Barnelig i mose 1854 – om forhørene
Om forhørene i Dragsholm Birk
Indholdsfortegnelse
- 1 Barnelig i mose 1854 – om forhørene
- 2 Konklusionen er
- 3 Strøtanker under gennemlæsning af forhørene
- 3.1 Distriktslægen giver op
- 3.2 Åreladet
- 3.3 Menstruationer var ikke privatsager
- 3.4 Jordemoderen er næsten det vigtigste vidne
- 3.5 Ville Bodil Sørensdatter have dræbt et levende barn?
- 3.6 Bodils far er ingen støtte, men mænds rolle var dengang en ganske anden
- 3.7 Det skulle for alt i verden holdes hemmeligt
- 4 Har du kommentarer til artiklen?
Barnelig i mose 1854 – om forhørene
I begyndelsen af august 1854 fandt man liget af et nyfødt pigebarn i et mosehul på Gårdmand Jensens mark i Overby i Odden Sogn, Odsherred, Holbæk Amt.
Idet slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, er forhørene allerede nu færdigtydede. Den del har Ole Westermann sørget for. Jeg har sat dem op på denne side. Der vil komme flere dokumenter i dette omfattende sagskompleks.
Det er en meget lang tekst, så vi har arbejdet med at sikre læsbarheden mest muligt. Det er blandt andet derfor navne og tildels stillingsbetegnelser er markeret med fed skrift.
Indeværende artikel har Ole Westermann og jeg skrevet i fællesskab.
Konklusionen er
Den fødende kvinde er Bodil Sørensdatter og barnefaderen er hendes svoger Lars Larsen.
Sagen ender med, at Bodil Sørensdatter og Lars Larsen dømmes for henholdsvis fødsel i dølgsmål (hemmelighed) og hor.
Bodil Sørensdatter dømmes ved ekstraretten i Dragsholm Birk til 1 års forbedringshusarbejde. Denne dom ændres ved Overretten til livsstraf (som vi i dag kalder dødsstraf) og hovedet skal sættes på en stage. Han slipper med 4*5 dages fængsel på vand og brød. Der var forskel på folk!
De bestemmelser, der er i brug, er Danske Lovs 6-6-7 jfr. 6-6-8. Loven er fra 1683, og begge bestemmelser findes i kapitlet om manddrab. De lyder:
6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.
6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.
Dommen stadfæstes af Højesteret men formildes af Kong Frederik den 7. (ham med “Folkets kærlighed min styrke”) til forbedringshusarbejde på Kongens nåde med forventning om endelig benådning på hans fødselsdag i 1857, hvilket opså skete.
Bestemmelsen i Danske Lovs 6-6-8 er fuldstændig i modstid med vore dages retspleje, hvor det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at barnet var levendefødt og ombragt af moderen.
Strøtanker under gennemlæsning af forhørene
Da jeg første gang læste forhørene, tog jeg noter om stort og småt blandt andet om livet på landet, således som det fremgår nærmest i bisætninger. De følger herunder:
Distriktslægen giver op
Bodil Sørensdatter føder om morgenen den 23. juli 1854. Da man finder liget den 3. august, mangler det både arme og skulderblade. En nærliggende tanke er, at de er ædt af ræve. Også det meste af ansigtshuden mangler.
Læge Kongsted opgiver også temmelig hurtigt og siger, at liget er så forrådnet, at det ikke giver mening for ham at undersøge det yderligere for, om barnet skulle være født levende eller dødt.
Bodil Sørensdatter fortæller til dommeren, at hun har begravet efterbyrden i askemøddingen, men man finder den ikke. Også her er det en nærliggende tanke, at ræve har været på spil, for de kan lugte den slags på lang afstand.
Åreladet
Man smutter en tur hen til jordemoderen for at blive åreladet.
Menstruationer var ikke privatsager
Lars Larsen har godt styr på Bodils menstruationer, og selvom de jævnligt har sex i diverse udhuse, er det da alligevel lidt usædvanligt:
“Bodil Sørensdatter har undertiden lidt af standset Menstruation, og var dette navnlig tilfældet for 3 a 4 Aar siden, da hun samtidig med at Comptens Hustue laae i Barselseng leed deraf, men indfandt sig Menstruationen en Dag i de Dage paa en Tid Gjordemoderen var tilstæde, som da tilsaae Bodil.”
Og der er måske heller ikke noget at sige til, at Bodil Sørensdatter ikke kunne have sine menstruationer i fred, når hendes seng stod i samme værelse som det, hendes søster og svoger sov i. Om Bodils seng var der bare et forhæng.
“Han siger i saa Henseende, at Samleiet har fundet Sted i Udhusene til forskjellige Tider, og han har ikke søgt Seng med Bodil, der ligger i samme Stue som Comp og Konen.”
