Barnelig i mose 1854 – diverse arkivalier
En kvindes kamp mod bødlen
Indholdsfortegnelse
Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor – Forestillinger
Ved Høiesterets Dom af 4 d.M er Arrestantinden Bodil Sørensdatter af Overby under Holbek Amt for Barnefødsel i Dølgsmaal i Henhold til D.L. 6-6-8 cfr. 7 tilfunden at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage.
Skjøndt Tiltalte efter de med denne Sag forbundne Omstændigheder som Deres Majestæt allernådigst vil erfare af vedlagte, af Protocolsecretairerne i Høiesteret forfattede Relation, ikke har kunnet undgaae efter det citerede Lovbud at dømmes paa Livet, have de Tilforordnede, som have voteret i Sagen, indstillet hende til deres Majestæts Naade, i hvilken Henseende de have anført:
1, at, skjøndt Tiltalte paa Grund af den i Lovgivningen etablerede Præsumtion ikke kunde undgaae at dømmes paa Livet, haves der dog ikke mod hendes vedholdende og bestemte Benægtelse tilstrækkelig Vished for, at Barnet har havt Liv ved Fødselen og at hun har tilføiet det nogen Overlast;
2) at hun er motiveret til Forbrydelsen ved det ulykkelige Forhold, hvori hun var kommen til Svogeren, der maa antages at have forført hende, og at hun med Føie kunde nære Frygt for, at det vilde have en smertelig og for Søsterens Helbred maaskee farlig Indvirkning, naar Søsteren der paa den Tid var høit frugtsommelig, kom til Kundskab om det strafværdige Forhold mellem Tiltalte og Svogeren, hvorom hendes Søster hidtil havde været aldeles uvidende;
3) at det var oplyst, at hun besidder meget ringe Aandsevner;
4) at hun har Vidnesbyrd om tidligere ulastelig Vandel.
Paa disse Grunde have de Tilforordnede allerunderdanigste andraget paa, at hun allernaadigst maatte eftergives Livsstraffen, mod at hun hensættes til Forbedringshusarbeide, efter 5 Assessores Forslag i nogle Aar, efter de øvrige 6 Voterendes Indstilling i 1 á 2 Aar.
Idet Ministeriet ogsaa antager at der er fuldkommen Føie til at eftergive hende Livsstraffen, samt derhos formener, at Benaadningen kunde gaae ud paa, at hun hensættes til Forbedringshusarbeide paa deres Majestæts Naade, saaledes at hun i Anledning af deres Majestæts Fødselsdag i Aaret 1857 maa bringes i Forslag til løsladelse, hvis hendes Forhold indtil den Tid har været godt, skal jeg i Henhold til det Anførte i dybeste Underdanighed tillade mig at indstille:
at den Arrestantinden Bodil Sørensdatter af Overby under Holbek Amt ved Høiesterets Dom af 4 d.M. for Barnefødsel i Dølgsmaal i Henhold til D.L. 6-6-8 cfr. 7 idømte Straf af at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage maa eftergives hende, mod at hun hensættes til Forbedringshusarbeide paa Deres Majestæts Naade, saaledes at hun i Anledning af Deres Majestæts Fødselsdag i Aaret 1857 maa bringes i Forslag til Løsladelse, hvis hendes Forhold indtil den Tid har været godt.
Justitsministeriet den 25 Juni 1855.
allerunderdanigst
Simony (Carl Frederik Simony – direktør i Indenrigsministeriet)
Kongens benådning i 1857 (nummer 5 på højre side).
Ved Høiesteretsdom af 4de Juni 1855 er hun for Barnefødsel i Dølgsmaal i Henhold til Lovens 6-6-8 cfr. 7 tilfunden at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage (en lang tilspidset pæl – nærmest som et spyd).
Domfældte, der var tilhuse hos sin gifte Søster, var bleven frugtsommelig ved dennes Mand, uden at hun dog kan angive, naar hun blev besvangret, eller om det senere fødte Barn var fuldbaaret eller ikke, hvorimod hun har bemærket Bevægelse hos Fostret, dog ikke i de sidste 14 Dage før Fødselen. Hun aabenbarede ei sin Tilstand for andre end Svogeren og tilberedede ikke Børnetøi, hvilket hun dog antog at hun kunde faae hos Søsteren, hvis Barnet kom levende til Verden.
