,

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Artikel til “Slægtsforskeren” 2/2025

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Der kommer en artikel om sagen mod Bodil Sørensdatter i “Slægtsforskeren” 2/2025 med titlen “Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter”. “Slægtsforskeren” er bladet til medlemmer af Danske Slægtsforskere, der udkommer i juni 2025. Da jeg på ingen måde er hurtig, har jeg arbejdet på artiklen i 1½ dag og tror, den er i orden nu. Jeg sidder og bytter rundt på ord, finder synonymer, klargør og forklarer, udvider lidt, sletter lidt osv. Derfor tager det sin tid. Andre kunne sikkert gøre det hurtigere; men jeg elsker det jo, som det er.

Jeg har haft den i høring hos redaktøren Kathrine Tobiasen, og det er altid en fornøjelse, for hun er simpelthen så god til at komme med inspirerende kommentarer og forslag til, hvad der kan udbygges lidt eller måske forklares lidt bedre. Hun forholder sig virkelig til det, man forelægger hende.

Der vil være en del jura i artiklen, men jeg skriver jo også om en retssag, så det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har prøvet at forklare det hele efter bedste evne. Da jeg læste – da man skød med bue og pil – gik jeg faktisk til retshistorie hos professor Ditlev Tamm for allerede dengang, var jeg interesseret i både jura og historie, men sagen mod Bodil Sørensdatter har gjort det tydeligt for mig, at jeg desværre har glemt langt det meste. Ditlev Tamm var en fantastisk underviser, og i forbindelse med artiklen har jeg fundet flere af hans gamle artikler frem og skrevet lidt af hist og her. Så er det i hvert fald ikke forkert.

En ting kunne jeg dog huske, og det er, at vi først i 1866 får den første egentlige straffelov, der afløser de barbariske bestemmelser i Danske Lovs sjette kapitel.

Nu er artiklen i høring hos mine samarbejdspartnere, Ole og John, der skal pudse det sidste af og tjekke, om alt er, som det skal være. Derefter er den klar.

Hvis du har lyst til at læse sagen eller bare brudstykker fra den, kan du begynde her. Alle siderne har i højre fjerdedel en bunke knapper, der fører til samtlige transskriberede sider og artikler om sagen. Det er tydeligt, hvad der er transskriptioner, og hvad der er artikler, idet artiklerne begynder med “Om …”. Du kan også fange artiklerne her.

Et humant folkefærd?

Vi danskere bryster os af, at vi er – og altid har været – et humant folkefærd med retssikkerhed og humane straffe. Det er simpelthen løgn.

  • Hvori ligger det humane i at få hugget hovedet af “… miste sin hals …”?
  • Hvori ligger det humane i, at man – hvis man fødte uden jordemoder, og barnet uheldigvis døde under fødslen – selv skulle bevise, at man ikke havde dræbt barnet med vilje (forsæt)?
  • Hvori ligger det humane i, at ved en birkeret (og sikkert også andre steder), brugte man ikke tredeling af magten (lovgivende, udøvende og dømmende), som vi kender det i dag overalt i retsplejen? Birkedommeren fungerede nemlig både som dommer og politimester på godsets område. Retssikkerhed var i vidt omfang et ukendt begreb.

Og hvad siger du fx til en bestemmelse som denne fra Danske Lovs 6-13-25, der handler om mennesker, der er gift, men ikke med hinanden, og som flere gange har sex sammen:

6-13-25
Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hinanden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Levnet, da bør hand at miste sin Hals, og hun at stoppis i en Sæk og druknis.

Vores metoder har lignet dem, vi i dag kender fra Mellemøsten og nogle måske endda lidt værre. Det kan vi ikke være stolte af.

Er 1854 længe siden?

Jeg fortalte telefonisk en veninde om sagen, der selvfølgelig har optaget mig meget. Det var så sjovt, at hun syntes, at 1854 er utrolig længe siden.

Som slægtsforskere synes vi næsten, at når vi når til 1814, er vi i vor tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Charlotte (Uglemor)
    Charlotte (Uglemor) siger:

    Nej 1854 er ikke længe siden – længe siden er på den anden side af 1800, hvor næsten alt det, vi i dag betragter som selvfølgeligheder, blev opfundet.

    Noget helt andet: Billedet øvesrt i dine opslag: Når jeg kommer til at muse over det, bliver det gråligt med en orange/hvid pil-ikon inden i. Nogen gange kommer jeg “tilbage” til opslaget, hvis jeg kommer til at trykke på billedet, nogen gange til din profil. Hvad er meningen med det? Det generer mig – som altid – med noget det hopper, skifter farve og lignende, når man muser over det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Lige netop. 1800 eller 1787 er længe siden. Men jeg ved da godt, at hvis man for 20 år siden havde sagt 1854 til mig ville jeg også havde ment, at det var vældig længe siden.

      Rent faktisk ved jeg ikke, hvorfor mit “featured image” opfører sig sådan. Jeg bryder mig heller ikke selv om ting, der hopper og danser eller “gør ting” ved mouse over. Jeg synes derfor ikke rigtig, jeg selv har ændret indstillinger, der skulle fremkalde det. Jeg prøver, om jeg kan få tid at gøre noget ved det.

      Svar
  2. Jørgen Carlsen
    Jørgen Carlsen siger:

    Det er jo ikke så lidt, der er kommet ud af, at blikket faldt på de afgørende linjer i kirkebogen, og det er naturligvis den slags historier, slægtsforskere skal læse for at få en forståelse af livsvilkårene for deres forfædre. Jeg glæder mig til at læse artiklen til sin tid.

    Jeg forstår fint, du godt kunne lide Ditlev Tamms undervisning i sin tid. Han skriver prægtigt, og jeg læser altid hans indlæg i avisen med stor fornøjelse.

    Måske kunne det i øvrigt have din interesse at læse mit indlæg på min blog om Vemmetofte om Hartvig Holst: https://vemmetofte.com/hartvig-holst-1667-1773/

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak skal du have. Jeg tror faktisk, artiklen er blevet/bliver okay.

      Ja, Ditlev Tamm var utrolig dygtig og inspirerende. Allerede dengang holdt jeg af at nørde med disse dele.

      Tak for linket, som jeg straks vil besøge.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *