Kilder, kilder, kilder, kilder

Kilder

Sig mig lige om kilderne er hemmelige

Jeg undrer mig over, at mange slægtsforskere ikke angiver deres kilder. Det nedsætter troværdigheden af ellers fine oplysninger.

  • Hvad kan grunden være?
  • Hvorfor lægger man udokumenterede oplysninger på sin hjemmeside eller i  en af de store – typisk amerikanske – databaser?

En fremragende database – uden kilder

Jeg har fundet en fremragende database med mange fornemme indgange til min biologiske slægt herunder min biologiske fars navn (jeg kendte det i forvejen), men databasen rummer ikke en eneste kildeangivelse, selvom der er registreret mere end 204.000 personer… Til sammenligning har jeg selv registreret lidt over 4.400 personer. Jeg har aldrig forsøgt at samle et enormt stort antal personer men koncentreret mig om at fortælle historierne. Stamdata skal være korrekte, men de er bare en forudsætning for at fortælle historierne. Jeg forstår overhovedet ikke dem, der samler over fx 100.000 personer. Hvad vil de med dem?

Jeg har skrevet til ejeren af databasen med min fars navn og spurgt, hvad hans kilder til oplysningen er og hvilken relation, han har til ham. Desværre har jeg ikke fået svar. Det ville ellers være utrolig spændende, at komme nærmere på ham.

Oplysningerne i databasen er rigtige. Med udgangspunkt i den har jeg kunnet gå til de originale kilder og få informationerne verificeret. Det har givet adskillige gode timer. Således er jeg blevet meget klogere på min biologiske fars side.

De manglende kilder er ikke noget problem, så længe vi er i fortiden, for der kan jeg jo bare selv kontrollere oplysningerne, hvilket jeg gør under alle omstændigheder, men hvis der fx er tale om dødsfald efter ca. 1960/70, er det umuligt at verificere dem på nuværende tidspunkt og derfor vil jeg ikke bruge dem direkte i min egen slægtsfil. Jeg har fundet en mellemløsning: jeg skiver oplysningen i notefeltet, men angiver at det er usikkert, da der mangler kilder. Så har jeg oplysningen og kan verificere den, når de relevante kirkebøger engang bliver tilgængelige, men den “forurener” ikke databasen.

Det er blevet så nemt at angive kilder

Da jeg startede for 18 år siden, var jeg selv ikke omhyggelig nok med at angive kilderne; det gælder fx angivelser af nyere dødsfald, hvor kommer billederne fra, hvornår holdt jeg et interview med en slægtning osv. Det svider til mig selv nu og jeg ærgrer mig gul og grøn. Men der er ikke noget at gøre ved det andet end at forsøge at samle op på det – og det er grunden til, jeg på et tidspunkt vil gennemgå Legacy-filen fra A til Å og perfektionere det, jeg allerede har fremfor at finde nyt. Det vil tage flere år, men så hænger jeg da ikke på gadehjørnerne så længe 🙂

Jeg mangler ikke angivelser af kirkebøger og folketællinger. De er angivet, men de er fra tiden med mikrokort, altså nærmest forhistorisk tid, men de skulle være gode nok. Jeg havde eget mikrokortapparat og brugte mange penge på mikrokort. Meget er forandret og det er dejligt. Jeg gav både mikrokortapparatet og mikrokortene væk for snart en del år siden.

Nu om dage er det blevet så nemt. Man kan sidde hjemme og angive kilder fx sådan:

AO Salldata – KB, “Kirkebog”. Reg. dato: 3 Sep. 2021, Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Hans, 1729-1756, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 143 af 297 opslag. Udarb. dato: 9 Sep. 2021. No. 2. Copulerede d 1te Dec: 1738. Torsdagen den 23de Octobr. hafde hæderlige og velagtbare Mand Hans Pedersen hands Kongel. Maytets., Skoele Holder udi Hunderup Skoele Troelovelse med ærlige og Gudelskende Pige Bodil Jespersdatter Bolter. Forloverne vare for ham Jochim Henric Foss, og for hende Madz Jespersen Bolter. Og Vidner velbemeldte Forlovere, at indbemeldte mands tilstand for hands mange smaae og uopfødte Börn icke tillod ham længere at sid(d)e ugift.

Jeg lægger det hele i TNG, så kan brugerne selv vurdere kvaliteten og evt. komme videre med deres egne undersøgelser.

Når jeg søger med Google efter indgange til en person, er jeg for længst holdt op med at klikke på resultater fra fx geni.com, da de altid er uden kilder, man skal til lommerne, hvis man vil vide mere, forskeren er anonym og det er tydeligt, at folk skriver af efter hinanden, da de samme fejl går igen og igen. Ingen synes at verificere deres oplysninger. Det fatter jeg ikke.

Ikke at finde noget er også et fund

Som noget nyt er jeg begyndt at angive, hvor og hvornår jeg har ledt efter en begivenhed og ikke fundet den, for det er også et resultat. Det kan fx se sådan ud:

10/9-2021: Ledt efter dåben
Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Knud, 1698-1741, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 240 til og med 253 af 451 opslag (1730 – 1732). Efterset to gange. Ikke fundet.

Så behøver hverken jeg selv eller andre at lede det samme sted igen.

6 Svar
  1. Kenneth
    Kenneth siger:

    Hej Hanne!
    Jeg fatter heller ikke et kuk af, at kilderne simpelthen ikke er oplyst flere/mange steder. Indrømmet: i de første år, hvor jeg slægtsforskede (startede som 19-årig i 1982), angav jeg heller ikke kilder – i alt fald ikke i specielt stort omfang.

    En af mine nu afdøde slægtsforskervenner brugte FamilySearch til dele af sin slægtsforskning. På sin kones side, fortalte han, fandt han netop dér en spændende slægtsliste, som skænkede hende mange nye aner – men hvad skete der så? Jo, ældste generation i denne slægt var ingen ringere end Thor i Valhalla og hustru Sif … Ja, sådan en slægtstavle kan man da tage alvorligt, ikke (“med løg på”).

    Selv stammer jeg fra en spændende slægt i det gamle Koldinghus amt: Buch, hvoraf der var flere selvejere og storbønder. Da jeg fik internet (i 2001), kom jeg i kontakt med et forum, der netop bragte nyt om & diskuterede personer med navnet Buch. Et par år før fik jeg brev fra en god ven om, at en af mine fjerne Buch-aner, Knud Jepsen Buch på “Nagbølgård” i Nagbøl, Skanderup sogn ved Kolding, skulle være svoger til en Niels Mogensen Lange fra “Hennegård” i Vestjylland. Samme Niels var så søn af lensmand Mogens Nielsen Lange smst., som jeg i flere år regnede med måtte være min 14 x tipoldefar. I ovennævnte Buch-forum diskuteredes også dette spørgsmål/denne problemstilling & teori. Ingen aner, hvordan ideen om svogerskabet opstod – eller hvorfra den kommer. En ældre forsker i slægten fortalte, at han havde ”forlist et notat” om det påståede svogerskab – det kunne vi jo ikke rigtig bruge til noget. Ingen kilder kunne bekræfte forbindelsen. Så selv valgte jeg simpelthen at slette slægten Lange med tilhørende grene fra min anetavle. Hvilket jeg så også senere har fortalt andre slægtsforskere med interesse i/afstamning fra Buch’erne.

    M.h.t. dette at angive, hvor man har søgt og hvornår, holder jeg helt med dig 😉. Dette gør jeg også selv, så evt. fremtidige forskere i de samme personer ikke behøver at ulejlige sig/spilde tiden med at søge forgæves.