Jordemoderen er næsten det vigtigste vidne
Det er vel egl. meget fornuftigt – og den eneste mulighed man havde – at bede jordemoderen undersøge de kvinder, der kan komme på tale som havende født de seneste 2-3 uger.
“Dommeren bemærkede, at han havde fundet sig foranlediget til at lade Fruentimmerne Bodil Sørensdatter og Mariane Jensdatter undersøge af Districtsgjordemoderen Madame Olsen heri Byen, som efter foretaget Undersøgelse erklærede, at Sidstnævnte ikke kunde skjønnes nogensinde, at have født, hvorimod Førstnævnte med Bestemthed kunde skjønnes at have født for en 14 Dage eller 3 Uger siden. -”
Da distriktsjordemoderens har fremlagt sin erklæring, er løbet kørt for Bodil. Hun må nødvendigvis tilstå!
Ville Bodil Sørensdatter have dræbt et levende barn?
Bodil gentager gang på gang, at barnet var dødt ved fødslen, og at hun aldrig kunne komme i tanke om at dræbe et levendefødt barn. Vi må tro hende på hendes ord!
Hun udbygger sin forklaring med, at selvom hun lægger dynen henover barnet, så passer hun på, at det – hvis det nu alligevel skulle være i live – vil kunne ånde. Hun ligger hele dagen i sengen med det døde barn. Det må være frygteligt.
Det var – og er vel – et tegn på en forestående fødsel, at man anskaffede sig børnetøj. Det har Bodil Sørensdatter ikke gjort, da hun regner med at kunne låne af sin søster, som selv er gravid, og jo bekvemt nok også er lige i nærheden og gift med barnefaderen …
Bodils far er ingen støtte, men mænds rolle var dengang en ganske anden
Hendes far er en ældre 66-årig aftægtsmand på gården. Han er i stuen, da hun føder ved 9-tiden om morgenen, men han kommer ikke hen til sengen, selvom hun jamrer sig. Hun tør ikke sige noget til ham.
Vi er dog enige om, at man nok skal være varsom med at (be)dømme ham i sagen. Mænds rolle var dengang helt anderledes end i dag.
Det skulle for alt i verden holdes hemmeligt
Jeg sidder og undrer mig over, hvordan i alverden Bodil Sørensdatter kunne holde sin graviditet hemmelig, når de boede så tæt. Godt nok har Lars Larsen pålagt hende at hemmeligholde (det gamle ord er “dølge”) selve graviditeten, men han havde (vist) ikke gjort sig forestilling om, at hun også skulle føde i dølgsmål (hemmelighed).
Bodils søster må da have bemærket det, og Bodils far kan da heller ikke have undgået at se det. En kvinde i 9. måned er ikke til at tage fejl af!
Jeg bryder mig ikke om Lars Larsen, der udtaler følgende:
“Uagtet Compten som omforklaret havde paalagt Bodil at dølge sit Svangerskab, var det dog ingenlunde hans Mening, at hun, naar Tiden kom skulde føde i Dølgsmaal, eller at Barnet hvis det fødtes levende skulde ombringes, men han vilde at hendes Svangerskab, saa længe som muligt skulde skjules, for at Comptens Kone ikke længere tid end nødvendigt skulde i den Tilstand hun befinder sig, bære den Sorg og Krænkelse som det maatte foraarsage hende at erfare hvad der var skeet; det var derfor hans Agt, naar Tiden kom at Bodil skulde føde, at aabenbare Sandheden for hans Kone, og hvis Barnet levede, da at faae hendes Samtykke til at lade det opføde med deres egne Børn”.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Artikel: Om de indledende forhør […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
En ting ville jeg gerne have spurgt den gode læge Kongsted om hvis jeg havde været en del af forhøret dengang. Var barnet fuldbårent eller ej? Det burde han som en god læge kunne se, og det er jo af betydning for dets levedygtighed og vel også for hvor svær fødslen ville have været og dermed hvor meget andre i stuen ville have bemærket.
@ Charlotte
Nu har jeg jo ikke forstand på fødsler, men jeg synes da, det lyder korrekt, at man skulle have spurgt Kongsted om, hvorvidt barnet var fuldbårent. Nu du siger det undrer det mig faktisk at man ikke har spurgt om det. Måske kan man have spurgt om det men ikke noteret det? Pdas. er det så central, at havde man spurgt, burde man også have noteret svaret.
Faderen, den 66årige aftægtsmand, hører hende jo “jamre sig”: men hun tør bare ikke henvende sig til ham og evt. bede om hjælp. Jeg synes, han er et skvat, at han ikke gør noget, men Ole mente, at vi skulle være forsigtige med at (be)dømme ham pga. mænds anderledes rolle dengang. Og det kan der jo også være noget rigtigt i. Det har jeg ikke rigtig nogen holdning til.
Vi hører jo gennem forhøret, at hun regelmæssigt lå til sengs og jamrede sig med kramper og “standset menstruation”, så han er i den grad undskyldt – også fordi den slags jo var kvindesager, selv om man nok vidste besked som mand, blandede man sig ikke.
Derfor synes jeg stadig, det er sært, at lige det spørgsmål om barnets “alder” ikke stilles.
@ Charlotte
Jeg synes nu ikke, menstruationerne virkede som privatsager. Gud og hvermand ved, hvem der har menses hvornår.
Det andet har jeg ingen mening om.
… især eftersom jordemoderen bevidner, at hun en måned inden forhøret har set Bodil, og at hun var “gandske smal, som hun pleier at være, og der var aldeles intet Tegn til at hun skulde være frugtsommelig.” … Kan hun som erfaren jordemoder have overset dette?
Jeg ville sige, at enten har Lars Larsen truet alle til tavshed i en art sammensværgelse, eller også er barnet for tidligt født … Bodil fortæller jo også om manglende fosterbevægelser i en perode forud for fødslen.
Det ved jeg virkelig ikke.
Tak for den fantastiske beretning.
Jeg har lige brugt tid på at læse hele historien – inklusive tydningen. Det er et stort arbejde du har lavet.
Desværre er Bodil kun een af mange kvinder, der kom i uføre og fødte barn i dølgsmål.
Jeg kom til at tænke på, at du burde sende oplysningerne til det stedlige lokalarkiv.
@ Mia
Velbekomme! Jeg er enormt glad for, at du også har læst tydningen.
Husk det er Ole Westermann, der har tydet. Det er jeg slet ikke kompetent til.
Du har fuldkommen ret: Mange kvinder kom i uføre og fødte i dølgsmål. Men er det ikke et mindretal af sagerne, der endte med en livsstraf? Hvor kan man finde ud af det? Bestemmelsen i DL 6-6-8 er jo egl. klar nok. Efter den er det af med hovedet for enhver kvinde, der føder i dølgsmål.
Det er en rigtig god idé at sende historien til det stedlige lokalarkiv. Tak for den. Når vi er helt færdige med alle dokumenter, vil jeg kontakte dem.
Når jeg læser i de gamle kirkebøger, er man vel det nærmeste, man kan komme forfædrene i den forstand, at det skrevne illustrerer datidens nutid. Vi har jo ikke så mange specifikke breve fra dem, eftersom de ikke har skrevet noget selv.
Når man man så, som i dette herlige indlæg, ser juraen for fuld udblæsning, så må man jo glæde sig over hvor meget datidig nutid, der er at læse om. Hvordan greb de sagen an? Hvordan forholdt de sig til fakta? Hvilke gamle bestemmelser blev taget i brug? Hvordan ændredes halshugning til livsvarigt fængsel til benådning?
Historien får i den grad liv.
Læren heraf er: læs i kirkebøgerne og se efter gode datidige nutidshistorier.
@ Kære Jørgen
(Endnu en gang fanger du mig i “kontortiden”)
Tak for din fine kommentar! Jeg er glad for, at du kan lide indlægget.
Jeg synes, du har fuldkommen ret. Der er i forhørene så mange fine detaljer, (jeg har slet ikke dem alle med), som man måske slet ikke ser, hvis man “bare” læser forhørene for at komme til konklusionen: Halshugning eller ej. Den med jordemoderen er jo god, men også den med hvor Bodil Sørensdatter og hendes svoger jævnligt har haft sex, nemlig i diverse udhuse. Sikke et liv!
Hvis du også læser selve forhørene, som Ole Westermann har transskriberet på rekordtid, vil du måske også lægge mærke til, hvordan man tager diverse hörensagen til indtægt for Bodil Sørensdatters skyld, og hvor mange mennesker der ved, hvem der har haft menstruation hvornår. Det er helt vildt.
Som jurist tager jeg mig selvfølgelig til hovedet over DL 6-6-8. I fordums tid tog jeg som valgfag bl.a. retshistorie hos Ditlev Tamm og har glemt hovedparten, men en sag som denne rusker jo op i hukommelsen. I dag arbejder vi med en uskyldsformodningsregel, og det er derfor, anklagemyndigheden skal bevise gerningsmandens/-kvindens skyld (culpa), men bestemmelsen i DL anser på forhånd kvinden som skyldig. Så her er det hende, der skal bevise sin uskyld, og det kan hun ikke efter at have været hos Gjordemoderen. Derfor er løbet kørt for hende.
Ja, kirkebøgerne skal fra nu af læses med lup!