Eid Mubarak

På Hvidovre Torv

Også her i Hvidovre fejrer muslimer selvfølgelig, at ramadanen er forbi, og de hilser med ‘Eid Mubarak’. Ud for mine stuer, hvor torvet ligger, lød der pludselig fin fløjtemusik, ikke højt men lige netop hørligt. Da jeg gik ind for at se, hvad der mon foregik, viste det sig, at en masse muslimer var i gang med en lille fest. Der var flere boder med mad, to hoppeborge, loppeboder og andet markedsgøjl. Utroligt at det kunne gøres så stille med alle de børn. Jeg har trods alt vinduerne åbne.

Sulten kl. 14:00

Da jeg blev sulten kl. 14:00, gik jeg ned og købte noget mad i en af boderne: en fyldt paptallerken for en tyver! Røverkøb. Og det smagte godt med masser af krydderier. Jeg benyttede lejligheden til at sige ‘Eid Mubarak’ til kvinden, der øste op og tog imod penge. Hun lyste op i et smil.

Da jeg gik over torvet på vej hjem igen, lagde jeg mærke til, at der var stillet øltelt op til de etniske danskere. Så er der da også tænkt på det hele.

Fredelig sameksistens

I følge en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2016 udgjorde indvandrere og efterkommere på det tidspunkt 18,9 pct. af borgerne i mit postnummer – altså godt hver femte var indvandrer eller flygtning. Det tænker jeg aldrig over, og jeg synes heller ikke, jeg ser indvandrerne i gadebilledet. Formentlig fordi mine briller ikke er sat sådan på. Der er nok, der bærer brillerne på den måde. Jeg tillader mig at kalde det for fredelig sameksistens.

Det gør mig træt at høre om stram udlændingepolitik, kagefejringer osv., og selv om vi får en ny regering, er jeg ikke sikker på, vi slipper for dette, selvom vi er sluppet for både Støjberg og Henriksen. Mette Frederiksen siger jo, at hun fortsat vil føre en ‘stram udlændingepolitik’, hvad hun så end lægger i det.

Min holdning er, at flygtninge og indvandrere er velkomne her, hvis de vil arbejde. Og kræver det forudgående skolegang, så er det det, der er arbejdet. På den måde inkluderes de i fællesskabet fra dag et. Jeg tror ikke på modellen med at sidde at kukkelure på et asylcenter i måned efter måned. Det er ikke godt for hverken asylansøgeren eller Danmark.

Eid Mubarak.

Anders Lund blev økolog

Anders Lund

En god podcast på 40 minutter

Anders Lund blev økolog i 1999, hvor han havde mistet glæden ved sit konventionelle landbrug, som han havde arvet efter sine forældre, der atter havde arvet det efter deres forældre. Stemningen i befolkningen hældte allerede i 1999 mod økologien og fra midt i 1990’erne ydes der tilskud til at lægge om til økologi.

Han er planteavler og driver et landbrug på 70 ha ved Horsens.

Han mistede blandt andet glæden, fordi planteavlskonsulenten stod på gårdspladsen og udstedte recepter på, hvad han skulle sprøjte med inden næste uge. Landbruget blev for intensivt, og han så kun to muligheder: enten skulle han stoppe eller også skulle han lægge om til økologi.

Du finder podcasten her.

Sprøjtemidlerne

Når Anders Lund havde været ude at sprøjte, følte han sig dårlig, bl.a. fordi spytkirtlerne kom på overarbejde, så han måtte spytte hele tiden, og han havde konstant en metalsmag i munden. Han var godt klar over, at der måske var noget galt, men at omlægge til økologi er en proces både i selve landbruget men også i det enkelte menneske.

Stofferne han sprøjtede med var godkendt af Miljøstyrelsen, men ingen kendte langtidsvirkningen. Han kommer ind på hele sagen om Atrazin, der var et ukrudtsbekæmpelsesmiddel introduceret i 1958. Det har været forbudt siden 1994, hvor det dukkede op i drikkevandet i Ejstrupholm i koncentrationer, der var 13 gange større end det tilladte. Samme sted var der en overrepræsentation af børn født med rygmarvsbrok. En familie mistede tre piger kort efter fødslen til denne sygdom. Systemet har dog aldrig villet anerkende en sammenhæng.

Atrazin brugtes typisk til majs, men ville man dyrke noget andet året efter, måtte man ikke sprøjte med midlet året før, for så kom der ganske enkelt ingen afgrøder frem!

Når han alligevel forblev som konventionel landmand, skyldtes det, at en landmand op til 1985 fik en økonomisk belønning for at kunne intensivere udbyttet. Jo mere han sprøjtede, jo mere kunne han få for afgrøderne.

Som ung

Anders Lund fortæller om sine unge år på landbrugsuddannelsen og som ung landmand, hvor han grinede af de økologer, der spirede frem fra ca. 1981.

På uddannelsen var der mange diskussioner om sundhed og drikkevand, og alle mente økologerne var hysteriske. Man troede på, at de firmaer, der fremstillede sprøjtegiftene, også passede på miljøet. Holdningen var, at giftene var sikre og kunne ramme præcist et skadedyr men lade fx mariehønsene gå fri. Man troede ganske enkelt ikke på farerne. Nu nærer Anders Lund stor beundring for dem, der gik foran.

Ukrudtet

Anders Lund er nu blevet en håndværker med en ny værktøjskasse, og den skal bl.a. bruges til ukrudtsbekæmpelse.  Da han havde besluttet sig for omlægningen, vågnede han med mareridt over alt det ukrudt, der ville komme på hans ellers rene marker. Og mareridtene blev til virkelighed. Det er et problem, der skal løses; det går ikke at have tidsler alle vegne. Han fortæller om foreløbigt to metoder:

  • så rødkløver blandt den egentlige afgrøde. Rødkløveren tilfører næringsstoffer til fx vårbyg og hvede. Kløveren danner kvælstof og bekæmper ukrudt fx tidsler.
  • Udvide mellemrummet mellem rækkerne fra 12 til 36 cm. så han kan høre med radrenseren og luge ukrudtet.

Post scriptum

En dejlig fri podcast, hvor man dels lærer noget om et menneske, dels noget om de to former for landbrug. Det er spændende at læse om det økologiske landbrug, og det er uhyggeligt at læse om det konventionelle.

Det interessante er tillige om en ny regering kan lande en klimalov, der får landbruget til at svine mindre, for noget må der ske.

, ,

Virtuelle virkeligheder

Afhængig af spil?

Nej jeg bliver aldrig spilafhængig, for jeg taber altid, men jeg forstår dem, der gør for der er noget fascinerende over de virtuelle virkeligheder.

På et tidspunkt undersøgte man de spilafhængiges forhold til den anden virkelighed og konkluderede nedenstående, nemlig at der skabes relationer, der i høj grad ligner dem fra den virkelige verden:

De millioner af mennesker, der dagligt færdes i virtuelle verdener, skaber relationer, der er lige så forpligtende og virkelige, som dem udenfor spillene, konkluderer ny dansk doktorafhandling. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/virtuelle-verdener-er-virkelighed

Min egen erfaring med de virtuelle virkeligheder

Min egen erfaring med den virtuelle verden begrænser sig til tech-grupper på Facebook og så til almindelig brug af Facebook, hvor jeg især læser om politik og af og til deltager i debatter herom.

Jeg har været med i ‘Support PC og andet’, jeg er medstifter af ‘letsupport‘, der har en associeret hjemmeside, som jeg er webmaster for, og nu er jeg så aktiv som Spørge Jørgen i ‘Linux for begyndere’.

I alle tech-grupperne har jeg kun mødt stor hjælpsomhed. Folk er bare så glade for at hjælpe, at man næsten ikke tror sine egne øjne og ører. De fleste er mennesker, jeg aldrig vil komme til at møde, men jeg føler alligevel, jeg kender dem, når vi har skrevet sammen et år eller mere. De bliver rigtige mennesker ikke bare nogle, der gemmer sig bag en skærm.

Det er slående, hvor pænt folk ‘taler’ til hinanden. Der er aldrig nogen, der fører sig bedrevidende frem på en ubehagelig måde. Det er klart, at mange ved bedre end mig  lige p.t., hvor jeg skifter fra Windows 10 til Linux Mint, men ikke et sekund har jeg følt mig set ned på eller placeret i boksen for dumme spørgsmål.

Forunderlige Facebook

Det er Facebook, der er platformen for alle mine virtuelle fællesskaber, og når folk siger, at Facebook er ved at dø, så tror jeg det ikke. Facebook kan så meget, og jeg har så meget glæde af det. Det hører med til historien, at jeg også har fået kontakt til en tidligere kollega, som jeg arbejdede sammen med for 15 år siden. Nu er vi venner.

Facebook kan noget!