    MVH
    Kenneth

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Hej Kenneth

      Det er nok sådan med kilderne, at man først skal erfare, hvor hamrende irriterende det er, når de mangler, både når de mangler hos andre og hos en selv – også selvom man på forhånd har læst, at man skal skrive alt ned. Nåh, der er ikke noget at gøre ved, at jeg ikke har været omhyggelig nok, jeg må rette op på det, når jeg finder det, der mangler, og så har jeg selvfølgelig glæden ved at lede en gang mere 🙂

      Tænk at nedstamme fra Thor og Sif. Så er der noget at gå i gang med…

      Jeg havde også slettet den ubekræftede forbindelse om svogerskabet. Jeg vil ganske enkelt ikke have ting, jeg ikke kan dokumentere. For det første for ikke at vildlede mig selv, men også fordi jeg gerne vil fremstå som en seriøs slægtsforsker overfor dem, der finder min hjemmeside. Det gør selvfølgelig, at jeg ikke har et ret stort antal personer, men det generer mig nu ikke. Hellere lidt men godt!

      Det er først for nylig, jeg er begyndt at angive mine ikke-fund, og det fungerer faktisk ret godt. Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at jeg ikke fik den (indlysende) idé for bare 10 år siden. Men sådan er der så meget.

      Hav en god aften.

      Hilsen
      Hanne

      Svar
  2. Mia Gerdrup
    Mia Gerdrup siger:

    Hvor er jeg dog enig med dig – både omkring ungdommens slægtsforskning contra manglende kilder. Og om de store udenlandske databasers manglende kildeangivelser.
    Jeg har en stor database om min egen slægt og gamle Bogø-slægter.
    Da jeg blev pensioneret forærede jeg mig selv et abonnement på MyHeritage. Lad mig straks sige at jeg har stor glæde af det, men de der manglende kilder!!!
    Og manglende respons, når man kontakter ejerne af et stamtræ. Grrrrrr…..
    Jeg har i mange år heldigvis haft en god mentor i form af en god veninde og hun lærte mig betydningen af kilder. Jeg kan i mine optegnelser i Legacy tydeligt se, hvilke oplysninger der er meget gamle, dvs at de er uden ordentlig kildeangivelse. Jeg skrev dengang eks. “Bogø Kirkebog” – slut og ikke mere.
    Heldigvis bliver man klogere og jeg er også jævnligt i gang med at rette op på fortidens synder.
    Jeg ved ikke hvad man skal gøre ved de udenlandske databaser – Ancestry, Geni, MyHeritage – for at få kilderne med. Jeg lægger en del på MyHeritage, men skriver heller ikke kilder. Hvis man vil have kilderne med, så skal de noteres i “bemærkninger”. Systemet er simpelthen ikke indrettet til at kilderne skal med!!!
    Jeg har dog stor fornøjelse af at bruge MyHeritage, da jeg af og til finder ny indgange, som dog kræver en masse kontrol.
    Din ide med at notere, hvor og hvornår man har ledt efter data, er genial og den tager jeg straks til mig 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Tak for din gode kommentar! Jeg har været til ECT, så derfor får du en lidt sen replik.

      Jeg forærede også på et tidspunkt mig selv et abonnement på en af de udenlandske databaser, husker ikke hvilken, men jeg opsagde det med det samme (og havde spildt en masse penge, for det er jo ikke billigt), for jeg syntes ikke, jeg fandt noget af kvalitet, der kunne bringe mig videre. Det er da helt ufatteligt, at de der store systemer ikke er indrettede til kildeangivelser. Det begriber jeg ikke.

      En ting, der også irriterede mig grænseløst, var, at så mange “forskere” optræder anonymt.

      Ja ja – jeg har skam også en masse elendige kildeangivelser fra da jeg startede for mange år siden. Fx roder jeg p.t. med min biologiske fars familie, og ved flere af hans søskende har jeg noteret, hvor de bor i 1963, men ikke nævnt et ord om, hvor jeg har det fra. Jeg er født i 1963, så jeg gætter på, det kommer fra min adoptionssag, men sikker er jeg ikke. Det er lidt træls og øv.

      Det glæder mig, du kan bruge idéen om ikke-fundene. Du tager bare, hvad du kan bruge.

      Jeg kan ikke huske, om vi har udvekslet data før, men jeg sender på en mail, hvad jeg har fra Bogø. Det kan være, der er noget, du kan bruge. Det er vist fra min spæde start, så kilderne er sikkert ringe 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *