Stegemüller
/4 Kommentarer/i , /af ,

En kalkuleret risiko

Den begrænsede genåbning

På søndag den 28. februar udløber restriktionerne. Regeringen har længe været under massivt pres for at åbne samfundet lidt, og der er nu fundet en form for gylden middelvej, hvor noget kan åbnes, mens andet må forblive lukket. Ekspertgruppen har regnet sig frem til, at den begrænsede genåbning, man nu stiler efter, vil medføre en middelværdi på 870 indlagte medio april.

En af eksperterne var i TV Avisen 18:30 og fortalte, at tallet netop er en middelværdi, som dækker over, at der kan være tale om alt mellem 500 og 1.300 indlagte. Jeg synes, det er et stort spænd, men det kan sikkert ikke gøres bedre, for de er garanteret vældig dygtige.

De 870 er det antal indlagte, man vurderer, sundhedsvæsenet kan håndtere, når det samtidig skal tage sig af alt det andet, vi stadig fejler udover COVID-19.

Rød og blå blok er blevet meget uenige om strategien for genåbningen, så de blå udvandrede fra forhandlingerne, eller også blev de smidt ud; det står lidt uklart for mig. Enhedslisten og SF bakker regeringen op, og Radikale har fået sin vilje om en langsigtet plan, så vi ikke længere skal ‘hoppe fra tue til tue’ og fra uge til uge.

Fokus på eleverne, Vestjylland, Nordjylland og Bornholm

Der er lagt vægt på at få skoleelever, efterskoleelever og højskoleelever tilbage på skolebænkene. På Bornholm kan alle former for elever komme retur, ligesom øens isolerede beliggenhed gør, at der kan åbnes meget mere end i resten af landet. Vil man gerne snart til frisøren, kan det være en idé at smutte til klippe-øen.

I det hele taget er der taget regionale hensyn, så der kan åbnes mere i Vestjylland og Nordjylland end fx i Ishøj og Kolding. Det er nok en god idé.

DR.DK har lavet denne oversigt over genåbningen fordelt på brancher og regioner. Det, der ikke åbnes på mandag den 1. marts, fortsætter med restriktioner til den 15. april.

Bilforhandlerne mv. er glade

TV Avisen viste også en glad bilforhandler og en glad køkkenskabsforhandler. De har fået det igennem, de har ventet på i et par måneder.

Nogle borgmestre er mindre begejstrede, fordi de ikke mener, der er taget tilstrækkeligt hensyn til det lave smittetryk i netop deres kommune. I parentes bemærket kan vi jo altså ikke have 98 forskellige strategier med hensyntagen til lige netop hver enkelt kommune. Som eksperten udtrykke det i TVA: ‘Det vil blive noget rod’.

Kunne det ikke vente lidt endnu?

B.1.1.7 (den britiske variant/mutation) er i hastig fremmarch og udgør nu 47 pct. af alle nye positive tests. Varianten er væsentlig mere smitsom end den ‘gamle’ variant, og den har et kontakttal på 1,2.

Jeg synes, regeringen og støttepartierne er meget modige, når de går ind i denne kalkulerede risiko, der bevirker, at vi medio april måske vil stå med lige så mange indlagte som den 4. januar 2021. Måske er man lige frem over-modig men kan bare ikke længere modstå presset?

Det undrer mig, at de forskellige former for elever er så pressede rent mentalt, at det er så nødvendigt at få dem tilbage på skolebænkene. Køb af biler og køkkener må også kunne vente et par måneder mere.

DR skriver:

De såkaldte udvalgsvarebutikker, som sælger eksempelvis sko, møbler eller tøj, kan nu åbne igen, så længe butikken ikke er større end 5.000 kvadratmeter.

Aftalen afviger en smule fra ekspertgruppens anbefaling, ved at butikker, der er større end 5.000 kvadratmeter, som eksempelvis bolighuse, bilforhandlere eller byggemarkeder, kan åbne for kunder, der møder op fysisk i butikken. Her skal kunderne dog bestille en tid for besøget.

Lempelsen gælder ikke for butikker, som ligger i storcentre. Her skal udvalgsvarebutikker stadig holde lukket.

Jamen køb af sko, møbler og tøj kan også nemt vente! Bolighuse, bilforhandlere og byggemarkeder kan også vente uden større problemer. Rent faktisk ville det være mere relevant at finde ud af, hvordan man kunne tillade, frisørerne at åbne.

Vi er så tæt på målet, at det vil være mere end ærgerligt at gå ind i en tredje bølge med åbne øjne og evt. skulle imødese endnu en nedlukning bare fordi, der er nogen, der ikke kan vente på ny bil eller nyt køkken.

Stegemüller
/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Specialisterne II

Tilbagemelding

I dag har jeg haft en god og åben drøftelse i telefonen med Sebastian fra Specialisterne, hvor jeg var til møde i tirsdags, fordi de søger at opbygge et mentorkorps, som deres konsulenter kan trække på. Det var jeg tidligere skrevet om her.

Specialisternes tilbagemelding er, at korpset ikke er modent nok endnu til at indbefatte en mentor, der ikke selv er helt stabil, men at min profil ellers havde passet perfekt.

Mine overvejelser

Selv var jeg kommet til den konklusion, at jeg ville svare bekræftende, men at jeg også var i tvivl på grund af det med stabiliteten eller rettere manglen på samme.

Altså er vi helt enige, men jeg ærgrer mig lidt, for det lød helt rigtigt, og jeg vil gerne kaste nogle kræfter efter noget fornuftigt og gerne noget, der involverer andre mennesker.

På den anden side set dur det ikke, at det er skrøbelige mennesker, der bliver afhængige af mig i et eller andet omfang, for jeg ved aldrig, hvornår jeg er væk i op til flere uger pga. en indlæggelse. Belært af erfaringerne fra 2014 og frem til nu tager jeg nærmest en dag ad gangen, og det har jeg det okay med.

Der dukker helt sikkert noget andet op, det kan være spændende at dykke ned i. Der er et stort ‘marked’ for frivillighed, og der er masser, man kan tage sig til. Det drejer sig bare om at finde det rette match. Det sker så tit, at folk siger ‘Genbrug’ som det første, hvis man nævner frivilligt arbejde. Der er bare en ting, der er sikkert, og det er, at jeg ikke skal være i en genbrugsbutik!

Stegemüller
/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Specialisterne

Et spændende møde

Jeg har været til et utrolig spændende og veltilrettelagt møde i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der findes på denne hjemmeside og som beskæftiger mennesker med autisme og lignende diagnoser.

Anledningen var, at de søger mentorer til nogle af deres konsulenter, som altså i givet fald vil blive til mentees. Konsulenterne er alle at finde på autismespektret. Jeg faldt over et opslag på Facebook en dag og tænkte, at det muligvis kunne være noget for mig. Derfor skrev jeg til dem. Nogle dage efter blev jeg ringet op af Sebastian, der står for projektet, og vi fik en god og åben snak.

Jeg vil kunne gøre noget godt for et andet menneske, men jeg vil også selv få noget ud af det, og ‘arbejdsbyrden’ er overskuelig.

På grund af coronasituationen var vi kun to mødedeltagere og ikke et stort hold. Det oplevede jeg som rigtig godt, fordi der så var mere tid til dialog og refleksion. Det var spændende, at den anden ‘ansøger’ også har Aspergers Syndrom.

Jeg har fulgt med på sidelinjen

Specialisterne blev oprettet i 2003 af Thorkild Sonne, da det gik op for ham, at hans søn på tre år havde infantil autisme. Da jeg dengang læste om det, sendte jeg en uopfordret ansøgning, men fik aldrig noget svar. Jeg var dengang ansat i Udenrigsministeriet og 42 år, men kunne se mig selv hos Specialisterne, der kun ville beskæftige mennesker med en diagnose på autismespektret. Det var mange år (faktisk 16 år) før, jeg selv fik konstateret Aspergers Syndrom – men jeg vidste, hvor det snerpede henad allerede på det tidspunkt.

Når jeg læste om Specialisterne, genkendte jeg det med at være sær, introvert, nørdet, detaljeorienteret og kompromisløs.

I de 16 år, der er gået, har jeg fulgt lidt med på sidelinjen og læst om, hvordan virksomheden har udviklet sig. Det har været en spændende rejse, der har gjort, at de nu er repræsenteret i mange lande verden over med deres konsulentvirksomhed, der især tilbyder ydelser på IT-området. Det kan fx være test af IT-systemer, som vi autister er dygtige til, fordi vi evner at koncentrere os om detaljer i meget lang tid ad gangen og netop ikke går på kompromis.

Forventningsafstemning

Det var et åbent og ærligt møde, hvor vi alle tre smed (corona)-maskerne og fortalte om os selv.

De forventer/håber, at mentorerne kan afse 2-8 timer om måneden i minimum 12 måneder. Initiativet er nyt og udsprunget af coronakrisen, hvor mange af konsulenterne er blevet mere og mere ensomme og har lukket sig inde i sig selv. Det er ikke sundt.

Mentor og mentee skal gå en tur og tale om de udfordringer, mentee aktuelt oplever. Mentoren er ikke professionel eller coach eller lignende og skal på ingen måde forestille at være det. Opstår der noget, mentor ikke kan klare selv, vil man altid kunne trække på Sebastian som en backup. Fx skal mentor naturligvis ikke håndtere emner som selvskade, selvmord eller lignende tanker hos mentee. Mentor skal heller ikke gøre rent og vaske tøj eller lignende.

De forventer derimod, at man er empatisk, støttende, lyttende og motiverende i et samtaleforløb. Det synes jeg umiddelbart godt, jeg kan leve op til, men på samme måde som de skal tænke over, om det vil fungere, skal jeg selvfølgelig selv tænke over det i et par dage. De lægger op til, at man mærker godt efter, inden man siger enten ja eller nej.

Siger man ja, vil der blive afholdt et første møde mellem mentee, mentor og Sebastian, hvor parterne ser hinanden lidt an. Sebastian havde en del slides med, som han nu har sendt, og som jeg skal have nærstuderet, inden jeg træffer en beslutning, for jeg vil jo i bekræftende fald forpligte mig overfor et andet menneske, og den slags render man ikke lige fra.

Jeg har for mit vedkommende været ærlig om, at man næppe kan kalde mig for ‘stabil’. Lige p.t. har jeg stort overskud, men jeg kan aldrig vide, hvornår jeg atter ligger i en seng på psyk. Sådan er det at være bipolar. Det har de selvfølgelig krav på at vide, netop fordi der opstår en forpligtelse overfor mentee.

Det er gennemtænkt

Der er ingen tvivl om, at de har tænkt meget over forløbet og rekrutteringen af mentorerne. Det er meningen, at mentorkorpset på sigt skal bestå af ca. 10-12 mentorer, fordi 90 pct. af konsulenterne har tilkendegivet, at de gerne vil have en mentor. Mentorerne vil – efter corona – skulle mødes og sparre hver anden eller tredje måned.

Jeg skal have kigget på de tilsendte slides, og jeg skal have tænkt mig om, men jeg er umiddelbart positiv. Nu er det spændende, om de også er positive. Sebastian vil ringe på torsdag, så vi kan udveksle de tanker, vi hver især har gjort os i lyset af mødet.

Vi blev præsenteret for en case, der vist nok var hentet fra det virkelige liv. Den handlede om Peter på 25 år, der boede alene, arbejdede 30 timer om ugen hos Specialisterne, men derudover sjældent kom ud af sin lejlighed i den mørke tid og forfaldt til Netflix. For et par måneder siden havde han fået konstateret diabetes. Den nye diagnose plagede ham meget. Hvad gør mentoren her? Jeg synes bestemt ikke, det var let at svare på, og det sagde jeg ærligt. Umiddelbart ville jeg nok gå på Diabetesforeningens hjemmeside og forsøge at lære lidt om diabetes, så jeg havde noget input i en støttende samtale. Måske er det et rigtig dumt svar fra min side, for Peter ville som autist selvfølgelig selv have søgt information om sin nye diagnose!

Det er spændende, hvordan det vil udvikle sig.