Helle Moesby kunne være blevet 62 i dag

Helle Moesby kunne være blevet 62 i dag

Et livsvidne: Helle Moesby

Helle Moesby kunne være blevet 62 i dag

Faktisk hed hun “Helle Moesby Jensen”, men mange bortkaster deres sen-navn og sådan tror jeg også, det var for Helle. Hun giftede sig til “Møen”, så det fulde navn var “Helle Moesby Møen” ved hendes død i 2016.

Jeg har ikke så mange livsvidner. Et af dem var Helle Moesby, der i dag kunne være blevet 62 år.

Jeg sidder og hører gammel musik med Bjørn Afzelius, Pia Raug, Anne Linnet, Trille og diverse oversøiske stjerner/bands såsom Dire Straits/Bruce Spriengsteen og Ianis Ian. Det gør godt at mindes et livsvidne gennem 34 år (fra 1981 til 2015): Helle Moesby. Hun kunne i dag være blevet 62 år. Der er ikke mange, der har fulgt mig så længe.

Helle Moesby kunne være blevet 62 i dag

Vi havde verdens fineste venskab i alle årene på Amagerkollegiet og mange år derefter. Jeg tør ikke tænke på alle de kander te, vi har drukket sammen både hos hende i gård 78 og hos mig i gård 80. Vi rejste rundt i Grækenland med rygsæk. Vi malede vinduer på akkord på Amagerkollegiet – det var i 1983, den sommer jeg var blevet student.

Jeg forsøgte at støtte hende, hvor jeg syntes, jeg kunne se et støtte-behov. Det var fx vanskeligt for Helle at gøre sin HF færdig, mens jeg selv gennemførte studenterkurset på Statens Kursus til Studentereksamen på to år.

Helles søster

Jeg blev inviteret ind i Helles familie til jul osv. Hendes søster og svoger var herlige, inkluderende mennesker i kollektivet i Valby. Dem var jeg taknemmelig for at lære at kende. Her var et overskud, jeg ikke tidligere havde kendt. Jeg var velkommen, som den jeg var, også selvom jeg var – og stadig er – lidt “skæv”. Og der var hendes skønne far “O. Jensen Neger”.

Var der en indbygget skævhed?

Måske var der en skævhed? Jeg var måske en form for hemmeligt forelsket i alle de år, men jeg affandt mig med, at jeg havde sidstepladsen? Jeg ved det ikke. Vi satte aldrig ord på det, men jeg tror, det lå latent – i hvert fald fra min side. Jeg kunne sagtens forestille mig et liv sammen med Helle. Det var næppe gensidigt. Men vi satte aldrig ord på. Havde det været i dag havde jeg krævet ord. Sådan bliver man klogere!

Uagtet hvor meget jeg holdt af Helle, kan jeg også se, at der var nogle skævheder. Hvorfor ventede Claus så mange år i kulissen? Hvorfor tog han ikke skeen i den anden hånd under hendes ægteskab med den australske Mark?

Det sluttede

Det sluttede, da jeg blev ret alvorligt syg, og Helle Moesby i sommeren 2015 sagde til mig “Du er blevet din sygdom“. Det kan være, hun havde ret, men det var en hård besked at få, som jeg sad der på græsset mellem to bygninger på det, der dengang hed “Psykiatrisk Center Hvidovre” (PCH).

Jeg var utrolig ked af, at det endte sådan, men jeg havde på det tidspunkt ingen handlemuligheder. Det var vores sidste kontakt. Jeg synes ikke, jeg kunne have gjort det bedre. Men sådan er det selvfølgelig altid for de, der burde have gjort noget andet.

 

Helle Moesby kunne være blevet 62 i dag


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Facebooks idioter

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Normalt skjuler man folks identitet.

Det ser jeg ingen grund til at gøre i dette tilfælde, når opslaget fra i aftes ligger frit tilgængeligt.

Du kan se yderligere kommentarer i denne artikel.

  • Hvorfor er der kun to sure figurer?
  • Hvorfor er det ikke i strid med de ellers allestedsnærværende, såkaldte “fællesskabsregler” hos Facebook?
  • Jeg anmelder opslaget nu.
  • Måske har du lyst at gøre det samme?

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

 

,

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Jordskælvene i Tyrkiet

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Sent mandag eftermiddag ca. kl. 17 lagde jeg det ret ligegyldige topbillede op i Facebookgruppen “Bevar Irma” med følgende ret ligegyldige tekst. Opslaget har lige nu 378 “likes”.

Jeg GIK AMOK I IRMA – Gl. Kongevej 64

Jeg trængte til tulipaner

I får lige et billede af en brøkdel af dagens indkøb.

Jeg måtte spørge efter to ting: rugbrødet og den særlige mælk fra Thise – “Ad Libitum” – som jeg ikke kendte på forhånd. Og selvfølgelig vidste selv den meget unge medarbejder, hvor det var.

Tit spiser jeg bare en salat dryppet med en ordentlig olivenolie – så nu glæder jeg mig helt vildt til at prøve den viste.

Kaffedåsen og de små køleskabsmagneter har jeg haft i årevis.

Mandag aften så jeg TV Avisen 18:30 og erfarede om jordskælvene i Tyrkiet. Det skrev jeg i går “Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden” om. Som altid lagde jeg et link til artiklen på Facebook. Nu – 20 timer senere – har opslaget to “likes” og en kommentar.

Det kalder jeg proportionsforvrængninger ad libitum. Godt nok er kampen for Irma vigtig, men den må ikke på nogen måde overskygge rædslerne i Tyrkiet og ikke mindst Syrien. WHO anslår, at samlet i de to lande vil 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser. 

Dødstallet har lige nu (onsdag formiddag) oversteget 8.000 mennesker.

Syrien er efter 12 års borgerkrig slet ikke rustet til at lave ordentligt redningsarbejde. Civile graver i murbrokkerne med de bare næver. Der er flyveforbud ind i landet, så nødhjælpsorganisationerne kan ikke flyve hjælp ind. I forvejen var fire millioner mennesker hjemløse.

Tåber findes overalt

I går så jeg en kommentar til til jordskælvene. Desværre tog jeg hverken et billede af den eller kopierede den. Essensen var uden tvivl:

Hvorfor skal vi hjælpe dem, de tror jo på Allah og bryder sig ikke om vestens værdier?

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tog et billede af det, for nogle vil måske tro, at det er noget, jeg digter. Men det er det ikke. Jeg begriber ikke, at der finde sådanne mennesker.

Opdatering onsdag eftermiddag: Jeg fandt idioten. Du kan også se billedet her.

Irma, jordskælv og proportionsforvrængningerPrøv min dreng at grave dine egne børn ud under en sammenstyrtet bygning eller holde din døde, indeklemte datters hånd hele natten i frost og sne, mens du deklamerer, at du ikke flytter dig, før liget er gravet ud. Se billedet og teksten nederst. Så kan det være, dit billede af verden ændrer sig lidt, og du bliver bare en smule mere oplyst. For det trænger du i sandhed til.

Mange mennesker kan ikke forlige sig med, at muslimer kan få julehjælp, når de ikke holder jul. Min præst og jeg er ofte blevet enige om, at vi hjælper, fordi vi er kristne. Tag den!

Er vi blevet “billedmennesker”?

Historien om topbilledet bekræfter mine bange anelser om, at de fleste er blevet “billedmennesker”. De forstår billeder (herunder emojis og andre figurer), de trykker på en tast og så regner de med, at de har gjort deres holdning klar.

Det er umådeligt trist, for det bevirker, at nuancer bliver glemt, at man kun ser den halve sandhed (eller måske slet ingen?), og at dialogen, der kan gøre klogere, forsvinder.

Selv er og forbliver jeg primært “ordmenneske”, der bruger billeder til at understrege pointer og følelser. Jeg kommunikerer ikke ved hjælp af figurer.

Özlem Cekics billede

Billeder eller ej, så se på billedet herunder, hvor man tydeligt ser både faderens og datterens hånd. Özlem Cekic postede billedet sammen med denne tekst:

Jeg vil gerne dele historien om dette billede. Faderen holder sin 15-årige datters hånd. Datteren er død, men han har siddet hos hende hele natten og siger, at han vil ikke give slip, før hun er gravet ud.

Der er mange frygtelige historier og billeder – også fra Syrien. Men der er ingen, der kan tage billeder af deres smerte. Dem må vi heller ikke glemme.

Ord er bare så fattige i øjeblikket …

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden

Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden

Jordskælvene i Tyrkiet

Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden

Jeg så TV Avisen kl. 12:00 men måtte kigge væk, da de bar en lille dreng ud af murbrokkerne. Jeg gætter på, at han var ca. fire år. Han var i live. Næste billede: liget af en voksen mand blev båret ud. Dødstallet er lige nu knapt 5.000. Nogle kilder vurderer, at man vil nå ca. 20.000.

Jeg ved ikke, om jeg bare er specielt følsom, men jeg kan ikke klare sådan noget. Tårerne triller.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, vil være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser. Det skyldes blandt andet, at tusindvis af bygninger og hjem er kollapsede. Kilde: Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Det er intet mindre end en katastrofe – og jeg har sendt lidt penge via Røde Kors. Kan du også undvære lidt?

Jeg fandt et såkaldt “Fact sheet” fra juni 2016 hos Røde Kors. De skriver

Afhængig af forholdene er det de færreste, der overlever længere end 48 timer. 85-95 % af de personer, der udfries i live, er udfriet inden for de første 24-48 timer efter jordskælvet. De væsentligste faktorer for overlevelse er: adgang vand, påtagede traumer og klima. Der er dog få eksempler på folk, der overlever i længere tid. Fx ved jordskælvet i Tyrkiet 2011, hvor en 12-årig dreng blev redet ud af murbrokkerne efter 108 timer.

De første 24 timer er gået. Nu er det et kapløb mod tiden. I Syrien er redningsarbejdet ekstra kompliceret, idet mange bygninger i forvejen er molesterede af borgerkrigen. Der skal mindre til, før de falder sammen og man kan begynde at bære ligene ud.

Værten i TV Avisen spurgte to forskellige journalister “Hvad er de største udfordringer lige nu?” Jeg har det utrolig svært, når man kalder massive problemer med død og ødelæggelse for “udfordringer”.

Hunde sniffer efter overlevende.

Sådanne hunde kaldes detektor-hunde og det er fascinerende, at man kan lære et dyr op i at genkende både levende og døde menneskers lugtstoffer fra huden. 19 europæiske lande sender 1.150 redningsarbejdere og 70 hunde.

I det mindste spurgte studieværten ikke hundene, hvad der var deres største udfordringer er lige nu.

Så store er skælvene

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skriver: “De hidtil største Richtertal, der er udregnet, har været for jordskælv omkring Stillehavet på knap 9.” Et af skælvene (eller begge?) i Tyrkiet er målt til 7,8 på Richterskalaen. Det er ganske usædvanligt og ganske forfærdeligt.

Der er ikke langt fra 7,8 til 8 – næsten som en stor atomsprængning:

  • Styrke 7: Kraftige skælv med omfattende skader. Solide og stærke konstruktioner tager betydelig skade.
  • Styrke 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade. Energien er tilsvarende en stor atomsprængning.

Danmark sender også hjælp

Danmark sender 30 millioner kr. (først 10, så 20) og fire mand … De fire skal hjælpe med at koordinere redningsindsatsen blandt andet inden for it, logistik og telekommunikation. Måske skulle vi hellere sende 30 millioner mand og fire kr.? Der er vist mere brug for hænder end for kroner.

En journalist spurgte i Kastrup en af de fire mand, der var fra Beredskabsstyrelsen, hvad han følte lige nu? Hvad søren forventer man(d), han skal svare? Skal han græde for åben skærm? Heldigvis var han professionel og fattet og svarede, som man kan forvente det af en sådan.

Selvfølgelig skal der bruges en masse penge til at etablere nødhjælp i form af fx felthospitaler, krisehjælp, krisepsykologer, mad, personlige fornødenheder (såsom tandbørster og kamme ..), men det forudsætter, at der er overlevende i nød at hjælpe.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.