Barnelig i mose 1854 – Det kongelige Sundhedskollegiums Forhandlinger i Aaret 1854
En kvindes kamp mod bødlen
Indholdsfortegnelse
I 470, en Sag betræffende Arrestantinden B. S.’s Barnefødsel i Dølgsmaal, begjerede en Amtmand Kollegiets Betænkning med Hensyn til følgende Spørgsmaal:
1) Om Barnet efter de Oplysninger, som indeholdes i det af Distriktslægen afgivne visum repertum, kan antages at have været fuldbaaret;
2) om den Omstændighed, at Arrestantinden ifølge den af hende givne Forklaring har overrevet Navlestrængen, uden at denne derefter er bleven underbunden, kan have bevirket eller i alt Fald medvirket til Barnets Død, hvis dette har levet efter Fødselen;
3) om det er sandsynligt, at Barnet kan være levende født, naar Arrestantindens Forklaring om, ei at have mærket Bevægelse af Fosteret de sidste 14 Dage før Fødselen, maatte forudsættes at medføre Sandhed.
I en tør Mose paa Gaardmand L. J.’s Lod i O. fandtes den 2den August 1854 liggende i det høie Græs et forraadnet Lig af et Foster, som ved den herover anstillede Undersøgelse opdagedes at være født i Dølgsmaal af det 30 Aar gamle Fruentimmer, Arrestantinden B. S. De nærmere Omstændigheder herved ere efter hendes egen Angivelse følgende. Barnet fødtes den 23de Juli om Formiddagen Kl. 9, medens hun laae i Sengen. Da hun mærkede, at Fosteret skød sig frem gjennem Fødselsdelene, hjalp hun til med Hænderne for at bringe det frem. Navlesnoren rykkede hun over og underbandt den ikke, men bemærkede ikke, at nogen Forblødning fandt Sted gjennem samme. Strax efter at Barnet var født, tog hun det op til sig, for at undersøge, om der var Liv i det, men iagttog hverken Bevægelse eller noget andet Livstegn hos det. Hun beholdt det hos sig i sin Arm, og det laae ikke saaledes tildækket af Dynen, at det jo kunde have draget Veiret, dersom det havde været levende. Paa denne Maade blev hun liggende indtil om Aftenen, da hun stod op og bar Barnet, indsvøbt i et Forklæde, ud til den ommeldte Mose, hvor hun lagde det ned i Græsset. Det havde været hendes Agt at gaae tilbage og hente en Spade, for at faae nogen Jord kastet over det; men da hun, ved at gaae fra Mosen i Afstand saae Nogen komme, turde hun ikke vende tilbage, og har senere heller ikke dristet sig til at gaae derhen. Om Barnet har været fuldbaaret eller ei, har hun ikke kunnet angive, da hun ikke kan sige, naar det Samleie har fundet Sted, af hvilket det er en Frugt. I de sidste 14 Dage før Fødselen paastaaer hun ikke at have mærket nogen Fosterbevægelse.
Distriktslæge * har foretaget Synsforretning over Liget den 3die August. Liget var af Qvindekjønnet, kulsort, overstænket med Spy og i en saa forraadnet Tilstand, at det næsten var ukjendeligt, især dets Hoved og Overkrop. Fosteret saae ud til at have været fuldbaaret. Det havde en Længde af 3½ Qvarteer; Negle og Hovedhaar kunde ikke bedømmes; Laarene var tykke og fyldige og de mest kjendelige Dele af Fosteret. Begge Armene med Skulderbladene vare afrevne; en Deel af Nøglebenet hang brukket endnu ved Barnet. Hele Hudbedækningen paa Hals og Bryst og næsten ned til Navlen var afskrællet, saa at man kunde se de blottede Ribben, og en Deel af høire Lunge laae sort og luftsvangret af Forraadnelsen, udreven af sin Hulhed. Disse betydelige Læsioner antages at være frembragte af et eller andet Dyr, som formeentligen har afædt de manglende Dele. Da en Lungeprøve paa Grund af Ligets høist forraadnede Tilstand ansaaes for ikke at lede til noget Resultat med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Barnet var født levende og havde aandet, foretoges ingen Obduktion af samme.
ad 1) Endskjøndt de af Distriktslægen anførte Oplysninger om Fosterets Udviklingsgrad ere altfor ufuldstændige til deraf med Bestemthed at skjønne, om det har været fuldbaaret, er det dog, ifølge den opgivne Længde af 3½ Qvarteer, sandsynligt, at Fosteret enten har været fuldbaaret eller nærved at være det.
ad 2) Det er ikke sandsynligt, at Forsømmelse af Navlestrængens Underbinding har medvirket til Barnets Død, dersom det har levet efter Fødselen.
ad 3) Om det endog forholder sig rigtigt, som af Arrestantinden angivet, at hun i de sidste 14 Dage før Fødselen ikke har mærket Bevægelse af Fosteret, kan deraf dog ikke sluttes, at Fosteret har været dødt før Fødselen.
Nyeste kommentarer