/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Diverse

Backup… Tænk at det skulle overgå mig

  • Jeg kunne ikke rigtig sove, så jeg har tilbragt det meste af natten med en så fredelig syssel som at lave en hjemmeside for en veninde, der arbejder med smukke og kreative smykker.
    • Jeg var faktisk stort set færdig; jeg skulle bare lige kopiere en fil fra min egen side til hende side, så hun også kunne få den smarte funktion, der gør, at ‘blogfirkanterne’ på forsiden er 100 pct. lige høje. Jeg kan ikke leve med andet.
    • Jeg overskrev hendes fil med min fil… og nu har jeg en blank side og en administratorside, der ser besynderlig ud. For pokker da. Jeg plejer altid lige at lave en backup af filen. Nåh men nu har jeg jo da lavet alle billederne, og det er faktisk det, der tager tiden.
    • Nu har jeg skrevet til Michael, min redningsmand fra Designunivers, om han kan hjælpe mig. Han plejer at kunne, og jeg har taget backup af databasen, men måske for sent.
    • Jeg tror nok, jeg kan huske, hvordan det skulle se ud.
  • Apropos billeder: GIMP, der er et gratis billedbehandlingsprogram, er et dejligt program at arbejde med. Jeg er allerede bedre venner med det, end jeg nogensinde blev med Photoshop, som jeg nu har givet væk.
    • Det har været en meget lærerig nat mht. billedbehandling. De billeder, jeg har modtaget er ganske enorm store målt i bytes og megabytes. Det går ikke på nettet. Siden bliver tung, og det kan Google ikke lide.
    • Billederne skal selvfølgelig derfor gøres mindre, og de skal skaleres, så de passer til formålet. Jeg lærte om rækkefølgen og om det geniale i at bruge lag. Åh Gud hvor er det simpelt, når man først har fået det ind under huden. Jeg elsker læreprocesser.
    • Det giver blod på tanden. Tidligere har jeg være lidt bange for lag.
  • Jeg vil gerne passe ekstra godt på min spritnye iPad Pro 12,9″ (3. generation). Mit nuværende cover med indbygget tastatur beskytter kun glasset. Jeg vil også gerne have bagsiden beskyttet, og kiggede mig derfor rundt på nettet. Apple har et meget lækkert et inkl. tastatur.  Men prisen er også ‘lækker’, og der er jo sådan set ikke grund til at købe et tastatur yderligere.
    • Jeg fandt frem til forretningen ‘Tabletcovers.dk’, der i første omgang sendte mig et forkert sleeve, men derefter gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at finde det rigtige til mig.
    • Så nu bliver det til et sleeve der egl. hører til en MacBook, men målene bør passe. Forretningen har i hvert fald gjort deres, og jeg har givet dem en stilsikker anmeldelse på Trustpilot. Af og til er det berettiget.
  • Det er svært at lave en præsentationsvideo på bare to minutter, hvor man på seriøs vis får fortalt om både fortid, nutid og ønsker for fremtiden. Jeg har rettet og rettet i mit ‘storyboard’, og jeg har øvet optagelsen mange gange. Nu er der kommet et brugbart resultatet ud af det. Min cyberven oppe på Mors har lovet at sætte mit logo op i hjørnet, da min baggrund ellers er lidt for hvid.
  • Det er som om, synsproblemerne er lidt i aftagende, og det glæder jeg mig over. Tasterne farer ikke så meget rundt længere.
  • Der er styr på julen. Dejligt.
  • Du må have en god dag hvad end, du skal.
/7 Kommentarer/i , , /af , ,

At spare på øjnene

Man kan spare på så meget

Nu har jeg så besluttet forsøgsvist at “spare på øjnene”, altså prøve at sidde mindre foran skærmen, selvom der er mindst fem ting, jeg burde lave og/eller undersøge. Men det må vente. Det er ikke at spare på øjnene, at skrive et indlæg. Derfor bliver det kort, men det går eller meget godt i dag. På en skala fra 1 – 10 er det nok kun 5. Jeg er glad for, at “nogen” tager sig seriøst af det.

En øjenlæge ville grine. Jeg har prøvet for 1½ år siden at sige, at det var som om, øjnene skulle vågne. Han havde ingen kommentarer.

Den positive del af det

Mit projekt med dybdegående rengøring får vind i sejlene på denne måde. I dag står bade værelset for tur. Kalk, kalk, kalk…, men det bliver så flot. Gulvet skal have med Probat, så bliver det også flot og basis..

Jeg har også fået pakket kasser ud, og tænk hvilket salathoved og hvilke koriander her midt på vinteren:

/0 Kommentarer/i /af

Datidens fremtid

Hvad kan jeg blive?

For mange år siden fandtes et opslagsværk med titlen “Hvad kan jeg blive” og det læste jeg en hel del i, da jeg var 15 og 16 år, altså for ca. 40 år siden, og der var mange ting, jeg kunne tænke mig. Jeg ville fx gerne:

  • være skibskok
  • på landbrugsskole på Kalø
  • i huset

Set med mine nuværende briller er det temmelig svært at tænke sig mig både som skibskok, landbrugselev og “ung pige i huset”, og jeg har også senere tænkt, at det ikke så meget drejede sig om de konkrete jobfunktioner, men mere ønsket om at komme væk fra det, jeg stod i. Måske kunne jeg være endt med en Puch Maxi og en grøn mælkekasse på bagagebæreren? Psykologen mente, at hvis jeg var blevet på Bornholm, ville det have været godt at møde en præst og få et par unger med ham. Det med præsten er helt fint, de er kloge folk og har perspektiv, men ungerne… De støjer og koster penge. Det er ikke min stil.

Jeg skulle skabe mig et nyt liv i København. Mine ting kom fra Bornholm pr. efterkrav, og det skulle betales ud af et rengøringsjob i De Gamles By (DGB) på deltid. Et budget skulle lægges og passes. Jeg kom til 5. sal. th. i Dagmarsgade på Nørrebro hos en slags kusine med udsigt til en baggård, hvor viceværten sparkede misserne af vejen, når de lagde sig i de parkerede barnevogne.

Vi (kusinen og jeg) delte lokummet på bagtrappen med naboen Søren. Da der ikke var nogen andre, der gjorde rent på toilettet, påtog jeg mig at gøre det. Det var rart, når det var blankpoleret, men det var måske mest mig, der brugte lokummet på bagtrappen. Bad havde vi selvfølgelig ikke, men vi kunne bade i DGB, og det fungerede fint.

Efter et år med klud og moppe i DGB var jeg klar over, at jeg ville have en uddannelse. Og gerne en kandidatuddannelse. Step 1 var en studentereksamen på kursus, som kun tog to år.  Jeg havde ikke råd til at være længere om det.

Andre tanker

Min mor og psykopaten (hendes mand)  havde ikke fantasi til mere end at, jeg skulle på en fiskefiletfabrik i Rønne. Dengang (1978 – 1980) var der masser af fisk i Østersøen, og enhver bornholmer med respekt for sig selv kendte en eller flere, der har været eller var “i fisken”. Det var disse mennesker, der var så svære at forstå, når man kom fra Sydfyn. Vores første nabo de fem måneder i Vestermarie var indfødt og talte, så jeg ikke forstod det mindste af det, han ytrede. Han kunne for den sags skyld have talt polsk for mig.

Jeg ville ikke have været god “i fisken”. For det først er jeg nok for fummelfingret og langsom, og for det andet vidste jeg, at jeg ville “noget mere”.