Søndagen den 23 Juli 1854 om Morgenen Klokken imellem 4 og 5 mærkede hun, at Fødselen forestod, og hun fødte derefter omtrent Klokken 9, medens hun laae i sin i Dagligstuen staaende Seng, der var tæt tillukket med Gardiner, et Barn, som hun bragte frem ved hjælp af Hænderne. Hun overrev Navlestrengen uden at underbinde den, hvilket hun, efter hvad hun har forklaret, ikke vidste skulde skee, og tog derefter Barnet op til sig for at undersøge, om det havde Liv, men hun her med Bestemthed forsikkret, at det ikke viste Spor af Liv eller Bevægelse. Hun lagde det derpaa i sin Arm, saaledes at Dynen ikke ganske tildækkede det og at det kunde have draget Veiret, hvis det havde havt Liv.
I Stuen, hvor Domfældte laae vare den Dag af og til forskjellige Personer tilstede, blandt Andre hendes Fader, endog meden Fødselen foregik, og senere hendes Søster, uden at Domfældte anmodede dem om Hjælp, idet hun frygtede for Søsteren og derhos da hun antog Barnet for dødfødt, ansaae det for bedst, at det Hele blev skjult, hvorimod hun, hvis Barnet havde havt Liv, vilde have aabenbaret Alt og ingenlunde foretaget Skridt til at skille det ved Livet.
Medens Søsteren og Svogeren den ommeldte Dag vare fraværende og efter at Domfældtes Fader var gaaet til Sengs, stod hun op og bragte Barnet i sit Forklæde ind paa Naboens Mark, hvor hun lagde det i det høie Græs i en derværende lille Græsmose, hvor det blev fundet den 2den August. Paa Grund af Barnets forraadnede Tilstand førte det optagne visum repertum (en læges synsforretning over fundne lig) og navnlig Lungeprøven ikke til noget Resultat.
Det kongelige Sundhedscollegium, hvis Betænkning blev indhentet, har erklæret, at Fosteret, paa Grund af dets Størrelse, enten har været fuldbaaret eller nærved at være det, at det ei er sandsynligt at Forsømmelse af Underbinding af Navlestrengen har medvirket til Barnets Død, dersom det har levet efter Fødselen, og at om det endog er Tilfældet, at Domfældte ikke har mærket Bevægelse hos Fosteret i de sidste 14 Dage før Fødselen, kan deraf ei sluttes, at det har været dødt før Fødselen. Medens samtlige Høiesterets i Sagen voterende Tilforordnede fandt Domfældte skyldig i forsætlig at have født i Dølgsmaal, blev hun dog indstillet til Benaadning mod efter Pluralitetens (flertallets) Forslag at hensættes til Forbedringshuusarbeide i 1 á 2 Aar, paa Grund af
1. at skjøndt Domfældte paa Grund af den i Lovgivningen etablerede Præsumption (formodning; antagelse) ikke kunde undgaae at dømmes fra Livet, havdes der dog ei mod hendes Benægtelse tilstrækkelig Vished for, at Barnet havde havt Liv ved Fødselen og at hun havde tilføiet det det nogen Overlast;
2, at hun var motiveret til Forbrydelsen ved det ulykkelige Forhold, hvori hun var kommen til sin Svoger, der maatte antages at have forført hende og at hun med Føie kunde nære Frygt for, at det vilde have en smertelig og for Søsterens Helbred maaskee farlig Indflydelse, naar denne, der paa den Tid var høit Frugtsommelig, kom til Kundskab om det strafværdige Forhold mellem Domfældte og Svogeren, hvorom Søsteren hidtil havde været uvidende;
3, at det var oplyst, at hun besidder meget ringe Aandsevner, og
4, at hun har Vidnesbyrd om tidligere ulastelig Vandel.
Ved allerhøieste Resolution af 10de Juni (fejlskrift. Burde være juli) 1855 blev Livsstraffen eftergivet Domfældte, mod at hun hensattes til Forbedringshuusarbeide paa Deres Majestæts Naade, saaledes at hun, i Anledning af Deres Majestæts nu forestaaende allerhøieste Fødselsdag skulde bringes i Forslag til Benaadning, hvis hendes Forhold indtil den Tid havde været godt.
Da hendes Opførsel i Straffeanstalten har været upaaklagelig, skal jeg derfor tillade mig at andrage paa, at hun maa løslades.
Christianshavns Straffeanstalt – Register over kvindefanger
Bodil Sørensdatter indsat den 6. august 1855
Holbæk, Ods, Odden, Oddens Skoledistrikt, Yderby, En Gaard, 71, FT-1860, C7237
1) Lars Sørensen, 44, Gift, Husfader. Gaardmand, Odden Sogn, Holbæk Amt
2) Ane Nielsdatter, 45, Gift, Hans Kone, Odden Sogn, Holbæk Amt
3) Niels Peder Sørensen, 14, Ugift, Deres Barn. ved Konens første mand, Odden Sogn, Holbæk Amt
4) Lars Thomas Sørensen, 11, Ugift, Deres Barn. ved Konens første mand, Odden Sogn, Holbæk Amt
5) Boline Sørensen, 8, Ugift, Deres Barn. ved Konens første mand, Odden Sogn, Holbæk Amt
6) Ane Kirstine Sørensen, 7, Ugift, Deres Barn. ved Konens første mand, Odden Sogn, Holbæk Amt
7) Inger Marie Sørensen, 3, Ugift, Deres Barn, Odden Sogn, Holbæk Amt
8) Bodil Sørensen, 36, Ugift, Tjenestepige, Odden Sogn, Holbæk Amt
9) Ane Margrethe Ovesen, 25, Ugift, Tjenestepige, Sæby Sogn, Holbæk Amt
Holbæk, Ods, Odden, Overby, Fattighuset i O., 9, FT-1870, D7757
1) Lovise Marie Christine Sørensen, 34, U, Huusmoder, Fattiglem, Nykjøbing S
2) Hans Edvard Petersen, 1, U, Ovennævntes Søn, Fattiglem, Overby, Oddens S, Holbæk Amt
3) Bodil Sørensen, 46, U, Logerende, Fattiglem, Overby, Oddens S, Holbæk Amt
Holbæk, Ods, Odden, Overby, 3. Et Fattighus, 23-F2, FT-1880, c6882
1) Bodil Sørensen, 56, Ugift, Forsørges af fattigvæsnet, Her i Sognet
2) Louise Sørensen, 42, Ugift, Forsørges af fattigvæsnet, Nykjøbing
3) Jens Larsen, 55, Ugift, Forsørges af fattigvæsnet, Her i Sognet
Holbæk, Ods, Odden, Overby, 5, Huus, 21, FT-1890, D6878
1) Lovise Sørensen, 54, Ugift, fattigforsørgelse, Nykøbing Sogn
2) Karen Jensen, 83, Enke, fattigforsørgelse, Odden Sogn
3) Line Petersen, 43, Ugift, fattigforsørgelse, Odden Sogn
4) Bodil Sørensen, 66, Ugift, fattigforsørgelse, Odden Sogn
5) Jens Larsen, 68, Ugift, fattigforsørgelse, Odden Sogn
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1814-1860, KM, Fødte piger – opslag: 9 af 48 opslag
1823 nr. 7. Den 26 October. Bodil Sørensd. hjemmedøbt d 28 Ejusd. Faderen Gd Søren Hansen og Moderen Maren Nielsdatter af Overbye. Gjordemoderen bar Barnet; Gd Peder Hansen, Konen Karen Hansd; Karlene Hans Larsen og Hans Nielsen; Pigerne Kirsten Nielsd Stinegerd alle af Overbye.
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1814-1860, KM, Konfirmerede piger – opslag: 11 af 22 opslag
1838, 1ste Søndag eft Paaske 22 April. Nr. 9. Bodil Sørensd i Overbye. Fd. Gd Søren Hansen, Moderen Maren Nielsd af Overbye. Døbt 28 October 1823. Kdskab. g. Opførsel Roesværdig. Vacc. af Riber 17 Septbr. 1826.
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1822-1860, KM, Til- og Afgangslister – opslag: 44 af 48 opslag
1859 nr. 3. Bodil Sørensdatter født Overby. 26 Octbr 1823. Tjenestepige hos Hmd Lars Sørensen Yderby. Til forhenværende Gaardeier Kraft i Nykjøbing Sjælland.
Ført til Afgang 30 April 1859 – med godt Vidnedsbyrd fra sidste Huusbond. Hun blev i August 1854 sat under kriminal Tiltale for Fødsel i Dølgsmaal – Blev idømt Livsvarrig Tugthusstraf (Fejlskrift. Skulle være 1 á 2 års forbedringshusarbejde), men løsladt ifølge Kgl. Naade 1857 og havt Tjeneste i Sognet fra 1ste November 1857.
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1892-1906, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 163 af 179 opslag
Nr. 5. 1898 den 1 November Overby, Odden Sogn Odsherred. Odden Kirkegaard i Odden Sogn Odsherred den 8de November 1898. Bodil Sørensen. Datter af afdøde Gaardejer Søren Hansen i Overby og Hustruen Maren Kjeldsdatter (fejlskrift, skulle være Nielsdatter), født i Overby, Odden Sogn den 26 Oktober 1823. Fattiglem i Fattighuset. Ugift. 75 Aar. Af Sognets Kapellan Petersen. Skifteretsattest: 3/11. Dødsattest: 5/11.
Nyeste kommentarer