Som barn kunne jeg næsten ikke sove

Som barn kunne jeg næsten ikke sove

De holdt to fødselsdage for mig

Som barn kunne jeg næsten ikke sove

Alt det nedenstående drejer sig om tiden til og med november 1972.

På en måde kan man sige, at jeg også er lidt ældre, end jeg er, idet mine forældre holdt to fødselsdage for mig, indtil min far døde – ergo kan der lægges 8 til, og altså bliver jeg også en smule 69. Årsagen til at de holdt to fødselsdage er:

  1. Min egentlige fødselsdag
  2. Den dag de hentede mig – den 25. november 1964, altså den dag, de syntes, de havde noget at fejre

Som barn kunne jeg næsten ikke sove

Jeg har altid syntes, at det var så sødt af dem at fejre årsag nr. 2, fordi det siger noget om et barnløst pars glæde over endelig at få et barn i hjemmet. De havde været gift siden 1955, hvor min far var 33 år og undret sig over, at der ikke kom børn i ægteskabet. Men egl. vidste de det vel godt, eller de burde da have vidst det, eftersom han havde haft fåresyge som barn. Det er jo ikke lægevidenskab for viderekommende (tror jeg da).

Jeg husker stadig ret tydeligt følelsen den 22. oktober om aftenen. Jeg kunne simpelthen ikke sove, for jeg var så spændt på fødselsdagsgaverne. Der var dog et par ting, der var faste: der var altid noget fra misserne, hvordan de så end havde båret sig ad med at pakke så fint ind, og der var altid en tur ned på fabrikken med min far en aften den samme eller den kommende uge. Det var det største; pyt med det, der kunne købes for penge.

Til min dødsdag vil jeg huske gemmelegene i tørrerummene på Martensens Fabrikker i Brande, hvor man fik den krydrede lugt i næseborene, fordi klædet, der hang til tørre efter at have været testet i appreturen, afgav duften, som man måske kan kalde “noterne”. Det var ikke en grim lugt, den var mere sådan prikkende på en god og behagelig måde.

Gemmelegene endte uden undtagelse med, at han fandt mig. Tænk hvilken luksus det er at kunne tænke tilbage på de lege og den sikre bevidsthed om deres udfald. Det er jeg enormt glad for. Og det er der mange, der ikke har prøvet.

Tante Kis og onkel Sigvard kom altid

Det kan selvfølgelig være en erindringsforskydning, men jeg synes, tante Kis (som i virkeligheden var en faster) og onkel Sigvard altid kom på besøg fra Aarhus til Brande. Det kan nok ikke passe, for han skulle da passe sit arbejde på Aarhus Kommunehospital.

Men hvis/når de kom, havde de selvfølgelig gaver med. De første år var det ikke så interessant, fordi de kom med dukker, som jeg jo ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med. De andre piger legede de såkaldte “forestillingslege” med dem. Jeg havde ingen idé om, hvordan man gjorde, så jeg klædte dukkerne af og på, og det var så det.

Derefter blev tante Kis og onkel Sigvard klogere. Endelig forstod de, at de helst skulle komme med forskellige former for konstruktionslegetøj. De første år var det sådan noget som Bilofix og Lego; senere blev det til Meccano. Det var alt sammen legetøj, som gik ud på, at man skruede eller samlede dele sammen og fx byggede broer, togbaner, dampmaskiner eller kraner. Det lyder nok mærkeligt, men det kunne optage mig i “time og dag og uge …”.

Der var noget fantastisk over at begynde med en bunke skruer og nogle metalplader og metalstænger med huller i og så ende med fx en kran.

Som barn kunne jeg næsten ikke sove

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Smartphonen har ændret vores liv

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Vi har fået et andet forhold til smartphonen, som altid ligger i lommen eller i hvert fald altid er inden for rækkevidde, for man jo aldrig, hvornår man skal bruge MitID, Apple-konto eller lignende. Eftersom telefonen altid er hos os, er det blevet uhyre nemt og hurtigt at slå hvad som helst op når som helst. Det plejede vi tidligere at bruge bøgerne til. Alle målinger viser, at vi nu bruger telefonen til at komme på nettet. Digitaliseringsstyrelsen skrev fx den 15. december 2023

86 pct. af de 15-89-årige anvender mobiltelefon eller smartphone til at komme på internettet. 63 pct. anvender bærbar computer, og 40 pct. går på nettet på tablet

Når vi nu har internettet i lommen, er bøgerne blevet som smykker, der fortæller os selv og andre, hvem vi er, og hvem vi gerne vil anses som værende. Jeg har ryddet kraftigt ud i mine bøger, selvom det var svært, fordi der var så meget af mit levede liv i de bøger. Men nu hvor det er overstået, elsker jeg mine bogreoler = smykkeskrinet mere end før. Jeg kan simpelthen godt lide smykkeskrinet med al dets luft.

I morgen begynder mit liv igen

Jeg kommer da aldrig til at læse Dea Trier Mørchs »Den indre by igen«, men jeg kan lide at have den. Jeg købte den i april 1982. Bogen slår helt af sig selv op på en tilfældig side (98), der følger de mange linoleumssnit, hvor der står »Ingen klassekamp uden kvindekamp – ingen kvindekamp uden klassekamp«. På linoleumssnittet på side 99 står »Frihed Lighed Moderskab«. Det er stadig rigtigt, men det var også dengang for 42 år siden. På en måde savner jeg det liv, jeg havde dengang, og som bogen minder mig om, og samtidig foretrækker jeg livet, som det er nu.

Det minder mig lidt om dengang mine unge naboer kom ind til mig, og hun udbrød »Gud – du har CD’er«. Dem har jeg foræret væk sammen med højtalerne, for jeg brugte dem jo alligevel ikke.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Hvordan rydder man op i bøger?

Flere har spurgt mig, hvordan jeg bar mig ad med at rydde op i bøgerne. Mit svar er »På den hårde måde«. Men det at folk overhovedet spørger viser, at det er et emne, de selv har beskæftiget sig med.

  • En fortalte om en veninde, der havde gemt en reol med bøger, og fra da af var hendes regel, at når hun købte en bog, skulle hun også smide en bog ud.
  • En anden havde lige som mig benyttet den hårde metode, fordi hun var flyttet til en bolig, der havde så mange vinduer, at der slet ikke var plads til reoler. De bøger, hun trods alt havde gemt, stod så i en velisoleret container, hun altid havde adgang til.

»Vinterbørn« er forsvundet

Dea Trier Mørchs »Vinterbørn« er forsvundet. Jeg ved med sikkerhed, at jeg har haft den, og jeg ved med lige så stor sikkerhed, at jeg ikke har lagt den i skraldebunken. Men jeg ved samtidig, at jeg aldrig kommer til at læse den igen. Der er også nogle forsvundne bøger, jeg faktisk skulle læse eller bare bruge som opslagsbøger. Det drejer sig blandt andet om Kresten Bjergs »Den digitale læsers hjerne«. Det er en meget sjov tanke, at netop disse to bøger begge er gået til skrald, eftersom de repræsenterer hver sin tid. Kresten Bjerg må jeg nok købe igen på et tidspunkt. »Vinterbørn« må forblive et dejligt minde.

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Da bogreolen blev et smykkeskrin

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

I morgen begynder mit liv igen

I morgen begynder mit liv igen

Håndværkerne er færdige

I morgen begynder mit liv igen

Jeg kan slet ikke forestille mig det, men malerne er helt færdige og elektrikeren er færdig med at flytte »kontoret« ind i TV-stuen, der ikke længere rummer et TV. Derfor regner jeg med, at jeg i morgen kan genoptage mit normale liv. Begge hold håndværkere har arbejdet for sagen. Det har været dejlige mennesker at omgås, og det har været vigtigt for mig. Jeg synes, at det samlet set har været værre end en flytning, fordi jeg jo har skullet være her samtidig. Og jeg er ikke færdig med at gøre rent …

Elektrikeren har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Det er slut med »ormegården« under skrivebordet. Den søde lille Synology NAS-server er nu flyttet op på skrivebordet og routeren er omvendt flyttet ned under skrivebordet. Der er masser af ekstra udtag, hvis jeg nu skulle få brug for nogen ekstra. Skrivebordet står så pænt. Der er masser af strøm til iPadden, til iPhonen og til mit Apple-Watch fra den Belkin-ting, jeg købte for længe siden, men ikke rigtig har udnyttet. Den er nu sømmet pænt på plads i et hjørne i køkkenet og fylder ikke længere et halvt køkkenbord.

Jeg forventer, at jeg kan tænde slægtsforskningsprogrammet Legacy i morgen. Hele formiddagen vil gå med at komme i tanke om, hvor jeg er kommet til. Herefter kan jeg nok logge ind på Archion (de tyske kirkebøger). Åh hvor jeg dog glæder mig.

Jeg begyndte på hele dette cirkus den 20. august, hvor jeg begyndte at sortere mine bøger. En gang imellem må man simpelthen ordne bøgerne. Nu har jeg opslagsværkerne, dem der gør, at jeg ser belæst og klog ud, dem der fortæller om mit liv og ikke så mange flere. Princippet i mit nye liv/hjem er, at jeg har det, jeg skal bruge og ikke så meget som et frimærke mere. Det er utrolig dejligt, og jeg trives godt med det. Det kommer jeg sikkert til at gøre en gang mere om nogle år.

Man kan også gøre det, at man har en reol, og når man køber en ny bog, skal der ryge en gammel ud.

Rygestoppet

Ind i mellem spørger jeg mig selv, om jeg nogensinde bliver færdig med at gøre rent, men det kommer nok. Jeg har nu været røgfri i 25 dage, og der er ingen tvivl om, at hele rengøringshelvedet har været en stor hjælp for rygestoppet. Jeg mangler stadig at gøre rent i noget af klædeskabet, og jeg får stadig øje på flader, der skal tørres af (igen). Jeg var ikke klar over, at jeg var så stort et svin.

Jeg er glad for, at jeg investerede i 25 liter Hydrosol. Jeg har brugt halvdelen, og jeg kommer til at bruge mere. Resten får lov at blive stående i brusekabinen, for det er så stærkt, at det ikke rigtig kan stå nogen steder uden at æde lakken på gulvet.

Galleri

Her kommer som vanligt et lille galleri fra mit skønne nye hjem. Det kan næppe ses på iPhone eller iPad, og jeg kender desværre ikke årsagen.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Mit nye hjem – malerne er færdige

Mit nye hjem - malerne er færdige

Projekt rygestop 13. dag

Mit nye hjem – malerne er færdige

Mit nye hjem - malerne er færdigeI dag har jeg været røgfri i 13 dage, og det går stadig godt. Jeg ved ikke, hvornår jeg er igennem al rengøringen efter 17 år som ryger i denne lejlighed. Jeg må nok tage lidt hver dag, for jeg bliver ved at finde steder, der skal skrubbes og skures, men jeg orker ikke at tage det hele på en gang. Det bliver for meget af det gode.

Der er også noget, jeg simpelthen ikke kan vaske hvidt. Det gælder fx stikkontakter og ledninger. Uanset hvad jeg gør, lykkes det ikke. Når jeg får råd, vil jeg bede elektrikeren komme og skifte samtlige stikkontakter og loftsledninger. Lysskinnerne i lofterne er desværre stadig brune, da jeg ikke føler mig tryg ved at stå på en stige og vaske ned. Og jeg er også bange for at dryppe det snavsede vand på de hvide vægge og lofter.

Hydrosolen, som jeg bruger til at vaske nikotin og tjære af med, er så stærk, at den har ædt noget af lakken på entrégulvet. Jeg har ganske enkelt købt en lang måtte, der dækker uheldet, for jeg orker ikke at skulle diskutere med viceværten. Han elsker nemlig at få det sidste ord.

Jeg har smidt de gamle badeforhæng ud, da de var fyldt med kalk og nikotin. Nu hænger der et par pæne grønne i stedet. Seks fag gardiner er vasket på 65 grader plus forvask. De er blevet rigtig pæne. De er strøget og hængt op. På lørdag kl. 9:00 kommer Ali igen med mit resterende bohave.

Det ender rigtigt godt!

To store projekter er ved at lykkes

Projekt nummer 1: Maling

Mit nye hjem - malerne er færdigeMalerne fra A.T. Malerservice er gået for sidste gang. Det er lige før, jeg vil savne dem. De har været to meget behagelige mennesker at have gående. Al min frygt var ubegrundet. Eksempelvis hørte de ikke radio, de kom til tiden, de var utrolig hjælpsomme, og de ryddede op efter sig. Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre håndværkere.

Jeg ser meget frem til den 30. september, hvor elektrikeren kommer og flytter kontoret ind i den TV-stue, hvor jeg har smidt fjernsynet ud. Det er alligevel flere år siden, jeg har opsagt min TV-pakke, da jeg ser TV Avisen på min iPad Pro 12,9″, og det er faktisk, hvad jeg ser. Jeg er 60 år, og det er første gang, jeg får et soveværelse, der kun er til at sove i. Det er på tide.

Når elektrikeren er færdig, kommer maleren igen og spartler hullerne efter hylderne, og måske skal der også lige en pensel frem. Og så er det endeligt færdigt.

Åh hvor jeg glæder mig til at vende tilbage til min slægtsforskning og mine tyske forfædre. Jeg har faktisk ikke rørt slægtsforskningen siden udgangen af juli. Og jeg glæder mig til at begynde at motionere igen. Men jeg skal have ro i mit liv, før jeg kan genoptage de to ting.

Projekt nummer 2: Rygestop

Projekt maling har været utrolig godt for projekt rygestop. Jeg ved 100 pct., at jeg kommer aldrig til at ryge igen. Det svineri går jeg ikke igennem en gang mere. Og jeg savner overhovedet ikke at ryge. Jeg havde troet, det ville være værre. Jeg bruger nikotinsprayen, når jeg får øje på den ellers ikke. Det er ikke nødvendigt at købe flere.

Det er 43 års slaveri, der er ovre. Jeg er tilfreds.

Galleri

Du får endnu et galleri, for jeg vil så gerne vise dig, hvor pænt her er blevet. Der er lidt »blærerøv« over det, men det må du leve med. Er her ikke bare lækkert?

Husk at det af en eller anden ukendt årsag ikke kan vises på iPhone og iPad.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.