,

Kursus i TNG afholdes Greve, og ChatGPT leverer struktur til materiale

AI hjælper med forberedelse

Kursus i TNG afholdes i Greve, og ChatGPT leverer struktur til materiale

Hvordan forbereder man et kursus, når rammerne ændrer sig undervejs? I forbindelse med et TNG-kursus i Greve har ChatGPT vist sig som en overraskende stærk sparringspartner, når det handler om struktur, overblik og pædagogisk planlægning – uden at overtage indholdet.

Det er endelig lykkedes at stable et TNG-kursus på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Kort fortalt er det et program, du kan bruge til at vise dine slægtsdata på din hjemmeside uden at kunne programmere. Det er meget nemmere og hurtigere end at lære gotisk

Mit vigtigste budskab vil være: Det er ikke svært, og det forudsætter ikke andre kompetencer end dem, du allerede har fra din slægtsforskning.

Forudsætninger

  • Tålmodighed
  • Logisk sans
  • Lyst til at lære nyt

Kursusdatoer

Kurset afholdes tre onsdage i Greve Medborgerhus (26. januar, 9. februar og 23. februar. Hver gang fra 16:00 til 20:00). Du er også velkommen.

Pris: 150 kr. i alt.

Medarrangør er “Interesseklubben for slægtshistorie” i Greve.

Det skulle oprindeligt være afholdt som et weekendkursus, men det lykkedes ikke at samle deltagere nok.

Nu bliver jeg nødt til at lave strukturen om og tilpasse mine slides. Jeg bad ChatGPT om at lave udkast til disposition, så det bliver tydeligt for deltagerne, hvad de går ind til. Robotten har tidligere hjulpet med at lave de oprindelige slides og den kender TNG. Derfor havde den tilstrækkelig viden til at kunne lave følgende udkast:

TNG_kursus_disposition_3x4_timer_rev2

Både ChatGPT og jeg er vilde med struktur

Når jeg selv deltager på et kursus, foretrækker jeg at oplægsholderen:

  • Leverer overblik først – detaljer senere. Ellers mangler konteksten
  • Er ankommet tids nok til, at teknikken er klar (PC’en virker, der er logget ind hist og pist, lyset er dæmpet osv.)
  • Har “ro i hovedet”
  • Har forberedt udleveringsark, så jeg får noget konkret med hjem

Når jeg selv har det sådan, er jeg muligvis ikke den eneste, og måske kommer der en eller flere som mig til Greve?

Der er meget en robot ikke kan, hvilket får nogle til at mene at kunstig intelligens er ubrugeligt, og at “eksplosionen”, vi mærker lige nu, bare er en “boble”, der kan punkteres i løbet af ingen tid.

Jeg har ingen forstand på fremtiden, på “bobler” eller lignende, men jeg er imponeret af, hvor dygtig ChatGPT er til at hjælpe mig med overblik og struktur. Når mødestrukturen er fuldkommen ændret, fx det forhold at der går 14 dage mellem kursusdagene, er det vigtigt, at der bruges tid på opsummeringer siden sidst.

Herudover har nogle deltagere måske være hjemme at tage de første skridt og ankommer nu med rygsækken fyldt med spørgsmål, undren og “det virker ikke”.

Jeg har bedt ChatGPT om hjælp til at tage de oprindelige slides og komme med forslag til, hvordan jeg bytter dem rundt, og tilføjer nye, der tager udgangspunkt i, at der er gået lang tid siden sidst, og at det er naturligt, at noget er glemt. Den er vanvittigt dygtig til at skabe struktur, og jeg elsker struktur.

ChatGPT og jeg har et fornemt samarbejde

Jeg har valgt at abonnere på betalingsversionen. Det medfører mange fordele, blandt andet at tråde/chats gemmes, og at man kan vende tilbage til et tidligere emne. I mit eksempel kunne robotten tage udgangspunkt i “samtalen” fra november om de første udkast og så bare bygge videre på den. Jeg skulle ikke begynde forfra med at spørge, om den kendte TNG, fortælle om at jeg skal afholde et kursus osv.

Jeg har sparer meget tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Jytte Pedersen
    Jytte Pedersen siger:

    PS Jeg kan sætte flueben i at have læst cookie—–osv, men afkrydsningsfeltet for : Jeg vil gerne have nyhedsbrev …., kan jeg ikke få lov til at sætte sætte flueben i -McAffee har ikke blokeret så vidt jeg kan se.??

    Svar
  2. Jytte Pedersen
    Jytte Pedersen siger:

    Jeg glæder mig til kurset.
    1. Et eller andet sted er jeg faldt over, at man inde fra en WordPress hjemmeside kan linke til ens TNG database/hjemmesider. Er det noget du kommer ind på?
    2. Som jeg forstår det, betaler man for 1 database i TNG, dvs. når jeg, der hidtil har opereret med 3 databaser (forskellige grene af ens aner og ægtefælles ditto), så vil det koste 3 “abonnementer” at bruge TNG på den måde? Ergo det vil være en fordel at lægge mine 3 databaser fra BrothersKeeper sammen til 1.
    3. Simply.com’s billigste pakke opererer med mulighed for 2 databaser. Antager at WordPress lægger beslag på den ene- så TNG må kunne bruge den anden ? Det ved jeg ikke om du har viden om?

    Hilsen Jytte

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jytte

      Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      1) Jo du kan da altid placere links

      2) Nej, du betaler ikke for en database, når du køber TNG. Der betaler du for “pakken” – herefter køber du et webhotel, og der opretter du en database.

      3) Lad os tale om det.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak skal du have. Jeg vil gøre mit bedste for at gøre det spiseligt som muligt.

      Mit vigtigste budskab vil være: Det er ikke svært, og det forudsætter ikke andre kompetencer, end dem du allerede har fra din slægtsforskning.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *