Tag Archive for: Historie

/0 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

En fantastisk tråd i AneEfterlysning

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Det er helt utroligt, når man får oprettet en tråd i Danske Slægtsforskeres forum, som folk af en eller anden årsag synes, det er interessant at åbne og at bidrage til.

Jeg ved ikke, hvad der gør et opslag indbydende, men jeg skrev: “Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København” som overskrift, hvorefter det er væltet ind med hjælp, forslag, kilder, viden, erfaring og alt det andet, man kan have brug for, når man er kørt fast i en ane. Min tråd er i skrivende stund vist 334 gange. Det er ikke så ringe.

Efter overskriften skrev jeg

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: “Firmaet C. Licht 1875-1925”, (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: “… Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718.”

Ikke fundet:
Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke “almindelige” kirkebøger med døde, kun registre)
Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver “I københavn” og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.

  1. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, hvis man skriver, hvad man allerede selv har forsøgt, og som andre derfor ikke behøver hverken at forsøge eller at foreslå.
  2. En anden fornemmelse er, at hvis man er flittig til at svare på alle de henvendelser, man får, er bidragyderne endnu mere flittige til at bistå.
    • Så bliver der en dialog, og så er det sjovt for alle, der er med.
  3. En tredje fornemmelse er, at hvis man ikke er bleg for at lægge de transskriptioner ud, man selv har forsøgt sig med, er de skarpe tydere mere end villige til at lave rettelser. Som eksempel kom vi i fællesskab frem til følgende (og mit eget udkast var alligevel ikke helt Ander And). Jeg synes altid, det er svært at lægge mine egne transskriptioner ud, for det kan være, jeg udstiller min egen uvidenhed?:

88. Bevilling at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur i Kiøben-
havn, hans Liig maa begraves om afte-
nen med mere frihed end Forordningen
tillader.

F.4 (betyder Frederik 4.)

G. A. V.* at Vi, efter allerunderdanigste (betyder “Giøre Alle Vitterligt”)
ansøgning og begiering, allernaadigst ha-
ve bevilget og tilladt, saa og hermed bevil-
ge og tillade, at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur her i Vores
Kongelig residentz Stad Kiøbenhafn, hans
Liig maa efter den Kongel. Forordning,
som om Liigs begravelser Anno 1682 al-
lernaadigst er udgangen, om aftenen
begraves, dog maa Liig Kisten med soert
Day* overtreckes og Sang Klockerne ved (måske skriver han Baj)
Liig begengelsen* lade sig høre en time over
den i bemelte Forordning tilladte tid, hvil-
ket Vores Politiemester til efterret-
ning strax skal kundgiøres. Givet etc.
Hafn: den 29 April 1718

Lidt royal har man vel lov at være

Jeg interesserer mig i virkeligheden ikke videre meget for konger og dronninger eller koblinger tilbage til Gorm den Gamle, for der er så lidt af det, der kan dokumenteres. Det svarer en smule til, at kan man påvise en linje tilbage til Lolland, tror alle, at man hører til “roepolakker”. Jeg er mere vant til bønder på den jyske hede og arbejdsmænd og indsiddere i Nørvang Herred. Dem kender jeg ud og ind.

Men der er intet, af det, vi har fundet frem her, der ikke kan dokumenteres via originale kilder. Der er simpelthen kilder på alt. Der er nul “hören sagen” – og så vil jeg meget gerne være med, og så er det sjovt.

Min biologiske 6*tipoldefar Henrich LICHT arbejdede ganske enkelt for Frederik den 4., der regerede fra 1699 til 1730 uden at være videre skarpsindig. Men der var jo ikke andre, og nu var det så hans tur …

Så vidt jeg kan se, har vi i fællesskab frembragt oplysninger om slægten LICHT, som ingen tidligere har fundet. Det er fedt!

Nye kilder og oprydning i links

I processen er jeg blevet præsenteret for nye kilder og mange ny links. Sædvanligvis plejede jeg bare at smide dem i en bunke, idet jeg tænkte, at jeg nok kunne finde dem igen. Nu blev det bare tydeligt. at der var så mange gode kilder, som jeg gerne ville kunne genfinde og at der ganske enkelt var behov for en oprydning.

Så jeg er vældig stolt af nu at kunne præsentere en form for orden, andre måske kan lade sig inspirere af.

Nu er alt over stregen de almindeligt forekommende søgemidler m.v., og det under stregen er alfabetiserede mapper, hvor også indholdet inde i selv mapperne er sorteret i alfabetisk orden. Eksemplet viser links i mappen “Lovgivning”, hvor der sikkert vil komme mange nye til.

Jeg håber, det vil fungere godt.

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Søren JENSEN SNEDKER blev far 15 gange …

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

På min lange, trange, pragtfulde vej med at rydde op i slægtsdata er jeg nået til en tre * tipoldefar Søren JENSEN SNEDKER (1763 – 1838), der blev far intet mindre end 15 gange med tre forskellige kvinder … så der er børn og ægtefæller nok at tage af.

Jeg er (heldigvis) kun nået til og med Mette Kjerstine SØRENSDATTER (1813 – 1897), men hun og manden blev også “gode”.

I dag har det bare trillet. Jeg har fundet nogle dødsfald, jeg ellers opgav for mange år siden. Nu er meget blevet så nemt. Men heldigvis er det ikke alt, der er nemt, for så ville det jo bare være at sidde og slå op og transskribere. Så ville der ikke være brug for logikken – og det er jo blandt andet den, der er sjov at bringe i spil, når puslespillet skal lægges.

Noget af det spændende ved slægtsforskning er også at sammenligne nutid med datid og at prøve at blive klogere på dem begge. Jeg stødte fx ind i denne konfirmationsindførsel for Søren JESPERSEN (1814 – 1874) fra 1830:

Viborg Amt, Houlbjerg Herred, Granslev Sogn, 1813-1842, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 7 af 12 opslag

1830 Konfirmerede i Granslev Kirke den 18 April – nr. 3. Søren Jespersen Wrangstrup. Fader Jesper Nielsen. 15½. Disse havde lært de befalede Lærebøger og havde megen Øvelse i Skrivning og Regning, samt viste Opmærksomhed, Flid og Sædelighed. Vaccineret: 1817.

Prøv at sammenligne indførslen med nutidens forhadte læringsmål. Det var noget andet børn/unge skulle lære, men der var da masser af mål for, hvad de skulle lære, og der var befalede lærebøger. Dog skrev forældre og lærere ikke sammen i det forhadte “Aula”.

Tolkninger skal ikke ligge i transskriptionerne

Jeg har opstillet nogle regler for mig selv. En af dem er, at jeg skriver kilderne af så nøjagtigt, jeg overhovedet kan i de dertil indrettede felter i mit slægtsprogram – og jeg bruger Legacy, da det arbejder formidabelt sammen med The Next Generation of Genealogy Sitebuildning (TNG). Og herudover orker jeg ikke at skifte program en gang mere, for der går altid noget tabt ved en konvertering. (Jeg startede med WinFamily, så Family Tree Maker, så Brother Keeper og nu bliver jeg vist, hvor jeg er, selvom Legacy ikke er ufejlbarligt).

Skulle du en dag beslutte dig for at lave en hjemmeside med TNG, giver jeg gerne en hånd med. Det er i virkelighed ganske simpelt, når du først har forstået idéen bag en database. Jeg har lavet en FAQ til TNG, der yder den første starthjælp.

Af og til falder jeg over, hvad jeg engang for mange år siden kopierede fra andre slægtsforskere, og der kan jeg se, at flere tolker inskriptionerne. Det, synes jeg, er forkert. Jeg er sikker på, at alle slægtsprogrammer rummer felter, hvor man kan skrive sine “romaner”, og det er fint, for det er jo at sætte “kød på slægten”, men giver man sig først til at fortolke kilderne i selve transskriptionerne, bliver det nemt noget værre rod: Om 10, 15 eller 20 år ved man ikke, hvad der stammer fra kilden, og hvad der er ens egen frie fantasi.

Helt banalt synes jeg fx ikke:

  • man må springe over at skrive navneordene med stort, hvis de altså er skrevet med stort i kilden,
  • man må ikke bruges apostrof-s, blot fordi man synes, det ser smart ud,
  • og man må ikke rette præstens/degnens stavefejl. Der skal stå “Ænkemand” eller “ung Karl Søren Sneker”, hvis han ikke stavede bedre. Eksemplerne stammer fra i dag.

Når jeg er i tvivl, om jeg læser korrekt sætter jeg et spørgsmålstegn i en parentes efter ordet fx “Nielsdatter(?)”. Kan jeg slet ikke få noget brugbart ud af det, sætter jeg tre underscores: ___. Så ved jeg da i hvert fald selv, hvad jeg mener.

En sjælden gravsten

Gravstenen fra Hvorslev Kirkegård på billedet herunder stammer fra Søren JENSEN SNEDKERs 15. barn Birthe Cathrine SØRENSDATTER (1828 – 1892).

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Auktion over Almisselem Giertrud Rasmusdatters Ejendele

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Jeg synes aldrig tidligere, jeg i kirkebøgerne er stødt på auktioner over almisselemmers ejendele. Men Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Magleby Sogn, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 56 ff. af 97 opslag vrimler med dem.

