Indlæg

/8 Kommentarer/i , /af ,

Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711

Jørlunde kirkebog er fantastisk!

Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711

Jeg faldt endnu en gang over noget interessant i Jørlunde kirkebog, der er bevaret helt fra kirkebøgernes begyndelse i 1645.

I 1600-tallet har jeg virkelig svært ved at læse, hvad der står. Det er som om, det er en fuldkommen anden skrifttype – Danske Slægtsforskeres Forum er min redning. Der er derfor dage, hvor jeg kun får kigget på fire eller fem personer.

Det er min fornemmelse, at det heller ikke er helt let for de skarpe tydere i Forum; men det kan være ønsketænkning.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 129 af 142 opslag:

An. 1711

“Dom. Qvasimod. d 12. April. blef Birte Andræs Daatter et
gammelt ensomt(?) Qvindfolch af Hiørlund begravet, som fantis,
saa vidt mand kand døme, at være bleven inficeret af nog-
le Klæder, som ___kom af dend før bemelte pige Bente Jens
daatter som kom fra Helsingøer hvor Smitsom Sygdom
da begynde at grassere. ætat 55 aar.”

Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man at vide, at “grassere” betyder “gribe om sig; hærge fx om sygdom eller andet der vurderes som ubehageligt”.

Og om den omtalte Bente Jensdatter står der ovenover:

“Fest. ___ Dom. d. 2. April. blef en fattig Skonnings pige
Bente Jens daatter begraven, som var kommen fra Hel
singøer et par dage tilforn, døde hastig uden tvivl(?) af smit
som sygdom ætat 19 aar.”

Tilfældigvis kunne jeg huske, at pesten var i 1711. Man behøver ikke søge længe med Google, før man finder det digre værk (næsten 300 sider) “Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711”, udgivet i 1854 af Frederik Vilhelm Mansa (1794 – 1879), der var læge og medicinalhistoriker. Man kan læse om F. V. Mansa i “Dansk Biografisk Leksikon”. Værket om pesten er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek.

Ved et andet tilfælde fandt jeg følgende i Frederikssund/Ude Sundby: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 5 af 177 opslag:

“Sigvardt Lycke: 1719

Ao. 1711. udi Julij maaned begyndte den store Pest i Kiøben-
hafn, udi hvilken pest(?), som varede til November maanet,
døde udi Kiøbenhafn allene imod hundrede tusinde menisker
som vitterlige vare, foruden mange som eij blef bekient.
Udi det Aar i April maanet som(?) pesten blef Sig.(?) Sigvardt
Lyche Præst for Ude- og Oppe Sundby menigheder.”

Efter slaget ved Helsingborg

Jeg har ikke læst hele bogen men bare søgt efter ordet Helsingør. Det er meget spændende, og han skriver med en detaljerigdom, så det er næsten som at være der selv. Det er svært at forestille sig, hvordan man for 300 år siden kunne stille noget op over for en grasserende sygdom. Af beskrivelsen fremgår, at det kunne man heller ikke.

Side 9 (browserens side 20) finder man fx følgende:

“Iblandt de mange Saarede, og blandt de øvrige af Kri-
gens Besværligheder, Hunger, Kulde, Strabadser og Modløs-
hed over det tabte Slag nedslaaede Soldater udbrød snart en
heftig Forraadnelsesfeber, der tiltog i Forhold til som man
i Helsingør manglede de nødvendige Midler til at anbringe og
pleie de Syge og Saarede paa hensigtsmæssig Maade. 1 )”

“1) Andreas Wøldike, senere Biskop over Viborg Stift, men paa
den Tid Capellan ved en tydske Menighed i Helsingør, beretter: at
han Dag og Nat maatte være hos de elendige lemlæstede Døende
bland de Soldater, der efter Slaget ved Helsingborg vare komme til-
bage til Helsingør, og i Sygehuset vare lagte paa Gulvet i to Rader,
saa at der allene var en smal Gang imellem Hovederne.”

Herefter fortæller han følgende:

“De, der kunde taale at transporteres, førtes til Kiøbenhavn og ind-
lagdes deels i det derværende Krigshospital, deels i private
dertil leiede Huse, saavel i som udenfor Byen; men ogsaa
blandt disse viste den omtalte Sygdom sig.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskere foren eder

Nedskæringer på Rigsarkivet

Slægtsforskere foren eder

Det er nu, vi – som Rigsarkivets største brugergruppe – må gøre os gældende.

Jeg er meget trist over de udmeldte besparelser, men det hjælper næppe, og det hjælper ikke at sende mails til diverse politikere. 7.000 ukoordinerede enkelthenvendelser gavner ingen steder. Løbet er kørt for finansloven for 2026, da aftalen er indgået.

Af faktaarket “Udmøntning af administrationsbesparelser i 2026”, dateret den 23. oktober i år, fremgår, at man forventer at spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk (et årsværk er en fuldtidsstilling = 1.924 timer = 37 timer * 52 uger), på følgende opgaver under Rigsarkivet

Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave

Det er ikke let at blive klar over, hvad det konkret betyder:

  • Hvad er “kontraktstyringssoftware”?
  • Hvilke hjemmesider “optimeres og lukkes”?
  • Hvor meget bidrager “nedskalering af frivilligopgave” til besparelsen?

Besparelsen, der fylder uendeligt lidt målt i kroner og øre, betyder uendeligt meget for os i vores daglige arbejde. Og ja, det er arbejde.

De mest brugte arkivalier scannes af frivillige og indtastes herefter af andre frivillige. Det er godt for arkivalierne, der herefter ikke udsættes for slid, og det er godt for os. Utrolig mange slægtsforskere og andre kyndige på tilgrænsende områder har brugt tusindvis af timer i lige så mange år på – i samarbejde med Rigsarkivet – at gøre arkivalier tilgængelige online. Er det arbejde, der pludselig er spildt, når de uspecificerede hjemmesider “optimeres og lukkes”?

Som eksempel på “andre kyndige på tilgrænsende områder” kan jeg nævne, at jeg kender en læge, der hjælper med tydning af dødsattester. Han bruger en dag om ugen på Rigsarkivet i Viborg på opgaven.

Jeg kender ikke andre persongrupper end slægtsforskere, der lægger så mange gratis arbejdstimer. Vi gør det, fordi vi gerne vil formidle glæden ved vores hobby og opsamlede erfaringer/viden, og fordi vi gerne vil “betale tilbage” af det, der engang for mange år siden var nogle, der lærte os. Vi har alle nogle, der hjalp os i gang.

Rigsarkivets formål

Slå man op i bekendtgørelse af arkivloven, kan man læse om Rigsarkivets formål:

§ 4. Rigsarkivet har til formål:

1) at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder,

2) at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov,

3) at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål,

4) at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier,

5) at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater.

Som slægtsforskere hører vi under flere af punkterne.

Når frivillige scanner arkivalier, hører det under pkt. 1. Når vi sidder på læsesalen eller hjemme ved skrivebordet, hører vi under pkt. 3, og har vi spørgsmål, hører vi under punkt 4.

Hvad er en “rigtig” forsker?

En anden slægtsforsker sagde en dag til mig “nu er vi jo ikke “rigtige” forskere”.

Næh, vi er selvfølgelig ikke aflønnede for vores indsats, men når jeg finder nye resultater, eller formidler tidligere resultater, føler jeg mig ret “rigtig”. Og dermed kunne jeg måske snige mig ind under pkt. 5? Selve formidlingen af både de små og de store historier optager mig meget, for det er her, data bliver til de mennesker, de var engang.

Når jeg hjælper folk i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), hjælper jeg dem med at formidle deres resultater.

Hvor mange er vi, og hvad kan vi gøre?

Jeg er ikke klar over, hvor mange slægtsforskere, der er i Danmark. Og jeg er ikke selv kreativ nok til at komme med konkrete forslag til initiativer; men jeg nægter at kaste håndklædet i ringen.

Foreningen Danske Slægtsforskere (DS), som jeg betragter som en “fagforening for slægtsforskere”, fordi det er her vores interesser bedst varetages under en og samme hat, har vist ca. 7.000 medlemmer, men mørketallet – de uorganiserede – må være enormt vurderet på baggrund af diverse Facebookgrupper, brugere af foreningens Forum m.v.

Alene Facebookgruppen “Slægtsforskning” har 33.200 medlemmer (kilde: “Med Adam i arkivet” side 44). Af de 33.200 er der sikkert en del gengangere fra DS. Trækker man alle 7.000 fra de 33.200, får man 26.200, der også kunne gavne DS og gøre os stærkere som gruppe betragtet.

Jeg tvivler på, at der kan rokkes ved besparelsen for 2026, netop fordi det er en del af en allerede indgået politisk aftale, men det må være muligt at ændre på 2027 ff. Ministerierne skal indsende deres bidrag til forslag til finanslov (FFL) 2027 – 2030 medio april 2027. Ergo har vi ca. seks måneder til at få gode idéer og i fællesskab at tømre noget sammen.

Hvis jeg kan hjælpe nogen med noget, melder jeg mig under fanerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

Christian den 4’s heksejagt

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

På DR2 kan man p.t. se den uhyggelige serie “Heksejagt”, der er i fire episoder af hver ca. 30 minutter. Det er fremragende fjernsyn for historieinteresserede om Christian den 4’s Danmark.

Han lavede andet end at bygge Børsen (han havde dog aldrig selv fingrene i mørtlen). Han udstedte også trolddomsforordningen, der gjorde, at folk angav hinanden, for havde man set trolddom i sit sogn og ikke anmeldt det til øvrigheden, var man nok selv en heks. Det gjorde, at antallet af hekseprocesser voksede til uanede højder.

Forud for Christian den 4’s forordning fra 1617, søgte man hjemlen til retsforfølgelsen i jyske lov. Selve straffen var ikke beskrevet i nogen lovgivning, men i følge retspraksis havde man Bibelen at læne sig opad: “En troldkvinde må du ikke lade blive i live.”, jfr. 2. Mosebog 22:17.

Følgende citat stammer fra DR’s omtale af serien:

Næsten tusind af Christian d. 4.’s egne undersåtter ender i 1600-tallet på bålet – dømt for hekseri. Mange pines og tortureres i hans fangekælder. Han underskriver en lov, der får hekseforfølgelserne til at eksplodere i antal, og jo ældre han bliver, jo mere blander han sig personligt i heksesagerne. Historiker Emma Paaske undersøger, hvad kongen udsatte heksene for – og hvorfor.

Jeg kendte engang en præst, der forsøgte at overbevise mig om, at vi slet ikke havde gennemført de mange hekseprocesser, og at det slet ikke var sandt, at så mange kvinder var døde på bålet. Men det er altså sandt. Bare tænd for DR2.

Det er ikke til at forestille sig den rædselsfulde død, kvinderne led. Prøv selv at stikke pegefingeren ind i et brændende stearinlys …

Forskellen på hvid og sort magi

Hvor gik grænsen mellem den kloge kone og heksen?

Den kloge kone kunne mange ting, man havde brug for i en tid stort set uden hverken dyr- eller menneskelæger. Hun kunne kurere koen, der ikke ville give mælk og kvinder, der vedblev at føde døde børn. Det var den hvide magi, der var stort behov for.

Den sorte magi var den, hvor man havde hidkaldt djævlen eller bare var hans udsending. Man handlede på vegne af ham.

Wikipedia skriver: “Hvad trolddom egentlig var, defineredes først i Christian 4.s forordning af 12. oktober 1617 og gentoges i samme konges store reces af 27. februar 1643 i 2. bog, 28. kapitel. Heri defineres “rette troldfolk” som dem, “som med djævlen sig bebundet har eller med ham omgås”, og som brugte hemmelige kunster til “trolddoms onde og ulykkelig idræt”. Som hemmelige kunster henregnedes signen, manen, osv., noget man i dag vil betegne som overtro. Rette udøvere af troldfolks kunster skulle “straffes på deres halse uden al nåde”.”

Den korrekte titel på forordningen fra 1617 var “Forordning om troldfolk og deres medvidere”. Netop af “… og deres medvidere” kan man læse, at det var nødvendigt at angive troldkvinderne, hvis man ikke selv ville ende som en levende fakkel.

Lex.dk skriver blandt andet om trolddomsforordningen:

“Endelig var det ikke kun de kloge mænd og koner, som skulle straffes, men også de, der benyttede sig af deres råd og dåd, skulle ifølge forordningen straffes. Som noget helt nyt blev det desuden pålagt alle statens embedsmænd at rejse tiltale mod alle troldfolk og klienter, de måtte få kendskab til.”

Kan man finde heksene i kirkebøgerne?

Den anden dag blev jeg spurgt, om man kan finde heksenes død i kirkebøgerne? Nu er jeg jo ikke retshistoriker, så følgende hviler på et temmelig løst grundlag:

Bortset fra mennesker, der begik selvmord, skulle enhver begraves på sognets kirkegård (Danske Lov (DL) 6-6-21*). Mit bud er derfor, at kvinder dømt for trolddom findes i kirkebøgerne, men for at vi kan finde dem, kræver det, at præsten har noteret, at dette var en troldkvinde. Mørketallet er sikkert stort. Jeg er (vist) aldrig selv faldet over en troldkvinde. Det kan fx skyldes:

  1. Der var ingen troldkvinder
  2. Præsten skrev ikke, at der var tale om en troldkvinde og en hekseproces
  3. Kirkebøgerne påbegyndes i 1645, men det har taget mange år at implementere dem i hele landet, så man nåede det ikke, førend Christian den 4. døde og hekseprocesserne derfor aftog i antal
  4. Jeg er ikke god nok til at læse 1600-tallets gotisk

* DL 6-6-21: “Den, som sig selv ombringer, have sin Hovedlov forbrut til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller på Kirkegaard, med mindre hand giør det i Sygdom og Raseri.” Danske Lov var fra 1683.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Når vi nu er ved børnedødelighed

Oldefars døde spædbørn

Når vi nu er ved børnedødelighed

Jeg har så ofte tænkt på, at datidens mennesker, vel må have elsket deres børn lige så højt, som nutidens mennesker. Hvor skulle de ikke det? Det må have været frygteligt at bære så mange børn til graven.

I min database har jeg adskillige mænd, der bærer fx både kone, der døde i barselsseng, og et barn (enten dødfødt eller levende født) til graven den samme dag.

Selv i min tyske familie, før oldefar kommer til Danmark i 1890, begraves to af hans søstre samme dag den 25. juni 1866 på Allgemeiner Kirchhof i Frankfurt an der Oder. Den ene er seks år, den anden er ni år. Dødsårsagen er ved dem begge angivet til “Brechruhr”, som jeg har oversat til kolera. Kolera fik/får man typisk af snavset vand.

Oldefars tiende barn, Alf Stegemüller, døde, kun 10 eller 11 uger gammel, den 25. Sep. 1914 i Skodsborg, Søllerød Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Hvorfor nu det?

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1911-1923, KM, Døde – opslag: 30 af 252 opslag.

Jeg læste en utrolig spændende artikel i Ugeskrift for læger fra september 2024 af Signild Vallgårda, Professor emerita i folkesundhedsvidenskab, om børnedødelighed.

Titlen på artiklen er: “Da børnedødeligheden blev sjælden“. Hvis man kan lide tal i tabeller, er den ikke til at komme udenom. Artiklen kan være med til at fortælle om, hvorfor to af oldefars børn døde som ganske små.

Dødsattest for Alf Stegemüller

Artiklen inspirerede mig til at finde dødsattesten for efternøleren Alf, der først bliver født, efter familien er flyttet med hattefabrikken til Skodsborg. Alle de andre børn er født på Brede. Hvad kunne sådan en lille dreng dø af, når det nu ellers gik rigtig godt for familien? Oldefar var blandt de tyske mestre på Brede Klædefabrik. Familien var vist “pretty well of”.

Alf (1914 – 1914) var det andet døde barn. Det første var lille Rigmor Margrethe (1900 – 1900), der døde på Brede. De boede fx ikke i en bolig, hvor mange børn nemt smittede hinanden med luftvejssygdomme, fordi de delte seng. Eller egentlig ved jeg jo ikke, hvordan de boede … Det må jeg undersøge i al den litteratur, jeg har samlet om Brede Klædefabrik.

Efter at have fundet dødsattesten viste det sig, at Alf døde af “mavetarmkatarr” – Gastroenteritis. Dødstegnene er “Rigor og Hypostase”. Han dør altså ikke af en luftvejssygdom.

Kilde: ao.salldata. Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester for samtlige landsogne-1914-1915 – opslag: 693 af 1277.

Kilden er her.

Dødsattest for Rigmor Margrethe Stegemüller

Egentlig synes jeg, det er temmelig svært at finde rundt i dødsattesterne for Københavns Amt, idet de til tider synes smidt ind med en skovl. Og fordi det halve Sjælland er placeret i samme pakker.

Alfs dødsattest gav mig alligevel blod på tanden. Og ved et tilfælde dumpede jeg lige ned på Brede i Kgs. Lyngby, så jeg fandt faktisk også lille Rigmor Margrethe Stegemüller (1900 – 1900), der døde seks uger gammel den 7. september 1900, jfr. Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1898-1902, KM, Døde – opslag: 95 af 118 opslag.

Hun var oldefars 5. barn. Og også hun døde af mavekatar, og altså ingen luftvejssygdom. Gad vide om “mavekatar” var sådan en fællesbetegnelse, når lægen ikke gad skrive andet?

Kilde: ao.sallldata: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester-1897-1900 – opslag: 1216 af 1253 opslag.

Kilden er her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.