuset i Lars Larsens Gaard, med den nærmeste tilgrændsende Deel af hans Lod og den Deel af Gaardmand Lars Jensens Lod, hvor Liget af Barnet er fundet; hvilket Rids er til Sandheds Følge. For Retten fremstod derefter fri for Baand og Tvang, Arrestantinden Bodil Sørensdatter, som efter at være alvorlig formanet til Sandheds Følge nu udsiger, at det er urigtigt naar hun tidligere har forklaret, at hun havde nedgravet det af hende fødte Foster i Haugen ved Gaarden, hvormed Sandheden er den, at hun efter at have født Barnet til den af hende angivne Tid om Formiddagen, da det om Aftenen var blevet mørkt og forinden hendes Søster og Svoger vare vendte tilbage fra Lumbsaas, men efter, at Arest(antin)dens Fader var gaaet i Seng, stod (op) iførte sig nogle af sine Klæder, tog Barnet i Forklædet, gik med dette ud gjennem Forstuen, over Gaarden igjennem en smal Gang der gjennem den vestre Længde imellem et Stykke (af) Haven og et Stykke Byg, hvilket sidste nu er meiet, hen til det tæt ved værende Dige, som adskiller Lars Larsens Lod fra de Lars Jensens Lod, steeg over dette Dige, og gik derpaa hen til den et kort Stykke inden for Diget beliggende Græsmose, hvor hun nedlagde Barnet i det Høie Græs; det var da hendes Agt at gaae tilbage og hente en Spade for at faae noget Jord kastet paa det, men da hun gik tilbage fra Mosen, saae hun i Frastand, at der kom et Menneske gaaende, og hun turde derfor ei vende tilbage, og senere har hun ikke dristet sig til at gaae derhen. Da hendes Svoger og Søster som meldt kom hjem fra Lumbsaas om Aftenen talte det hun kan erindre ingen af dem til hende; men den paafølgende Dag, forinden hun endnu var opstaaet, fortalte hun sin Svoger, som da befandt sig ene i Stuen hos hende, at hun den foregaaende Dag havde født et dødt Barn; han spurgte hende da, hvor hun havde henbragt Fosteret, hvortil hun svarede, at hun havde henbragt det i Lars Jensens Mose; hvortil han ikke yttrede noget videre; men efter at det var blevet fundet i Mosen, sagde han til Compden, at hun var tosset, at hun ei havde gravet det i Jorden, da det saa ikke var blevet saaledes aabenbaret. Hun vedbliver at paastaae at hendes Svoger imedens hun gik frugtsommelig, hvorom hun underrettede ham, paalagde hende at dølge det, ligesom han og efter at hun havde født paalagde hende ei at aabenbare det, eller at angive ham som Fader; og var dette Grunden til, at hun i det første Forhør, angav at hun ei kjendte Faderen. Hun tilføier fremdeles paa given Anledning efter at være foreholdt, at det ei er sandsynligt at hendes Søster ikke skulde have opdaget sporene af Fødselen i Sengen, at hun den paafølgende Dag selv tog Lagener af Sengen og lagde dem i Blød. Compdens Søster, saae da, at Lagenerne vare blodige, og yttrede, at der var meget Blod paa dem, men hun talte ei videre derom, og hun antog rimeligviis at det hidrørte fra hendes Forandringer. Compdens Søster har nok i Løbet af Sommeren yttret til hende, at det forekom hende at hun blev saa før, men Compden har kun bejaet dette, uden at yttre sig videre, og uden at aabenbare sin sande Tilstand, hvad hun ei turde for Lars. Noget ligefrem Spørgsmaal om hun var frugtsommelig har hendes Søster aldrig gjort hende. Compden forklarer yderligere, at hun fødte Efterbyrden i Sengen, noget efter at hun havde født Barnet; hun lod denne forblive i Sengen, og bar den først den paafølgende Dag ud paa Askemøddingen vesten for Gaarden, hvor hun gravede den ned tilligemed noget af Sengehalmen der var blodig. Denne Askemødding er senere kjørt ud og spredt paa Marken. Oplæst ratihaberet.
Arestden paaviiste derefter for Dommeren og Vidnerne den Vei hun gik med sit Foster, da hun henbar det i Mosen og er denne hendes Gang betegnet paa det fremlagte Rids med en punktert Linie. Ved anstllet Undersøgelse befandtes kun en liden Askemødding vesten for Gaarden; denne blev gjennemgravet, men i samme fandtes intet spor af den fødte Efterbyrd eller blodig Halm. –
Fremstod derefter:
1 Aftægtsmand Søren Hansen Overbye, som formanet til Sandheds Følge under Eeds Tilbud forklarer, at Arrestantinden Bodil Sørensdatter er hans Datter. Compten har været aldeles uvidende om at denne hans Datter har været frugtsommelig eller staaet i noget utilladeligt Forhold til hans svigersøn Lars Larsen. Compten var hjemme i Søndagen d. 23 f. M. da hans Svigersøn og Kone vare i Lumbsaas. Bodil var den Dag syg og laae hele Dagen i Sengen. Compten var af og til inde i Stuen, og hørte han nok at Bodil der laae i Sengen med Sengegardinerne tæt for Sengen klagede og gav sig, men, da hun oftere saaledes har været syg og ligget og klaget sig, – det er navnlig Krampetilfælde i Halsen som hun af og til er plaget af bekymrede han sig ei videre derom. Compten forsikkrer saaledes paa det bestemteste, at han ikke har mærket til, at Bodil fødte i Sengen, eller har været vidende om den stedfundne Fødsel for nu efter at Sagen er blevet opdaget. – At hans Datter tidligere har været frugtsommelig har han aldrig hørt noget om, og holder sig forvisset om, at saadant ikke har været Tilfældet. – Compten bemærker at han efter Bodils Begjæring gav hende noget at drikke enten Øl eller Vand, den anmeldte Dag, som han rakte ind i Sengen til hende idet han tog Sengegardinet tilside, men han forsikkrer at han da ikke saae eller bemærkede noget der for ham kunde vække Formodning om, at Bodil havde barslet. – Compten gik i Seng om Aftenen Kl omtrent 9 og er hans Seng i et Kammer tæt inden for Stuen hvor hans Svigersøn og Kone og Bodil sove; men Døren imellem begge Kamre var lukket, og Compten forsikkrer, at han ikke har mærket, at Bodil om Aftenen var oppe af Sengen og udenfor. Oplæst ratihaberet
2. Daniel Petersen i Tjeneste hos Gdmd Lars Larsen, med hvis Søster Compten er gift; Formanet til Sandheds Følge, forklarer Comp under Eeds Tilbud, at han har været aldeles uvidende om, at Bodil Sørensdatter har været frugtsommelig eller, at hun har født noget Barn. Compten var hjemme her i Gaarden Søndagen d. 23 f M. da hans Svoger og Kone vare i Lumbsaas. Compt var den Dag jævnlig inde i Stuen, og ved han nok at Bodil Sørensdatter som laae i Sengen med Gardinerne sat for var syg, men han hørte dog ikke at hun klagede sig; Compr bemærker, at han var inde i Stuen om Morgenen Kl imellem 7 og 8, da han spiste Davre, Kl. 10½ da han fik Mellemmad og Kl. 12 og 1 da han fik Middagsmad, men han hørte som meldt ikke at Bodil klagede sig henne i Sengen. Compten var om Eftermiddagen borte flere Timer og veed saaledes ikke, hvad der da er foregaaet. Compten kom hjem Kl. 5 Eftermiddagen men var ikke i Stuen, da han havde forskjelligt Arbeide at udføre udenfor. Compten gik i Seng Kl omtrent 10, da hans Husbond var kommet hjem fra Lumbsaas. Compr har aldrig mærket til nogen utilladelig Forbindelse imellem Bodil Sørensdatter og Lars Larsen. Oplæst ratihaberet. –
3. Ane Kirstine Larsdatter, 15 Ar gl i Tjeneste hos Gdmd Lars Larsen, som formanet til Sandheds Følge forklarer at hun har været aldeles uvidende om at Bodil Sørensdatter har været frugtsommelig eller kan meddele noget til Oplysning i Sagen. – Dommeren bemærkede, at denne Compde kun meget utydelig er istand til at tale, saa at man kun kan forstaae enkelte Ord, af hvad hun siger. – Oplæst ratihaberet.
4. Sidse Kirstine Sørensdatter, Gdmd Lars Larsens Hustrue, som formanet til Sandheds Følge, vedbliver sin tidligere afgivne Forklaring, ……. og forsikkrer vedblivende, at hun har været aldeles uvidende om sin Søsters frugtsommelige Tilstand; Compden har som meldt nok bemærket at hun blev noget førere end hun pleier at være men Compd har ingenlunde troet at dette hidrørte fra Svangerskab. Det forholder sig rigtig, at hendes Søster Dagen efter at de kom hjem fra Lumbsaas laae i Sengen til henad Middag; Compd saae, at hun lagde sine Lagen i Blød og at disse vare meget blodige men Compden troede, at det hidrørte fra hendes Menstruation, som havde indfundet sig efter at være standset. Oplæst ratihaberet.
De Mødende bleve derefter dem(itteret). Arstden afgivet til Bevogtning for at transporteres til Arresten og Forhøret udsat.
Retten hævet –
Svanenskiold
Vidner
N Larsen MC Melhede
Aar 1854 d. 11de August
Aar 1854 d 11te August blev Draxholms Birks Politieret sat og administreret af den ordinaire Retsbetjent paa *Nykjøbind Raadstue i Overværelse af Vidner Birch og Jacobsen
Hvorda
3.
continuerede Forhøret betræffende Arst. Bodil Sørensdatter og Arst Lars Larsen
For Retten blev fremstillet fri for Baand og Tvang Arstden Bodil Sørensdatter, som formanet til Sandheds Følge udsiger paa given Anledning, at det forholder sig som af hende omforklaret, at det var Dagen efter at hun havde født Barnet at hun aabenbarede dette for Lars Larsen og underrettede ham om, hvor hun havde bragt Liget hen. Arstden, som atter blev foreholdt hvorfor hun ikke, da hun mærkede at hun skulde føde, kaldte paa Hjelp, som hun dog let kunde have faaet, udsiger i saa Henseende, at hun ikke vovede det af Frygt for hendes Søster, da det var hendes Mand hun var bleven frugtsommelig med; hvis imidlertid Barnet havde været levende vilde hun have aabenbaret alt; da hun ingenlunde vilde have gjort noget for at skille det med Livet; hun vilde da have tilstaaet sin Brøde for Søsteren; men da Barnet som hun forsikkrer, var dødfødt, tænkte hun at det var det bedste, at det Hele blev skjult for hende; hvori hun ogsaa bestyrkedes derved, at hendes Svoger altid havde paalagt hende at dølge sin frugtsommelige Tilstand uden at han dog udtrykkelig har opfordret hende til ogsaa at dølge Fødselen naar Tiden til denne kom; men han har heller aldrig for hende udladt sig med, hvorledes han meente, at hun skulde bære sig ad, naar hun skulde til at føde, og navnlig har han aldrig yttret at han, naar Tiden kom, vilde tilstaae alt for sin Kone og faae hendes Samtykke til at opføde Barnet med deres egne. Med Hensyn til selve Fødselen forklarer Arstden yderligere, at hun om Søndag Morgen kl. 4 a 5 blev betaget af saadanne Smerter, at hun nok kunde mærke, at Fødselen forestod, og Smerterne tiltoge fremdeles indtil Kl 9 da hun som meldt fødte Barnet uden nogen Hjelp; da hun mærkede at Fosteret skjød sig frem igjennem Fødselsdelene, hjalp hun til med Hænderne for at bringe det frem; hvorledes Navlesnoren er bristet veed hun ikke; hun er sig ikke bevidst selv, at have overrevet den. Hun tog, som hun tidligere har sagt Barnet op til sig, strax efter, at det var født, for at undersøge om der var Liv, men hun forsikkrer, at dette ikke var Tilfældet; hun beholdt Barnet oppe hos sig i sine Arm, og det var ikke saaledes skjult under dynen, at det jo kunde have faaet viist, hvis det havde havt Liv. Hun mindes at hun om Eftermiddagen fik noget at drikke, men om det var hendes Fader, der rakte hende Drikkene i Sengen mindes hun