,

Hvad kan jeg blive?

Hvad kan jeg blive?

Ensomhed i erhvervsvalget

Hvad kan jeg blive?

Hvad kan jeg blive?“Hvad kan jeg blive?” var titlen på en meget tyk bog, der handlede om alle mulige forskellige uddannelser og erhverv. Som billedet viser, findes den stadig.

Jeg kan stadig se mig mig selv bladre frem og tilbage i den; bange for at vælge forkert. Jeg sad alene på værelset i Svaneke. Der var ingen at tale om de forskellige muligheder med.

  • Det ene år havde jeg været i erhvervspraktik på Nexø Apotek og lavet Kodimagnyl, fordi jeg troede, jeg ville være apoteksassistent lige som kusine Winnie. Da ugen var omme, var jeg klar over, at jeg ikke ville være apoteksassistent.
  • Det andet år havde jeg været i erhvervspraktik på Bornholms Landøkonomiske Forening, fordi jeg troede, jeg ville være agronom. Efter en uge gik det samme vej som det med Kodimagnylerne. Det med lange grønne gummistøvler i ko- eller svinestalde var ikke lige noget for mig.

Overvejelserne gik fra skibskok til efterskole eller alt mulig andet, der kunne bevirke, at jeg kom væk hjemmefra. Efterskole var der selvfølgelig ikke penge til, når der ikke var råd til olie på tanken, og når der skulle være råd til tobak og alkohol.

Jeg besluttede mig for at ville være student, for jeg troede, det var noget, man kunne leve af. Heraf ses tydeligt, at jeg ikke er fra et sted, hvor man fik en akademiker til morgenmad. Jeg har af og til tænkt på, at min “mors” ægtefælle da trods alt var folkeskolelærer, så han må i det mindste have vidst, at “student” ikke var et erhverv. Det gjorde han sikkert også, så måske afspejler det mere ensomheden?

Hvis jeg havde børn, ville jeg tale med dem om, hvad de kunne blive, og hvordan deres styrker kunne bruges i forskellige erhverv. Og jeg ville fortælle dem, at de ikke kunne leve af at blive student. Jeg er i sandhed fra et mærkeligt sted.

Havde jeg været forælder til mig selv, ville jeg have fokuseret på mine evner til at systematisere og bemærke detaljer. Jeg havde ikke været i tvivl om, at mit barn skulle have en boglig uddannelse.

Tage 10. med og “uddannelsessnobberi”

Jeg husker frasen “tage 10. med” og det var jeg sådan set enig i, eftersom jeg ikke følte mig klar til at flytte til København allerede efter 9. klasse. Og jeg var klar over, at jeg måtte “over”, som det hedder på bornholmsk, når man taler om Sjælland/resten af landet. Der var/er et gymnasium i Rønne, men jeg måtte væk fra øen, hvis jeg skulle skabe mig et liv.

Lige p.t. har politikerne besluttet at nedlægge 10. klasse bortset fra for de unge, hvis forældre kan betale for et ophold på en efterskole. Det er en social skævhed, jeg ikke bryder mig om. Der kan være mange årsager til, at en ung ønsker at tage 10. klasse med, og selvfølgelig håber jeg ikke, at nogen oplever det, jeg oplevede. Jeg kan bare ikke se nogen god grund til at fjerne muligheden. Hvorfor skal de skynde sig så meget? Landet mangler arbejdskraft, men et år fra eller til løser næppe problemet.

På et tidspunkt talte blandt andet Mette Frederiksen meget om “uddannelsessnobberi” som en grund til, at flere skulle vælge en ikke-boglig uddannelse. Nu skal alle unge så på gymnasiet og blive studenter, også dem der vælger en ikke-boglig retning. Det kalder jeg en høj grad af “uddannelsessnobberi”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kloge mennesker tør sige, de er bange

Kloge mennesker tør sige, de er bange

Trump og Putin forstyrrer

Kloge mennesker tør sige, de er bange

Kloge mennesker tør sige, de er bangeI går talte jeg med to kvinder, jeg anser for kloge, og som jeg ved er ærlige. Jeg spurgte dem, hvad de tænker om den aktuelle udenrigspolitiske situation. De sagde begge, at de er bange. Så kunne jeg rette mit “jeg er bekymret” til “jeg er også bange”. Er man bange, retter det sig mod noget konkret. Er man angst, er det abstrakt som eksempelvis min angst for ECT. Den aktuelle situation er i høj grad konkret.

Til den ene sagde jeg “Du skal ikke fortælle mig, at jeg bare kan undlade at se TV Avis, for jeg ved godt, at det er der alligevel”. Vi blev enige om, at man skal holde sig orienteret, men at man nok ikke skal se alle døgnets TV Aviser og følge ti podcasts om det samme emne, for så går det måske galt. Så kan man måske blive syg.

Vi drøftede også det helt uforståelige i, at nogle mennesker mener, at Putin er en klog mand.

Med den anden drøftede jeg tanker om børnebørnenes fremtid. Hun har adskillige, jeg har ingen, hvilket jeg er glad for. Hvis jeg havde, ville jeg være bekymret. Hvad er det for en verden, de overtager?

Både Trump og Putin forstyrrer min verdensorden. Jeg anser dem begge for folk, der bare vil have magt og bestemme. Ingen af dem er bange for at sende soldater, hvis de ikke får deres vilje. Det er jeg bange for.

Det ligner 1939

Der er meget, der bevirker, at situationen ligner 1939. I USA sidder der pludselig en mand på magten, som skelner mellem “dem” og”os”, og som gør “dem” til forkerte mennesker, der eksempelvis skal udelukkes fra bestemte jobs – fx i centraladministrationen. Det er set før.

Pludselig er der en debat om antallet af køn, hvor de, der føler, at de er “tildelt et forkert køn ved fødslen”, gøres til forkerte mennesker. De bliver “dem”. Jamen er det da ikke fuldkommen ligegyldigt, hvem folk retter deres lyster mod, hvis de er gode medarbejdere? Jeg kan slet ikke se problemet, uanset jeg også selv mener, der kun er to køn, og jeg ikke rigtig forstår det med “tildelt”.

Vi har det godt i Danmark

Selvfølgelig har vi yderligtgående partier i Danmark. Det er fx Dansk Folkeparti, Borgernes Parti (eller hvad de hedder for tiden) og Jyllandsdemokraterne, og de har en vis vælgertilslutning. Når de ikke har en højere tilslutning, og når det ikke ligner hverken USA eller Tyskland, skyldes det, at vi har en høj grad af velfærd i Danmark. I begge lande har mange mennesker svært ved at få enderne til at nå sammen. I begge lande må mange mennesker have to jobs, når de vil have mad på bordet.

Jeg har altid betalt min skat med glæde – også da jeg betalte topskat – fordi jeg mener, pengene går til noget godt. Selv nu, hvor jeg er pensionist, tænker jeg, at jeg egl. godt kan bidrage en smule mere under forudsætning af, at de rigeste bidrager meget mere, og at der ikke gives flere skattelettelser til dem.

Jeg tror på, at følgende er den rigtige model: “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”, og at den er med til at udelukke de mest yderligtgående synspunkter.

Kloge mennesker tør sige, de er bange

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg vil have en kat!

Jeg vil have en kat!

Servicekat

Jeg vil have en kat!

Jeg vil have en kat!Flere gange har jeg fået afslag fra min udlejer, når jeg har spurgt til muligheden for at holde en servicekat. Deres standardsvar er “Nej”, uanset hvad man spørger om. Jeg har flere gange fremsendt udtalelser fra psykiatrien, hvor de beskriver, hvorfor det vil være så godt for mig at få en servicekat. Men der er ingenting, der kan lade sig gøre.

Hende til højre er “Pi”, som jeg fik på kollegiet og som flyttede med mig til Vanløse. Hun ser lidt sur ud, men det var hun ikke.

Nåh … det er nu ikke helt fair overfor administrationen: Jeg har lige fundet ud af, at de har opkrævet antennebidrag siden september 2023, selvom det er årevis siden, jeg opsagde min TV-pakke, da jeg jo ikke ser TV. Det var helt uproblematisk at få dem til at tilbagebetale de 3.359,12 kr. – men jeg sendte dem også et nydeligt regneark! 3.400 kr. er da også en slags penge. Men fra nu af vil jeg se meddelelsen fra Betalingsservice efter hver måned. Jeg plejer bare at forvente, at det er korrekt …

Nu har jeg simpelthen besluttet alligevel at anskaffe mig en kat, når de engang har synet lejligheden efter maling. Det vil være dejligt at:

  •  have en at være noget for,
  •  have en at “tale” med og
  •  have en, der bliver glad, når jeg kommer hjem.

Det skal være en racekat af en slags, og jeg håber at kunne finde en British Shorthair, da de er meget dygtige til at være indekatte. Mindre kan selvfølgelig også gøre det. Jeg tror, jeg vil kontakte Roskilde Dyreinternat, der skulle være et godt sted. Det skal være en killing, så vi stille og roligt kan vænne os til hinanden.

Jeg har god plads, så her kan være et “aktivitetscenter” til mis, for en kat skal stimuleres, når den skal have et godt liv. Den skal have en kurv at sove i, legetøj, bakke osv. Det er alt sammen uproblematisk. Det skal bare arrangeres. Jeg glæder mig allerede.

Jeg vil have en kat!Jeg er vant til katte

Bortset fra her i Hvidovre har jeg haft kat hele livet, selv under min sære opvækst. Man kan vist sige, at kattene havde det bedre end børnene.

Ham til højre er Pis bror “Basse”, som en veninde og hendes mand ejede. Det er mig til venstre. Billedet er fra oktober 1989, hvor vi spiller Backgammon som en kærkommen afveksling til eksamenslæsningen. To måneder efter blev jeg kandidat.

Der er en risiko ved at trodse forbuddet

Jeg kan slet ikke udholde tanken om, at jeg anskaffer mig en kat og knytter mig til den, og det dernæst bliver opdaget, hvorfor jeg må af med den. Men hvem i alverden skulle opdage det? En kat larmer ikke bortset fra Siamesere, der er meget “talende”.

Jeg fatter faktisk ikke, hvorfor der er forbud mod husdyr her, og jeg forstår slet ikke, hvorfor min nabo gerne må passe hunde i ugevis.

Jeg vil have en kat!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Julebrev “From All of Us to All of You”

Julebrev "From All of Us to All of You"

Glædelig jul!

Julebrev “From All of Us to All of You”

Risalamanden er klar. Jeg ved godt, hvem der får mandlen. Jeg har købt en Kvik Jul hos Aarstiderne, så menuen er traditionel med and, de to typer kartofler, den gode sovs og rødkål.

Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, at julen er børnenes fest. Jeg har hørt om et barnebarn på tre år, der har syntes, at det var spændende, at nissen boede ude på trappen og skulle have grøden, der blev stillet frem. Nu venter hun på julemanden, der helt sikkert kommer forbi. Sådan skal det også være.

Julebrev "From All of Us to All of You"Da jeg var barn, og mens min far levede, var det største faktisk Walt Disneys Juleshow, og jeg elskede Chip og Chap. Min morfar kom med lyntoget fra Odense, og sammen tændte vi for fjernsynet kl. 16:00. Det var hyggeligt.

Nu har jeg det lidt svært med alt det, der er så koncentreret i december. Folk skal nå det hele på den halve tid, og alt det, der er bygget op til, er overstået kl. 23:00.

Jeg har aldrig brudt mig om hverken pakkeleg eller julefrokoster, men jeg var nødt til at deltage, mens jeg var på arbejdsmarkedet, for eller var jeg for sær. Og de år jeg var chef, kunne jeg slet ikke undlade at deltage.

Jeg har talt med flere voksne, der i virkeligheden ikke rigtig orker juleaften. Da jeg gik mine daglige 5.500 skridt i dag, mødte jeg flere, der gik afsted med de blå ikea-poser fyldt med gaver. Det var svært at se, om de nød det.

Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg ikke synes, det er lidt svært, og at jeg føler mig en smule marginaliseret. Jeg er vant til at være alene og er glad for det, men den 24/12 kan føles lidt ensom, men jeg ved, det går over, og i morgen er det helt sikkert ovre. Det værste er den særlige julestilhed mellem 16:00 og 18:00. Men det overstås også.

Det er en fin aftes til at gøre status – hvorfor vente til den 31.?

Det har været et godt år.

Særligt har jeg glædet mig over mine mange trofaste læseres mange kommentarer til artiklerne her på siden. Det er en vældig god måde at være i kontakt med omverdenen på. Og det er et godt fællesskab om min særinteresse “Slægtsforskning”. Jørgen prøver tålmodigt at lære mig om magien ved lægdsrullerne og en eller anden dag, lykkes det mig vel at gennemskue metoden. Jeg kan godt lide læreprocessen, og jeg har i mange år været næsten flov over ikke at have gennemskuet dem. Nu skal det altså være.

En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer (med 597 kommentarer) gennem 10 år, Henny Stewart, gik bort i september 2024. Især da jeg var syg, skrev Henny mange indsigtsfulde og til tider opmuntrende kommentarer. Tak for dem alle Henny!

Julebrev "From All of Us to All of You"I 2024 har jeg udgivet 260 artikler, hvis ellers koden vist til højre er rigtig, så det har også været et produktivt år. Hver artikel tager typisk et par timer alt inklusive herunder at finde illustrationer og give dem en passende størrelse plus to gange korrekturlæsning, og alligevel overser jeg altid noget.

Det svarer faktisk til 23,8 pct. af en fuldtidsstilling 🙂 Jeg nyder skriveprocessen og synes, emnerne står i kø. Jeg har altid noget at skrive om, og jeg nyder det. Når man øver sig, bliver man typisk også lidt bedre til det.

Jeg har fået lov at skrive et par artikler til bladet “Slægtsforskeren”, der udgives af Danske Slægtsforskere, og hvor vores redaktør Kathrine Tobiasen er meget inspirerende, og det er tydeligt, at hun gennemgår tilsendte udkast grundigt. Hun forholder sig virkelig til det, man skriver og foreslår ofte udvidelser, der kan gøre artiklen mere læseværdi. I næste nummer vil du finde en artikel om at bruge interviews som led i slægtsforskningen.

Jeg fik fem frieksemplarer af nr 4/2024, så hvis du (endnu) ikke er medlem, men gerne vil læse bladet, kan jeg sende et eksemplar til dig. Du skal selv betale portoen.

Oprydningen i slægtsdatabasen går godt. I år har jeg haft fat i 583 personer, for der er så mange muligheder nu. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan livet som slægtsforsker tog sig ud for 20 år siden.

Jeg har lavet et regneark, der hjælper mig med at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Det er faktisk ret velfungerende. Et udsnit af arket er vist næstnederst. Den vigtigste kolonne er ‘Stikord om “nyt”‘, som viser noget af alt det, man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og tilføje. De gule er aner.

Regnearket har også en rulleliste med de “lovlige” stikord, for ellers ville der ikke være konsistens. Jeg kan kun indsætte de stikord, listen viser. Udsnit af rullelisten er vist nederst.

Og så fik jeg malet! Det var virkelig tiltrængt efter 17 år uden, men det var en hård tid uden mine daglige sysler. Jeg var glad, da det var overstået, og jeg kunne vende tilbage til mit eget liv.

Endnu en gang: Glædelig jul!

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.