,

Autisme: mere om

Aspergers Syndrom

Region Midtjyllands Psykiatri om autisme

Region Midtjylland Psykiatri “Psykinfo og Social” har udgivet et fremragende skriv på ca. 20 sider om autisme hos voksne og om, hvad autisme i det hele taget er for noget.

Jeg læser det med udgangspunkt i, at jeg jo ikke er blevet et andet menneske fra i forgårs til i dag – jeg er bare blevet klogere på den, jeg hele tiden har været.

Jeg har hele mit liv vidst, at jeg var anderledes. Jeg kunne fx ikke lege forestillingslege som barn. De andre piger kørte med dukkevognen, havde “dialoger”, trøstede osv. Jeg kunne kun finde ud af at klæde dukkerne af og på. Længere kom jeg bare ikke. Det skal dog siges, at det gik noget bedre med “cowboys og indianere”, som også er en forestillingsleg.

Nu er der endelig sat ord på: Jeg er i autismespektret (ASF) Men jeg kan undre mig over, at jeg skulle blive 55 år gl., før noget så det, og at det skulle ske på mit eget initiativ. Hvorfor har mit intense samspil med psykiatrien siden sommeren 2014 ikke løftet sløret? Og så igen: Jeg skal også være fair, for overlæge Jannick Bjerrum på Psykiatrisk Center Glostrup luftede for ca. tre år siden tanken om en autismediagnose, men jeg fejede ham rasende (på en forhåbentlig pæn måde) af, eftersom han kun havde kendt mig i 45 minutter. Jeg har in persona senere undskyldt min lidt ubehøvlede opførsel.

Næste skridt i forholdt til speciallæge Pia Bohn Christiansen er at få spurgt, hvordan min autisme kan gradbøjes? Er det i øvre eller nedre kvartil eller bare midt i mellem?

Der er i følge pjecen tre kerneområder:

  1. Afvigende socialt samspil
  2. Afvigende social kommunikation
  3. Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter.
Afvigende socialt samspil

Jeg har – og har altid haft – en meget begrænset kontaktflade, men føler mig ikke ensom af den grund. Jeg kan føle mig alene men aldrig ensom. Der var et par år, hvor den bipolare sygdom var værst, hvor jeg ofte følte mig ensom, men nu er det tilbage til normaltilstanden = “aleneheden” som jeg trives godt med og som er selvvalgt.

Jeg er et fjols i sociale sammenhænge og har altid været det – og jeg har det OK med at være det. Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle gøre af mig selv, hvis jeg igen skulle gå til en fest. Jeg ville antageligt lyve mig væk, hvis jeg skulle få en invitation.

Det går fint at være sammen med et menneske ad gangen bare ikke for længe. Det er de færreste, der har glæde af mig mere end to timer 🙂

Afvigende social kommunikation

Jeg kan ikke uden videre aflæse, hvad andre mennesker tænker og føler. Keder de sig over min talestrøm eller bliver de kede af det? Jeg ved det virkelig ikke, og jeg har det egl. også sådan, at jeg jo så ville begive mig ud i det rene gætværk. Jeg synes – from the bottom of my heart – at de selv må komme på banen, hvorfor skal jeg sidde og gætte på, hvordan de har det; men det er et temmelig autistisk træk.

Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter

Jeg slægtsforskede i 10 år, og jeg lavede ikke andet bortset fra at gå på arbejde og sove mindst muligt. Jeg var med i store projekter og gik forrest, når noget skulle gøres. Jeg kunne bruge en hel nat på at finde en dødsdato.

Jeg brugte 3-4 år på en hjemmeside med softwareguides og et virtuelt fællesskab knyttet til den. Det var også fuldtidsarbejde mm. jeg var indlagt. Særdeles repetitivt både fsva. guiderne og fsva. indlæggelserne. Jeg leverede varen, hvis jeg var hjemme, helt på samme måde, som jeg har gjort i mit arbejdsliv, hvilket minder mig om, at jeg så tit har tænkt, at det godt kan være, jeg ikke er specielt kvik, men jeg er i hvert fald flittig 🙂

Nu laver jeg alle de hjemmesider jeg kan komme til. Folk skal bare pippe om, at de kunne tænke sig en side, så laver jeg en skitse til dem. Jeg har lavet masser af skitser, der bare aldrig er blevet til noget.

Det med detaljerne

Når den autistiske hjerne har svært ved det med det sociale, skyldes det trangen til detaljer. Når man har trang til detaljer og dermed også til forudsigelighed, så passer det bare ikke særlig godt med det sociale, hvor man skal kunne afvige fra en plan, som ingen kender.

Men os med detaljerne har andre styrker: Hvem kan slægtsforske uden detaljer? Hvem kan lave hjemmesider uden detaljer? Hvem kan skrive softwareguides uden detaljer? Disse eksempler er fra mit eget liv. Andre vil have mange andre eksempler.

6 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Jeg har ikke en klap forstand på diagnose dit og dat, men hvad end du er, er det fedt, at du er afklaret med det og fornuftigt indser, at du ikke er anderledes i dag end i går, bare fordi der er tilføjet et nyt prædikat.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Tak! Det gik op for mig, mens jeg skrev det… men man kan så også sige, at jeg har haft ca. ti år til at forberede mig på det, for det er den tid der er gået siden jeg begyndte at nedfælde min undren over dette og hint.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg husker godt, hvor gal du var på den læge, der diagnosticerede dig på 45 minutter, og jeg var og er faktisk enig med dig. Under alle omstændigheder var han lovligt hurtig på aftrækkeren. Omvendt må man da sige, at hvis det er så åbenbart, at du er autist, så er det sq da underligt, at ingen andre af de sundhedsprofessionelle, du har været i forbindelse med, har ment, at det var noget, de burde nævne over for dig.

    Jeg tror, det er godt, at du holder fast i, at du er den samme i dag, som du var for nogle få dage siden.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Vi er er fuldstændig enige om det med de 45 minutter! Jeg synes bare ikke, du kan sige “hvis det er så åbenbart, at…” for forud for diagnosen er jo gået ca. fire timers samtale og tre tests + en test som jeg selv medbragte fra Kasper ude i Glostup. Jeg kan jo ikke gennemskue, hvad hun har fået ud af samtalerne ud over at jeg i den grad har følt mig mødt og hørt. Herudover bonner jeg kraftigt ud i alle tests. Alt bekræfter det jeg har følt hele livet, og derfor er jeg ikke blevet en anden siden i forgårs.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Det, jeg nok prøver at sige, er, at det ikke er så åbenbart for alle og enhver. Og det er jo nok derfor, at ingen andre har nævnt det før vedkommende, hurtige, læge.

        Jeg har selv mødt mennesker, hvor jeg efter få minutter har tænkt, at vedkommende da vist befandt sig et sted på spektrummet, og jeg er jo på ingen måde ekspert. Men nogle gange er det altså mere tydeligt end andre gange.

        Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *