/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg har blokeret for SMS’er

Jeg bestemmer, hvor beskederne kommer

Jeg har blokeret for SMS’er

Jeg har bedt YouSee spærre for alle SMS-beskeder på mit abonnement. Ikke fordi jeg hader teknologi, men fordi jeg foretrækker orden og struktur. Når beskeder ligger spredt på SMS, Messenger, Facebook og mail, bliver det sværere at finde det, jeg skal bruge. Jeg vil hellere samle informationerne få steder og bruge gode søgeværktøjer, når jeg mangler noget.

Nu har jeg bedt YouSee spærre for alle SMS’er – ikke kun de indholdstakserede.

Jeg havde haft gang i min ven ChatGPT, inden jeg ringede op, men robotten kom til kort. Den svarede dog, at jeg skulle sige følgende til medarbejderen hos YouSee:

Kan I lægge en netværksspærring på mit abonnement, så jeg ikke kan modtage SMS-beskeder?

Medarbejderen lød noget overrasket og spurgte, hvorfor jeg ville spærre for SMS.

Mit svar var simpelt: “Jeg får alligevel aldrig noget at vide, jeg ikke vidste i forvejen”.

Jeg ved da godt, at jeg skal til frisør, tandlæge osv. Det står jo i min kalender. Og jeg har ikke brug for, at hverken Andel Energi eller YouSee sender mig både en SMS og en email om, at min regning er blevet betalt. Det vidste jeg også godt i forvejen, og jeg forventede det ligefrem, eftersom regningerne er tilmeldt Betalingsservice.

  • Jeg kunne aldrig selv drømmer om at sende en SMS.
  • Jeg har bare bøvlet med at slette dem.

Viser det sig, at der er uoverstigelige problemer med ikke at kunne modtage SMS’er, må jeg jo ophæve spærringen igen.

De mange forskellige platforme

Jeg har ganske enkelt vanskeligt ved at overskue de mange forskellige platforme, hvor jeg i dag kan modtage meddelelser om et eller andet. Jeg holder indbakken (mail) ren og overskuelig, så der kan jeg finde det, jeg behøver. Men det er umuligt at huske alt det andet. Hvor var det nu, jeg modtog en meddelelse? Var det på SMS, Messenger, Facebook eller …?

Det minder mig om mennesker, der fx af og til gemmer et eller andet sted i skyen og nogle gange på PC’en. Hvor skal de så lede?

Struktur på PC’en

Jeg gemmer vigtige dokumenter på min PC, hvorfra der dagligt tages automatisk backup efter 3-2-1-princippet (lyt evt. til denne episode i Danske Slægtsforskeres podcast).

3-2-1-princippet stammer fra finansverdenen og drejer sig om risikospredning. “Man skal ikke lægge alle sine æg i samme kurv” betyder oprindeligt, at man ikke skal investere alle sin penge i en bestemt type aktier, fx ikke alle sparepengene i Novo-aktier. Man skal købe aktierne hos mange forskellige firmaer..

Min PC er ryddelig og med en struktur, jeg nemt kan finde rundt i. Allernederst i denne artikel har du et billede, der stammer fra Dokumenter > Genealogi. Inde i mapperne er der yderligere mapper, så jeg på under 30 sekunder nemt finder det, jeg skal bruge.

Søgemaskiner på PC’en

Kan jeg alligevel ikke finde et eller andet, bruger jeg programmet “Everything”. Programmet er gratis og genialt. Det søger med lynets hast på filnavne og den slags.

En anden fantastisk gratis søgemaskine på PC’en er programmet “Anytxt Searcher”, der nemt søger på ord inde i tekster.

Man skal selvfølgelige lige give programmet til at indeksere måske tusindvis af filer og måske millioner af ord. Det går lynhurtigt.

Derefter er det helt fantastisk. Her har jeg eksempelvis søgt på frasen “Anders And”, som søgemaskinen på få sekunder finder i fem dokumenter.

  • Når jeg holder musen over et dokument, får jeg i venstre kolonne at vide, hvad der helt præcist står inde i dokumentet.
  • Det samme gælder højre side, men her får jeg hele konteksten vist. Se billedet herunder, hvor der står “Anders And” i linje 158.
  • Endnu genialere 🙂  end Everything, fordi jeg ikke behøver åbne dokumentet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger – og ikke via SMS. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Jeg gider ikke rydde op i databasen længere

Noget jeg bliver glad af

Jeg gider ikke rydde op i databasen længere

Efter næsten fire års oprydning i min Legacy-database er jeg nået til et punkt, hvor det ikke længere er sjovt. De sidste 204 personer må vente lidt. Nu vil jeg bruge tiden på det, der gav mig lyst til at slægtsforske i første omgang: at skrive, lære nyt og gå på opdagelse i historierne.

Jeg har ryddet op og ryddet op i Legacy siden den 4. august 2022, og pludselig er det ikke længere sjovt. Det er bare hårdt arbejde. Jeg mangler 6 pct. af den aktuelle database (204 ud af 3.248). De resterende 204 må komme lidt efterhånden. Nu vil jeg lave alt det det sjove igen.

Status er:

Ville jeg være begyndt, hvis jeg ikke havde vidst, at det tog så lang tid? Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville tage fire år …

Ja helt sikkert, hvis jeg havde vidst, hvor mange begynderfejl, jeg havde og hvor mange steder, der stod “ulæseligt” ved de 20 år gamle data. Men det var jeg jo ikke klar over 🙂

Arbejdet er trods alt skredet planmæssigt frem:

Jeg har tilføjet minimum 10.647 nye “stykker data”.

Jeg fik ChatGPT til at opgøre de mest brugte stikord om det nye indhold, jeg har registreret i løbet af processen.

Tabellen herunder viser de mest brugte nye “stykker data” i faldende orden. De passer ikke helt med antallet i opsummeringer, men det er der gode grunde til.

Data

Antal
Død 1.739
Dåb 1.354
Vielse 1.270
Beskæftigelse 1.022
Konfirmation 819
Bedre kilde 759
Bopæl 353
Bedre tydning 334
Dødsårsag 327
Trolovelse 318
Vaccination 307
Civilstand 262
Opgives 224
Lysning til ægteskab 211
Img. (dvs. billede) 209
Konfirmation ikke fundet 201
Fornavn rettet 181
Vielser (dvs. personen er viet flere gange) 174
Adresseforespørgsel 172
Folketælling 1801 150

Den nyindvundne fritid skal bruges til:

1) Skriv dit liv

Først og fremmest skal jeg på Højskole til “Skriv dit liv”, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg har truffet underviseren Marie Østergaard Knudsen og jeg har også læst en af hendes bøger. Jeg er spændt på deltagernes alder og antallet af deltagere. Ud fra kursets titel kunne jeg godt forestille mig, at vi allesammen er noget grå i toppen.

Marie holder også morgensamlingen om onsdagen. Den har titlen: “Hvorfor husker vi så meget fra vores unge år?” Her håber jeg at få viden om, hvad der sker i hjernen, når vi bliver halv- og helgamle. Jeg kan jo mærke på mig selv, at jeg husker mere og mere fra min barndom, selvom der er masser af nutid, jeg ikke husker. Det er lidt underligt. Og det er måske det, nogle kalder “at gå i barndom”?

ChatGPT har mange spændende svar, og jeg bad den – som så ofte før – inkludere kilderne i svaret. Det kom der meget interessant læsestof ud af, men jeg vil nu alligevel vente og høre på Marie.

Det er lidt af et eksperiment at tage afsted til Velling. Da jeg senest var på højskole (Grundtvigs Højskole her i København), fik jeg et angstanfald midt i tirsdagsfrokosten, måtte tage hjem og vendte ikke tilbage.

2) Excel

Jeg skal have taget fat på mit Excelkursus igen. Det har ligget stille alt for længe, og jeg har en fornemmelse af, at det, jeg lærte for to måneder siden, er glemt. Det dur ikke.

3) Slægtsforskning

Og så skal jeg selvfølgelig have fat på den sjove del af slægtsforskningen igen.

På min vej gennem databasen har jeg fundet adskillige spændende ting, jeg vil se på, men gad vide hvem det drejede sig om? Det havde nok være smart med en liste …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

“Projekt Oprydning” bevæger sig langsomt, for nye interessante emner dukker op

En tidsrejse

“Projekt Oprydning” begyndte som en simpel fejlretning, men har udviklet sig til en egentlig tidsrejse gennem både slægten og slægtsforskningens metoder. Undervejs opstår nye spor, gamle data driller – og pludselig nærmer slutdatoen sig for første gang.

“Projekt Oprydning” bevæger sig langsomt, for nye interessante emner dukker op

(Topbilledet har intet med dagens emne at gøre. Det stammer fra gårsdagens tur væk fra skærmen og ned til Rebæk Sø. Jeg kan så godt lide gæssene).

Jeg bliver nemt afledt af emner, jeg også gerne vil have fokus på. Der må prioriteres benhårdt i min lille butik, når jeg også gerne vil lave podcast for Danske Slægtsforskere.

“Projekt oprydning” blev påbegyndt den 4. august 2022. Det gik oprindeligt “kun” ud på at finde gamle fejl i allerede eksisterende data. Det er med vilje, at “kun” er i citationstegn. Men som tiden er gået, drejer det sig nu om at:

  • finde dødsfald på mennesker, der helt sikkert ikke lever længere
  • finde de tidligere og senere ægtefæller, som data indikerer
  • prøve at opspore samtlige børn samt disses ægtefæller, men heller ikke flere
  • opdatere de gamle “arkivhenvisninger” som overhovedet ikke var til kilder, men fx til IGI (International Genealogical Index) og mikrokortene …
  • forfølge spændende gamle og nye indikationer, fx “han blev fradømt gården i 1801” – jamen hvorfor? Hvad lå bag? eller: “Han døde i Christianshavns Straffeanstalt “, nåh, men hvorfor det?

Det er som at gå fra “aneindsamling” til slægtsforskning.

Lige nu er status vist på grafen herunder – fordelt på år:

Når man roder rundt i data

Jeg kan ikke helt finde rundt i alle mine elskede data, for af en eller anden årsag passer de ikke sammen. Som tabellen viser, har jeg lige nu afsluttet 3.142 personer. Legacy viser, at jeg lige nu har 3.389 personer, ergo burde jeg kun mangle at gennemgå differencen på 247. Men når jeg laver en liste over de personer, der ikke har hashtagget #Oprydning, så er der 570. Og det er jo det rigtige antal.

Jeg tror, diskrepansen skyldes, at jeg i begyndelsen (dengang i 2022 …) også registrerede de irrelevante personer. Dem har jeg registreret 109 af. Det var mennesker, der gik længere end aners søskende med ægtefæller og deres børn, fx fordi i “gamle dage” kunne man kun slægtsforske derhjemme ved hjælp af indtastede folketællinger og en meget begrænset mængde kirkebøger. Var der en folketælling, inddrog jeg “revl og krat” – en masse mennesker, der ikke havde det ringeste med mig at gøre. Dem sletter jeg nu. Jeg vil tro, at jeg har slettet mellem 600 og 800, selvom det gjorde ondt hjertet.

Det vil så sige, at regnearket, der styrer projektet, rummer mennesker, som Legacy ikke længere rummer. Så skal det jo gå galt! Jeg sammenholder pærer med bananer. Heldigvis er det ingen videnskab, og det er godt, jeg ikke er ansat til dette her, så blev jeg nok fyret på gråt papir i går.

Forventede slutdatoer og nøgletal

Jeg fik min ven ChatGPT til at opdatere de forventede slutdatoer, og det er lige til at blive i godt humør af, for nu kan tidsrummet indsnævres til mellem den 25. maj og den 16. juni – altså en forskel på kun tre uger. 25. maj er ikke så realistisk, for det forudsætter, at jeg ikke inddrager nye personer. Det kan jeg selvfølgelig ikke garantere. Derimod inddrager estimatet den 16. juni den hidtidige profil for nye personer.

Der har været tidspunkter, hvor jeg troede, jeg aldrig blev færdig. Nu kan jeg faktisk se en ende på projektet, Det føles godt, for egl. gider jeg ikke mere. Jeg har fanget det, jeg har fanget. Det bliver aldrig perfekt, men jeg har gjort det, så godt jeg kunne.

I begyndelsen var det umuligt at sige, hvornår jeg blev færdig. Men efterhånden som datasættet er blevet gennemarbejdet, begyndte tallene at stabilisere sig – så og nu kan jeg faktisk estimere afslutningen inden for kun få uger.

Nøgletallene er vist i tabellen herunder, og de er egl. meget sjove, også selvom de ikke er præcise. De er ikke præcise, fordi jeg først efter noget tid fandt på fx at registrere adresseforespørgsler og civilstande. Dvs. de er ikke med fra begyndelsen – men igen: det er jo trods alt ingen videnskab, selvom det havde været rart, hvis jeg havde fået alle de nye idéer fra begyndelsen.

En tidsrejse

Jeg retter op på gamle dårlige “kildehenvisninger” som overhovedet ikke var kildehenvisninger/arkivhenvisninger. Det er som at blive sat 20 år tilbage i tid. Se fx disse to, hvor henvisninger går til det hedengangne IGI, til de ditto mikrokort og noten “Herudover er teksten stort set ulæselig”. Det var også dengang; nu er det ikke længere så galt. Dem har jeg en del af.

Det er nu meget sjovt at gense, for der er på mange måder løbet meget vand i stranden siden den 3. januar 2008.

Jeg fandt på min PC dette gamle IGI-hæfte, som du måske også har haft (og det kan i øvrigt findes på Danskerne historie Online. (Du kan også hente det ved at klikke på billedet.))

Det er næsten som at gå tilbage til en tid, hvor vi ristede runer, hvor det hed en datamat og edb (elektrisk databehandling) , og hvor man skulle spare op i tre måneder for at få råd til at tilkøbe lidt plads i form af en ekstern harddisk. Prøv at hente det og bladr lidt. Det er utroligt, hvad der er sket på de 25 år, siden hæftet udkom i 2. oplag i år 2000.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Langsommelige processer

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Transskribering og podcastproduktion har én ting til fælles: Man kan ikke forcere processen. Kvalitet opstår først, når man giver dig tid til at læse, lytte, rette – og begynde forfra.

Forleden talte jeg med en meget dygtig slægtsforsker, der sagde:

Man kan ikke skynde sig at transskribere. Det tager den tid det tager.

Det havde han fuldkommen ret i. Det tager den tid, det tager, og gør det ikke, så bliver det noget juks. Det er lige så afstressende at transskribere som at bladre i kirkebøger. Jeg kommer i flow og i en næsten tranceagtig tilstand, hvor jeg glemmer tid og sted og kun har øje for at læse eller bladre. Timerne går, og jeg opdager, at jeg da for resten ikke har fået noget mad i dag.

Jeg er længe om at transskribere, for jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg har de klassiske problemer med h, f og det lange s. Det er rigtig godt, for nu ved jeg, hvor jeg skal være på vagt. Altså må jeg prøve mig lidt frem med ordene, hvis det ikke uden videre fremgår af konteksten, hvad der skal stå.

Lige nu sidder jeg med Højesterets voteringsprotokol i sagen mod Christian Westermann, og selv om vi er højt oppe i hierarkiet, så følger de altså ikke de regler, der fremgår af hverken Kathrine Tobiasens “Håndskrifter  for slægtsforskere” eller Mette Fløjborgs “Gotisk – lær at læse og skrive gotisk”. Eksempelvis ligner a nærmest en slags g – og der står fx “Forhørerne”. Det er her, jeg ikke kan skynde mig.

FastStone Image Viewer

Af og til har jeg set andre slægtsforskere sætte en markering over ord eller linjer, men jeg har ikke været klar over, hvordan de bar sig ad. Nu har jeg endelig fundet det gratis og geniale program “FastStone Image Viewer”.

Har man en meget bred skærm og et dokument med meget lange linjer, kan det være vanskeligt for øjet at fokusere og holde fast i næste linje.

Det klares nemt med programmet, der dog forudsætter, at man først laver billeder af skærmbilledets kildematerialer og så åbner billederne med programmet. Når man har prøvet det et par gange, tager det ingen tid.

Når billedet er åbnet, taster man bare “d” og så får man et dashboard/betjeningspanel til venstre (vist her til højre).

Her har jeg valgt rektanglet og “malet” hele linjen med det. Når man når til enden af linjen af billedet, trækkes rektanglet ned til den nye linje. Det er utrolig smart.

At knække “den gotiske knude” er som at podcaste

Jeg elsker at transskribere. Der er altså noget over det med at begynde at se på et ord eller en sætning og tænke “Det får jeg aldrig nogensinde mening i” og så alligevel pludselig at knække “den gotiske knude” (tak til Mike Lyng for udtrykket).

Ved længere dokumenter har jeg fundet en metode, der virker godt for mig: jeg læser først hele kilden med alle mine mange fejl, mangler og spørgsmålstegn, men alligevel giver det noget mening om sagen. Jeg læser kun og skriver ikke.

Derefter begynder jeg forfra, og her skriver og læser jeg bogstav for bogstav og ord for ord, samtidig med at jeg skriver teksten i det gratis Notepad++.

En af de utallige fordele ved Notepad++ er, at programmet husker dokumentets ord. Det gør det uhyre nemt gang på gang at skrive fx “Høiesteret”, “Christian” og Westermann”.

Sammenhængen til at podcaste

Jeg har mit manuskript, som jeg har gennemlæst flere gange. Den første optagelse kører jeg bare igennem fra punkt 1 til fx 20. Så lytter jeg til den første optagelse og retter i manus, hvor lydfilen afslører fejl og mangler; det kan fx være et “ikke”, der sluges og bliver til “ikk”, et “at”, der bliver til “or” eller pauser, der mangler. Lytterne skal jo kunne forstå, hvad der foregår og også kunne følge tankegangen, idet episoderne er relativt videnstunge. Jeg skriver simpelthen ordet “pause” i manus. De slugte eller forvanskede ord markerer jeg med gult, så jeg ved, at her er en fælde, jeg ikke skal falde i.

Herefter begynder jeg forfra og optager fx fire eller fem sektioner ad gangen, så jeg ender med fx fem stumper lyd. Det har den fordel, at når der er en fejl, kan jeg bare nøjes med at lave netop den stump om i stedet for at begynde helt forfra (og måske lave nye fejl).

Næste trin er at klippe stumperne sammen – gerne i den rigtige rækkefølge – med det gratis program “Audacity”. Introen skal klippes ind som det første, og hver episode skal slutte med outtroen.

Når alt er mixet til én lang lydfil, lytter jeg igennem igen og prøver at fange og rette alle fejl. Det indebærer typisk at ændre pausernes længde. Herefter er der et trin med normalisering, så tonehøjden er nogenlunde ens hele vejen igennem.

Til sidst skal episoden eksporteres til mp3, hvorefter selv lyddelen er færdig. Så mangler jeg kun episodebeskrivelsen.

Klikker du på billedet herunder, kommer du til Danske Slægtsforskeres podcast:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.