Når slægterne mødes

En venlig medarbejder i journalarkivet

Min biologiske slægt møder adoptivslægten

Når slægterne mødesDet er helt vildt, og det sker vist ikke ret tit, at den biologiske slægt møder adoptivslægten, men et sådant pudsigt sammenfald har jeg fundet:

I disse dage roder jeg med direkte aner i min biologiske slægt. I januar 1904 (Maribo amt, Fuglse Herred, Rødby Sogn, 1903-1913, opslag 88 af 378 opslag), bliver Vilhelmine STOLLESEN (Født TØMMESEN) døbt af kapellan Sevaldsen. Hun er min biologiske oldemors brors første kone. Ægteskabet holder kun tre år, før de bliver skilt ved bevilling.

Kapellan Sevaldsen er lig Jens Christian SEVALDSEN (1870 – 1956), der i maj 1915 bliver provst for Vennebjerg Herred i Hjørring Amt og livet igennem fungerer som sognepræst for Hjørring Sogn.

Han hører til i min adoptivfamilie og slægtskabet er vist grafisk her.

Det er lidt langt ude 🙂 TNG fortæller: “Hanne B. STEGEMÜLLER er 3 x kusine 3 gange forskudt til hustru til Jens Christian SEVALDSEN”, men grafikken er egentlig ret flot.

Når man har to familier

Det er skønt at have to familier, man helt legalt kan arbejde med. Den eneste ulempe er, at i den biologiske familie har jeg kun de nøgne facts, som måske bliver lidt kedsommelige. Der er ingen fortællinger at verificere, billeder at nyde eller lignende.