Det har vel næppe været en gejstlig foreteelse at holde auktioner over almisselemmers ejendele, så jeg forestiller mig, at det var fordi, præsten/degnen var den eneste, der kunne skrive nogenlunde. Hvad er din erfaring med sådant?

Auktionen finder sted den 31. januar 1821, samme dag som hun begraves. Hun blev kun 58 år og døde “i Hospitalet” den 27. januar. De har sørme haft travlt.

Giertrud Rasmusdatter hører ikke til i min slægt eller familie. Det er kun for sjov.

At transskribere ejendele

Jeg har ikke den store erfaring med at transskribere ejendele, så jeg er næsten bange for at stille mine manglende kompetencer til skue, men nu gør jeg det alligevel, fordi auktionen er et godt billede på det at gå gennem rummene sammen med en øvrighedsperson og lære bare lidt om det liv, et almisselem havde for 200 år siden.

Læg mærke til den nidkærhed hvormed selv den mindste lille ejendel registreres. Farver angives med akkuratesse, så man er helt sikker på, at vi nu får solgt den helt rigtige “Underdÿne” til den helt rigtige køber. Jeg tror, hun fik to ting med sig i graven: En Særk (nr. 23) og en rød Silke Hue (nr. 32). Det er tydeligt angivet, hvem der købte hvad for hvilket beløb. Hun ejede, hvad der kunne oplistes i 48 punkter, og så var der endda noget, der manglede (hvordan de så end kunne vide det? – Dette har Mia besvaret den 7. oktober. Der findes nemlig i kirkebogen tillige forudgående, nøjagtige/nidkære registreringer af hvert almisselems ejendele. Når vedkommende døde, og man sammenholdt de gl. lister med det, man fandt i boet, var det nemt at se, hvad der manglede).

Så er det alligevel bedre at være på kontanthjælp 200 år senere …

Måske kan vi blive klogere sammen? Hvis du har input, retter jeg efterhånden, som du sender dem ind.

Hun havde temmelig meget “Dito” og sengestedet var veludstyret, formentlig for at modstå vinterens kulde. De begynder i sovekammeret.

Auctions Beløbet – Efter afdøde Almisselem Giertrud Rasmusdatter – d. 31 Januar 1821

  1. En Blaastribed Underdÿne
  2. En Sortstribed Dito
  3. En hvid Vadmels Dito
  4. En Grønstribed Olmerdugs Overdÿne
  5. En Dito lang Hoved Pude
  6. 2 Blaastribede korte Dito
  7. 1 Par Blaarlærreds Lagener
  8. 1 Par gl. Dito Dito
  9. En halv Kiste med Hengelaas [skal måske forstås som en kiste i halv størrelse]
  10. Et grøn Vadmels Skjørt
  11. Et gl. Dito
  12. Et hvidt Dito
  13. Et stribed Dito
  14. En rød Vadmels Trøje
  15. En grøn Dito
  16. En grøn Bulle [formentlig en kort trøje uden ærmer]
  17. En rød Dito
  18. En hvid Vadmels Klokke
  19. Et blaatærnet Forklæde
  20. Et Dito Dito
  21. Et hvidt lærreds Dito
  22. Et Blaagarns Tørklæde – fandtes ikke
  23. 1 Særk – havde hun faaet med
  24. 1 Dito
  25. 1 Dito
  26. 2 hvide Halstørklæder – fandtes ikke
  27. 2 Dito Dito – fandtes ikke
  28. 2 Blaatærned Dito
  29. 3 ___ – 5 Liiv(?)
  30. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  31. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  32. En rød Silke Hue – med i Jorden
  33. En Kartuns dito
  34. En Winde Kurv
  35. En Halm Kurv
  36. Et par Strømper
  37. Et par gl. Tøfler og 1 par gl. Træskoe
  38. 2 Lærreds Poser
  39. En Jerngrÿde
  40. En Træspand
  41. En Malkebøtte
  42. 2 Jydepotter – er itu slagent
  43. 3 Leertalerkerner og 2 Trætalerkner
  44. En Pæleflaske 1 lille Leerpotte og 1 Skee – mangler
  45. En Tærskel og 1 Mangelholt [nok stokken til et manglebræt] – mangler
  46. En gl. Spinderok
  47. Et par Karter – mangler – Et Sengested
  48. Et gl. Bord.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Københavns Brand 1728 – del 2

Københavns Brand 1728 – del 2

Historiens vingesus mv.

Københavns Brand 1728 – del 2

Min ven Kenneth i Odense, der er dygtigere til gotisk end jeg, har transskriberet det sidste af inskriptionen om Københavns Brand i 1728. I den passage skriver pastor Sigvardt Lÿcke (som var født Ao 1680 på “Borringsholm”) faktisk om sine egne følelser for blandt andet det brændte bibliotek, som var enestående i Europa.

Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt.

Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes.

NB i Runde Kierke opbrændte Universitetets bibliotech, hvis lige iche var at finde i Europa. i vor frue Kierke opbrændte og Eet kostbar bibliotech, som for fattige Studentere var indrettet: paa Raadhuuset opbrændte utalige mange fattige börns börnepenge, disforuden opbrænte og paa Raadhuuset alle Kongernis Schillerier fra Kong Dan dend förste og til Kong Friderich dend fierde, huilke da (ulæseligt). Kongens Skillerier vare meget store, og stod rundt omkring paa raadhuuset, Gud hielpe mig at ieg skulde leve dend E…..lige tid at see dend dejlie stad i saa ÿnkelig En tilstand, og at f….. skrive for Effterkommerne om denne Æl…dighed (mener præsten mon “elendighed”?).

Det er næsten ikke til at forstå, at vi kan sidde hjemme 300 år senere og læse det på Rigsarkivets hjemmeside! Jeg synes, det er fantastisk.

Hård opdatering af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange grundlæggende ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer og knoklede løs i 2 – 3 dage, men nu er jeg vist igennem det, og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting. Der er heldigvis et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan bare være svært, da vi er så mange nationaliteter med mange forskellige modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Gennemgangen/perfektioneringen af slægtsfilen

Jeg har nu gennemgået 401 personers data svarende til 8,3 pct. Der er lang vej endnu, for lige p.t. har jeg 4.804 personer. De nyeste måske 2-300 lever dog op til min nutidige valgte standard. Formålet med gennemgangen er ikke at tilføje nye personer, men af og til er det ikke til at undgå, fx fordi det er tydeligt, at der er flere vielser, men jeg kun har noteret en. Så uundgåeligt har jeg tilføjet 35 nye personer indtil nu.

4.804 er ikke ret mange, når jeg sammenligner mig med andre og når jeg tænker på, at jeg har arbejdet med det i 20 år. Jeg bilder mig dog ind, at mine data er veldokumenterede og at der er kilder på (næsten) alt. Herudover gør jeg en del ud af at fremlægge mine diskussioner med mig selv og logiske følgeslutninger fx følgende om en 6 * tipoldemor ved navn Inger Hansdatter, født ca. 1675 i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt:

“Tvivl om dødsfaldet

Hvis dødsfaldet er korrekt, skal hun være gift igen efter Jens Hansens død i 1720, jfr.: “1747 nr. 11. d 26 Sept. blev Dend gl Jens Isaachsens Enke fra Bunderup begraven.”

Ægtefællen skal hedde Jens Isaachsen. Dette ægteskab kan jeg ikke finde i Ude Sundby 1720 – 1729. Er dødsfaldet så forkert?

11/1-2023
HBS”

Jeg ville ønske, at alle slægtsforskere offentliggjorde deres tvivl, logiske følgeslutninger, resultatløse søgninger og formodninger samt angav kilder til kendsgerninger. Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være. Billedet nederst skal illustrere, at man som slægtsforsker har behov for begge hjerne halvdele: både den logiske og den kreative tænkning.

I aftes sad jeg med fine oplysninger om skifter, ejerforhold til gårde, aftægtskontrakter mv. Alt sammen i 1600-tallet. Jeg fik oplysningerne for mange, mange år siden af en seriøs forsker, jeg havde tillid til. Desværre har jeg ikke noteret hvem! Pokkers også. Nu har jeg simpelthen skrevet under disse noter, at jeg modtog dem fra en seriøs forsker, men desværre ikke har noteret hvem.

(U-)frivillige pauser

Grundet sygdom var der nogle år (jeg husker ikke hvor mange), hvor jeg var nødt til at holde pause, for jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fordi jeg var for hårdt ramt på kognitive funktioner så som hukommelse, overblik og koncentration. Og så kan man ikke slægtsforske.

Derudover brugte jeg meget tid på projektet med Nygårds Sedler og på Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Så det er nok derfor, jeg ikke en gang har 5.000 personer. Den dag, jeg rammer dette antal, holder jeg en lille digital fest online.

Stor (og hård) opdatering af TNG

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer, knoklede løs i 2 – 3 dage, fordi der var et par fejl i selve programmet, men nu er jeg vist igennem det og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting.

Der er et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan være svært, da vi er så mange nationaliteter med lige så mange modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig dygtige, søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Københavns Brand 1728 – del 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.