Historiens vingesus mv.

Københavns Brand 1728 – del 2

Min ven Kenneth i Odense, der er dygtigere til gotisk end jeg, har transskriberet det sidste af inskriptionen om Københavns Brand i 1728. I den passage skriver pastor Sigvardt Lÿcke (som var født Ao 1680 på “Borringsholm”) faktisk om sine egne følelser for blandt andet det brændte bibliotek, som var enestående i Europa.

Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt.

Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes.

NB i Runde Kierke opbrændte Universitetets bibliotech, hvis lige iche var at finde i Europa. i vor frue Kierke opbrændte og Eet kostbar bibliotech, som for fattige Studentere var indrettet: paa Raadhuuset opbrændte utalige mange fattige börns börnepenge, disforuden opbrænte og paa Raadhuuset alle Kongernis Schillerier fra Kong Dan dend förste og til Kong Friderich dend fierde, huilke da (ulæseligt). Kongens Skillerier vare meget store, og stod rundt omkring paa raadhuuset, Gud hielpe mig at ieg skulde leve dend E…..lige tid at see dend dejlie stad i saa ÿnkelig En tilstand, og at f….. skrive for Effterkommerne om denne Æl…dighed (mener præsten mon “elendighed”?).

Det er næsten ikke til at forstå, at vi kan sidde hjemme 300 år senere og læse det på Rigsarkivets hjemmeside! Jeg synes, det er fantastisk.

Hård opdatering af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange grundlæggende ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer og knoklede løs i 2 – 3 dage, men nu er jeg vist igennem det, og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting. Der er heldigvis et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan bare være svært, da vi er så mange nationaliteter med mange forskellige modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Gennemgangen/perfektioneringen af slægtsfilen

Jeg har nu gennemgået 401 personers data svarende til 8,3 pct. Der er lang vej endnu, for lige p.t. har jeg 4.804 personer. De nyeste måske 2-300 lever dog op til min nutidige valgte standard. Formålet med gennemgangen er ikke at tilføje nye personer, men af og til er det ikke til at undgå, fx fordi det er tydeligt, at der er flere vielser, men jeg kun har noteret en. Så uundgåeligt har jeg tilføjet 35 nye personer indtil nu.

4.804 er ikke ret mange, når jeg sammenligner mig med andre og når jeg tænker på, at jeg har arbejdet med det i 20 år. Jeg bilder mig dog ind, at mine data er veldokumenterede og at der er kilder på (næsten) alt. Herudover gør jeg en del ud af at fremlægge mine diskussioner med mig selv og logiske følgeslutninger fx følgende om en 6 * tipoldemor ved navn Inger Hansdatter, født ca. 1675 i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt:

“Tvivl om dødsfaldet

Hvis dødsfaldet er korrekt, skal hun være gift igen efter Jens Hansens død i 1720, jfr.: “1747 nr. 11. d 26 Sept. blev Dend gl Jens Isaachsens Enke fra Bunderup begraven.”

Ægtefællen skal hedde Jens Isaachsen. Dette ægteskab kan jeg ikke finde i Ude Sundby 1720 – 1729. Er dødsfaldet så forkert?

11/1-2023
HBS”

Jeg ville ønske, at alle slægtsforskere offentliggjorde deres tvivl, logiske følgeslutninger, resultatløse søgninger og formodninger samt angav kilder til kendsgerninger. Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være. Billedet nederst skal illustrere, at man som slægtsforsker har behov for begge hjerne halvdele: både den logiske og den kreative tænkning.

I aftes sad jeg med fine oplysninger om skifter, ejerforhold til gårde, aftægtskontrakter mv. Alt sammen i 1600-tallet. Jeg fik oplysningerne for mange, mange år siden af en seriøs forsker, jeg havde tillid til. Desværre har jeg ikke noteret hvem! Pokkers også. Nu har jeg simpelthen skrevet under disse noter, at jeg modtog dem fra en seriøs forsker, men desværre ikke har noteret hvem.

(U-)frivillige pauser

Grundet sygdom var der nogle år (jeg husker ikke hvor mange), hvor jeg var nødt til at holde pause, for jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fordi jeg var for hårdt ramt på kognitive funktioner så som hukommelse, overblik og koncentration. Og så kan man ikke slægtsforske.

Derudover brugte jeg meget tid på projektet med Nygårds Sedler og på Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Så det er nok derfor, jeg ikke en gang har 5.000 personer. Den dag, jeg rammer dette antal, holder jeg en lille digital fest online.

Stor (og hård) opdatering af TNG

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer, knoklede løs i 2 – 3 dage, fordi der var et par fejl i selve programmet, men nu er jeg vist igennem det og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting.

Der er et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan være svært, da vi er så mange nationaliteter med lige så mange modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig dygtige, søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.