Barnelig i mose 1854 – Dragsholm Birks Dom 20. december 1854
En kvindes kamp mod bødlen
Indholdsfortegnelse
Onsdagen d. 20de December 1854.
Ifølge Holbeks Amts Ordre af 13de November dette Aar actioneres under nærværende Sag Arrestantinden Bodil Sørensdatter og Gaardmand Lars Larsen af Overbye, begge langt over criminel Lavalder, og ikke førhen tiltalte eller straffede, for at have gjort sig skyldige Førstnævnte i Barnefødsel i Dølgsmaal eller dog uforsvarlig Omgang med sit Foster og Sidstnævnte i Hoer samt i at have overtalt bemeldte Arrestantinde til at fordølge sit svangerskab, og i det Hele ved sit Forhold været en stærkt medvirkende Aarsag til at hun har begaaet den Forbrydelse, for hvilken hun tiltales.
Sagens factiske Omstændigheder ere følgende. Efterat det den 3die August d. A. om Formiddagen for Politidommeren var blevet anmeldt, at der den foregaaende Dag var fundet Liget af et nyfødt Pigebarn i en Græsmose paa Gaardmand Lars Jensens Lod i Overbye begav Dommeren med Districtslægen sig fornævnte Dags Eftermiddag til Stedet for at paabegynde Undersøgelse. Liget af Barnet, der efter Ordre var henbragt til Lars Jensens Gaard blev af districtslægen synet, men befandtes ifølge det af ham afgivne under Sagen fremlagte visum repertum (forklaring: oversigt over det fundne) foruden at være stærkt læderet, idet navnlig begge armene var borte hvilken Læsion syntes at være bevirket ved vilde Dyr, i en saa høi Grad forraadnet og opløst Tilstand, at en Lungeprøve eller slige Undersøgelser ikke vilde kunne lede til noget Resultat med Hensyn til Spørgsmaalet om Barnet havde levet og aandet efter Fødselen. Liget havde en Længde af 3½ Qvarteer (forklaring: ca. 55 cm.) og saae ud til at have været fuldbaaret. Efter at flere Omstændigheder havde ledet til den Formodning, at det fundne Foster var født af Pigen Bodil Larsdatter (fejlskrift: her skulle stå “Sørensdatter”) i Tjeneste hos Gaardmand Lars Larsen i Overbye, der lever i Ægteskab med hendes Søster, blev hun d 5te August taget i Forhør, men nægtede først at være Barnemoderen, hvilken Benægtelse imidlertid i samme Forhør, efter at hun var blevet underkastet Undersøgelse af en Gjordemoder, paafulgtes af en Tilstaaelse om at hun c 14 Dage tidligere havde bragt et dødfødt Barn til Verden, til hvilket hun først angav en hende ubekjendt Haandværkersvend, men strax efter fornævnte hendes svoger Lars Larsen at være Fader idet hun derhos tilføiede at hun havde nedgravet Liget i Haugen ved Gaarden; men under et paafølgende Forhør tilstod hun at have henbragt Liget af det af hende fødte Foster til det Sted i Græsmosen, hvor det forefandtes. Hendes Forklaring og Tilstaaelse gaaer i øvrigt i det Væsentlige ud paa Følgende:
Efterat Arrestantinden i Løbet af et Par Aars Tid forført af sin Svoger Gaardmand Lars Larsen jevnligen havde havt legemlig Omgang med denne blev hun svanger, uden at hun dog kan angive naar det Samleie fandt Sted, hvorfra Svangerskabet hidrørte, og uden, at hun vil have gjort nogen Beregning over, naar hun skulde føde saa, at hun ikke veed, om det af hende fødte Foster har været fuldbaaret eller ei. Da hun følte sig svanger underrettede hun herom sin Svoger, som paalagde hende at dølge sin frugtsommelige Tilstand, og ei for hans Kone aabenbare, hvad der var passeret imellem dem; at dølge selve Fødselen, havde han vel ei udtrykkelig paalagt hende; men han udlod sig ei heller med, saaledes han meente, at hun skulde forholde sig, naar Tiden kom, at hun skulde føde. Børnetøi havde hun ikke tilberedt idet hun meente at kunne faae dette hos Søsteren, hvis det Barn hun fødte blev i Live. Bevægelse hos Fosteret har hun mærket, men har ei kunnet angive, naar hun først har sporet en saadan; de sidste 14 Dage før Fødselen indtraf, har hun dog ikke ifølge hendes Forklaring ikke følt nogen Bevægelse. Søndagen d. 23de Julii d. A. om Morgenen Kl imellem 4 og 5, da hun laae i sin Seng i samme Stue, hvor Svogeren med Kone og nogle af Børnene have deres Natteleie, blev hun betaget af saadanne Smerter, at hun nok kunde mærke at Fødselen forestod; Smerterne tiltoge indtil Kl 9, da hun, uden at tilkalde nogen Hjelp, hvilket hun, som hun har udsagt, hun ei vovede af Frygt for Søsteren, da det var hendes Mand, hun var blevet frugtsommelig med, fødte Barnet paa en Tid, da ingen anden var tilstæde i Stuen, end hendes Fader; da Fosteret Skjød sig frem, hjalp hun selv til med Hænderne, og maatte hun for at blive fuldstændig skilt ved det, overrive Navlestrengen, som hun ei underbandt. Efter Fødselen tog hun Barnet op til sig for at undersøge, om det havde Liv, men dette var, efter hvad hun vedblivende har forsikkret ikke Tilfældet, da hun i saa Fald ingenlunde vilde have gjort noget for at skille det ved Livet, men aabenbaret sin Brøde for Søsteren, der efter Fødselen kom ind i Stuen; da Barnet imidlertid var dødfødt tænkte hun at det var bedst, at det Hele blev skjult for hende, hvori hun da og bestyrkedes derved, at hendes Svoger altid havde paalagt hende, at dølge sin frugtsommelige Tilstand. Barnet beholdt hun hos sig i Sengen i sin Arm, og var det ei saaledes tildækket af Dynen, at det jo kunde have aandet, hvis der havde været Liv. Om Aftenen efterat det var blevet mørkt stod hun op af Sengen, og bar Barnet i sit Forklæde hen paa Naboens Lars Jensens Lod, og henlagde det i den Græsmose hvor det senere fandtes; det var hendes Agt at kaste Jord over det, men blev forstyrret i dette Forsæt, da hun bemærkede, at der i Frastand kom nogen gaaende, og senere dristede hun sig ei til at gaae derhen; den paafølgende Dag underrettede hun Svogeren om, at hun havde født, samt angav for ham, hvor hun havde henlagt Barnets Liig. Med Hensyn til at Arstden ikke har aabenbaret sit Svangerskab for andre end Barnefaderen, maa det bemærkes, at det ikke er oplyst at der enten (forklaring: hverken) af hendes Søster eller Andre er gjort hende noget Spørgsmaal om hvorvidt hun var svanger eller ei. – Det Kongelige Sundheds Collegium hvis Betænkning i Sagen er indhentet har erklæret at det efter de forhaandenværende Oplysninger om Fosterets Udviklingsgrad er sandsynligt at Fosteret har været fuldbaaret eller dog nær ved at være det at det ikke er sandsynligt, at den Omstændighed at Navlestrengen ei er underbundet, har medvirket til Barnets Død, dersom det har havt Liv efter Fødselen og at der af den Omstændighed, at Arstden efter hendes Forklaring ikke har mærket Bevægelse af Fosteret kan sluttes at, Fosteret har været dødt før Fødselen. – Arrestantinden, der ifølge de i saa Henseende fremkomne Oplysninger fra Ungdommen har havt et svageligt Helbred er kun i Besiddelse af indskrænkede Aandsevner.
Hvad dernæst betræffende Tiltalte Gdmd Lars Larsen, da har han efter først vedholdende at have benægtet, at have været uvidende om, at Bodil Sørensdatter havde født, tilstaaet, at han var Fader til det af hende fødte Barn, samt i Forbindelsen havde vedgaaet, at have, da hun underrettede ham om, at hun var frugtsommelig, paalagt hende at fordølge dette, samt ei at udlægge ham som Barnefader; men hans Mening hermed var dog ikke, at hun, naar Tiden kom skulde føde i Dølgsmaal, eller at Barnet, hvis det fødtes levende skulde ombringes; men han vilde kun, at Svangerskabet, saalænge, som muligt skulde dølges, for at hans Kone, der var frugtsommelig, ikke længere end nødvendigt skulde bære den Krænkelse, som det maatte foraarsage hende, at erfare, hvad der var skeet. Det var derfor hans Agt, naar Tiden kom Bodil skulde føde, at aabenbare Sandheden for sin Kone og hvis Barnet levede, da at faae hendes Samtykke til, at lade det opføde med deres egne Børn. Han har imidlertid erkjendt, at han ikke for Bodil har omtalt at dette var hans Hensigt, og hun var saaledes uvidende om, hvorledes han vilde forholde sig, naar Fødselstiden kom, samt at hans Anmodning til hende om at lægge Skjul paa Svangerskabet kan hos hende have vakt den Forestilling, at hun ogsaa skulde dølge Fødselen. –
Hvad nu de Tiltaltes Strafskyld angaaer, da maa Retten antage, at der for Arstdens Vedkommende ikke kan blive Anvendelse for 6-6-8; thi ligesom der imod hendes vedholdende Benægtelse ikke foreligger noget Bevis for, at hun har foretaget noget i den Hensigt at berøve det af hende fødte Foster Livet, hvis et saadant, hvad dog ei er godtgjort, efter Fødselen har været tilstæde, saaledes formener Retten ogsaa, at den Præsumtion (forklaring: forudsætning/antagelse), som det bemeldte Lovsted etablerer, er svækket ved de særlige med Fødselen forbundne Omstændigheder, navnlig naar tillige hensees til den aandelige Tvang, hun saavel paa Grund af Medtiltaltes Paalæg om at dølge Svangerskabet som ligeover for sin Frygt for Søsteren, har befundet sig under; dermed kan Arstden i Henhold til Frd 4 Oct 1833 §29 ikke undgaae at drages til Ansvar for den uforsvarlige Ligegyldighed for sit Fosters Frelse som hun har gjort sig skyldig i derved, at hun, som dog ei kunde vide, om ikke Barnet ved Anvendelse af passende Midler i Tide kunde være reddet har undladt efter Fødselen at søge den Hjelp, hun efter de stedfundne Forhold let maatte kunde have erholdt; og findes da hendes Straf efter samtlige Omstændigheder at kunne bestemmes til 1 Aars Forbedringshuusarbeide. –
Hvad dernæst angaaer Tiltalte Lars Larsen, da finder Retten, at han ikke kan undgaae at drages til Ansvar for den Maade hvorpaa han har overtalt Arstden til at lægge Skjul paa sin Tilstand, og som han maatte kunne indsee let kunde vække den Forestilling hos hende, at det var hans Mening, at hun ogsaa skulde lægge Dølgsmaal paa selve Fødselen; han vil desaarsag for dette sit uforsvarlige Forhold være at idømme en arbitrair (forklaring: skønsmæssig) Straf, som i Forbindelse med den Straf han i Medfør af Frd 24 Septbr 1824 har forskyldt for den af ham begaaede Hoerforbrydelse findes i det Hele at kunne bestemmes til Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage. –
De med de Tiltaltes Varetægt og Underholdning i Arresten forbundne Omkostninger udreds de hver især for sit Vedkommende, hvormed de Øvrige af Actionen lovligt flydende Omkostninger, derunder i Salair til Actor Procurator Bagger 5 r. og til Defensorerne Kammerraad Løschau og Exam. juris Blædel 4 r. til hver saa og Diætpenge til de tvende Sidstnævnte efter Amtets Bestemmelse udredes af de Tiltalte Een for Alle og Alle for Een. Sagførelsen har været lovlig.
Thi kjendes for Ret
Arrestantinden Bodil Sørensdr. og Tiltalte Gaardmand Lars Larsen af Overbye bør hensættes den Første til Forbedringshuusarbeide i eet Aar og den Sidstnævnte i Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage. De med de Tiltaltes Varetægt og Underholdning i Arresten medgaaende Omkostninger udrede de hver især for sit Vedkommende hvorimod de Øvrige af Actionen lovligt flydende Omkostninger derunder i Salarium til Actor Procurator Bagger 5 r. og til Defensorerne Kammerraad Løschau og Exam. juris Blædel 4 r. til hver saa og Diætpenge til de tvende Sidstnævnte efter Amtets Bestemmelse udredes af de Tiltalte Een for Begge og Begge for Een.
At efterkommes under Adfærd efter Loven. –
Til Bekræftelse under min Haand.
M Svanenskiold (som er vist på billedet til højre)
Som tiltagne Meddomsmænd for Arstden
Bodil Sørensdatters Vedkommende
H. Christiansen, B Larsen, Ole Jensen, F Larsen.
Nyeste kommentarer