ikke, derimod kan hun erindre at Pigen Ane, paa Compdens Begjæring om Eftermiddagen Kl 4 a 5, gav hende noget Øl at drikke ind i Sengen; men selv dengang var Barnet ikke gandske nede under Dynen men da Compd laae helt ind til Væggen med Barnet i den Arm som vendte imod Væggen og Dynen næsten helt over sig, kunde Ane ikke see Barnet. – Qva ad generalia forklarer Arstd at hun er 30 Aar gl. født i Overbye af Forældrene Fæstegaardmand Søren Hansen og Moderen Maren Nielsdatter, af hvilke kun den første lever. Compden som er døbt og confirmeret i Odden Kirke er født i den Gaard, som hendes Svoger Lars Larsen nu ved Giftermaal med Compdens Søster er kommet i Besiddelse af, og hun har aldrig været andre steder end der i Gaarden, idet hun ingensinde har været ude at tjene. Hun har aldrig været under Tiltale eller lidt nogen Straf. – Oplæst ratihaberet. –
Retten hævet
Svanenskiold
Vidner
Birch Jacobsen
Aar 1854 d. 19de August
Aar 1854 d. 19de August blev Draxholms Birks Politieret sat paa Nykjøbing Raadstue og administreret af den ordinaire Retsbetjent i Overværelse af Vidner. Birch og Jacobsen
Hvorda
continuerede Forhøret betræffende Arestden Bodil Sørensdatter og Arst. Lars Larsen.
For Retten blev fri for Baand og Tvang fremstillet:
1. Arrestanten Gaardmand Lars Larsen, som blev alvorlig formanet til at følge Sandhed, hvorefter han nu tilstaaer, at Arstden Bodil Sørensdatter har for ham aabenbaret at hun har født et Barn, men denne Tilstaaelse fandt ikke sted, saavidt han kan erindre før den anden Dag efter at Fødselen var foregaaet om Søndagen d 23 f.M. Bodil udsagde for Comparenten, at Barnet havde været dødfødt, Compten spurgte hende nu, hvor hun havde gjort af Fosteret hvortil hun da svarede, at hun havde bragt det hen og lagt det i Lars Jensens Græsmose; Compten spurgte hende ikke om hun ikke havde gravet det ned; og han havde selv ikke Mod til, at gaae hen til Stedet hvor Liget var henlagt, for at see om det var skjult. Compten udsiger saa paa given Anledning at han ikke erindrer om han efter at Liget var fundet, har sagt til Bodil at hun var tosset, at hun ikke havde gravet Liget ned, men han vil ikke modsige, at dette jo kan have været Tilfældet. Compten forsikkrer at han, da han om Søndagen ved Middagstid forlod sit hjem for at kjøre til Lumbsaas, var uvidende om, at Bodil havde født Barnet, eller at det var Fødselssmerter hun leed af, da hun klagede sig henne i Sengen for hvilken Gardinerne var tæt tiltrukne. Copmten vedgaaer, at han har paalagt Bodil, at fordølge sin frugtsommelige Tilstand for at Comptens Kone, som er langt henne i sit Svangerskab ikke skulde faae det at vide, da han frygtede for at det i hendes Tilstand skulde gjøre et alt for stærkt Indtryk paa hende; Compten kan ei bestemt sige hvorlænge det er siden at han af Bodil fik bestemt Kundskab om at hun var frugtsommelig, men han antager at det er 2 a 3 Maaneder siden, og var hans Kone allerede da langt henne i sit Svangerskab. Compten siger, at efter at han af Bodil fik at vide, at Barnet var født, samt hvor hun havde henlagt det, har han ikke, det han mindes, paalagt hende at dølge hvad der var skeet; thi det kunde han jo vide var hendes Hensigt, da hun havde henlagt Liget i Mosen. Uagtet Compten som omforklaret havde paalagt Bodil at dølge sit Svangerskab, var det dog ingenlunde hans Mening, at hun, naar Tiden kom skulde føde i Dølgsmaal, eller at Barnet hvis det fødtes levende skulde ombringes, men han vilde at hendes Svangerskab, saa længe som muligt skulde skjules, for at Comptens Kone ikke længere tid end nødvendigt skulde i den Tilstand hun befinder sig, bære den Sorg og Krænkelse som det maatte foraarsage hende at erfare hvad der var skeet; det var derfor hans Agt, naar Tiden kom at Bodil skulde føde, at aabenbare Sandheden for hans Kone, og hvis Barnet levede, da at faae hendes Samtykke til at lade det opføde med deres egne Børn; Compt vidste ikke naar Bodil ventede sin Nedkomst, da hun efter sit Synende ei vidste det. Da han vidste at hans Kone var forsynet med Børnetøi, tænkte han ogsaa at Bodil nok kunde faae af dette til det Barn hun skulde føde. Compten har nok paalagt Bodil, at hun ikke skulde udlægge ham som Barnefader, men dertil var Grunden, at han ikke vilde at andre end hans Kone skulde vide det Rette. Efter at Barnet var fundet har Comp ogsaa paalagt Bodil ikke at udlægge Compten som Barnefader, hvis det skulde blive aabenbart at hun havde født det, thi da Ulykken var skeet og Barnet paa den ommeldte Maade af Bodil var bragt tilside ønskede Comp, at det om muligt kunde blive skjult, at han var Barnefaderen. Comp forsikkrer, uagtet gjentagende formanet til Sandhed, at det aldrig har været hans Tanke at Bodil skulde føde i Dølgsmaal, uagtet han paalagde hende at dølge sit Svangerskab; men han vilde som omforklaret, naar Fødselstiden, som hun dog nogenlunde troede saa nær, da Bodil ikke var synderlig før, have aabenbaret det for sin Kone, og søgt at vinde hendes Tilgivelse for sig selv og Bodil. Han erkjender imidlertid, at han ikke for Bodil har omtalt at dette var hans Hensigt og hun var saaledes uvidende om, hvorledes han vilde forholde sig naar Fødselstiden kom, og han kan ikke nægte, at hans Anmodning til hende om at lægge Skjul paa sit Svangerskab, muligen kan hos hende have vakt den Forestilling at hun ogsaa skulde dølge selve Fødselen; men han forsikkrer, at dette ikke har været hans Hensigt. Compten forklarer ad generalia at han er 35 Aar gl. født i Yderbye af Forældrene Huusmand Lars Mortensen og Moderen Bodil Larsdatter, af hvilke den Sidstnævnte er levende. Compten er døbt og confirmeret i Oddens Kirke; efter Confirmationen har Compten tjent hos Gdmd Lars Hansen i Yderbye i 4 Aar; efter den Tid har Compten faret til Søes i 8 Aar, og deraf i 3 Aar fra Aret 1837 fra Kjøbenhavn med forskjellige Skippere, af hvilke han erindrer Skp Sprunck der førte en Brændeskude Skp Hans Ravn, der førte en K…baad Fyen No.6, der ligeledes hentede Brænde til Holmens Folk, Skp Rasmus Gammelgaard der førte en Jagt, der ligeledes foer paa Brændefragter. I Aaret 1838 var han med Skp Isaacsen? der førte Briggen “Seier” med hvem han gjorde en tour til Island paa Fiskerie; 1839 foer han med en Skipper Jensen paa Kiel med Sluppen “den nye …..”, senere var han med Barkskibet “Lille Cathrine” ført af Carl Møller, der foer paa Drammen paa Holland, 1840 lod Compt sig forhyre med en engelsk Brig og var senere i udenlandsk Fart i 5 Aar og foer paa China, Ostindien, Brasilien og flere Steder, 1845 kom Compten tilbage til Kjøbenhavn og var samme Aar til Orlogs med Corvetten Flora Captain Paludan, efter endt Togt, vendte Compt tilbage til Odden og var hjemme hos sine Forældre i 2 Aar, da han blev gift med sin nuværende Kone, og erhvervede den Gaard han nu besidder, og som hans Svigerfader havde i Fæste, til Arvefæsteeiendom. Comparenten har ingensinde været tiltalt eller straffet for nogen Forseelse. Oplæst ratihaberet. –
Arsten blev derefter afgivet til Arresten og Forhøret udsat. –
Retten hævet
Svanenskiold
Vidner
Birch Jacobsen
Nyeste kommentarer