TNG-kursus: God forberedelse smitter måske af på deltagerne?
Slides til kurset i TNG
TNG-kursus: God forberedelse smitter måske af på deltagerne?
God undervisning kræver mere end bare viden – det kræver forberedelse. Forud for TNG-kurset i Greve har jeg brugt en del tid på at gentænke slides, handouts og struktur, så deltagerne får både overblik, forståelse og noget konkret at arbejde videre med derhjemme.
Opdatering mandag den 19. januar: der er desværre ikke flere ledige pladser.
Jeg har brugt hele dagen på at forberede nye slides til kurset i TNG, der afholdes tre mandage i Greve. Det bliver den 26. januar, den 9. februar og den 23. februar fra kl. 16:00 til 20:00. Vi har i alt 12 timer, og det er fint. Prisen er 150 kr. i alt. Beløbet dækker kaffe og kage.
Selv skal jeg ikke have noget for det. Slægtsforskere hjælper gratis hinanden med det, vi er gode til, og jeg kan noget med TNG, idet jeg har brugt det siden 2012.
De faciliteter, der har kunnet skaffes (mødelokale m.v.), kan kun fås de tre mandage med 14 dages mellemrum, og det åbner nye muligheder men også udfordringer. En af dem er: har de glemt det hele siden sidst?
Derfor er der vigtige ting, jeg gentager flere gange (backup …), og selvfølgelig vil jeg også gerne høre, om de har været hjemme og og prøve det lærte? Og hvordan gik det?
Og derfor har jeg også udarbejdet dette “hand out”, som jeg har printet, så hver deltager får et eksemplar i hånden. Min lille laserprinter har været på overarbejde.
Det er med vilje, at der er stort set blanke sider, da de er til egne noter undervejs. Dokumentet kan være en støtte ved hjemmearbejdet sådan lidt a la “Hvad var det nu, hun sagde?”
TNG_handout_komplet_3x4_timer_rev4Først overblik og forståelse – siden detaljer
Jeg har lagt vægt på at give deltagerne en rigtig god forståelse for, hvordan TNG arbejder, for har man den, er man allerede halvvejs, og så er der ingen hokus pokus. Der er selvfølgelig en læreproces, som fordrer lidt arbejde, for det er kun nullermænd, der kommer af sig selv.
Først leverer jeg overblik og dernæst detaljer:
- Hvad er en database, og hvor gemmes data?
- Hvad er et webhotel og min anbefaling af cHosting
- Hvad er et domæne, og hvordan får man fat i et?
- Hvordan bærer man sig ad med at få transporteret sine “ting” fra computeren på skrivebordet og til domænet/hjemmesiden?
- Og andre emner deltagerne måske har undret sig over.
Overvejelser bag slideshowet
Hvis du kigger det følgende slideshow igennem, vil du måske lægge mærke til, at nogle budskaber er meget korte. Jeg siger meget mere.
Det skyldes, at jeg selv hader at deltage på et kursus, hvor underviseren bare står og læser op fra en PowerPoint. Jamen det kan jeg jo selv læse mig til. PowerPoints notefunktion er rigtig smart. Der kan man skrive alt det, der er vigtigt at få sagt og som understøtter det, der står på sliden. Noterne kan printes ud, så man har sliden i lille version for oven på papiret og så noterne neden under. Det medfører, at man har øjenkontakt med deltagerne i stedet for at stå med ryggen til dem.
Hvor der er figurer, der understøtter de vigtigste budskaber, har jeg med vilje valgt farver med høj kontrast, for mange slægtsforskere er ældre mennesker, som måske ikke ser helt godt mere.
Der er intet, der kommer farende eller flyvende ind fra nogen retninger, og der er ingen smarte musemarkører el.lign. Den slags flytter fokus fra de budskaber, jeg gerne vil have frem, og hvor det vigtigste er: “Det er ikke svært”. I det hele taget er slideshowet stokkonservativt og udnytter slet ikke alt det sjove, som PowerPoint kan, men man skal kende sin målgruppe, og det tror jeg, jeg gør.
Jeg har sendt det i en engelsk version til Darrin, der udvikler TNG, og spurgt ham om, der er fejl eller mangler. Det mente han ikke.
TNG_kursus_3_gange_4_timer_slidesHvad skal jeg huske at medbringe
Jeg fortalte ChatGPT, at jeg gerne ville have en liste over de ting, jeg skal huske at pakke og medbringe. Og også om der var andre ting, jeg skulle huske.
Det kom der følgende ud af. I hånden har jeg tilføjet, at jeg skal medbringe en opdateret version af Legacy med friske data, og at siden med test-tng-data skal være fuldt opdateret. Det giver ro i maven, når der er styr på det.
Og jeg har lidt over en uge til at komme i tanke om, hvad der evt. måtte mangle – og finde ud af, hvordan jeg kommer til Greve i god tid.
Det kan ikke gå helt galt.
TNG_underviser_tjeklisteHar du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!


Stegemüller


Jeg er interesseret, har kun lige snust til TNG
@ Bruno
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Vi har i alt to ledige pladser, og du er meget velkommen til at optage en af dem, hvis du ud fra slideshowet vurderer, at det er noget for dig. Det er først til mølle-princippet. Giv mig besked her, så formidler jeg kontakten til arrangørerne.
Jeg er meget interesseret, men er lidt i tvivl om du henvender dig til helt nye TNG brugere, eller om du også strør dine guldkorn over en nybegynder i TNG, som mig?
@ Niels-Henrik
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg er lige på vej ud af døren. Jeg vender tilbage i aften, når jeg er hjemme igen.
@ Niels-Henrik
Jeg kan lige nå dig i toget.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare dig, men jeg vil forsøge at favne alle. Og meget afhænger jo af, hvem deltagerne er, og hvilke erfaringer de har. Jeg tror dog, du vil finde svaret, hvis du omhyggeligt læser det indlejrede slideshow igennem. Der kan du se, hvad kurset vil indeholde.
Jeg håber, dette besvarer dit spørgsmål.
Jeg vil meget gerne deltage
Håber at der fortsat er plads
@ Niels-Henrik
Tak skal du have. Du kom først. Jeg skriver til arrangørerne og videregiver din mailadresse.
Vi ses på mandag kl. 16:00.
Det skal nok blive godt.
@ Jørgen
Tak skal du have.