Københavns Brand 1728

Københavns Brand 1728

Ildløs fra 20. oktober 1728

Københavns Brand 1728

En dag ledte jeg i Frederikssunds kirkebog “Frederiksborg amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 4 af 177 opslag”. Det fik jeg ikke meget ud af. Til gengæld fandt jeg noget helt fantastisk: Pastor Sigvardt Lÿckes egen oplevelse af Københavns brand i 1728.

Jeg kunne ikke læse det hele, så min ven Kenneth i Odense har hjulpet. Vi har indtil videre nedenstående. Hvis man er københavner, eller bare godt kendt i indre by, er det let at gå turen i tankerne og se, hvad der skete:

“Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes”

Flere tusinde mennesker blev med et hjemløse ved branden. Det var ganske forfærdeligt.

Det er ikke tit, man finder danmarkshistorie!

Kenneth har slægtsforsket i 40 år og jeg i 20 år. Det er første gang, jeg finder et stykke egentlig danmarkshistorie. Jeg spurgte Kenneth, hvor ofte det var sket for ham. Han svarede “5 – 6 gange”. Så det er en sjældenhed. at øvrigheden var meddelsom.

Tænk at det er bevaret – og så let tilgængeligt i Danmark

Når jeg læser kirkebøger, der er knapt 300 år gamle, bliver jeg altid fascineret af, at vi i Danmark er så dygtige til at gemme og at vi via skatten har betalt for at disse arkivalier er tilgængelige for os alle på Rigsarkivets hjemmesider.

Mange arkivalier ude i præstegårdene er brændt sammen med resten af præstegården – og dermed er historien for et sogn ganske forsvundet. Det er virkelig ærgerligt. For så vidt angår tiden efter 1814 blev der ført to eksemplarer, der ikke måtte overnatte under samme tag (jeg har altid syntes, det er sådan en sød formulering):

  • Præstens eksemplar – hovedministerialbogen (eller bare hovedbogen).
  • Degnens eksemplar – kontraministerialbogen  (eller bare kontrabogen).

Hvis det er en mulighed, bør man altid tjekke begge, da der bestemt ikke er sikkerhed for, at de er ens. Det sker ofte at den ene er mere meddelsom end den anden.

Har man relationer til enten Sverige eller Tyskland (og det sker temmelig ofte, da danskerne altid har importeret udenlandsk arbejdskraft), må man til lommerne. Jeg kender ikke til Sverige, for der slår en ven op for mig, men i Tyskland har de det fantastiske “archion.de“, hvor tre måneder koster 52,20 €, som svarer til ca. 390 kr.

Når jeg bliver færdig med “Den store oprydning” skal jeg helt bestemt have et nyt abonnement på arhion.de. Jeg vil gerne vide, hvordan min oldefar kunne rejse fra sin mor, der lige var blevet enke, og to yngre søstre. Hvad fik ham til det? Jeg gætter på at det skyldtes, at beskæftigelsen og måske også lønnen i Danmark var bedre end i Tyskland i 1890 og jeg ved, at Cohn på Brede Værk importerede masser af tysk arbejdskraft på det tidspunkt. Det var især mestre, han ville have fat på, og der passede oldefar lige ind, idet han var hattemagermester.

Billedet herunder stammer ret sikkert fra deres bryllupsdag og kigger man godt efter, kan man se, at hun er ret langt henne med min fars far (ca. 5½ måneder).

Københavns Brand 1728


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

7 Svar
  1. Karen H. Larsen
    Karen H. Larsen siger:

    1) At søge i de svenske kirkebøger er gratis ligesom de danske men lidt anderledes.

    2) Jeg har en gang oplevet, at degnen skulle skrive sin hustrus dødsfald ind i kirkebogen, hvor han skrev min min kære hustru under kommentarfeltet. Han var så bevæget at “min” kom med to gange. Det var i Vigsnæs sogn på Lolland.

    3) Jeg har også en gang set et sogn – tror det var Engestofte, hvor præsten i forbindelse med et dødsfald skrev en mindre afhandling om, hvor børnene var henne og hvad de arbejdede med.

    4) Og i min egen slægt fra Toreby skrev præsten en liste på en af siderne, hvor han nævnte de fleste af børnene i en familie. Hvorfor han gjorde det, står hen i det uvisse.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Karen

      1) Tak for din kommentar og velkommen her. Din kommentar skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      2) Nåh, det var da dejligt, at de svenske kirkebøger også er tilgængelige uden betaling. Måske er det så “Husforhörsprotokoller”, der koster noget? I hvert fald ved jeg, at der er et eller andet, folk betaler for; jeg har bare slet ikke forstand på svenske forhold.

      3) Ja, der skrives de mest fantastiske ting. Det, du nævner, er personalhistorie. Københavns brand i 1728 har mere karakter af danmarkshistorie.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kirsten

      Det vil jeg gøre, for det lyder spændende. Tak for linket. Jeg var i hvert fald ganske fascineret af Lÿckes beretning om Københavns brand i 1728. Tænk det kan vi som danskere sidde hjemme ved computeren og (prøve at) læse.

      Svar
  2. Peter Olsen
    Peter Olsen siger:

    Enig, som slægtsforsker er man yderst priviligeret i Danmark. Ikke blot er der, som du skriver mange bevarede arkivalier, men de er også stillet gratis til rådighed. Og netop branden i 1728 skabte en ny kildetype, nemlig brandforsikringen, som på trods af den tragedie, den udsprang af, er et fantastisk materiale.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Peter

      Velkommen her – og mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her (spamhensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Åh ja brandforsikringen … den er jeg aldrig selv blevet venner med (endnu!), men der kommer en dag. Min ven Leif Sepstrup er meget dygtig til at få noget ud af den kildetype, og det var Arne Feldborg også. Jeg var ikke klar over, at den udsprang af katastrofen i København 1728. Tak for den oplysning. Det er altid dejligt at lære noget nyt.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt. […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *